Afprøvning af medicin - hvornår er nok nok ?

Sagsformidler hjørnet Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003
1

Hejsa,

Jeg har et spørgsmål ang. grænsen for afprøvning af medicin i forbindelse med kortlæggelsen af behandlingsmuligheder under min ftp. sag.

Jeg kunne godt tænke mig af høre andres erfaringer omkring hvor mange eller hvor få medicin præperater de er blevet sat til at afprøve i forbindelse med deres ftp. sag. Her taler jeg fortrinsvis om folk med psykiske problemer, men andre er velkommen til at spæde til med deres formodninger og erfaringer.

Pt. er jeg selv igang med at afprøve et præperat og jeg kan være bange for, at jeg enten skal op i højere dosis eller skal afprøve noget andet, hvis lægekonsulenten i sidste ende (sikkert om et halvt år, når vi ser hans vurdering) mener at der skal ses på “andre” behandlings muligheder.

Jeg tænker lidt på hvor går grænsen ? Der er jo et hav af psykiske præperater på markedet.

Jeg er pt. på Effexor og det har jeg det godt med, men jeg føler mig på ingen møde arbejdsprøvnings klar eller lign. Jeg klarer “blot” hverdagen lidt bedre, tror jeg end det jeg har været på. Jeg skal til min psykiater sidst i september og i oktober tror jeg at min nye sagsbehandler sikkert vil sørge for at indhente en vurdering fra ham af. Han kan jo så godt skrive noget i mit favør, men lægekonsulenten kan jo så gå ind og vurdere at der igen skal andre eksperter på banen, som så anbefaler et andet præperat og sådan kan man jo blive ved. Eller kan man ?

Glæder mig til at høre jeres andres erfaringer, jeg “formoder” at vi er i slutningen af min ftp. sag inden min sagsbehandler indstiller, men man kan jo aldrig vide dog er jeg ikke interesseret i at afprøve nye midler og dette kan min psykiater jo så kun anbefale at jeg ikke gør. Det er svært og det er et svært indlæg, men jeg tror bare at jeg søger erfaringer fra andre og anbefalinger i øvrigt.

Ha´en god dag.

Kh. EE

2

Det er vel egen speciallæge der afgør, hvor mange, og hvor længe forskellige mediciner skal afprøves.

VH Popiae

3

Nu kan jeg ikke huske hvad du fejler, det har jo en del at skulle have sagt i forhold til hvor meget der er at afprøve :wink:

Jeg ved at ADHD´ere kun kan blive forlangt at afprøve Ritalin, grunden er at de andre 2-3 mærker på markedet er skubbet ud til siden. Dem der laver Ritalin har en aftale med vores “dejlige” regering der gør at Ritalin er det eneste mærke, lægerne ikke skal søge om tilladelse til at give, alle de andre mærker, der skal lægen først søge levnedsmiddelstyrelsen, og ikke mindst i den ansøgning hane anden grund end “bare” ADHD, det kan fx være bivirkningerne ved Ritalinen eller andet.

Derfor er det kun hvis en speciallæge går ind og direkte anbefaler afprøvning af andet præparat end Ritalin, at de kan kræve afprøveles af det… der skal jo være gode grunde, og for at få de gode grunde er man altså nød til at have patienterne i hænderne… man kan som papirlæge ikke gå ind og sige at borgeren har bivirkninger nok til at afprøve andet, fx, det kan de jo ikke bedømme, for hvem siger ikke at patienten har det fint med de bivirkninger denne nu har?

Men alt efter, så er mit BILLED at de siger en 3 stykker skal afprøves før alt medicin er afprøvet.
Nok er vel nok når ens speciallæge (læge, de andre har bare mere vægt) siger at det er nok.

4

Jeg er selv midt i det også, så kan nok ikke hjælpe så meget.

Under min arb.prøvning har jeg haft behov for at få sat mit sertralin op + jeg kom fast på alopam (stærkt vanedannende) - det har jeg ellers kun brugt ved behov før. Nu tager jeg det min. 2 x daglig pga. angstanfald!!

Egen læge har så lagt lamotrigin oveni også, da det nogen gange kan hjælpe også.

Heldigvis er jeg nu startet på psykiatrisk center, og de har foreløbig sat mig yderligere op i sertralin, og så vil hun meget gerne have mig ud af alopam og over på noget lavdosis antipsykotisk. Men hun ville ikke gøre det hele på en gang.

Jeg skal ud til hende på torsdag igen, og jeg ved, at kommunen meget gerne vil have en udtalelse fra hende, om den medicinske behandling kan hjælpe mig tilbage på arb. markedet eller om det udelukkende er for at forbedre min livskvalitet - og hvis det er det sidste, så vil min sagsbehandler gå videre med sagen og sende den til pensionsnævnet.

For både ham, mine vejledere fra afklaringen og kommunens egen psykolog er enige om, at jeg ikke en gang kan klare et flexjob. Men de vil/skal lige have det medicinske med. Og de kan godt se, at det ikke er særlig smart, at jeg nu er røget på vanedannende beroligende pga. den afklaring. Derfor ville de heller ikke forlænge det ydeligere.

Så jeg håber et eller andet sted, at psyk. center er med på den også - altså at det “kun” vil hjælpe på min livskvalitet. Men det ved jeg nok mere om på torsdag.

5

Det er et rigtigt godt spørgsmål, du stiller dér, Enteneller.

Med alle de bivirkninger, folk kan få, samt når man læser om præparatet på :

http://www.medicinhaandbogen.dk/Effexor+Depot.prp

mener jeg at man skal checke, om der evt. kan være kontraindikationer.

Eksempelvis kan der være medicin, som man får i forvejen,

som ikke må tages sammen med Effexor.

Det er desværre min erfaring, at der skrives recept uden at lægen har spurgt til om man tager anden medicin eller helsekost-midler.

Desuden bør man undersøges for, om man har hjerteproblemer,

inden behandling påbegyndes.

Det er altså IKKE bolcher, disse antidepressiva,

men i det omfang de anvendes, skulle man tro det.

Hvis det kræves, at du afprøver en anden slags, bør du derfor undersøge,

om det er et magen til.

Og er det, så kan du sige, at dét er afprøvet.

Der har i andre tråde herinde været diskuteret,

om man har pligt til at afprøve en foreslået behandling.

Jeg vil til enhver tid holde på, at hvis behandlingen er eksperimenterende,

og uden sikker effekt, så skal man overveje om man vil risikere de bivirkninger,

der er ved behandlingen.

Er der ikke er garanti for, at din arbejdsevne forbedres,

men at det udelukkende gavner livskvaliteten, så er der yderligere grund til overvejelse.

For i nogle tilfælde kan bivirkningerne overstige effekten.

I sidste ende er det DIG, der sætter grænsen for, hvad du vil udsætte din krop for.

6

Tak for jeres indlæg.

Da jeg var i arbejdsprøvning i 2008/2009, 6 mdr. var jeg faktisk slet ikke på medicin, dette kan man også læse ud af mine papirer hvis man “vil”.

Jeg har i øvrigt lige rykket min nye sagsbehandler for status på min sag og hvad der videre skal ske, hun svarede hurtigt og som flg:

[b]"Som sagt har jeg fået din sag. Sagen er ikke færdigudredet. Der er indhentet de lægepapirer, der kan indtil nu. Der afventes nu, at der indhentes Statusattest fra behandlende psykiater, når du har været i behandling i tre måneder. Dette vil være ca. den 19.10.10.

Derefter vil lægepapirerne blive sendt til kommunens lægekonsulent, og der bliver udfærdiget/opdateret en ressourceprofil.

Det vil så blive vurderet om sagen skal overgå til pensionsafdelingen. Når sagen er sendt til pensionsafdelingen vil du få et svar inden for tre måneder."[/b]

Jeg ved ikke om hun er ny på kommunen eller ny i faget, men hun skriver jo rimeligt regel ret hvad der videre skal ske i min sag, så det kommer lige med i denne tråd også :wink: Mon det holder det hun skriver ??? Det er nok op til lægekonsulenten !!?

Jeg lå ellers på sofaen, men har lige tænkt mig at få skrevet til min psykiater hvordan jeg har det, det kan være svært at få det hele med når man er til “samtale”. Han skal bare lave den mest rammende status attest af dem alle, men indtil videre ligger der også en del andre status attester og speciallægeerklæringer i min sag der kan lukke hullerne. Heldigvis ser det dog ud til at jeg ikke skal i arbejdsprøvning igen, det havde jeg ellers frygtet da det er noget tid siden jeg var. Jeg kan dog heller ikke, min tilstand er klart værre hvad det angår.

Nå men det var så lidt til min sag også, håber ikke at de pludselig vil involvere en smerte klinik i behandlingsmuligheder, som man jo også hører en del om herinde, jeg skal nok bare afholde mig fra at give dem sådanne ideer…

7

Hej EE

Jeg har prøvet 11 forskellige piller over 8 år mod depression. Intet hjalp, men listen med bivirkninger er lang.

Alle er prøvet fra 6-25 uger.

Nogle af dem samtidig.

Tager intet nu da psykiaterne ikke kan finde på mere.

Har det bedre uden medicin.

Jeg kan ikke anbefale andre at tage prøve så meget, jeg burde have sagt fra til de sidste ”forsøg”.

8

selv om det er flere år siden, at min mor fik sin ftp. så fik hun to forskellige, dog var den sidste i meget høj dosis, senere har hun nok forsøgt op til 3 - 4 forskellige og idag er hun stoppet da den sidste gav hende et temperament der kom i det “røde felt” op 0,2 sek. der satte vi pårørende en ende og sagde til lægen at det var slut, han ville dog prøve et andet præparat, men da jeg fandt ud af indholdet var meget lig det samme som satte min mor i det “røde felt” sagde vi begge fra.

en læge der skriver på depnet.dk fortalte at det faktisk “kun” var 80 % der fik det godt af medicin ca. 20% der hjalp medicin ikke.

Det kan da siges at lægekonsulenten skrev at der for min mor kun var “en lille behandlingsmulighed”

9

Kære EE

Har lige været lidt underdrejet nogle dage, men sådan er det jo at være kronisk syg og blive ramt af andet godt fra luften :smiley:

Jeg håber at din psykiater kommer til den konklusion at nu er nok nok og du ikke skal prøve mere, for det vil ikke have nogen effekt. Men at du har prøvet alle muligheder nu.

Hvis det bliver psykiaterens konklusion, så kan lægekonsulenten ikke bestemme anderledes. Det er jo overhovedet ikke deres opgave.

Kan blive så forbandet arrig over lægekonsulenter der anbefaler et eller andet præparat uden kendskab til sygejournal og uden kendskab til hvordan folk ellers reagerer på medicin osv. Og så hænger sagsbehandlere sig i lægekonsulentens ord fordi her jo er tale om en fagperson… :mad:

De lægekonsulenter har simpelthen for meget magt og de går ud over deres beføjelser så mange gange.

:kram:
AM - der krydser for at du snart får din FTP og dermed noget ro.

10

[QUOTE=brønshøj;122517]Hej EE

Jeg har prøvet 11 forskellige piller over 8 år mod depression. Intet hjalp, men listen med bivirkninger er lang.

[/quote]

Jeg kæmpede i næsten 15 år, og har nu fp p.g.a. rygproblemer.
Undervejs rendte jeg også ind i en depression, nåede dog aldrig længere end til egen læge, og da jeg havde “testet” 5-6 forskellige slag medicin mente lægen, at jeg klarede mig bedre uden medicin, p.g.a. alle bivirkningerne.

Kommunen har aldrig siden boret i dette.

11

Bare vi havde sådan en “egen læge” vores mener lige omvendt, hvis ikke et virker skal “vi” prøve et nyt, alt imens læger på psykiatrisk skadestue mente at der ikke var noget at gøre idet at det medicin min mor har prøvet, er det der virkede bedste?? i hvertfald sagde læægerne at der nok ikke var noget at gøre idet at hun havde forsøgt det der var på markedet. ???

12

[QUOTE=Anne Mette;122520]Kære EE

Har lige været lidt underdrejet nogle dage, men sådan er det jo at være kronisk syg og blive ramt af andet godt fra luften :smiley:

Jeg håber at din psykiater kommer til den konklusion at nu er nok nok og du ikke skal prøve mere, for det vil ikke have nogen effekt. Men at du har prøvet alle muligheder nu.

Hvis det bliver psykiaterens konklusion, så kan lægekonsulenten ikke bestemme anderledes. Det er jo overhovedet ikke deres opgave.

Kan blive så forbandet arrig over lægekonsulenter der anbefaler et eller andet præparat uden kendskab til sygejournal og uden kendskab til hvordan folk ellers reagerer på medicin osv. Og så hænger sagsbehandlere sig i lægekonsulentens ord fordi her jo er tale om en fagperson… :mad:

De lægekonsulenter har simpelthen for meget magt og de går ud over deres beføjelser så mange gange.

:kram:
AM - der krydser for at du snart får din FTP og dermed noget ro.
[/quote]

Ja det er helt klart min psykiater der skal give de klare ord til min sag. Lægekonsulenten foreslår som sådan ikke andre præperater, han foreslår bare andre “eksperter” til at se på yderligere behandlingsmuligheder. Ved sidste vurdering havde han foreslået ,at jeg enten skulle genindlægges på psykiatrisk skadestue/hospital eller, at der var en læge derfra der skulle se på andre behandlingsmuligheder efter, at have læst den første status rapport fra min psykiater !!!

De griber simpelt hen bare nogle bolde i luften de lægekonsulenter der. Faktisk foreslog han ,at personen fra psyk der skulle finde ud af behandlings muligheder “blot” skulle være hende der havde attesteret attesten derfra. Han anede ikke hvem hun var, ej heller jeg. Den psykiater jeg så i stedet endte ved, sagde at det jo bare var en læge der havde skrevet under for vitterlighed af attesten. Det er så søgt i dette system, så derfor er man også urolig for hvad de kan finde på.

Desværre har min psykiater ikke for vane at sende mig rapporten inden han sender den til kommunen, men måske kan jeg lokke ham til det denne gang. I morges fik jeg skrevet til ham om hvordan jeg i reglen har det med eller uden børn, det er nogle gange man glemmer at få det hele med, når de til konsultationerne spørger hvordan man har det. Min psykiater har hidtil troet på at midlertidig pension var muligt, men det kan han godt glemme har jeg sagt, så nu må vi se hvad det bliver til.

Jeg skal love for at der er nogle der har prøvet adskellige præperater, det er også det jeg er bange for, dog tror jeg at det jeg er på nu er rimeligt stærkt i forvejen, jeg læste et sted at der bla. er herion i, så det er vel ikke for svage depressioner om jeg må sige det sådan.

Er spændt på hvordan min nye sagsbehandler klare skærerne, måske kender hun ikke til lægekonsulentens “julelege”, men hun må jo have læst min se og kan se hans “U-turns” ind i mellem. !!!

Kh. EE

13

hvornår grænsen er nået ???

for mig eller dem ?

Nu er alle situationer jo ikke det samme..men hvis jeg skal svare for mig selv :

Tror aldrig min grænse bliver nået når der tales om medicin ..nu har medicinen gjort sådan at jeg igen er kommet tilbage til livet og vil leve..
hvis min psykiater eller andre mener at noget andet medicin vil gavne mig mere end hvad jeg er på nu så tager jeg imod med kyshånd og vil satse alt og give det en chance …

hvis der var en specialist der ville prøve noget andet (og det ville gøre at min ansøgning om ftp skulle trækkes tilbage i mellem tiden ) ville jeg smide alt og prøve …hvis der var en chance for at jeg kunne få det bedre end den dag idag.

Har diagnosen : svær kronisk psykotisk depression samt panik angst.

Jeg har været syg i 6år ..har en indlæggelse på psykiatrisk afdeling på 1år bag mig .. samt masser af kognetiv terapi har haft 6 psykologer.
har prøvet mange former for antidepressive midler (inkl effexor)
er på antipsykotisk samt antidepressiv idag og det gør at jeg ikke sidder og “lider” men iforhold til mit gamle liv er der lang vej.
og må indse at jeg nok aldrig kommer tilbage …

men hvis et middel kommer frem og min psykiater eller lægekonsulent ville afprøve det på mig ville jeg give det en chance. Vil aldrig give op.

her vil jeg også skrive at jeg har 100% tillid til min psykiater…uden ham, ja det vil jeg slet ikke tænke på ..

14

Hej Leduce,

Ja jeg ved fra andre tråde at du har det godt med anti depressiv medicin, men man er jo også nødt til at tænke på hvornår nok er nok. Det er jo ens krop der skal tage i mod. Jeg er selv god til at tage medicin og har ikke mange bivirkninger, på de antidepressive midler jeg har prøvet har bivirkningerne “kun” været natte sved, men det er vel det mindste.

Dog skal man også have sig selv med i det her, man kan prøve og prøve, men man skal jo også passe på sin krop, har du det ikke sådan. Jeg tror at jeg har fået det bedre med effexor, men jeg er hunde bange for at prøve noget andet, bange for at få det værre eller rigtigt dårligt igen, har du det ikke sådan ?

Hvor langt er din sag ftp ?

Kh. EE

15

ja jeg vil gætte mig frem til at det er bivirkningerne fra effexor mht nattesved du skriver om?? JA tak det kan jeg godt huske :frowning: jeg kunne nærmest tage nattøjet og senge tøjet og vride det ude på badeværelset ..og nu overdriver jeg kun en LILLE smule …det var helt vildt hvor mange slags sengetøj jeg skulle ud og købe ..en til hvernat ..

men men effexor hjalp mig til at komme ud af sengen og at slippe for elektro chock …så er evig taknemmelig ..jeg er ikke på dem mere ..er kommet på noget andet da min psykiater ikke synes det hjalp mig optimalt ..var på 475 mg.

Ja har aldrig lagt skjul på at jeg er stor fortaler for antidepressiv midler ..men kan jo kun tale for mig selv og min egen erfaring …

men har aldrig været bange og har aldrig været ude for at jeg har stået og overvejet om jeg skulle gå med til noget nyt de tanker har sygdommen overtaget …når man er i depression ******* som jeg har været tænker jeg altid det kan aldrig blive så slemt som før . som da jeg var på bunden og havde mistet mig selv ..vidste ikke hvem jeg var mere. Jeg kunne ingen ting føle fra mit hjerte kun et stort sort hul.

har også haft slemme bivirkninger af medicin …men hvad er alternativet ?? der er jo ikke noget ..har prøvet at trappe ud af antidepressiv medicin ..og fandt ud af at jeg kan ikke leve uden …stod tilsidst næsten med en indlæggelse i døren .

Jeg har den bedste psykiater i verden mener jeg jo selv og det er meget meget vigtigt at have, han hjælper mig nemlig lige med at jeg altid har migselv med i det ..og ja har da også fået et par hug fra ham mht at jeg skal passe på migselv.

kommunen har søgt pension til mig og venter på svar som kan evt være lige rundt om hjørnet… men hvis de sagde de evt ville prøve noget andet medicin eller behandling (som der så står er udtømt i mine papirer) ville jeg med det samme ja tage den ftp væk og prøve det de anbefalder ..

(men det tror jeg nu der også er mange af os der villle;) )

Vi ville jo alle gerne have vores “rigtige” liv tilbage .
og hvis jeg får den ftp …ville jeg have ro men ville aldrig opgive drømmen at få det tilbage jeg idag har mistet.

16

jeg forstår godt du mener man skal passe på sin krop ..men jeg tænker med det samme..hvad er min krop uden min psyke??

ja jeg ved godt den tanke er meget sort på hvid :frowning: men det er min tanke.

kh leduce.