Jah, hvad skal du gøre nu - det er umiddelbart et svært spørgsmål …
Først vil jeg sige, at afslaget fra forvaltningsmyndigheden skal have en begrundelse - og det har myndigheden så fundet!
Dvs. udgangspunktet kan formodentlig have været at “vippe dig af pinden” til en §18 indstilling og så er der grebet ud efter en standard-begrundelse i sager som din - sager hvor en arbejdsprøvning af den lægefaglige fagkompetance vurderes at være kontraindiceret.
Problemet ved den “erklæring” du viser os, er (IMHO): 1) den går på punkter i konklusionen ud over de beføjelser den lægefaglige er udstyret med i forhold til forvaltningsmyndigheden og 2) den er i spørgsmålet om egnethed for en arbejdsprøvning for vag.
Ad 1: Den lægefaglige skal alene udtale sig om funktionsevnen ikke om arbejdsevnen. Ellers skal forvaltningsmyndigheden principielt se bort fra den del af udtalelsen/konklusionen.
Ad 2: Kontraindicering af en arbejdsprøvning skal begrundes, for at udmeldingen “rykker” hos forvaltningsmyndigheden. Fx at patienten udsættes for væsentlig helbredsmæssig risici osv. - vi skal jo ikke ende med, at du bliver mere syg af stress og depression mv. af at komme i arbejdsprøvning, som du herefter skal behandles for osv.
Og den perspektivering må man godt banke fast med syvtommer søm over for forvaldningsmyndigheden - så er der måske en (beskeden?) chance for at myndigheden forstår budskabet … kunne man da håbe …
Bemærkning:
Meninger og tro gider vi generelt ikke læse om i erklæringer - en erklæring skal meget klar i spyttet banke faktuelle forhold på bordet, der sandsynliggør det budskab, man fra lægefaglig side ønsker at afsende - hverken mere eller mindre.
Hvad kan du gøre ?
Du kan jo overveje - sammen med din evt. partsrepræsentant - at søge en pensionssag rejst efter §17.
Hvis du er på sygedagpenge, skal du/I tænke dig/jer meget grundig om inden du/I begære en pensionssag rejst.
Er du på kontanthjælp, har du formodentlig intet at miste og kan prøve at søge.
Du/I skal være OBS på, at en §17 kan søges på to måder.
- “næsten som om” det var en §18 sag - hvor det er forvaltningsmyndigheden, der skal sikre at sagen er veloplyst på alle punkter, vendes og drejes ift. andre støttemuligheder osv inc. iværksætte evt arbejdsprøvning (såfremt den ikke anses for kontraindiceret) osv.
Dvs. det er op til forvaltningsmyndigheden at forberde sagen efter forvaltningsmæssige retningslinier, herunder for god forvaltningsskik.
- eller I kan søge førtidspension “på det foreliggende grundlag”.
Vælger I det sidste - på det foreliggende grundlag - er den statistiske sandsynlighede for at du ender med et afslag størst … og når forvaltningsmyndigheden ikke vil indstille til en §18 sag, så vil forvaltningsmyndigheden med stor sandsynlighed heller ikke tilkende pension efter §17 på det aktuelt foreliggende grundlag … men vil finde på en passende begrundelse for at du ikke skal tilkendes pension - og den afgørelse vil komme inden for kort tid (max 3 måneder).
Den afgørelse kan du så anke og vente yderlig X måneder / år for så måske / måske ikke at få samme afvisning.
Det er sådan set, som jeg ser det, der hvor du/I umiddelbart står …