afklaring/flexjob

Er i flexjob, hvor jeg er fyret pga for meget sygdom (faldt på job og pådrog mig brud i brysthvirvel - er meldt) og inden dato for fyring er jeg nu sendt i “afklaring” (har lægens ord for at jeg/min ryg har brug for ro)

Jeg skal være der 2 timer om dagen 4 dage om ugen, men dette er umuligt pga smerter.
Har gjort opmærksom på at jeg skal have stå-støtte stol og dette er stadig ikke sket efter 5 uger
Sagsbehandleren har spurgt i min omgangskreds om hvad jeg lavede/hvor meget jeg lavede i min fritid.

Jeg er ikke god til at sige fra, men er det ok at jeg ikke kan få stillet den stå-støtte stol til rådighed som jeg har brug for (har måtte stå op 5 uger og “klamre” mig til bordet)?

Er det ok at sagsbehandlere udspørger folk om deres klienter??

Vil så nødig virke som en der bare brokker sig, men magter heller ikke mere at finde mig i hvad som helst

Hvad siger I ???

det skla du gøre

nej det er det ikke

kan desvære tage 100 år at få sådan en

men snak med lægen få ordenlig medecin smerteklinik osv jeg har selv samme prob som dig + bræk i ryggen osv

Kære tumnus

Du bliver nødt til at snakke med din læge om det.

Måske skulle du også spørge ( skriftligt )

om kommunen vil tage ansvar for en forværring af dit helbred under "afklaringen ?

Nej, det er det ikke.

Og jeg er ikke sikker på, om det måske er direkte ulovligt.

Er der udarbejdet en ressourceprofil ?

Er der lavet en jobplan ?

Hvad er formålet med “afklaringen” ?

Jeg er i fleksjob..og Forlangte, inden ..jeg blev ansat: en stå/ støttestol.

Hvis det står i din vurdering, at du har behov for dette, skal Komm. give dig en.

Den skal bevilliges, inden du bliver ansat, da det ellers er " arbejdspladsen" der skal betale den.

Jeg har fået en superstol :slight_smile: og den hjælper mig til at, jeg kan klare jobbet.

helle.

Og husk at sige fra, ellers får du aldrig et tilfredstillende liv/ arbejdsliv :kram:

[QUOTE=tumnus;119442]
Har gjort opmærksom på at jeg skal have stå-støtte stol og dette er stadig ikke sket efter 5 uger
[/quote]

Klag over at dine skånehensyn ikke bliver tilgodeset.:cool:

*Er det ok at sagsbehandlere udspørger folk om deres klienter??^*

Anmeld svine* for at overtræde tavshedspligten…

.

I retssikkerhedsloven står der noget om det med at indhente oplysninger :

http://www.socialjura.dk/index.php?id=603&sub=1&cat=1&showpage=1&cHash=e7c5ee7ad2

§ 11 a. Myndigheden kan efter forudgående samtykke fra den, der søger om eller får hjælp, forlange, at andre offentlige …

Læs selv videre.

§ 11 c. Hvis det er nødvendigt for sagens behandling, kan kravet om samtykke efter § 11 a, stk. 1 og 5, fraviges i sager om …

Find lige selv ud af, om din sag hører ind under nogen af de kategorier.

Stk. 2. Hvis det er nødvendigt for behandlingen af en sag efter stk. 1, nr. 1,

kan myndigheden desuden uden samtykke anmode private, der har kendskab til forholdene,

om at give oplysninger, der er nødvendige for at behandle sagen.

Myndigheden skal ved anmodningen gøre opmærksom på, at den adspurgte ikke er forpligtet til at svare.

Håber du kan bruge dette

Hold da op sikken en lov du der har fundet frem Florken.. det er sgi da rystende..
Jeg havde ellers den samme mening som dit første indlæg om at det måske var ulovligt .. :eek:

JA, ikke ?

Men når det kommer til love, der tilgodeser det offentlige, så er der ALTID helgardering:mad:

Det ses tydeligt lige her :o

Jeg vil dog til hver en tid fastholde, at de oplysninger omtalte sagsbehandler fifler fra omgangskredsen

bør indhentes fra trådstarter, som vel ikke har nægtet at afgive dem ?

Det andet er ikke god sagsbehandling, og giver utryghed for borgeren.

Det er derfor §11a, der skal bruges før §11b.

Man må så håbe, at sagsbehandleren har fulgt §11b, og gjort opmærksom på, at den adspurgte ikke er forpligtet til at svare.

Måske skulle du, tumnus, prøve at finde ud om hun har overholdt det ?

Noget underligt noget at gøre, med mindre der ligger en stor grund til det
men havde bedt om en anden sagsbehandler, om det er lovligt eller ej
så er det netop ikke god sagsbehandling, og giver utryghed for borgeren.

men de må gerne spørger min omgangskreds
svaret vil være, venter på pension fra kommunen:)

Det du bør gøre er at be de der foretager arbejdsprøvningen skrive under på, erstatningsansvar i for bindelse med forværring af eksisterene tilstand.

Du sørge for at påpege behovet for denne stå-støtte stol, og at den mod forvendtning ikke er fremskaffet, hvorfor du ikke selv kan tage ansvaret for følgerne osv.

Der sker det at du enten får støtte stolen prompte, eller afprøvningen bliver udsat indtil det er på plads.

Og det er dit helbred, der er vigstigst i denne sammenhæng. Du skal leve med det resten af livet. går ovenstående, for din egen skyld.
Evt be dem om lægeudtagelse, hvis de ikke forstår vigtigheden, men husk SKRIFTLIG.

VH Popiae

Mødte på job mandag morgen og så til min glæde en stor buket blomster på mit skrivebord

Tænkte at de havde dårlig samvittighed fordi de endnu ikke havde skaffet en stå-støtte stol (er et af mine skånehensyn)

Jeg opdager så at det slet ikke er mit hæve-sænke bord men et nyt bord - der er kommet en ny medarbejder, som har overtaget min plads.

Mit hæve-sænke bord er sat ud i kopirummet, som skal være min fremtidige arbejdsplads.

Her er et rigtigt dårligt indeklima og det er umuligt for mig ar åbne vinduet (skal kravle hen over bordet for at nå vindue) Jeg er super følsom overfor dufte og lyde og er gået hjem hver dag med en knaldende hovedpine.

Jeg står (mangler stadig en stol efter 6 uger) med ryggen til døren i kopirummet og kan svagt høre mine kollegaer på kontoret snakket sammen - jeg føler mig for alvor tilovers og i vejen

Jeg har mailet sagsbehandler om de nye problemer men har ikke hørt fra hende.

Jeg tør ikke brokke mig da jeg jeg så vil fremstå som usamarbejdsvillig.

Min lyst til at yde max, som jeg er blevet pålagt kan ligge på et meget lille sted - jeg skal virkelig hive mig selv opved håret.

Mine rygsmerter bliver værre og værre - lægen mener det kommer af at stå for meget op.

Er det ok at blive sendt i praktik/afklaring under disse forhold??

nej det er det bestemt ikke.
der er i arbejdsmiljøloven forbud mod at arbejde under sådanne vilkår er jeg ret rimelig sikker på..

og udover det så tager det jo ikke hensyn til dine skånebehov.
og så tangere det jo en form for mobning… tænk at blive smidt derud, helt alene..

selvom du er pålagt at yde max.. betyder det jo ikke at du skal yde mere end du kan. det er der ingen som kommer og takker dig for senere..

tal med din læge hurtigst muligt. og gerne en evt. fagforening.

Min første tanke gik ligesom Huldra også på at det er mobning… eller afstraffelse .. Det er jo næsten ligesom når man ser en film hvor ungerne får en røffel og bliver smidt ind i kosteskabet med døren smækket i..
Det er bare IKKE ok..

Så du skal simpelthen ha fat i din fagforening .. ring til dem i morgen.. bed dem evt om at komme med det samme og se dit nye arbejdsrum.. og så kan du også kræve at din sagsbehandler kommer ud og ser hvad det er for et sted hun sender folk ud i…

Gad vide hvor mange penge et praktiksted .. arbejdsprøvningssted får for at ha en… (i kopirummet) - de skal ihverfald ikke selv betale for de hjælpemidler som du skal bruge..

Håber sørme at der kommer orden på det hele…

:kram:
Lone

Nu er jeg ikke helt inde i din sag, og orker ikke lige at læse op på den, men jeg sidder og tænker, noget med at du bør tage billeder af din arbejdsplads (altså kopirummet), så det f.eks. kan ses hvor vinduet sidder o.s.v.
Sådan at du kan dokumentere forholdene.

Send billederne til din sagsbehandler, påpeg endnu engang at du stadig ikke har fået din stol.

Snak med din læge, så du har ham/hende i ryggen.

Send en reel klage (skriv tydeligt at det er en KLAGE), hvori du klager over, at dine skånehensyn ikke bliver respekteret, og at du derved ikke får mulighed for at afprøve hvor meget du reelt kan arbejde, og at arb.prøvningen derfor vil give et misvisende resultat.

Og overvej så, at skrive til sagsbehandleren, at du agter at møde op på arb.pladsen i henhold til jeres aftaler, men så længe forholdene ikke er i orden agter jeg også at gå igen. Eller noget i den stil.

Tilkald øjeblikkelig Arbedsskadestyrelsen, Miljøtilsynet eller lignende:

Du risikerer at pådrage dig hjerneskade i printerdampe og jeg mener ikke, det er tilladt at opholde sig i et kopirum i længere tid af gangen.

Du har allerede hovedpinen!

Og dit skånebehov respekteres ikke!

Du behandles dårligere end et dyr!

Du burde gå til pressen: Din kommune bør skamme sig!

Men oplys din kommune (socialchefen) om forholdene, det kan være, at den ikke er klar over det.

Reagerer kommunen ikke promte, SKAL du selv agere.

Har så lige været hjemme et par dage efter samråd med fagforening og skal møde igen i morgen.

Printer er flyttet ud af rummet hvor jeg skal arbejde og der bliver foretaget en arbejdspladsvurdering.

Min sagsbehandler mener jeg modarbejder virksomhedspraktikken/afklaringen (fordi jeg ikke vil være i kopirum) og truer med at stoppe ledighedsydelse (måske har hun allerede gjort det, der er ingen penge kommet ind på kontoen).

Hun skriver bl.a. at jeg ser mig selv som førtidspensionist - noget jeg helst ikke gør og noget jeg ikke har diskuteret med hende

Hun slynger om sig med ord jeg ikke forstår og her kan jeg bruge lidt hjælp

Hvad betyder:

“Jeg vil fastholde at såvel arbejdstager som arbejdsgiver har forpligtelse til at realitetsteste kommunikationen”.

Jeg står helt af overfor ting jeg ikke forstår - desværre - nogen der kan hjælpe mig

Fra Arbejdsevnebogen side 6 :

• Sagsbehandleren skal være opmærksom på,

hvilket sprog sagsbehandleren anvender i dialogen med borgeren,

herunder at sagsbehandleren anvender et sprog,

der giver mening for borgeren og uden forvaltningens interne ord og begreber.

Jeg ville sgu have spurgt, hvad hulme, hun mente !

Men oversat er det vel noget i retning af, at du og arbejdsgiver skal snakke sammen ?

DEN sagsbehandler ville jeg KLAGE over !

Sådan, Florken!

God bless you, at du kan finde paragrafferne frem!

Tumnus, undskyld, jeg kom til at vrøvle med hensyn til instanser, der burde se på forholdene: Det var Arbejdstilsynet, jeg mente.

Du må virkelig sætte hælene i for den behandling, du udsættes for. Godt at du nu har din fagforening inde over.

Siger du ikke fra, så bliver den næste behandlet lige så dårligt som du.

Din sagsbehandler optræder i den grad uforskammet og bryder regler, som Florken så fint påpeger. Jeg ville sige den sagsbehandler op.

PAS PÅ DIG SELV!

Tumnus er lidt målløs over at læse om de ting du udsættes for og at du har fagforeningen med inden over , hvad hulen foretager de sig ??

Når du skal i arbejdsprøvning skal du bede om en kontrakt som beskriver dine skånehensyn, formål og timeantal …

og kommunen skal så skaffe dig de ting der er påkrævet for at dine skånehensyn overholdes .. det vil sige at den stol hvis den er et skånehensyn så skal kommunen sørge for at den er der inden de kan forlange at du går igang.

Jeg sidder som mangeårig sikkerhedsrepræsentant og får kaffen galt i halsen når du skriver om “dit” kopi rum , det er død ulovligt at du sidder i det rum, hvad med luften derinde og hvis du ikke kan komme til vinduet , så er det brandudgange der spærres (igen hvad fanden laver din fagforening )

Hvis du hver dag går hjem pga lyde og dufte du ikke kan tåle så er det en sygemelding der skal til …

din sagsbehandler skriver til dig …

“Jeg vil fastholde at såvel arbejdstager som arbejdsgiver har forpligtelse til at realitetsteste kommunikationen”.

I min verden betyder det at hun vil have at du selv skal snakke med dit sted om at komme ud af kopi rummet, men har du gjort det så er det hendes pligt at gribe ind …

i følge retssikkerhedsloven

§ 4. Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed.

ergo hun skal sq tale dansk så det er til at forstå …

Sæt dig ned og beskriv dit arbejdssted, send det til hende, skriv hvad du selv har gjort for at få ordnet forhold, skriv til hende at du gerne vil have at de billeder ind i din sag og få så aktindsigt ..

skriv også til hende at du gerne vil have at hun skriver til dig at kommunen tager ansvar for evt forværringer i dit helbred.

Og at du gerne vil have at hun taler og skriver et dansk til dig som du forstår..

Hvis hun har truet dig med din ledighedsydelse så bed om at få det på skrift hun skal ikke true mundtlig hun skal true på skrift med love og § …

jeg er fandme sur og kunne godt tænke mig at møde den sagsbehandler men endnu mere chokket er jeg over at høre at du har fagforeningen med , de burde ud og stoppe den prøvning med det samme …

på din arbejdsplads skal der være en sikkerhedsrep , find vedkommen og få denne til at kigge på sådanne ting som brand sikkerhed, nødudgange, udluftnings muligheder og tilgængelighed … det her lyder sq for tosset …

Det er det eneste jeg lige vil tillægge da du har fagforeningen inden over og jeg forventer og formoder at de hjælper dig , så vil ikke forvirre dig endnu mere , men det her er ikke ok og du skal ikke finde dig i det og du skal til din fagforening med arbejdstedsbeskrivelse og gerne billeder , så de kan se hvad det er du udsættes for ..