[b]Lad os slå fast, at alle borgere kan klage til Tilsynet, som er sat i Verden til at kontrollerer at kommunerne overholder dansk lovgivning.
Alle der møder ulovligheder på sin vej, uden at være part i en sag kan klage til Tilsynet, som IKKE går ind i enkeltsager og disses afgørelser.
Tilsynet har sanktionsret, men disse er aldrig brugt i sociale sager, som ellers nok kunne fremvise mange bevidste lovovertrædelse. Dokumentation herfor, mangler desværre ikke
Men Tilsynet bestemmer selv, hvilke sager de vil gå ind i[/b].
:evil:
https://ast.dk/tilsynet/artikler/det-kommunale-tilsyns-reaktionsmuligheder
[b]I denne artikel fortæller vi om, hvordan Ankestyrelsen som tilsynsmyndighed kan reagere over for kommuner og regioner. Vi fortæller blandt andet om Ankestyrelsens muligheder for at pålægge sanktioner.
Af souschef Maiken Christensen
Om det kommunale tilsyn
Den 1. april 2017 blev det kommunale og regionale tilsyn en del af Ankestyrelsen.[/b]
[b]Tilsynet fører tilsyn med, at kommuner og regioner overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder.
Lovgivningen kan for eksempel være forvaltnings- og offentlighedsloven, kommunestyrelsesloven og de uskrevne grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse (kommunalfuldmagtsreglerne). Det kan også være forskellig sektorlovgivning, for eksempel social- og beskæftigelseslovgivningen, miljøbeskyttelsesloven eller folkeskoleloven.
Tilsynet tager sager op, når der er ”anledning” til det
Ankestyrelsen beslutter selv, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag. Det står i kommunestyrelseslovens § 48 a. Vi skal vurdere, om sagen er generelt egnet til at understøtte det kommunale tilsyns overordnede formål og funktion.
Vi lægger vægt på, om det vil have væsentlig betydning, at vi tager sagen op til behandling. Det kan eksempelvis være fordi, sagen berører mange borgere, eller fordi sagen har stor økonomisk eller administrativ betydning for borgere eller myndigheder.
Tilsynet afviser derfor at behandle en del henvendelser. Det kan være, fordi vi vurderer, at der ikke er sket noget ulovligt. Det kan også være, fordi vi vurderer, at der er tale om en enkeltstående fejl, eller at kommunen har rettet op på det ulovlige forhold.
Der er også sager, vi afviser at behandle, fordi vi ikke har kompetence til at behandle dem. Det kan for eksempel være, fordi der er en særlig klage- eller tilsynsmyndighed, der kan tage stilling til sagen.
Vejledende udtalelser
Mange tilsynssager ender ud i en vejledende udtalelse. I en vejledende udtalelse udtaler tilsynet sig om kommunale dispositioner eller undladelser - altså om kommunen har handlet lovligt eller ej.
Vores tilsyn retter sig mod kommunalbestyrelsen. Det vil derfor i mange tilfælde være kommunalbestyrelsen, vi hører, hvis vi har brug for oplysninger i en sag. Det gælder også, selv om det er en sag, som kommunalbestyrelsen ikke allerede er involveret i eller kender til.
Når vi afgiver en vejledende udtalelse om, at en kommune har handlet ulovligt, vil vi typisk følge op på, om kommunen retter op på det ulovlige forhold. Vi beder derfor kommunen (evt. kommunalbestyrelsen/regionsrådet) om at oplyse, hvad den vil gøre i anledning af vores udtalelse.
En vejledende udtalelse kan også være forudgående - det vi kalder en forhåndsudtalelse. Tilsynet kan på den måde udtale sig om dispositioner og undladelser, som kommunalbestyrelsen eller andre på kommunalbestyrelsens vegne påtænker at gennemføre. Der skal være en vis konkretisering af indholdet af den disposition eller undladelse, der påtænkes gennemført. Beslutningen om dispositionen eller undladelsen skal også være aktuel og forestående.
Tilsynet har en målsætning om at komme med forhåndsudtalelser inden for tre måneder.
Hvis en kommune gerne vil have en forhåndsudtalelse, beder vi kommunen om at bruge et skema. Det sikrer, at vi får de nødvendige oplysninger og har mulighed for at behandle sagen hurtigt. Skemaet findes her på Ankestyrelsens hjemmeside.
Skema til forhåndsudtalelse
Sanktioner
Udover at kunne udtale sig vejledende om lovligheden af kommuners og regioners dispositioner eller undladelser kan Ankestyrelsens tilsyn også gøre brug af en række sanktioner. Sanktionerne fremgår af §§ 50 a-50 d i kommunestyrelsesloven.
Ankestyrelsen kan sætte en kommunalbestyrelses beslutning ud af kraft (annullere), hvis den strider mod lovgivningen. Ankestyrelsen kan også midlertidigt suspendere beslutningen inden dens gennemførelse. Det er en betingelse for at annullere eller suspendere, at ulovligheden er klar.
Desuden kan Ankestyrelsen pålægge medlemmer af kommunalbestyrelsen tvangsbøder, hvis de er ansvarlige for, at kommunalbestyrelsen har undladt at udføre en foranstaltning, som den efter lovgivningen har pligt til at udføre.
Tvangsbøder kan for eksempel være relevante, hvis en kommune ikke efterlever en bindende afgørelse fra en klage- eller tilsynsmyndighed. Så vil Ankestyrelsen ved hjælp af den særlige ”fogedfunktion” i sidste ende kunne gennemtvinge en afgørelse ved brug af tvangsbøder.
Læs mere om Ankestyrelsens fogedfunktion i vores artikel ”Når Ankestyrelsen agerer foged”
Ankestyrelsen kan også anlægge erstatningssag mod et kommunalbestyrelsesmedlem, der er ansvarligt for, at kommunen er påført et tab. Alternativt kan Ankestyrelsen fastsætte et beløb under hensyn til den udviste skyld, skadens størrelse og øvrige omstændigheder, som kommunalbestyrelsesmedlemmet kan betale, mod at Ankestyrelsen frafalder sagsanlæg.
Fælles for sanktionerne er, at Ankestyrelsen kun kan anvende dem, hvis der foreligger en ulovlighed fra kommunens side. Sanktionerne skal også være nødvendige i det konkrete tilfælde. Der skal altså være proportionalitet mellem mål og middel. Det vil altså som udgangspunkt ikke være relevant at anvende sanktioner, hvis en vejledende udtalelse til kommunen er tilstrækkelig for at få rettet op på det ulovlige forhold.
I praksis er det sjældent nødvendigt for tilsynet at gå så langt som at anvende sanktioner, fordi kommunerne retter op på eventuelle ulovligheder, når tilsynet retter henvendelse til dem.
Ugyldighed
I modsætning til almindelige klageinstanser og domstolene har Ankestyrelsen som tilsynsmyndighed ikke mulighed for at statuere, at en kommunes afgørelse er ugyldig.
Det betyder, at hvis en kommunalbestyrelse for eksempel har truffet en ulovlig afgørelse i et habilitetsspørgsmål, kan tilsynet ikke tage stilling til, om den beslutning, som blev truffet af blandt andet det inhabile kommunalbestyrelsesmedlem, er ugyldig. Men Ankestyrelsen kan sætte beslutningen ud af kraft, hvis betingelserne for det er opfyldt.
Det betyder blandt andet, at annullationen skal være nødvendig i det konkrete tilfælde. Tilsynet vil også ved annullationsvurderingen kunne inddrage synspunkter, der svarer til de synspunkter, domstolene anvender ved afgørelsen af, om retlige mangler skal medføre ugyldighed.
Vil du vide mere om tilsynets praksis?
Ankestyrelsens tilsyn har fået en ny database, hvor du kan få viden om tilsynets praksis. Databasen er tilgængelig på Ankestyrelsens hjemmeside her:
Ankestyrelsens udtalelsesdatabase
Du kan læse vejledende udtalelser fra tilsynet fordelt på forskellige emner. Det er også muligt at finde sager, hvor tilsynet har taget stilling til anvendelse af sanktioner.
Sidst opdateret 10/06 2020[/b]
Hilsen Peter :evil:(y)
