[b]https://www.sygeforsikring.dk/nyt-sundt/har-jeg-autisme-naar-diagnosen-stilles-som-voksen?utm_campaign=Imported+copy+of+Nyt+%26+Sundt+nr.+1+2026&utm_name&utm_medium=email&utm_source=DSYS-All+Users&fbclid=IwY2xjawQVZ4JleHRuA2FlbQIxMABicmlkETFPWXZQbmE4RzVRNU5pb0prc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHlHylHgGUu_JJP_qqfyX3t-43x0VcAql3bS1l9WGfE_Az64QwsWDMEM3oW8H_aem_qaORYLig46IBs2vAIQkPKQ
Har jeg autisme? Når diagnosen stilles som voksen
Autisme er medfødt og kommer til udtryk gennem hele livet – men kan vise sig forskelligt fra barndom til voksenliv. Her får du indblik i symptomer, udredning og muligheder for støtte.
Nogle forbinder måske stadig autisme med filmen “Rain Man” om en mand, der lever efter meget faste rutiner, har helt særlige matematiske evner og har svært ved at forstå andre mennesker. Men autisme er langt mere nuanceret. Det handler ikke kun om ekstreme evner eller markant social isolation. Autisme kan vise sig på mange forskellige måder, og mange voksne lever med diagnosen uden nogensinde at have fået den stillet.
Autisme kort fortalt
Pelle Lau Ishøy er overlæge i Team for ADHD og autisme på Psykiatrisk Center Glostrup. Han peger på, at diagnosen autisme dækker over et bredt spektrum af medfødte neuropsykiatriske symptomer.
- Autisme kategoriseres som en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, fordi den er medfødt og påvirker flere centrale hjernefunktioner.
Typisk vil autisme påvirke den sociale funktion – det vil sige både måden at være sammen med andre på og måden at kommunikere på. Autisme har også betydning for, hvordan du håndterer forandringer, krav, sanseindtryk og uforudsigelighed i hverdagen, siger Pelle Lau Ishøy.
Tidligere talte vi om forskellige autismeformer og inddelte i diagnostiske undertyper som infantil autisme, Aspergers syndrom og atypisk autisme.
Inden for den moderne kliniske psykiatri er vi i dag gået over til at betragte symptomer og diagnoser som et spektrum.
Det betyder, at autisme kan komme til udtryk på mange forskellige måder og i forskellige grader. Derfor anvendes betegnelsen autismespektrumforstyrrelse (ASF, eng. ASD) i stigende grad.
Infantil autisme viser sig typisk før treårsalderen og vil være forbundet med en forsinket sprogudvikling og intellektuelle vanskeligheder. Aspergers syndrom viser sig også tidligt i barndommen og er især forbundet med sociale vanskeligheder, men her ses ikke sproglige forsinkelser, og der må ikke være intellektuelle vanskeligheder. Atypisk autisme blev brugt om personer, der havde tydelige autistiske træk, men som enten først viste symptomer senere i barndommen eller ikke opfyldte alle kriterier for infantil autisme eller Aspergers syndrom.
Tegn på autisme
De centrale kendetegn ved autisme er beskrevet ved det, vi kalder autismens triade.
Triaden består af påvirket evne til social interaktion og kommunikation samt gentagende og stereotype adfærdsmønstre. Det viser sig blandt andet ved en nedsat evne til social forståelse, fordi det kan være svært at forestille sig, hvordan andre tænker og føler, samt ved et udtalt behov for forudsigelighed i dagligdagen.
I sociale sammenhænge vil voksne med autisme typisk have svært ved at forstå og afkode mimik, kropssprog og de ofte uskrevne sociale regler, der styrer samspillet mellem mennesker. Sociale aktiviteter vil derfor være meget energikrævende.
- Som voksen kan du for eksempel være i tvivl om, hvordan en mail fra en kollega skal tolkes, som andre uden autisme ikke ville være i tvivl om – i hvert fald ikke særlig længe.
Du tænker måske: ”Er vedkommende vred på mig, utilfreds med min indsats eller hvordan svarer jeg bedst uden at provokere?” Eller du kan være meget usikker på, hvad der forventes af dig i en samtale. Det kan betyde, at du bruger ekstreme mængder energi på at tænke over det – ligesom hvis du skulle forsøge at løse en matematisk kode, forklarer Pelle Lau Ishøy.
Nogle med autisme kommunikerer meget direkte og uden filter – ikke for at være ufølsomme eller grove, men fordi intentionen er at dele korrekt information. Men det kan betyde, at de kommer til at såre andre.
Hvis du har autisme, vil du have en begrænset evne til at forestille dig, hvordan andre tænker eller føler i en given situation.
Det gør sociale relationer/interaktioner energikrævende og kan ofte føre til misforståelser.
En del voksne med autisme har intense og livslange interesser eller faste vaner (stereotype aktiviteter). Det kan være, at de ser de samme tv-serier, spiller de samme computerspil, har ufleksible dagsrutiner eller planlægger dagen minutiøst, uden lyst eller evne til at planen eller dagen ændrer sig.
Den faste struktur skaber tryghed og forudsigelighed, mens uventede ændringer eller overraskelser kan give uro, angst eller stresssymptomer.
Mange har desuden sensoriske udfordringer, hvor sanseindtryk som støj, lys eller mange mennesker hurtigt kan blive overvældende og føre til stress og udmattelse.
Særligt for autisme hos voksne
Hos en del børn med autisme vil en tidlig diagnose blive stillet som følge af en tydelig forskellighed i forhold til jævnaldrende.
Det kan for eksempel dreje sig om nedsat eller manglende øjenkontakt, forsinket sprog eller markante sociale vanskeligheder.
Hos voksne kan symptomerne nogle gange være langt mere subtile. Mange har gennem livet tillært sig sociale strategier for at kompensere for manglerne og for bedre at passe ind i det sociale, men det sker ofte på bekostning af et stort indre pres.
- Hvis du har autisme, kan du sagtens være velfungerende på nogle arenaer i livet, for eksempel i dit arbejde, og samtidig kan du have store vanskeligheder privat og socialt. Det betyder, at du som voksen med autisme godt kan have en uddannelse, et job og et tilsyneladende almindeligt liv – men være udmattet af sociale krav og konstant tvivl om, hvordan du skal forstå og omgås andre mennesker, forklarer Pelle Lau Ishøy.
Hvorfor opdages autisme nogle gange først i voksenlivet?
Ifølge Pelle Lau Ishøy bliver de fleste med autisme diagnosticeret i børne- og ungdomspsykiatrien, men ikke alle.
Især personer med normal eller høj begavelse, som er gode til at tilpasse sig socialt og efterligne andres adfærd, kan glide under radaren.
Deres vanskeligheder kan blive tolket som generthed, ængstelighed, stresssårbarhed, spiseforstyrrelse, ADHD/ADD, social angst og nogle gange skizofrenispektrum eller en blanding af de nævnte tilstande og diagnoser.
- De fleste voksne med uopdaget autisme har en kerneoplevelse af at være anderledes og forkerte.
De kan tro, at det hænger sammen med for eksempel angst eller deres personlighed, opvækstvilkår og at de aldrig har lært de sociale normer af deres forældre.
Nogle får først en diagnose, når de søger professionel hjælp, fordi de bryder sammen gentagne gange i voksenlivet, når kravene stiger, for eksempel i forbindelse med ekstraordinær kravbelastning, når der skal eksekveres i arbejdsliv, parforhold, det sociale liv eller i forældreskab.
Andre opdager sig selv i beskrivelser af autisme på nettet eller gennem terapi, hvor det måske bliver tydeligt, at udfordringerne er mere grundlæggende og livslange, siger Pelle Lau Ishøy.
Man anslår, at omkring 1 procent af befolkningen har en autismespektrumforstyrrelse, men nogle studier peger på 1,5–2 procent.
Det tyder derfor på, at en del voksne lever med uopdaget autisme.
Samtidig diagnosticeres flere i dag, fordi der både er større faglig viden og mere fokus på autisme hos voksne samt en bedre forståelse af, hvor bredt spektret er.
Hvad skal du gøre, hvis du tror, du har autisme?
Du skal, ifølge Pelle Lau Ishøy, ikke opsøge udredning for enhver pris.
En udredning giver først mening, hvis vanskelighederne påvirker livskvalitet og funktionsevne markant. Hvis du for eksempel oplever gentagne stressreaktioner, udmattelse, søvnproblemer eller har været i behandling for angst uden at komme videre, kan det være relevant at undersøge, om autisme spiller en rolle.
Første skridt er at gå til egen læge og bede om en henvisning til psykiatrisk udredning. I nogle tilfælde kan en sundhedsforsikring eller selvbetaling være en mulighed, da der er regionale forskelle i tilbuddene.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at ventetiden for en udredning ofte er lang. I ventetiden kan det for nogle være en hjælp at opsøge patientforeninger og/eller patientgrupper, hvor de kan møde ligesindede og få sparring, støtte og flere indsigter. Voksne på uddannelsesinstitutioner kan finde interessegrupper og få rådgivning fra studievejleder, mens kommunale indsatser og SPS-støtte (specialpædagogisk støtte) kræver en officiel diagnose. SPS kan tilbyde hjælp til både studier og dagligdag, afhængigt af hvor ramt du er.
Du kan også få gode råd til, hvad du kan gøre i ventetiden i artiklen:
Voksen med autisme: Gode strategier til din hverdag
Hvordan foregår en udredning?
En udredning for autisme hos voksne foretages typisk i voksenpsykiatrien, ofte på specialiserede centre for ADHD og autisme, men kan i nogle tilfælde også foregå via privat psykiatrisk praksis. Udredningen består typisk af to-tre samtaler, hvor en specialist systematisk gennemgår symptomer, funktionsniveau og udviklingshistorie samt be- eller afkræfter andre psykiatriske tilstande og diagnoser. Formålet er at undersøge, om vanskelighederne har været der hele livet, om de påvirker hverdagen socialt, på arbejdet og privat – og om der er tale om autisme, eller om problemerne bedre kan forklares på anden måde.
- Mange mennesker kan genkende enkelte autistiske symptomer hos dem selv, men forskellen på om du har autisme eller ej, ligger i graden og konsekvenserne af symptomerne. Det afgørende spørgsmål for, om du har autisme, er, om vanskelighederne har været der hele livet, og om de påvirker evnen til at fungere i hverdagen, siger Pelle Lau Ishøy.
Sen diagnose skaber både udfordringer og muligheder
At få en autismediagnose som voksen kan vække blandede følelser. Mange oplever genkendelse og forklaring på, hvorfor sociale situationer og hverdagens krav har været særligt udfordrende. For nogle kan det lette en del af den selvbebrejdelse, de måske har følt gennem livet over at føle sig anderledes, forkerte og utilstrækkelige. Samtidig vil udredningen og diagnosen for andre være en svær og følelsesladet proces at forholde sig til – den kan vække sorg over tidligere misforståelser, fejldiagnoser og vrede over svigt samt tabte muligheder.
Ifølge Pelle Lau Ishøy kan en sen diagnose dog også åbne for konkrete muligheder:
- Via udredningen starter du på psykoedukation (læren om/forståelsen af sig selv), og derved kan du få større indsigt i egne styrker og begrænsninger. Dermed kan du arbejde med mere realistiske og hensigtsmæssige strategier i din hverdag.
En diagnose kan også give adgang til støtte, rådgivning og relevante tilbud, som tidligere ikke var tilgængelige, fordi de kræver en diagnose.
Støtte og behandling til voksne med autisme
Der findes ikke én effektiv behandling, og autisme kan ikke fjernes.
Til gengæld kan man behandle tilstødende problemer som angst, søvnforstyrrelser eller ADHD.
Nogle har gavn af at fortælle arbejdspladsen om deres diagnose, så de kan få større forståelse for deres udfordringer. Andre har gavn af gruppeterapi med ligesindede eller individuel psykoterapi.
- Autismediagnosen kan for nogle voksne være begyndelsen på et liv med større selvaccept og færre selvbebrejdelser, siger Pelle Lau Ishøy.
Myter om autisme
Myte 1M: Autister har særlige evner – ligesom i “Rain Man”
Mange forbinder autisme med helt særlige evner, som for eksempel ekstraordinære matematiske evner eller fotografisk hukommelse. I virkeligheden er det kun et mindretal af personer med autisme, der har såkaldte “savant-evner”. De fleste har helt almindelige evner – nogle er højt begavede, andre gennemsnitlige, og nogle har indlæringsvanskeligheder. Filmen “Rain Man” har været med til at skabe et snævert og misvisende billede af, hvad autisme er.
Myte 2: Mennesker med autisme mangler empati
Autisme forbindes ofte med manglende empati, men det er en forenkling. Mange med autisme har vanskeligheder med følelsesmæssig empati – altså intuitivt at aflæse og forstå andres følelser og intentioner i situationen. Til gengæld kan de godt have en veludviklet kognitiv empati, hvor de logisk forstår, hvad andre føler, når det bliver forklaret. Nogle oplever endda at være meget følsomme og føle sig overvældet af andres følelser. Myten om den følelseskolde autist stammer i høj grad fra stereotype fremstillinger som i Rain Man.
Myte 3: Autister er altid rigide og kan ikke ændre vaner
Personer med autisme har ofte et stærkt behov for forudsigelighed og faste rammer, men det betyder ikke, at de ikke kan ændre rutiner eller adfærd. Mange kan godt tilpasse sig, især hvis ændringerne giver mening for dem, og hvis de har tid til at forberede sig. Vanskelighederne handler blandt andet om nedsat forestillingsevne – det kan være svært spontant at se situationen fra andres perspektiv eller forestille sig alternative løsninger eller måder at gøre tingene på.
Men de fleste kan lave justeringer og lære nye strategier, selvom det ofte kræver ekstra energi.
Kilde: Pelle Lau Ishøy, Psykiatrisk Center Glostrup i Region Hovedstadens Psykiatri
Autisme i tal
Omkring 1 % af befolkningen har autisme. Nogle studier peger på 1,5–2 %.
De fleste diagnosticeres som børn, men en del opdages først i voksenlivet.
Flere voksne diagnosticeres i dag på grund af øget viden og fokus på autisme hos voksne.
Autisme er medfødt, også selvom diagnosen først stilles senere.
Mange voksne lever med uopdaget autisme, ofte fordi symptomer forveksles med angst eller stress.
Kilde: Pelle Lau Ishøy, Psykiatrisk Center Glostrup i Region Hovedstadens Psykiatri
Hvor kan du søge hjælp og rådgivning?
Egen læge: Første skridt, hvis du mistænker autisme. Lægen kan henvise til psykiatrisk udredning.
Psykiatrien: Udredning foregår typisk i voksenpsykiatrien efter henvisning.
Autismeforeningen: Rådgivning, viden og støtte til både personer med autisme og pårørende.
Psykolog eller psykoterapeut: Kan hjælpe med forståelse, strategier og håndtering af hverdagsudfordringer – også uden diagnose.
Kilde: Pelle Lau Ishøy, Psykiatrisk Center Glostrup i Region Hovedstadens Psykiatri[/b]
Hilsen Peter :hjerte:
:eek::kram:
