Jeg er faktisk så vred over, vi skal kæmpe sådan med at blive hørt og troet på af det offentlige.
At vi ikke bliver mødt med mistro så snart vi henvender os til det offentlige for at få hjælp, når vi er kronisk syge.
Tænker selvfølgelig på egen sag med 5 timers restevne og flex, men sandelig også Jeres historier.
Man må jo tage sig til hovedet og slå korset tegn flere gange.
Grine og græde ind imellem for at klaret det.
Så jeg har skrevet min historie og et læserbrev. Sendt til til lokalavisen her i Gladsaxe.
Ønsker der bliver sat lidt focus på os, der drives rundt mangen efter forgodtbefindende.
Er der nogen der har fået kontakt eller udgivet noget ?
TAK fordi du orker, wood, det er bare så godt at ikke alle tier og samtykker
Hm, ja, du vil desværre sikkert opleve, at det er mere end svært at få kontakt til diverse medier.
Det skyldes jo nok, at der ikke er nok status i at beskæftige sig med “sådan nogle som os” :rolleyes:
-OG jeg skal lige tilføje, artiklen har udelukkende indfaldsvinkel på min mand og hans sag, af hensyn til vores børn -for sandheden var langt mere grufuld!
Go for it, wood for: “de kan ikke slå os ihjel, vi er en del af dem selv” ikk´
Ps: kan da tilføje at jeg også forsøgte at få et indlæg i den lokale ugesprøjte men der blev sagt NEJ! -tænk engang, chefredaktøren ringede endda hjem for at tale med min mand for at vide om jeg var rigtig velforvarret i den øverste
Også i den lokale sprøjte udøver man tilsyneladende cencur -eller måske skulle jeg hellere sige; hvem er det der spiller golf med hvem :eek:(og bare lige for go ordens skyld, nej, jeg har endnu ikke fået diagnosen paranoid :D)
[QUOTE=superkok;126152]nu skla vi også huske kontagt til aviser medier osv kan få konsekvenser bagefter det skla man også være klar på at tage en kamp igen bagefter
[/quote]
Jeg er helt klar over det måske ikke er vildt smart, når min sag pt. ligge hos Beskæftigelsesnævnet, men ved du hvad..?
Jeg ved udemærket godt at Jeg får et afslag igen.
Det er besluttet for længe siden. Sagen skal trækkes alt hvad den kan, så…Jeg kan intet tabe.
De er så fløjtende ligeglad med deres borger, at de nok ikke engang har læst den.
Det har i hvert fald virket sådan på afslagene fra Lægekonsulenten, når ikke afgørelsen findes værdig til, at blive hørt.
:mad: Hvis Jeg havde menses kunne Jeg give pms skylden for mit raseri pt. men det har jeg ikke længere :kram:
wod,ganske rigtigt som andre sir: du skal 100% være klar over hvordan du belægger dine ord!
Brug din (retfærdige) vrede konstruktivt og sagligt for jeg er sikker på at du sikkert har det som os: vi har intet at skjule
-men du skal vide at det KAN have konsekvenser, både positivt og negativt, ingen tvivl om det!
Og ja, hvad har du at miste, bestemt værd at gøre sig klart og så lige endnu et lille opkast ang fagforeninger og her er vores erfaring helt specielt 3F Slagelse afd: Vor Herre til … :o
-de var simpelthen nogle kyllinger(meget mildt udtrykt!) og havde ikke ***** til at yde hjælp, skønt den jo var fuldt berettiget og betalt gennem et langt livs medlemsskab!
(-og vi har da både set og fået brev fra Bossen selv, ligger vist herinde endnu, at man kun hjælper medlemmer hvis sag man er sikker på at vinde :eek:)
NIX, har absolut intet tilovers for denne fagforenings såkaldte solidaritet :o
(-og de kan ***** mig der hvor jeg er højest når jeg plukker jordbær :p:D)
Skal fagforeningerne gøre sig nogen som helst forhåbninger om at få medlemmerne tilbage i folden tror jeg da nok lige de skal tilbage til de gode gamle dyder og huske hvem de er der for og hvem der er deres arbejdsgivere -men det er så min mening og en ganske anden snak!)
Wod, kan kun anbefale dig nøje at overveje dine ord -men du har min respekt for i det mindste at gøre noget og ikke tie stille
Jeg har kæmpet i 2 år nu… Mine sygedagpenge ophører den 30. september 2010… Så det er lige om lidt.
Jeg har kæmpet ! Skrevet til samtlige partier i folketinget, til regeringen, til beskæftigelsesministeren, statsministeren osv.
Fik min historie i HK´s nyhedsbrev, i Politiken, og har senest været i tv2 Øst med min håbløse historie.
Jeg har ikke ret til at få forlænget mine sygedagpenge pga. varighedsbegrænsningen. Min situation er endnu ikke stationær, så nu er jeg overladt til mig selv. Er gift og har ikke ret til kontanthjælp, så vi er en familie på 4 der nu skal leve af min mands indtægt.
Jeg har forsøgt at råbe op - det har ikke nyttet noget indtil nu, men jeg stopper ikke. :mad::mad::mad::mad:
