Autisme med ADHD lidt forståelses viden

[b]Derfor flygter man igen og igen

Når man har (autisme og) eksekutive udfordringer

Måske har du oplevet det.

Måske har du følt dig magtesløs i situationen.

Det kan fx være, at personen flygter fra konflikten i skolegården.

Flygter fra en reprimande fra læreren.

Flygter fra sagsbehandleren, der stiller uoverstigelige krav.

Når man gør det, er det ikke for at være flabet.

Det er ikke fordi man er dårligt opdraget eller fordi man er ligeglad.

Det handler tilgengæld om de eksekutive funktioner.

Hvis man har udfordringer med de eksekutive funktioner, har man nemlig meget ofte udfordringer med impulshæmning.

Så hvis ens første indskydelse (impuls) er, at stikke af fra situationen, kan det meget ofte blive den indskydelse man ”går med”, inden man når at hæmme den impuls.

Samtidig har man ofte udfordringer med fleksibilitet, som også er en eksekutiv funktion.

Det betyder blandt andet, at man kan have vanskeligt ved at skifte løsningsstrategi.

Så selvom man måske er flygtet fra konflikten i skolegården igen og igen, og selvom man også har oplevet igen og igen, at det ikke løste konflikten og det ikke hjalp noget at flygte, så har man vanskeligt ved at gøre noget andet, fordi man netop har vanskeligt ved at skifte løsningsstrategi.

Samtidig har de eksekutive udfordringer stor betydning for evnen til at huske en plan.

Så selvom man eksempelvis har lagt en plan sammen med sin pædagog, sin lærer eller støtte-kontaktperson, kan det være nærmest umuligt at huske den plan i situationen.

Både fordi de eksekutive udfordringer som sagt giver vanskeligheder med at huske en plan, men også fordi det bliver endnu mere umuligt, fordi det høje stressniveau (der er i sådan en situation), sætter de eksekutive funktioner yderligere ud af spil.

Og dermed bliver det endnu sværere, at gøre andet end at flygte.

Pyh der er ikke noget at sige til, at det kan være svært at komme ud af den slags situationer, på en god måde.

www.asensu.dk[/b]

Hilsen Peter (y):confused::eek::kram:

https://vidensbank.overlevelsesguiden.dk

[b]Velkommen til Vidensbanken

Overlevelsesguiden ønsker med sin vidensbank at etablere et samlingssted for viden om autisme og ADHD samt beslægtede tilstande. Målet er at stille et overskueligt, let tilgængeligt og gratis værktøj til rådighed. Jeg har forsøgt at udforme designet enkelt og brugervenligt uden en masse forstyrrende elementer. Under de tre hovedemner (Autisme, ADHD og Andet) er yderligere undergrupper, som man kan gå på opdagelse i. For langt de fleste emners vedkommende findes der både dansk og udenlandsk information.

Min kontaktflade er stor, og jeg følger hele tiden med i, hvad der rør sig både i Danmark og i udlandet - og både via litteratur og via mine personlige kontakter. Jeg har blandt andet kontakt til forlag, forfattere, psykiatere, psykologer, skoler, sundhedsplejersker, ergoterapeuter, kommunikationskonsulenter og andre fagfolk samt forskellige aktører i flere lande, herunder USA, England og Australien. Derudover tilbringer jeg en del tid på nettet, hvor jeg søger information via myndigheder, organisationer, andre Aspier og ADHD’ere, forskellige hjemmesider og sociale medier.

Vidensbanken bliver opdateret jævnligt. Det er meget vigtigt for mig at få så meget relevant viden i den som muligt, så derfor vil jeg sætte stor pris på at modtage forslag til indhold på følgende mail: anne@overlevelsesguiden.dk.

Vidensbanken er ikke som sådan en officiel hjemmeside, hvor indholdet er autoriseret. Informationen er valgt udfra, hvad jeg med min erfaring finder relevant og nyttigt. Overlevelsesguiden er ikke ansvarlig for indholdet, der linkes til. Anvendelse af tips & råd erhvervet på eller gennem vidensbanken er endvidere på eget ansvar.

Jeg håber, vidensbanken kan gøre en forskel.

Annes værktøjskasse
Apps
Artikler og øvrige publicationer
Blogs
Bøger
Facebooksider og grupper
Film og TV-serier
Hjemmesider
Hjælpemidler
Lovgivning
Netværk
[/b]
Hilsen Peter (y)

https://www.folkeskolen.dk/autisme-spektret-borneliv-skolen-i-samfundet/minister-kommuner-ma-under-ingen-omstaendigheder-true-foraeldre-til-born-med-autisme/868590

[b]Stadig flere forældre oplever, at kommunen truer med at anbringe deres svært autistiske barn uden for hjemmet.

Det har fået børne- og socialminister Mai Mercado til at tage fat i KL med en opfordring om at diskutere problemet med autismeforeningen.

Når forældre til børn med svær autisme beder om en ydelse som aflastning eller behandling af angst, så taler kommunerne om deres forældrekompetencer og om anbringelse af barnet for at få dem til at tie stille.

Det fortalte Heidi Thamestrup, formand for Landsforeningen Autisme, til TV2/Fyn for en måned siden.
Indslaget fik Karina Adsbøl og Pernille Bendixen, henholdsvis handicapordfører og børne- og familieordfører i Dansk Folkeparti, til at indkalde børne- og socialminister Mai Mercado (K) i samråd.

Cirka to ud af tre anbragte børn og unge med autisme bor på en døgninstitution eller et opholdssted.

Hun gentog, at hun ikke kan sætte tal på antallet af anbringelser i de seneste måneder, hvor familier er kommet på banen med kritik af deres kommuner.

“Mange af sagerne skyldes dårlig kommunikation. Her må kommunerne stramme op, for det må ikke må være sådan, at forældre til børn med et handicap ikke tør bede om hjælp, fordi de er bange for at blive truet. Derfor har jeg opfordret KL til at tage en dialog med autismeforeningen om de alvorlige anklager fra forældre”, sagde ministeren.

Karina Adsbøl er glad for, at Mai Mercoda kalder truslerne uacceptable.

“Ministeren siger samtidig, at mange børn bliver anbragt, fordi de har et stort behov for hjælp og støtte. Ja, men hvis de ikke kan få den hjælp, der er bedst for familien, så forværres barnets tilstand. Det handler om empati og om at sætte sig ind i familiens situation”, sagde DF-politikeren.

“Det er positivt, at børn med autisme bliver opdaget, for så er det muligt at give den nødvendige støtte, så de kan klare sig godt. Nogle går i almen folkeskole, mens andre kommer i specialtilbud, hvor de tidligere fik lov at passe sig selv, fordi vi accepterede, at børn kom igennem folkeskolen uden at lære at læse og skrive.
Jeg begræder ikke, at vi får flere børn med diagnoser”, sagde Mai Mercoda.

Du kan høre hele samrådet via dette link:[/b]

https://www.ft.dk/da/udvalg/udvalgene/sou/tv#pv

Hilsen Peter :evil:

https://www.k10.dk/showthread.php?t=40123

Hilsen Peter (y)

https://bedrepsykiatri.dk/raad/naar-dit-barn-med-autisme-faar-en-nedsmeltning/?psafe_param=1&gclid=Cj0KCQjwmN2iBhCrARIsAG_G2i4TTowg_XbSsUXhotgpjFup3AKP-F-X3PwUOzVhRCbAep3oYvSG5RUaAgh_EALw_wcB

[b]Her får du råd om, hvordan du kan hjælpe et barn med autisme, som får en nedsmeltning. Artiklen er lavet i samarbejde med Ea Carøe, psykolog og stifter af Molis.

Autisme er en forkortelse for autismespektrumforstyrrelser, der dækker over flere diagnoser. Udviklingsforstyrrelsen kan vise sig forskelligt afhængigt af, hvilken type autisme barnet har og i hvilken grad. Artiklen tager udgangspunkt i typiske og tværgående udfordringer.
Børn og unge med autisme kan blive presset i så høj grad, at de får såkaldte nedsmeltninger. En nedsmeltning er en kraftig stressreaktion, hvor hjernen og kroppen lukker ned, så man ikke længere er til at komme i kontakt med. Nogle bliver udadreagerende, andre stivner og kryber sammen på gulvet og nogle flygter.

En nedsmeltning kan være en voldsom oplevelse – både for personen med autisme og den pårørende. Episoden kan vare i alt fra minutter til timer, og de fleste er enormt udmattede bagefter. Faktisk kan det tage flere dage at komme sig.

Her er råd til, hvordan du bedst kan hjælpe under og efter en nedsmeltning:

Under en nedsmeltning

Undgå ord, øjenkontakt og berøring – men vær i nærheden

Når barnet får en nedsmeltning, nytter det ikke at tale til personen. Ord hjælper ikke i situationen. Undgå også øjenkontakt og fysisk berøring, da det kan være for intenst for barnet og forstærke reaktionen. Det er dog stadig vigtigt, at du holder dig i nærheden og ikke bare forlader lokalet, så du kan sikre, at barnet ikke kommer til skade eller kommer til at skade andre.

Bevar roen

Prøv at bevare roen, selvom situationen er kaotisk, og barnet reagerer stærkt. Ro smitter. Så spar på ordene og forhold dig rolig, så kan din ro smitte af og hjælpe barnet med at komme ud af nedsmeltningstilstanden.

Vil du have tilsendt al vores materiale om autisme samlet i en mail? Så tilmeld dig her og få det tilsendt.
Efter en nedsmeltning

Afvent og giv plads, før I taler om episoden

Det kan tage tid at komme sig efter en nedsmeltning. Nogle gange kan der gå op til flere dage, før barnet er tilbage til sin normale tilstand og er klar til at tale om episoden. Vær derfor tålmodig og giv barnet plads og tid til at komme sig. Lad ham eller hende være i sit eget selskab og bruge tid på sin særinteresse. Hvis du forsøger at tage hul på snakken for tidligt, risikerer I, at barnet ryger tilbage i nedsmeltningen.

Når du skal vurdere, hvornår barnet er klar, så forsøg at aflæse kropssproget. Hvornår er personen afslappet? Hvornår er han eller hun selv tilgængelig og opsøgende? Stol på din mavefornemmelse og intuition.

Stil lukkede spørgsmål og løsningsforslag

Når man har autisme, er det svært at sætte ord på sine følelser og behov. Når I skal tale sammen efter en nedsmeltning og forsøge at forstå, hvad der skete, kan du derfor ikke regne med, at barnet bare kan fortælle om sin oplevelse. Her skal du som pårørende være undersøgende.

Normalt ville man stille åbne hv-spørgsmål som fx hvad var det der skete, eller hvordan havde du det? Men her er det bedre at være konkret og stille lukkede ja/nej-spørgsmål. På den måde bliver det nemmere for barnet at svare og for dig at spore dig ind på, hvad det skete. Fx: Var det svært, da du selv skulle sidde med opgaven ovre i skolen? Blev du vred, da han kom til at tage dit penalhus?

Når vi stiller lukkede spørgsmål og giver forslag til, hvad der er på spil, kan barnet nøjes med at sige ja eller nej. Efterfølgende kan du så foreslå konkrete løsninger. Fx: Har du brug for, at læreren sidder med dig i fem minutter, når du skal starte på en opgave? Har du brug for at spise aftensmad alene på dit værelse om onsdagen, som er en lang dag?

Når du er konkret, rummelig og lyttende kan samtalen, hjælpe jeg til at finde løsninger og ruste jer til at forhindre nedsmeltninger i fremtiden.

Find mere:

DIAGNOSER
Professorens råd: Når dit barn har ADD

DIAGNOSER
Bipolar lidelse – sådan kan du hjælpe

DIAGNOSER
Webinar: Depression – viden og hjælp til dig som pårørende

DIAGNOSER
Psykologens råd: Når du er forælder til et barn eller en ung med en spiseforstyrrelse
[/b]

Hilsen Peter (y)

https://bedrepsykiatri.dk/raad/viden-om-autisme/

[b]Autisme er en medfødt udviklingsforstyrrelse, som blandt andet kan give forsinket udvikling af sproglige og sociale egenskaber, en anden måde at opfatte omgivelser og oplevelser på og store udfordringer med at forstå og indgå i sociale relationer.

Autisme bliver opdaget tidligt

Få bedre hjælp i kommunen

Autisme bliver som regel opdaget i løbet af barnets tidlige år – fx ved, at barnet ikke kommunikerer og reagerer som andre børn. Det kan fx være ved, at de ikke reagerer, når deres forældre taler til dem eller siger deres navn. Nogle får først stillet diagnosen efter, at de er blevet voksne. Det gælder især mennesker med Aspergers syndrom.

Så mange har autisme

0,77 pct. af befolkningen i Danmark har en autisme-diagnose. For børn under 17 år er tallet 1,67 pct. Tallene er fra Socialstyrelsen. Flere drenge end piger får diagnosen autisme, men det kan være, fordi man er bedre til at opdage det hos drenge.

Forskellige former for autisme

Der er flere meget forskellige former for autisme. Samlet bliver de i nogle sammenhænge kaldt autismespektrumforstyrrelser, fordi mange de senere år er begyndt at beskrive de forskellige former for autisme som variationer på et spektrum.

De former for autisme, som hører under autismespektrumforstyrrelser, er:

Infantil autisme: Bliver opdaget i løbet af barnets første tre år. Begavelsen kan variere. Nogle har lavere end gennemsnittet, andre højere.
Atypisk autisme: Adskiller sig fra infantil autisme ved at vise sig senere og ved ikke nødvendigvis at have samme udfordringer. De sociale udfordringer er dog tilsvarende.
Aspergers syndrom: De har ikke forsinket sproglig udvikling ligesom mennesker med infantil autisme. Men sproget fremstår ofte formelt og stift. De har samme sociale udfordringer som mennesker med infantil autisme. De har ofte mere detaljerede og specifikke interesser.
Anden gennemgribende udviklingsforstyrrelse (GUA): Diagnosen bruges, når kriterierne for de andre former for autisme ikke helt passer, men hvor barnet har tilsvarende sociale og andre udfordringer.
Udfordringer

Vi går ikke i detaljer med specifikke symptomer og udfordringer for de enkelte former for autisme i denne artikel. Symptomerne og udfordringerne i det følgende går på tværs af autismespektrumforstyrrelserne.

Udfordringer med sociale relationer
Udfordringer med at kommunikere
Udfordringer med at håndtere indtryk
Sådan stiller man diagnosen

Det er børne- ungdomspsykiatrien, der udreder barnet og vurderer, om det har en autismeforstyrrelse. Det er barnets læge eller PPR, der henviser barnet til udredning i psykiatrien. Som led i udredningen undersøger lægerne blandt andet barnets begavelse, udviklingshistorie og almindelige helbred.

Vil du vide mere om autisme?

Ung mand sidder i siden af billedet og ser tænksom ud

Få tilsendt alt vores materiale om autisme i én samlet mail. Udfyld formularen og få det direkte i din indbakke.

Udfyld formularen her
Behandling

Man kan ikke kurere autisme. Men der er meget, man kan gøre for at hjælpe og træne børn med autisme, så de udvikler sig og bliver bedre til at håndtere deres udfordringer. En væsentlig del af behandlingen består i at hjælpe forældrene til at forstå udviklingsforstyrrelsen, støtte deres barn og indrette hverdagen efter barnets særlige udfordringer. Derudover kan børn og deres familie få tilbudt

Special pædagogik i daginstitution og skole
Aflastning så forældrene kan få et pusterum
Specialklasse med særlig træning
Hjælp til ungdomsuddannelse
Hos mange med autisme optræder udviklingsforstyrrelsen sammen med andre psykiatriske diagnoser – bla. ADHD, OCD og depression. Det vanskeliggør behandlingen og støtten og kan være meget belastende for de pårørende.

Find mere:

HJÆLP I KOMMUNEN, NY SOM PÅRØRENDE

Sådan skriver du en god klage til kommunen

FORSTÅ SYSTEMET, HJÆLP I KOMMUNEN, NY SOM PÅRØRENDE

Få digital fuldmagt
HJÆLP I KOMMUNEN, NY SOM PÅRØRENDE

Få digital læseadgang
FORSTÅ SYSTEMET, HJÆLP I KOMMUNEN, NY SOM PÅRØRENDE
Pårørendevejleder i kommunen[/b]

Hilsen Peter (y)

[b].. indfinde sig i det igangværende vanvid hvor børn og unge med funktionsnedsættelser, autisme, ADHD, skoleværingn, angst skal tvangs inkluderes i Almen Folkeskoler som KL Kommunernes Landsforening kræver med deres “Mellemformer”

Fornuften ER ved at indfinde sig:

https://www.dr.dk/nyheder/indland/aarhus-vil-bygge-ny-specialskole-faerre-med-handicap-skal-vaere-paa-taalt-ophold-i

Aarhus vil bygge ny specialskole: Færre med handicap skal være på ‘tålt ophold’ i folkeskolen

Aarhus Kommune vil bruge 700 millioner kroner på anlægsprojekter. Næsten halvdelen går til ny specialskole.

Ny specialskole, renovering af skolerne og nye legepladser.
Aarhus Kommune vil bruge 700 millioner kroner til nye anlægsprojekter.
Det står hele Aarhus Byråd bag i en ny anlægsaftale, der er lagt frem i dag.
Langt hovedparten - mere end en halv milliard - går til skoleområdet, og foruden bedre faglokaler og renovering af folkeskoler skal der investeres 327 millioner i en ny specialskole i Lisbjerg med plads til 180 elever.

Børn med handicap i bedre rammer

Det er en nødvendig investering, siger børn- og ungerådmand Thomas Medom (SF).
- Vi skylder de børn, der har de allermest vidtgående handicap, at de også er i ordentlige fysiske rammer. Det er der nogle af dem, der ikke er i dag. Vi kan blandt andet se børn, der er på tålt ophold i en folkeskole, hvor de ikke passer ind, siger han.

Behovet stiger, fordi Aarhus vokser, siger borgmester Anders Winnerskjold (S).
- Vi bliver knap fem tusind flere aarhusianere hvert eneste år, og det betyder, at der også er flere børn, der bliver født med - eller pådrager sig - et svært handicap, siger han.

Bred enighed i byråd

Anders Winnerskjold glæder sig over, at der er et bredt flertal bag aftalen.
- Jeg er meget stolt over, at 31 af 31 byrådsmedlemmer er med, så det er den bredeste aftale, man kan få, og det sikrer stabiliteten, siger han.
Enigheden rækker også til Venstres rådmand for Sundhed og Omsorg, Christian Budde.

- Jeg er rigtig glad for, vi med anlægsaftalen prioriterer at give bedre rammer til vores børn i folkeskoler og dagtilbud, men også til vores stigende antal af ældre, der har behov for attraktive og trygge plejeboliger, siger han i pressemeddelelse.
Der er også sat 55 millioner af til uforudsete udgifter ved stadionprojektet i Aarhus, der allerede er forsinket og kommer til at koste over en milliard kroner.[/b]

Hilsen Peter :hjerte:(y)

https://www.dr.dk/event/et-samfund-paa-spektret/se-kortet-kaempe-forskel-paa-behandling-af-adhd-fra-kommune-til?utm_term=Autofeed&utm_medium=Social&utm_source=Facebook&fbclid=IwY2xjawHCX9pleHRuA2FlbQIxMQABHd_BrM-gZbXUc4kZpR6BDxaE1VSXDRo2KzT9VWrbPqkg1g6XoUjp9R4a9Q_aem_tQ56TBPeP1e6rnqHvbd8Pg#Echobox=1733638535

[b]Se kortet: Kæmpe forskel på behandling af ADHD fra kommune til kommune

I nogle kommuner får dobbelt så mange ADHD-medicin sammenlignet med andre.

Af
Kåre Rysgaard Møller
8. dec 2024
Mere end 30 dage gammel

https://www.dr.dk/event/et-samfund-paa-spektret/se-kortet-kaempe-forskel-paa-behandling-af-adhd-fra-kommune-til

Det afhænger af, hvor man bor, om mennesker med ADHD får medicin, der kan hjælpe dem i dagligdagen.

I Varde, Nordfyns, Vallensbæk, Kerteminde og på Læsø og Fanø er under en procent af den voksne befolkning på ADHD-medicin. I Aarhus-, Bornholm- og Norddjurs Kommuner er tallet to en halv gange så højt.

Tallene fra Sundhedsdatastyrelsen kommer bag på Jesper Andreasen, der er lektor i farmakologi på Københavns Universitet.

- Det er bekymrende, at der er så enormt store forskelle. Det skal helst ikke være afgørende, hvor man bor i forhold til ens chancer for at blive udredt og komme i behandling. Det skal helst være lige for alle, siger Jesper Andreasen.

Han peger på, at det har store menneskelige konsekvenser, hvis man ikke er behandlet for ADHD.

Undersøgelser viser, at livet kan blive forkortet med mere end 10 år, og der er øget risiko for stofmisbrug, impulsiv adfærd, kriminalitet, skilsmisse, angst, depression, og belastningsreaktion, oplyser Jesper Andreasen.

ADHD Foreningen kalder det helt uforståeligt, at der er så store forskelle i behandlingen.

- Vi ser mange få stress, depression, angst og ryge ud af arbejdsmarkedet eller børn, der ikke kommer i skole. Det har sindssygt store konsekvenser, at vi ikke på en eller anden måde har det her fælles billede af, at det er sådan her, vi udreder og behandler for ADHD, siger Camilla Louise Ganzhorn, der er direktør i ADHD Foreningen.

Kæmpe forskel på behandling i nabokommuner
En stribe af de kommuner, hvor færrest får ADHD medicin, ligger i Region Syddanmark. Kigger du på kortet i artiklen, kan du tydeligt se grænsen mellem de kommuner, som ligger i Syddanmark og Midtjylland.
Selv om det er nabokommuner, er næsten halvt så mange voksne i fx Vejle, Billund og Varde i Region Syddanmark på ADHD-medicin som i nabokommunerne i Midtjylland.

Her får flest og færrest danskere ADHD-medicin

Der er kæmpe forskel fra kommune til kommune, hvor mange der får ADHD medicin. I de mørkeblå kommuner er det over to procent af den voksne befolkning*. I de mørkerøde under en procent.

Tryk på en kommune og se mere.

Mette Bossen Linnet (V) er formand for psykiatri- og socialudvalget i Region Syddanmark og synes, at de store forskelle er utilfredsstillende.

Men:
- Den rette behandling er ikke nødvendigvis medicin. Det er vigtigt, at det, som man tyr til først, er psykoedukation (som gør det lettere at leve med en psykisk lidelse red.) og terapi. Hvis det ikke virker, er medicin det rette for nogen. Så der er ingen i Region Syddanmark, der skal føle sig utrygge ved, at de ikke får den rette behandling, fordi vi ikke vil udskrive medicin. Det gør vi der, hvor det er nødvendigt.

Betyder det, at resten af landet udover Region Syddanmark giver for meget ADHD medicin?
- Det ved jeg ikke.

Mette Bossen Linnet peger på, at medicin er vanedannende og har ret voldsomme bivirkninger, så man skal ikke afprøve det med mindre, at man har afprøvet andre ting.

DR har spurgt Region Syddanmark om de kan dokumentere, at folk med ADHD så får en anden behandling end medicin i større omfang end de andre regioner, men det ved regionen ikke. De peger på, at behandlingen i så fald skal ske i kommunerne. Ifølge Sundhedsstyrelsen er anden behandling end medicin ret begrænset i Danmark.

Frustrerede opkald fra Region Syddanmark
ADHD Foreningen er bekymret over, at Region Syddanmark halter efter i forhold til udredning og behandling. En fjerdedel af opkald til ADHD-foreningen stammer fra Region Syddanmark.
- Folk ringer ikke til os for at sige, at det går godt. De ringer, fordi der er noget bekymrende, og de ikke kan komme til og få hjælp, siger Camilla Louise Ganzhorn, der er direktør i ADHD Foreningen.

Lektor i farmakologi på Københavns Universitet Jesper Andreasen peger på, at for eksempel social færdighedstræning kan være god behandling, men ADHD drejer sig om, at hjernen fungerer anderledes end den typiske hjerne. Her kan medicin hjælpe.

- Det er ikke enten medicin eller anden behandling, men mere et både og. Medicin er vigtigt for at få et langt mindre stresset liv med mindre risiko for at komme ud i belastningsreaktioner som stress, angst, depression, stofmisbrug og kriminalitet, siger lektoren i farmakologi.

Traditioner afgør ADHD behandlingen
Jesper Andreasen mener, at de store forskelle i behandling af ADHD skyldes traditioner. Region Midtjylland var visionære og oprettede et ADHD ambulatorium i slut 90´erne, og siden er det samme sket i København. Nogle andre regioner har måske ikke i samme grad anerkendt ADHD som noget, der findes hos voksne, og behandlingen har nogle steder fokuseret mere på sociale- og psykiske forhold frem for medicin, siger lektoren.

Medicinrådet oplever, at der er forskellige faglige holdninger til ADHD, og rådet er blevet bedt om at komme med en ny vejledning, så behandlingen i hele Danmark bliver mere ens.
- Når vi ser stor forskellighed, så kunne en vejledning hjælpe, så man var mere fagligt enige i retningen, siger Jørgen Schøler Kristensen, der er formand for Medicinrådet.

Han oplyser, at målet med vejledningen ikke er at bremse op, så færre danskere får ADHD-medicin, men at sikre sig, at behandlingen følger, hvad videnskaben viser, virker bedst.

Måske vil nogen sige, at for 10-20-30 år siden havde mennesker også ADHD, men fik ikke medicin og klarede sig. Hvad er der sket siden, at en større del af befolkningen er på medicin?

- Ja, det kan jeg ikke sige med sikkerhed. Vi kan konstatere, at udviklingen har været sådan. Intentitionen med en vejledning er at støtte en fornuftig udvikling, som giver kvalitet for patinterne. Formålet er at gøre behandlingen ensartet, siger Jørgen Schøler Kristensen.

Hvornår behandles ADHD med medicin?
Medicin er førstevalg til behandling af voksne med ADHD, medmindre patienten ikke ønsker det. Sådan står der i Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer for udredning og behandling af voksne med ADHD, men der er væsentlige tilføjelser. Folk med ADHD skal have betydelig funktionsnedsættelse for at tilbydes medicin, og hvad betydelig er, kan psykiatere forstå forskelligt. I vedjledningen står også, at hvis folk med ADHD ikke tilbydes medicin, skal de som minimum tilbydes psykologisk intenvention, der fokuserer på ADHD og løbende follow up.

Mange stopper med medicin
Selv om medicin er den mest almindelige behandling, så stopper mange med ADHD at tage den. Et studie viser, at over 70 procent stopper med medicin i løbet af fem år. Det skyldes ifølge forskere blandt andet bivirkninger.[/b]

https://www.dr.dk/event/et-samfund-paa-spektret/en-stigning-paa-320-procent-faar-sundhedschef-til-spaerre-oejnene-op

[b]En stigning på 320 procent får sundhedschef til at spærre øjnene op: Flere vil vide, om de har ADHD

Pensionsselskabet sender en hidtil uset stor gruppe kunder til ADHD-udredning.

LÆS videre i artiklen[/b].

phhmw

DRAGØRMODELLEN en økonomisk politisk vedtagelse

[b][i]I Dragør med 14.000 indbyggere får 69 børn ordineret ADHD medicin efter udredning Se kortet.

Dragør kommune er blandt de 20 kommuner, hvor færrest i befolkningen får ADHD medicin.

Det kan skyldes sene udredninger af børn med funktionsnedsættelse, lange reaktionsmønstre, hvor skolelederen trækker tiden ud, for at beskytte sit budget.

Et budget, som overdrages af politikerne til skolelederen, som naturligvis ønsker at fordele økonomi, hvor det giver mindst uro og problemer.

Især for normalområdet, hvor forældre reagerer omgående, hvis deres børn bliver udsat for besparelser, med demonstrationer foran Rådhuset til følge.

Fordi politikerne i Dragør har vedtaget en Dragør-model, som er en økonomisk model, hvor man overdrager ansvaret til skolelederen, at fordele det økonomiske råderum.

Skolelederen kan bringes ud i en situation, hvor der skal vælges mellem fyring af en lærer eller visitere et barn, med funktionsnedsættelse, til det rette skoletilbud, som loven kræver.

Politisk er det jo en behagelig situation for politikerne, som overdrager (ansvaret kan aldrig overdrages) opgaven til de ansatte, herunder skolelederen der skal fordele pengene.

I øvrigt som på andre områder, hvor politikerne overdrager til de ansatte, at vedtage vores serviceniveau i Dragør kommune, eksempelvis vedtagelse af sagsbehandlingstider i sociale sager, helt i modstrid hvad Folketinget tidligere har vedtaget ved lov.[/i][/b]

Hilsen Peter :evil:

[b]Specialrækkeklasserne med vores børn med funktionsnedsættelser, autisme, ADHD bliver muligvis løst eller trukket i langdrag.

Martin Damm, formand for den 100% private interesseforening KL Kommunernes Landsforening, magtfuld. Har måske fundet en løsning til store besparelser.

Vi husker lige at KL endnu ikke er lovgivende. Trods KL sidder med i Ankestyrelsens “Dialogforum” hvor nye “Principafgørelser” udsendes.

Men smag lige på Martin Damm`s meninger om vores børn med funktionsnedsættelser:

https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/kl-formand-efterlyser-grundlaeggende-afdaekning-af-hvorfor-flere-boern-og-unge-har-brug-for-saerlige-indsatser

"KL-formand efterlyser “grundlæggende afdækning” af, hvorfor flere børn og unge har brug for særlige indsatser Det er ikke længere holdbart at bruge flere penge på et stigende antal særlige indsatser til børn og unge i skoler og dagtilbud uden at kende de bagvedliggende årsager. Det mener KL-formand Martin Damm, der opfordrer Christiansborg til at granske udviklingen.

Måske drejer det sig bare om PDO? Pisse Dårlig Opdragelse, ref Socialdemokratiet.

Vi må se hvad fremtiden bringer til vores fælles børn.[/b]

Med venlig hilsen:evil:

[b]https://www.autismeforeningen.dk/om-os/aktuelt/2026/stu-en-naturlig-uddannelsesvej-for-mange-autister/?fbclid=IwY2xjawP_t6tleHRuA2FlbQIxMABicmlkETE1a3Q3T2czUmFsNzJORjI3c3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHuvK11GQBNzk09HeBbOC_fvWQ61-ABRjpwcsucox3fyrtjz2O-Bk3HgHkJvr_aem_2YH-ZoJGQ5SQrF7_uE2o0A

Mange unge autister vælger STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse), når de skal i gang med en ungdomsuddannelse. Men hvad er STU egentlig, og hvordan adskiller uddannelsen sig fra FGU? Det og meget mere har vi talt med Charlotte Kaufmanas om, direktør for uddannelse ved den erhvervsdrivende fond, Hans Knudsen Instituttet.

  1. februar 2026

STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse) er det naturlige valg for mange unge autister, når de skal vælge en ungdomsuddannelse. STU er et ungdomsuddannelsestilbud, man skal visiteres til, og det er for de unge, som på visitationstidspunktet ikke kan gå på et ordinært uddannelsestilbud som fx HF eller gymnasiet – det, som også kaldes for kompetencegivende uddannelser.

Det forklarer direktør for uddannelse ved Hans Knudsen Instituttet, Charlotte Kaufmanas:

STU er ikke en kompetencegivende uddannelse, og den giver derfor ikke adgang til en videregående uddannelse. Målgruppen går fra unge med multiple funktionsnedsættelser til normalt eller højt begavede unge, der er ramt af angst eller andre sameksisterende tilstande, men som kan klare at gå i skole, hvis alt bliver nøje tilrettelagt efter deres behov.

I en STU-klasse er der typisk omkring otte elever, og underviserne har specialiseret viden inden for målgruppen. Ifølge STU-loven skal dem, der leverer STU, udvikle sociale, faglige og personlige kompetencer hos eleverne, og, hvis muligt, hjælpe eleverne videre i uddannelse og arbejde,” siger Charlotte Kaufmanas, som fortæller, at de på Hans Knudsen Instituttet har stort fokus på at hjælpe de unge med at opbygge venskaber. Det gør de fx ved at afholde sommerfester, sommercamp, julefrokoster og klubtilbud.

Den nye STU-lov

I 2023 skete der en række ændringer i STU-loven, som blandt andet har medført, at der er kommet krav om øget fokus på at få den unge så langt som muligt i forhold til videre uddannelse og arbejde.

Den unge skal afklares det sidste år, hvor eleven er ude i mere erhvervspraktik end de to første år. Her skal vi som udbyder af STU afklare, om eleverne kan arbejde selvstændigt, hvordan de fungerer på en arbejdsplads, og om de eventuelt kan komme videre på FGU, HF, erhvervsuddannelse mv.,” siger Charlotte Kaufmanas.

I modsætning til STU er FGU en kompetencegivende ungdomsuddannelse, som dermed giver adgang til videregående uddannelse. I en FGU-klasse er der en høj klassekvotient, og eftersom der ikke er tale om en særligt tilrettelagt uddannelse, besidder underviserne ofte ikke specialiseret viden inden for eksempelvis autisme.

Charlotte Kaufmanas oplyser, at Hans Knudsen Instituttet ofte modtager elever, der falder fra FGU for i stedet at gå på STU. Men hun ser også flere eksempler på, at unge autister er klar til at tage en FGU efter først at have gennemført STU.

Fordi autisme er en udviklingsforstyrrelse, modnes eleverne senere end deres jævnaldrende, og vi ser, at de nogle gange tager nogle udviklingsspring i løbet af STU’en, der gør, at de efterfølgende bliver modne nok til at begynde på en kompetencegivende uddannelse som fx FGU,” forklarer Charlotte Kaufmanas, der påpeger, at hun ser al afklaring for at være en succes.

Det er det, fordi de unge skal lande, hvor de har det godt. Det er det vigtigste. Vi laver praktikker og praktikerklæringer, hvor vi beskriver, hvad de kan, og hvad de ikke kan, så de ikke bagefter kommer ud i noget, de ikke trives i.”

Et andet punkt i den nye STU-lov, som er vigtigt at kende til, er, at kommunen nu har pligt til at tilbyde den unge mindst to STU-tilbud, og et tredje, som de selv kan foreslå og bevilges til, hvis tilbuddet er på samme serviceniveau. Flere kommuner giver mulighed for at vælge mellem flere tilbud, og alle vejleder de unge i forhold til deres interesser. Ændringen skal give de unge mulighed for at vælge det STU-forløb, der passer deres interesser og fremtidsplaner bedst. Den eneste undtagelse er i det tilfælde, hvor der er tale om ekstra behov, hvis den unge fx har et synshandicap.

I forbindelse med den nye STU-lov publicerede Undervisningsministeriet i december 2024 STU-overblikket. En portal hvor det er muligt at få et overblik over alle eksisterende STU-tilbud. Mange af tilbuddene har lagt videoer ud, så de unge kan se, hvad det er, og hvordan der ser ud, ligesom der er mulighed for at høre elever fortælle om, hvordan det er at gå på det pågældende tilbud.

Mulighed for at klage over tilbud

Ifølge loven skal man tilbydes STU, hvis man ikke kan gå på en kompetencegivende uddannelse. Hvis man mener, man er i målgruppen, men ikke tilbydes STU, eller man er utilfreds med det tilbud, man får, er det vigtigt at være opmærksom på, at man kan klage over kommunens afgørelse. En mulighed, som mange, ifølge Charlotte Kaufmanas, ikke er bekendt med. Hun kender dog til flere eksempler på, at klager over kommunens afgørelse har ført til en omstødelse, så det kan virkelig betale sig at klage, mener hun.

Det er vigtigt at huske at bede om et skriftligt afslag fra kommunen, for ellers har man ikke noget at tage udgangspunkt i. Så sender man blot svar tilbage med teksten ’jeg ønsker at klage’, og så skal klagen indberettes til klagenævnet. Man kan også se klagevejledningen på Klagenævnet for Specialundervisnings hjemmeside.

Herefter vurderer klagenævnet, om den hører ind under klagerettigheden. Hvis man ikke får det tilbud, man ønsker sig, og der er en god begrundelse herfor, sker der ikke mere. Men er den unge ikke i målgruppen til tilbuddet, kigger man på det igen, eller sender den tilbage med begrundelsen, at sagen ikke har fulgt loven eller ikke har været belyst tilstrækkeligt, og så skal kommunen lade sagen gå om ved fx at indhente de rigtige oplysninger om den unge, eller hvis man ikke har holdt den samtale, man skulle. Hvis det vurderes, at beslutningen ikke er rigtig, bliver den efterfølgende omstødt,” forklarer Charlotte Kaufmanas.

Hun oplyser, at DUKH (Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet) har uvildig rådgivning og kan være bisidder på møder og dermed hjælpe til, at man bliver tilbudt det, man har krav på.
https://www.dukh.dk

Overblik: Så mange har klaget vedr. STU

Klagenævnet for Specialundervisning har i 2024 behandlet 41 klager vedrørende STU. Antallet af klager er på niveau med 2023.

27 af klagerne omhandlede kommunernes målgruppevurdering. Her fik 21 af de unge medhold og dermed ret til en STU.

14 af klagerne drejede sig om manglende valgfrihed mellem uddannelsessteder. I de sager blev kun to kommunale afgørelser stadfæstet, mens 12 sager blev sendt retur til fornyet behandling på grund af væsentlige sagsbehandlingsfejl eller utilstrækkeligt oplysningsgrundlag.

Du kan læse mere om, hvem der kan klage, og hvem du kan klage til, på Ankestyrelsens hjemmeside. https://www.ast.dk[/b]

Hilsen Peter (y)

[b]https://www.sygeforsikring.dk/nyt-sundt/har-jeg-autisme-naar-diagnosen-stilles-som-voksen?utm_campaign=Imported+copy+of+Nyt+%26+Sundt+nr.+1+2026&utm_name&utm_medium=email&utm_source=DSYS-All+Users&fbclid=IwY2xjawQVZ4JleHRuA2FlbQIxMABicmlkETFPWXZQbmE4RzVRNU5pb0prc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHlHylHgGUu_JJP_qqfyX3t-43x0VcAql3bS1l9WGfE_Az64QwsWDMEM3oW8H_aem_qaORYLig46IBs2vAIQkPKQ

Har jeg autisme? Når diagnosen stilles som voksen

Autisme er medfødt og kommer til udtryk gennem hele livet – men kan vise sig forskelligt fra barndom til voksenliv. Her får du indblik i symptomer, udredning og muligheder for støtte.

Nogle forbinder måske stadig autisme med filmen “Rain Man” om en mand, der lever efter meget faste rutiner, har helt særlige matematiske evner og har svært ved at forstå andre mennesker. Men autisme er langt mere nuanceret. Det handler ikke kun om ekstreme evner eller markant social isolation. Autisme kan vise sig på mange forskellige måder, og mange voksne lever med diagnosen uden nogensinde at have fået den stillet.

Autisme kort fortalt

Pelle Lau Ishøy er overlæge i Team for ADHD og autisme på Psykiatrisk Center Glostrup. Han peger på, at diagnosen autisme dækker over et bredt spektrum af medfødte neuropsykiatriske symptomer.

- Autisme kategoriseres som en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, fordi den er medfødt og påvirker flere centrale hjernefunktioner.

Typisk vil autisme påvirke den sociale funktion – det vil sige både måden at være sammen med andre på og måden at kommunikere på. Autisme har også betydning for, hvordan du håndterer forandringer, krav, sanseindtryk og uforudsigelighed i hverdagen, siger Pelle Lau Ishøy.

Tidligere talte vi om forskellige autismeformer og inddelte i diagnostiske undertyper som infantil autisme, Aspergers syndrom og atypisk autisme.

Inden for den moderne kliniske psykiatri er vi i dag gået over til at betragte symptomer og diagnoser som et spektrum.

Det betyder, at autisme kan komme til udtryk på mange forskellige måder og i forskellige grader. Derfor anvendes betegnelsen autismespektrumforstyrrelse (ASF, eng. ASD) i stigende grad.

Infantil autisme viser sig typisk før treårsalderen og vil være forbundet med en forsinket sprogudvikling og intellektuelle vanskeligheder. Aspergers syndrom viser sig også tidligt i barndommen og er især forbundet med sociale vanskeligheder, men her ses ikke sproglige forsinkelser, og der må ikke være intellektuelle vanskeligheder. Atypisk autisme blev brugt om personer, der havde tydelige autistiske træk, men som enten først viste symptomer senere i barndommen eller ikke opfyldte alle kriterier for infantil autisme eller Aspergers syndrom.

Tegn på autisme

De centrale kendetegn ved autisme er beskrevet ved det, vi kalder autismens triade.

Triaden består af påvirket evne til social interaktion og kommunikation samt gentagende og stereotype adfærdsmønstre. Det viser sig blandt andet ved en nedsat evne til social forståelse, fordi det kan være svært at forestille sig, hvordan andre tænker og føler, samt ved et udtalt behov for forudsigelighed i dagligdagen.

I sociale sammenhænge vil voksne med autisme typisk have svært ved at forstå og afkode mimik, kropssprog og de ofte uskrevne sociale regler, der styrer samspillet mellem mennesker. Sociale aktiviteter vil derfor være meget energikrævende.

- Som voksen kan du for eksempel være i tvivl om, hvordan en mail fra en kollega skal tolkes, som andre uden autisme ikke ville være i tvivl om – i hvert fald ikke særlig længe.

Du tænker måske: ”Er vedkommende vred på mig, utilfreds med min indsats eller hvordan svarer jeg bedst uden at provokere?” Eller du kan være meget usikker på, hvad der forventes af dig i en samtale. Det kan betyde, at du bruger ekstreme mængder energi på at tænke over det – ligesom hvis du skulle forsøge at løse en matematisk kode, forklarer Pelle Lau Ishøy.

Nogle med autisme kommunikerer meget direkte og uden filter – ikke for at være ufølsomme eller grove, men fordi intentionen er at dele korrekt information. Men det kan betyde, at de kommer til at såre andre.

Hvis du har autisme, vil du have en begrænset evne til at forestille dig, hvordan andre tænker eller føler i en given situation.

Det gør sociale relationer/interaktioner energikrævende og kan ofte føre til misforståelser.

En del voksne med autisme har intense og livslange interesser eller faste vaner (stereotype aktiviteter). Det kan være, at de ser de samme tv-serier, spiller de samme computerspil, har ufleksible dagsrutiner eller planlægger dagen minutiøst, uden lyst eller evne til at planen eller dagen ændrer sig.

Den faste struktur skaber tryghed og forudsigelighed, mens uventede ændringer eller overraskelser kan give uro, angst eller stresssymptomer.

Mange har desuden sensoriske udfordringer, hvor sanseindtryk som støj, lys eller mange mennesker hurtigt kan blive overvældende og føre til stress og udmattelse.

Særligt for autisme hos voksne

Hos en del børn med autisme vil en tidlig diagnose blive stillet som følge af en tydelig forskellighed i forhold til jævnaldrende.

Det kan for eksempel dreje sig om nedsat eller manglende øjenkontakt, forsinket sprog eller markante sociale vanskeligheder.

Hos voksne kan symptomerne nogle gange være langt mere subtile. Mange har gennem livet tillært sig sociale strategier for at kompensere for manglerne og for bedre at passe ind i det sociale, men det sker ofte på bekostning af et stort indre pres.

- Hvis du har autisme, kan du sagtens være velfungerende på nogle arenaer i livet, for eksempel i dit arbejde, og samtidig kan du have store vanskeligheder privat og socialt. Det betyder, at du som voksen med autisme godt kan have en uddannelse, et job og et tilsyneladende almindeligt liv – men være udmattet af sociale krav og konstant tvivl om, hvordan du skal forstå og omgås andre mennesker, forklarer Pelle Lau Ishøy.

Hvorfor opdages autisme nogle gange først i voksenlivet?

Ifølge Pelle Lau Ishøy bliver de fleste med autisme diagnosticeret i børne- og ungdomspsykiatrien, men ikke alle.

Især personer med normal eller høj begavelse, som er gode til at tilpasse sig socialt og efterligne andres adfærd, kan glide under radaren.

Deres vanskeligheder kan blive tolket som generthed, ængstelighed, stresssårbarhed, spiseforstyrrelse, ADHD/ADD, social angst og nogle gange skizofrenispektrum eller en blanding af de nævnte tilstande og diagnoser.

- De fleste voksne med uopdaget autisme har en kerneoplevelse af at være anderledes og forkerte.

De kan tro, at det hænger sammen med for eksempel angst eller deres personlighed, opvækstvilkår og at de aldrig har lært de sociale normer af deres forældre.

Nogle får først en diagnose, når de søger professionel hjælp, fordi de bryder sammen gentagne gange i voksenlivet, når kravene stiger, for eksempel i forbindelse med ekstraordinær kravbelastning, når der skal eksekveres i arbejdsliv, parforhold, det sociale liv eller i forældreskab.

Andre opdager sig selv i beskrivelser af autisme på nettet eller gennem terapi, hvor det måske bliver tydeligt, at udfordringerne er mere grundlæggende og livslange, siger Pelle Lau Ishøy.

Man anslår, at omkring 1 procent af befolkningen har en autismespektrumforstyrrelse, men nogle studier peger på 1,5–2 procent.

Det tyder derfor på, at en del voksne lever med uopdaget autisme.

Samtidig diagnosticeres flere i dag, fordi der både er større faglig viden og mere fokus på autisme hos voksne samt en bedre forståelse af, hvor bredt spektret er.
Hvad skal du gøre, hvis du tror, du har autisme?

Du skal, ifølge Pelle Lau Ishøy, ikke opsøge udredning for enhver pris.

En udredning giver først mening, hvis vanskelighederne påvirker livskvalitet og funktionsevne markant. Hvis du for eksempel oplever gentagne stressreaktioner, udmattelse, søvnproblemer eller har været i behandling for angst uden at komme videre, kan det være relevant at undersøge, om autisme spiller en rolle.

Første skridt er at gå til egen læge og bede om en henvisning til psykiatrisk udredning. I nogle tilfælde kan en sundhedsforsikring eller selvbetaling være en mulighed, da der er regionale forskelle i tilbuddene.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at ventetiden for en udredning ofte er lang. I ventetiden kan det for nogle være en hjælp at opsøge patientforeninger og/eller patientgrupper, hvor de kan møde ligesindede og få sparring, støtte og flere indsigter. Voksne på uddannelsesinstitutioner kan finde interessegrupper og få rådgivning fra studievejleder, mens kommunale indsatser og SPS-støtte (specialpædagogisk støtte) kræver en officiel diagnose. SPS kan tilbyde hjælp til både studier og dagligdag, afhængigt af hvor ramt du er.
Du kan også få gode råd til, hvad du kan gøre i ventetiden i artiklen:
Voksen med autisme: Gode strategier til din hverdag

Hvordan foregår en udredning?

En udredning for autisme hos voksne foretages typisk i voksenpsykiatrien, ofte på specialiserede centre for ADHD og autisme, men kan i nogle tilfælde også foregå via privat psykiatrisk praksis. Udredningen består typisk af to-tre samtaler, hvor en specialist systematisk gennemgår symptomer, funktionsniveau og udviklingshistorie samt be- eller afkræfter andre psykiatriske tilstande og diagnoser. Formålet er at undersøge, om vanskelighederne har været der hele livet, om de påvirker hverdagen socialt, på arbejdet og privat – og om der er tale om autisme, eller om problemerne bedre kan forklares på anden måde.

- Mange mennesker kan genkende enkelte autistiske symptomer hos dem selv, men forskellen på om du har autisme eller ej, ligger i graden og konsekvenserne af symptomerne. Det afgørende spørgsmål for, om du har autisme, er, om vanskelighederne har været der hele livet, og om de påvirker evnen til at fungere i hverdagen, siger Pelle Lau Ishøy.

Sen diagnose skaber både udfordringer og muligheder

At få en autismediagnose som voksen kan vække blandede følelser. Mange oplever genkendelse og forklaring på, hvorfor sociale situationer og hverdagens krav har været særligt udfordrende. For nogle kan det lette en del af den selvbebrejdelse, de måske har følt gennem livet over at føle sig anderledes, forkerte og utilstrækkelige. Samtidig vil udredningen og diagnosen for andre være en svær og følelsesladet proces at forholde sig til – den kan vække sorg over tidligere misforståelser, fejldiagnoser og vrede over svigt samt tabte muligheder.

Ifølge Pelle Lau Ishøy kan en sen diagnose dog også åbne for konkrete muligheder:
- Via udredningen starter du på psykoedukation (læren om/forståelsen af sig selv), og derved kan du få større indsigt i egne styrker og begrænsninger. Dermed kan du arbejde med mere realistiske og hensigtsmæssige strategier i din hverdag.

En diagnose kan også give adgang til støtte, rådgivning og relevante tilbud, som tidligere ikke var tilgængelige, fordi de kræver en diagnose.

Støtte og behandling til voksne med autisme

Der findes ikke én effektiv behandling, og autisme kan ikke fjernes.

Til gengæld kan man behandle tilstødende problemer som angst, søvnforstyrrelser eller ADHD.

Nogle har gavn af at fortælle arbejdspladsen om deres diagnose, så de kan få større forståelse for deres udfordringer. Andre har gavn af gruppeterapi med ligesindede eller individuel psykoterapi.
- Autismediagnosen kan for nogle voksne være begyndelsen på et liv med større selvaccept og færre selvbebrejdelser, siger Pelle Lau Ishøy.

Myter om autisme

Myte 1M: Autister har særlige evner – ligesom i “Rain Man”
Mange forbinder autisme med helt særlige evner, som for eksempel ekstraordinære matematiske evner eller fotografisk hukommelse. I virkeligheden er det kun et mindretal af personer med autisme, der har såkaldte “savant-evner”. De fleste har helt almindelige evner – nogle er højt begavede, andre gennemsnitlige, og nogle har indlæringsvanskeligheder. Filmen “Rain Man” har været med til at skabe et snævert og misvisende billede af, hvad autisme er.

Myte 2: Mennesker med autisme mangler empati
Autisme forbindes ofte med manglende empati, men det er en forenkling. Mange med autisme har vanskeligheder med følelsesmæssig empati – altså intuitivt at aflæse og forstå andres følelser og intentioner i situationen. Til gengæld kan de godt have en veludviklet kognitiv empati, hvor de logisk forstår, hvad andre føler, når det bliver forklaret. Nogle oplever endda at være meget følsomme og føle sig overvældet af andres følelser. Myten om den følelseskolde autist stammer i høj grad fra stereotype fremstillinger som i Rain Man.

Myte 3: Autister er altid rigide og kan ikke ændre vaner
Personer med autisme har ofte et stærkt behov for forudsigelighed og faste rammer, men det betyder ikke, at de ikke kan ændre rutiner eller adfærd. Mange kan godt tilpasse sig, især hvis ændringerne giver mening for dem, og hvis de har tid til at forberede sig. Vanskelighederne handler blandt andet om nedsat forestillingsevne – det kan være svært spontant at se situationen fra andres perspektiv eller forestille sig alternative løsninger eller måder at gøre tingene på.
Men de fleste kan lave justeringer og lære nye strategier, selvom det ofte kræver ekstra energi.

Kilde: Pelle Lau Ishøy, Psykiatrisk Center Glostrup i Region Hovedstadens Psykiatri

Autisme i tal
Omkring 1 % af befolkningen har autisme. Nogle studier peger på 1,5–2 %.
De fleste diagnosticeres som børn, men en del opdages først i voksenlivet.
Flere voksne diagnosticeres i dag på grund af øget viden og fokus på autisme hos voksne.

Autisme er medfødt, også selvom diagnosen først stilles senere.
Mange voksne lever med uopdaget autisme, ofte fordi symptomer forveksles med angst eller stress.

Kilde: Pelle Lau Ishøy, Psykiatrisk Center Glostrup i Region Hovedstadens Psykiatri

Hvor kan du søge hjælp og rådgivning?

Egen læge: Første skridt, hvis du mistænker autisme. Lægen kan henvise til psykiatrisk udredning.

Psykiatrien: Udredning foregår typisk i voksenpsykiatrien efter henvisning.
Autismeforeningen: Rådgivning, viden og støtte til både personer med autisme og pårørende.

Psykolog eller psykoterapeut: Kan hjælpe med forståelse, strategier og håndtering af hverdagsudfordringer – også uden diagnose.

Kilde: Pelle Lau Ishøy, Psykiatrisk Center Glostrup i Region Hovedstadens Psykiatri[/b]

Hilsen Peter :hjerte:

phhmw: [b]Jeg blev klogere at læse af Kirsten Callesen

https://www.dp.dk/p-psykologernes-fagmagasin/artikler/naar-det-sociale-bliver-kropsligt/?fbclid=IwY2xjawQdMalleHRuA2FlbQIxMQBicmlkETFPWXZQbmE4RzVRNU5pb0prc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHihClpq_Ud9B7AhUBE1xf4fzYDNVMrsvRelOiUFBwgn9kWnkEyac0PaL176g_aem_Qpoecg9pwzjkecAVxTiVOg

Fagkronik: Når autistiske mennesker mister blikkontakt, ansigtsmimik, stemmeføring eller “lukker i halsen”, så bliver det ofte læst som funktionshæmning, modstand eller angst. I denne kronik beskrives, hvordan de sociale vanskeligheder kan forstås som tilstande og tæt knyttet til de fire parasympatiske kranienerver: III, VII, IX og X.

En smertefuld misforståelse går igen i mange autistiske liv, hvor omgivelserne tolker belastningsreaktioner som manglende social interesse, selv om det ofte handler om, at kroppen ikke kan mere. Under pres glider blikket væk, ansigtet bliver neutralt, stemmen ændrer sig eller forsvinder, synkningen bliver svær, og maven spænder op. Udefra kan det ligne afvisning eller angst, men indefra opleves det ofte som en fysiologisk alarmtilstand, hvor adgangen til kontakt bliver mindre.

Mange af de fænomener, vi kalder “sociale vanskeligheder”, falder sammen med funktioner, der bæres af fire parasympatiske kranienerver, nemlig III, VII, IX og X. Hver har sit eget islæt, og tilsammen udgør de en kropslig infrastruktur for social kontakt. Det er ikke det samme som at reducere autisme til “kranienervefejl”. Autisme er en neurotype med stor variation. Men forskning i det autonome nervesystem (bl.a. hjertevariabilitet og pupilmålinger) peger på, at adgang til socialt samspil ofte hænger tæt sammen med kroppens regulering, og at en del autistiske grupper i gennemsnit viser lavere parasympatisk fleksibilitet, især under social belastning (Cheng, Huang, & Huang, 2020).

Samtidig er evidensen ikke entydig. Der findes også studier, der argumenterer for, at autonom dysfunktion ikke bør forstås som et universelt kendetegn ved autisme, og at mange mål ligger inden for normalområdet (Barbier et al., 2022). Den kliniske pointe er derfor ikke “alle autister har autonom dysregulering”. Pointen er, at når det sociale bliver svært, så kig efter personens adgang til kropslig regulering, før du tolker personens kognitive vilje til at agere.
Hvorfor kaldes parasympatikus et “socialt” nervesystem?

Parasympatikus er klassisk “ro og fordøjelse”. Men i praksis er det også den tilstand, hvor kontakt oftest bliver mulig, hvor vejrtrækningen falder til ro, stemmen bliver mere nuanceret, mimikken bliver lettere at få adgang til, og kroppen kan vende tilbage efter pres. Når kroppen står i alarm eller udmattelse, er det ofte netop disse kontaktkanaler, der bliver mindre tilgængelige. Det kan opleves som angst, også når det i virkeligheden er et reguleringsproblem, hvor kroppen reagerer før tanken (Cheng et al., 2020).

Fire kranienerver – fire kontaktkanaler

Kranienerverne er ikke “sociale” i sig selv. Men de styrer dele af kroppen, som andre mennesker læser os igennem, og som vi selv mærker, når vi er i kontakt. Når disse kanaler bliver restriktive, kan det ligne et socialt fravalg. I virkeligheden kan det være et kropsligt frakoblingssignal.

  1. Kranienerve III – nervus oculomotorius

Blik og pupildynamik
Oculomotorius styrer øjenbevægelser og pupillens parasympatiske regulering. Pupillen afspejler ikke kun lys, men også autonom aktivering. En systematisk gennemgang og meta-analyse beskriver, at pupilmål hos autistiske grupper viser et blandet billede, men at latenstid ofte er længere (de Vries et al., 2021). I tidlig udvikling ændrer pupillens refleksdynamik sig markant; longitudinelle data fra 6–24 måneder viser tydelige udviklingseffekter på flere pupilmål (Kercher et al., 2020).
Klinisk konsekvens: Blik bør ikke gøres til et moralsk felt (“se på mig”). For nogle er blik et tilstandsbarometer, hvor øjnene på pressede dage kan være for overaktiverede, for trætte eller for “åbne” til social orientering. Hvis vi tager presset af blikket, kan vi ofte genåbne kontakten.
2) Kranienerve VII – nervus facialis

Mimik og ansigtets ro
Nervus facialis styrer ansigtsmuskulaturen. Mange autistiske mennesker bruger betydelig energi på at regulere deres ansigtsudtryk, så det passer til omgivelsernes forventninger. Når reguleringen bliver presset, kan mimikken blive mere afdæmpet, langsommere eller mere neutral. Det betyder ikke fravær af følelser, men kan afspejle, at ressourcerne er bundet i at holde nervesystemet stabilt.

Klinisk konsekvens: Når mimik gøres til et socialt krav, eller der opstår fejltolkninger af ansigtsudtrykket, øges belastningen ofte, og kontakten bliver sværere at bevare. I nogle situationer er det mest hjælpsomme at lade ansigtet hvile og i stedet støtte regulering og tryghed.
3) Kranienerve IX – nervus glossopharyngeus

Svælg og synkning
Glossopharyngeus er central for svælgfunktion og synkning. Mange autistiske mennesker beskriver en “klump i halsen”, synkebesvær, kvælningsfornemmelse eller kvalme, når sociale situationer bliver for intense eller uforudsigelige. Her handler kranienerve IX især om den lokale, konkrete barriere i svælget. Når svælget strammer, bliver både mad, ord og vejrtrækning mere besværlig og social deltagelse kan kollapse på få minutter.
Klinisk konsekvens: Når nogen “pludselig ikke kan svare” eller synke, er det ikke nødvendigvis modstand. Det kan være svælgets og vejrtrækningens fysiologi, der siger stop.
4) Kranienerve X – nervus vagus

Stemme, rytme, indre sansning og tilbagevenden til ro
Vagus forbinder hjernestamme og organer og er tæt knyttet til parasympatisk regulering af hjerterytme og vejrtrækning. En meta-analyse finder lavere HRV/RSA og især lavere RSA-reaktivitet under social stress i autistiske grupper (Cheng et al., 2020). Det passer med den levede erfaring af at “hænge fast” i alarm eller udmattelse, selv når situationen er slut.

Vagus hænger også sammen med interoception – evnen til at mærke og fortolke indre kropssignaler. En nyere systematisk gennemgang og meta-analyse peger på et komplekst billede og stor metodevariation, men understreger interoception som et centralt område i autismeforskning (Klein et al., 2025). Klinisk giver det mening, for hvis kroppens signaler enten er meget stærke eller svære at oversætte, kan angstlignende tilstande opstå før tanken.

Når stemmen bærer belastningen

Socialt samspil aflæses ikke kun i øjne og ansigt, men også i stemmens rytme, tryk, pauser og klang. Hos mange er stemmen den første kanal, der afslører belastning, hvor tempoet ændres, pauserne forskydes, lyden mindskes, og tonefaldet mister fleksibilitet. Forskningen peger på prosodiske forskelle i autistiske grupper, men også på betydelig variation mellem studier (Asghari, Farashi, Bashirian, & Jenabi, 2021). Den kliniske pointe er, at stemmen bør forstås i kontekst som et reguleringssignal, ikke som udtryk for manglende social interesse.
De første 1.000 levedage er et vindue for reguleringsmodning

De første 1.000 levedage (fra graviditet til cirka to år) er et særligt vindue for modning af reguleringssystemer. Det betyder ikke, at autisme “skabes” her. Men det betyder, at et barn med høj sansesensitivitet kan være ekstra afhængigt af beskyttelse mod overbelastning og af hjælp til at finde tilbage til ro, igen og igen, uden skam.

Resting RSA (= RSA målt i hvile, altså kroppens “ro-niveau”) stiger typisk gennem de første tre leveår med både stabilitet og store individuelle forskelle i forløb (Wagner et al., 2021). På et overordnet niveau opsummerer UNICEF, at tidlig beskyttelse mod langvarig stress, god ernæring og responsiv omsorg har stor betydning for børns udviklingsbaner (UNICEF, 2017). For et autistisk barn kan “responsiv omsorg” i praksis betyde: færre bratte skift, mere forudsigelighed, mindre sansepres, og voksne, der aflæser tidlige tegn på overload, før nervesystemet kollapser.

Et systematisk review om hjernestammens bidrag til autisme understreger desuden, at udviklingstidslinjen er central, fordi hjernestammen er involveret i sensorisk filtrering og grundlæggende regulering (Seif et al., 2021). Det gør det tidlige miljø relevant, ikke som forklaring på autisme, men som beskyttelsesfaktor for regulering og trivsel.
Undersøg om der er adgang i nervesystemet, før du tolker personens vilje

Når blikket forsvinder, ansigtet bliver stille, stemmen ændrer sig, eller svælget “lukker”, så opklar:

Hvad skete der i sanserne lige før? Hvilke kropssignaler kom først? Hvordan ser personen ud på en god dag og på en presset dag?
Hvis vi forstår, at kranienerve III (oculomotorius), VII (facialis), IX (glossopharyngeus) og X (vagus) ofte er de kanaler, der bliver mindre tilgængelige først, når reguleringen glipper, bliver opgaven ikke at presse social adfærd frem. Opgaven bliver at skabe betingelser, hvor nervesystemet igen får adgang til kontakt.

Det centrale er sjældent social motivation, men reduceret social kapacitet. Det, der ofte bliver misforstået som afvisning, er i stedet et kropsligt stopsignal, hvor vinduet for blik, mimik, stemme og nærvær indsnævres under pres. Når vi møder et autistisk menneske med respekt og forståelse for regulering, forudsigelighed og færre sociale krav i pres, øger vi chancen for, at kontakten bliver stabil, og at personen igen får adgang til sig selv og andre.[/b]

Hilsen Peter(y)

https://www.facebook.com/reel/2070365427087454

https://www.facebook.com/reel/811247744654860

:hjerte::hjerte::hjerte::hjerte::hjerte::hjerte::hjerte:

Hilsen Peter :kram::hjerte:

… man skal bare forstå:hjerte:

https://www.facebook.com/reel/1440343333951524

https://www.facebook.com/reel/1638047737215456

Raseri https://www.facebook.com/reel/900034565965616

https://www.facebook.com/reel/903318485807496

Skærmtid
https://www.facebook.com/reel/1642052270304979

https://www.facebook.com/reel/4491359224426449

[b]Når et barn fx slår. Og så bliver irettesat bagefter -

Og reagerer ved at grine hånligt eller svarer flabet;

så er dén konklusion vi voksne meget hurtigt når frem til:

Barnet slog med vilje og for at provokere, få opmærksomhed osv.

Problemet er, at vi ofte kommer til at læse intention bagud i tiden ud fra en forsvarsreaktion i nutiden. :light_bulb::thinking:

…Når et barn bliver stoppet eller irettesat, kan der ske noget meget hurtigt i nervesystemet.

Situationen kan opleves som et pludseligt fald i værdighed.

Et øjeblik hvor barnet mærker udsathed, skam eller tab af autonomi eller status.

For nogle børn – særligt dem der lever med mange korrektioner i løbet af en dag (desværre nok de fleste børn med ADHD/autisme) – kan den oplevelse være næsten ubærlig.

Et overirettesat barn bærer ofte allerede en forventning i kroppen om at være den, der bliver stoppet.

Den der igen og igen bliver rettet og korrigeret.

Når endnu en irettesættelse rammer, forsøger nervesystemet nogle gange at beskytte værdigheden.

Det kan ske ved at gøre situationen mindre sårbar:
– grin
– flabethed
– provokation
– ligeglad attitude (“I don’t care…”)

Udefra kan det ligne hån.

Indefra kan det være et skjold mod skam.

Noget der forstærker dette, er OFFENTLIGE irettesættelser. “Skæld ud” i plenum :broken_heart:
Når en irettesættelse sker foran andre børn, handler den ofte mere om at skabe tryghed i resten af flokken og om at bevare den voksnes position i hierarkiet.

Hvis vi taler om barnets mulighed for at lære noget i situationen, er offentlige irettesættelser derimod sjældent effektive.

Et offentligt værdighedstab aktiverer forsvar. Og når forsvar går i gang, falder adgangen til refleksion og kognition drastisk. Hjernen skifter fra at lære til at beskytte.

Slaget skal selvfølgelig stoppes.

Børn skal hjælpes med at passe på hinanden.

Men hvis vi tolker forsvarsreaktionen som ond vilje, kommer vi let til at reagere på barnets skjold i stedet for på barnets sårbarhed.

Og så øger vi ofte netop det pres, som udløste forsvaret.[/b]

Af https://www.facebook.com/profile.php?id=61588324351496&sk=reels_tab Rikke Vera

Hilsen Peter :kram:

[b]https://www.facebook.com/groups/overlevelsesguidensvidensbank/

Vidensbanken

https://overlevelsesguiden.dk/?fbclid=IwY2xjawQnL7dleHRuA2FlbQIxMABicmlkETFPWXZQbmE4RzVRNU5pb0prc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHtEjZgXJKzUtnqrJDI-mvpP3WBQSTsdscF8ftjIqSdU9XMxFRarfpUvXkKLj_aem_M9U5R4P_5CRxrE-RYjp3xQ#knowledgebank

Overlevelsesguiden ønsker med sin vidensbank at etablere et samlingssted for viden om autisme og ADHD samt beslægtede tilstande. Målet er at stille et overskueligt, let tilgængeligt og gratis værktøj til rådighed. Jeg har forsøgt at udforme designet enkelt og brugervenligt uden en masse forstyrrende elementer. Under de tre hovedemner (Autisme, ADHD og Andet) er yderligere undergrupper, som man kan gå på opdagelse i. For langt de fleste emners vedkommende findes der både danske og udenlandske links. Vidensbanken har også en Facebookgruppe, der hedder Overlevelsesguidens vidensbank, hvor jeg poster en masse ting[/b].

Hilsen Peter (y)

[b]https://www.autismeforeningen.dk/om-os/aktuelt/2026/trivselskommissionens-16-anbefalinger/?fbclid=IwY2xjawQzH9NleHRuA2FlbQIxMABicmlkETFPWXZQbmE4RzVRNU5pb0prc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHicjFEV8RI5GvbhGVN_Roz-9eigGTNv1Lp63EYpItibhdXqWTB0r6gSrmKm1_aem_utWdm1yzB7bsDVRQweGHoA

Trivselskommissionens 16 anbefalinger

Autismeforeningen samler nu sine 16 anbefalinger til en bedre fremtid for autistiske mennesker – præsenteret løbende på sociale medier op til folketingsvalget 2026

  1. marts 2026
    Med et klart budskab om trivsel har hver anbefaling sat fokus på konkrete udfordringer i livet med autisme – fra udredning og skolegang til beskæftigelse og mental sundhed.

Anbefalingerne er samlet under Autismeforeningens Trivselskommission og bygger på en grundlæggende ambition: at autistiske mennesker skal have ret til at trives på egne præmisser. Det kræver et samfund, der tilpasser sig mennesket – ikke omvendt.

Samlet peger udspillet på behovet for tidligere indsats, stærkere specialisering, bedre sammenhæng på tværs af systemer og mere ensartede tilbud i hele landet. Med et nyvalgt folketing og en ny regering er tiden nu til at trække i arbejdstøjet og omsætte anbefalingerne til konkret politik og handling.

De 16 anbefalinger udgør dermed et tydeligt politisk pejlemærke for, hvordan Danmark kan sikre bedre trivsel, rettigheder og muligheder for autistiske mennesker – hele livet.

Klik på billederne for at læse anbefalingerne.

Anbefaling 1

- Nationale retningslinjer for autismeforståelse i hele velfærdssektoren[/b]

[b]Anbefaling 2

- Autister skal have ret til rettidig udredning og sammenhængende behandling
Autismeforeningens formand, Karina Bundgaard. Nedenfor teksten: Anbefaling 2.
Ingen skal blive syg af at vente.

Alligevel venter mange autister urimeligt længe på udredning. Så længe, at overbelastningen bliver til følgelidelser.
Og når diagnosen endelig kommer, står mange alene – uden sammenhæng, opfølgning og specialiseret støtte.
Det er ikke værdigt.

Det kan og skal vi gøre bedre.
Derfor lancerer vi vores anden anbefaling i valgkampen:

AUTISTER SKAL HAVE RET TIL RETTIDIG UDREDNING OG SAMMENHÆNGENDE BEHANDLING.

Det kræver:

• Nationale maksimale ventetider på udredning
• Ensartet adgang til specialiseret udredning i hele landet
• Systematisk opfølgning efter diagnose
• Nationale kvalitetsstandarder for behandling
• Tværfaglige teams med specialiseret viden
• Ret til systematisk rådgivning og støtte
• Koordinering mellem sundhed, skole og socialområdet

En diagnose må ikke være et punktum.

Den skal være vejen til den rigtige støtte.

Anbefaling 2
Ret til rettidig udredning og sammenhængende behandling:

Nationale maksimale ventetider på udredning for autisme
Ensartet adgang til specialiseret udredning på tværs af regioner
Krav til systematisk opfølgning efter diagnose
Nationale kvalitetsstandarder for autismespecifik behandling
Tværfaglige teams med specialiseret viden om autisme
Ret til oplysnings- og rådgivningsforløb og familieforløb efter diagnose
Koordineret indsats mellem sundhed, skole og socialforvaltning[/b]

Hilsen Peter (y)

[b]Ny fagkronik publiceret.

Af Kirsten Callesen, psykolog [/b]

[b][i]Jeg har skrevet om noget, som jeg mener, vi er nødt til at tage langt mere alvorligt i praksis: at mange piger med autisme bliver genkendt for sent.
Ikke fordi autismen pludselig opstår i ungdommen, men fordi deres måde at være i verden på ofte ikke ligner de forestillinger, vi historisk har haft. Mange er socialt rettede, tilpasser sig længe og gør sig umage for at få tingene til at fungere. Derfor bliver deres vanskeligheder ofte først forstået, når belastningen er blevet stor.

Det betyder ikke, at drenge ikke også overses. Det gør de, især når deres profil ikke passer til det klassiske billede. Men hvis vi vil være mere præcise fagligt, må vi udvide vores blik.
For det her handler ikke kun om diagnostik. Det handler om rigtige børn og unge, som alt for længe har forsøgt at forstå sig selv ud fra en forkert fortælling.[/i][/b]

[b]Piger med autisme bliver ikke pludselig autistiske i ungdommen – de bliver sent genkendt

https://www.dp.dk/p-psykologernes-fagmagasin/artikler/piger-med-autisme-bliver-ikke-pludselig-autistiske-i-ungdommen-de-bliver-sent-genkendt/?fbclid=IwY2xjawQ6S1FleHRuA2FlbQIxMQBicmlkETFPWXZQbmE4RzVRNU5pb0prc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHlusmD1CE-X8PVeoixS6IjsKByMcoLnhxrDuGwOsK57Ackd3Db4toJwK5tUy_aem_FmjgdGEdTke4Qunes2XEzA

Publiceret 25.03.2026 Af Kirsten Callesen, psykolog Læsetid: 5 minutter

Fagkronik: Ifølge ny forskning publiceret i British Medical Journal handler kønsforskellen i autisme ikke kun om forekomst, men også om timing i diagnostik. Piger bliver ofte genkendt for sent. Denne fagkronik argumenterer for en mere udviklingssensitiv og klinisk præcis tilgang, så vi opdager autisme tidligere hos pigerne og forebygger sekundær belastning.

Fagkronikken er udtryk for skribenternes egne erfaringer og holdninger.
I mange år har standardfortællingen været, at autisme er et udpræget drengefænomen. Den antagelse lever stadig i udredning, skolepraksis og i den måde, familier mødes af systemet på. Men den er under pres.

En ny kommentar fra British Medical Journal (BMJ), baseret på store populationsdata, peger på, at forskellen mellem kønnene i diagnoseforekomst bliver langt mindre over tid, og at de kumulative tal i voksenalderen nærmer sig balance (Cary, 2026; Fyfe et al., 2026).

Det er ikke en lille teknisk justering. Det udfordrer derimod hele vores kliniske blik.

Hvis piger i barndommen diagnosticeres betydeligt sjældnere, men senere “indhenter” drengene, peger det på noget afgørende:

Vi kan i årevis have forvekslet sen genkendelse med lavere forekomst. Den klassiske 4:1-forståelse fra DSM-5 står i kontrast til nyere data, når man følger kohorter over tid (Loomes, Hull, & Mandy, 2017; Fyfe et al., 2026).
Når tidlig drengeovervægt skjuler sen pigeidentifikation

Fyfe og kolleger beskriver en tydelig alderseffekt i svenske registerdata. I de tidlige år ses stor drengeovervægt, men piger diagnosticeres i stigende grad i ungdom og tidligt voksenliv, så kønsforholdet udlignes markant i de kumulative kurver (Fyfe et al., 2026). BMJ-kommentaren fremhæver samme pointe: Forskellen mellem kønnene handler ikke kun om “hvor mange”, men også om “hvornår” (Cary, 2026).

Hvorfor pigerne glider under radaren

En central forklaring er, at pigers autismeprofil ofte præsenterer sig anderledes end den historisk “klassiske” drengeprofil. En anden forklaring er forventningsbias hos både informanter og fagpersoner, for når autisme forventes sjældnere hos piger, tolkes tegnene lettere som noget andet (Lai & Szatmari, 2020; Lockwood Estrin et al., 2021).

Forskningen peger desuden på mønstre, som er klinisk vigtige. Nogle piger fremstår socialt mere adaptive i barndommen, men får stigende social belastning senere; interesse- og gentagelsesprægede mønstre kan fremstå mindre “klassiske” i traditionelle instrumenter; og sproglige styrker kan maskere vanskeligheder i social forståelse og energiregulering (Lai & Szatmari, 2020; Loomes et al., 2017).

Mange fejlvurderinger opstår i dette spænd, hvor verbal styrke overfortolkes som social kapacitet. Dermed forveksles observerbar præstation med reelt energimæssigt overskud.

Fejldiagnoser opstår ikke af ond vilje, men af en forkert ramme

Når autismen ikke tænkes tidligt ind, vurderes piger oftere først gennem andre psykiatriske kategorier. Nyere data peger på kønsforskelle i diagnoser, der gives før autismediagnosen, herunder affektive og personlighedsrelaterede spor (Martini et al., 2025). Problemet er ikke kun et “forkert label”, men et helt forløb, der formes af en skæv grundforståelse.

Hvis forståelsesrammen er skæv, bliver interventionen også skæv. Der stilles krav, som øger belastningen; adfærd tolkes moralsk i stedet for neurobiologisk; og familien får råd, der kan forværre presset i hjemmet. Derfor skal komorbiditet vurderes med en autismelinse og ikke i stedet for den (Lai & Szatmari, 2020; Martini et al., 2025).

Fra ”state of the art” til praksis – fem anvisninger til udredning

  1. Brug en udviklingstidslinje som kerneværktøj
    En øjebliksvurdering er utilstrækkelig. Udredning bør systematisk kortlægge udviklingshistorie fra tidlig barndom, overgangene i skolelivet, pubertet og ungdom. Belastningsmønstre bliver ofte tydelige i overgange og livsfaseskift.

  2. Afdæk camouflering med energiperspektiv
    Spørgsmålet er ikke kun, om pigen kan gennemføre en skoledag, men hvad det koster. Efterreaktionen er ofte mere diagnostisk informativ end præstationen i situationen (Lockwood Estrin et al., 2021).

  3. Gør sensorik til hovedakse
    Sensoriske belastninger bør beskrives konkret som fx lyd, lys, berøring, lugt, interoception, skift og høj social intensitet (mange mennesker, tæt kontakt, få pauser). For mange piger er sensorisk overbelastning en central drivkraft bag fravær og funktionstab.

  4. Vurder komorbiditet i den rigtige rækkefølge
    Angst, depression, spiseforstyrrelse eller personlighedsproblematikker kan være reelle komorbide tilstande, men vurderingen bliver ofte mere præcis, når autismemønsteret identificeres tidligt eller samtidig (Martini et al., 2025).

  5. Saml data fra hjem, skole og klinik i én syntese

Piger med autisme kan fremstå forskelligt på tværs af miljøer. Hjemmets kollapsdata, skolens funktionsobservationer og kliniske fund skal integreres samlet, hvis vurderingen skal være valid.

Anvisninger til skole og PPR: Tidlig indsats før kollaps

Skolen er den arena, hvor tidlige tegn kan ses, hvis vi ved, hvad vi leder efter. En neuroaffirmativ tilgang betyder ikke lavere forventninger; den betyder mere præcise og respektfulde forventninger.

I praksis starter det med tydelig kravstruktur, færre skjulte eller implicitte forventninger og klare overgange. Dernæst følger reguleringsmuligheder i løbet af dagen, som indebærer pauser med reel restitution, sensoriske tilpasninger og tempojustering. Kommunikation skal være konkret og entydig, fordi tvetydige sociale krav dræner energi disproportionalt hos elever med autistisk profil (Lai & Szatmari, 2020).

Det afgørende skifte er dette: Fra at spørge ”deltager hun?” til at spørge “er hendes deltagelse bæredygtig over tid?”.

Et fagligt opgør med “hun ser jo ikke autistisk ud

Mange piger får først korrekt forståelse sent, fordi de har lært at imitere social adfærd. Men imitation er ikke det samme som intuitiv social navigation. Når systemet kvitterer for overtilpasning, men ignorerer belastningen, opdager vi autismen for sent.

Vi skal derfor væk fra implicit sammenligning med en snæver drengeprototypisk præsentation og hen imod en udviklingssensitiv, kønsinformeret og diagnostisk stringensbaseret praksis (Lai & Szatmari, 2020; Lockwood Estrin et al., 2021).

Retfærdig genkendelse er en kvalitetssag

Budskabet er, at piger med autisme ikke er sjældne undtagelser, der først ”opstår” i teenageårene. De bliver ofte sent set. De nye data om tidsudvikling i kønsratio bør føre til justeret praksis i udredning, skole og psykiatri (Cary, 2026; Fyfe et al., 2026).

Det er både en faglig og etisk forpligtelse. Jo længere vi venter med korrekt genkendelse, desto større er risikoen for sekundær mistrivsel, fejlbehandling og tab af selvforståelse.

At forstå piger med autisme tidligere er ikke en kønspolitisk markering. Det er god klinisk praksis.[/b]

Hilsen Peter (y)

https://www.ast.dk/naevn/klagenaevnet-for-specialundervisning

[b]Klagenævnet for Specialundervisning

Klagenævnet for Specialundervisning behandler klager over afgørelser om specialundervisning til både børn, unge og voksne.

Nævnet er en uafhængig klageinstans. Det vil sige, at vi er uafhængige af undervisningsministeren og Ankestyrelsen, når vi behandler og afgør sager.

Nævnet bliver betjent af et sekretariat, som er placeret i Ankestyrelsen.

Her kan du læse om, hvordan du klager til Klagenævnet for Specialundervisning. Du kan også læse om, hvem der er berettiget til at klage, samt hvordan vi behandler din sag.

Spørgsmål og svar til forældre om specialundervisning i folkeskolen

Her kan du finde svar på de oftest stillede spørgsmål om klager i forbindelse med specialundervisning i folkeskolen.

Spørgsmål og svar om Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)

Her kan du finde svar på de oftest stillede spørgsmål om klager i forbindelse med STU.

Meddelelser fra klagenævnet

Klagenævnet udgiver løbende meddelelser om praksis (K-meddelelser). De beskriver i kort form nævnets mere principielle afgørelser og vejleder om centrale problemstillinger.

OSV OSV.[/b]

Hilsen Peter (y)

[b]https://www.foraeldreraadgivningen.dk

Forældrerådgivningens mission er at fremme skolebørns trivsel og læring gennem rådgivning af forældre og andre, der oplever vanskeligheder i forbindelse med et barns skolegang.

Rådgivningen er oprettet af Skole og Forældre, landsforeningen for forældre til børn i folkeskolen.

KONTAKT
70 25 24 68
foraeldreraadgivningen@skole-foraeldre.dk
Skole og Forældre
Valdemarsgade 8, 2. sal
1665 København V

Gode råd: Hvad er processen for at få mit barn udredt?
Læs mere om hvad processen er for at få dit barn udredt

https://www.foraeldreraadgivningen.dk/artikel/gode-råd-hvad-er-processen-få-mit-barn-udredt

Relaterede emner
Bliv frivillig
Gode råd til skolestart
Hvad gør jeg, hvis mit barn deler ulovlige billeder?
Et godt socialt børneliv starter hos de voksne
Få hjælp, hvis dit barn ikke vil i skole[/b]

Hilsen Peter (y)

[b]https://www.skole-foraeldre.dk/nyheder/flere-forældre-henvender-sig-om-fravær-og-sanktioner

Flere forældre henvender sig om fravær og sanktioner

Mistrivsel, specialundervisning og samarbejde fylder fortsat mest, når forældre kontakter Skole og Forældres forældrerådgivning. Men en ny tendens er flere henvendelser om fravær, orden og sanktioner. Det viser Forældrerådgivningens årsrapport for 2025.

Udviklingen kommer i kølvandet på øget politisk og offentlig opmærksomhed, blandt andet med dokumentaren ’Skolens tabte børn’ og en debat om udvidede rammer til fysisk indgriben overfor skolebørn.

Vi hører især fra forældre til yngre børn, som ikke kan komme i skole. De fortæller om mange lærerskift, vikarer, uro i klassen og mangelfuld overlevering fra børnehave til skole. Der mangler handleplaner og klare undervisningstilbud og en skole, der tager ansvar for samarbejdet,” siger Lotte Wibe, leder af Forældrerådgivningen.

Rådgivningen oplever også flere henvendelser fra forældre til børn, der har været i konflikter eller udsat for grænseoverskridende adfærd fra andre elever, men desværre herunder også uhensigtsmæssig indgriben fra lærere og pædagoger.

Forældre oplever mangelfuld kommunikation og uklare procedurer. Nogle hører først om episoder, når barnet selv fortæller det derhjemme, eller når skolen meddeler, at barnet ikke skal møde dagen efter. De står tilbage uden forklaring og uden en plan, hvor de er inddraget,” siger Lotte Wibe.

Formand: Risiko for tillidsbrud

Formand for Skole og Forældre, Regitze Spenner Ishøy, er bekymret for udviklingen.

Når forældre ikke bliver informeret og selv må kæmpe for opfølgning, og endda ikke altid bliver taget alvorligt, så opstår der et tillidsbrud. Det skader samarbejdet, som er afgørende for børnenes trivsel,” siger hun.

Hun peger på, at problemet ikke nødvendigvis er manglende vilje, men manglende ressourcer og viden.

De fagprofessionelle har brug for mere tid og bedre redskaber til samarbejdet med forældrene,” siger hun.

Samtidig efterlyser hun større politisk opmærksomhed på forældres oplevelser med magtanvendelse i skolen.

Nogle forældre opdager først magtanvendelse gennem aktindsigt. Andre får at vide, at de skal blande sig udenom, selv når barnet er utrygt. Der er eksempel på, at en lærer, der har slået et barn, er tilbage i klassen dagen efter. Den slags oplevelser må politikerne tage alvorligt, når de vil udvide magtbeføjelserne,” siger Regitze Spenner Ishøy.[/b]

Hilsen Peter :evil:

[b]Bilag

https://www.skole-foraeldre.dk/nyheder/årsrapport-flere-henvendelser-om-specialundervisning-og-visitation  

Årsrapport: Flere henvendelser om specialundervisning og visitation
Et stigende antal forældre støder ind i problemer med deres barns skole, når barnet har brug for støtte. Det viser tal fra Forældrerådgivningen, som rådgiver forældre til børn i skolen.
Hvert tredje opkald til Forældrerådgivningen i 2024 handlede om specialundervisning og visitation. Og henvendelser med spørgsmål til netop det område er steget fra 16% i 2023 til 19% i 2024. Det viser årsrapporten fra Forældrerådgivningen 2024.

Ifølge Lise Lotte Wibe, der er leder af rådgivningen, er noget af det, der fylder i samtalerne fx spørgsmål om støtte, der ikke bliver videreført i overgang fra børnehave til skole, selvom den pædagogisk psykologiske vurdering (PPV) siger, det er nødvendigt. Samtidig hører hun også i stigende grad fra forældre, der fortæller om, at skolen kun kan have deres barn i få timer om dagen, og det bliver indsatsen for barnet, der har det svært, selvom kommunen er forpligtet til at stille med reel undervisning.

”De forældre, vi snakker med, oplever ofte, at det er meget tidskrævende at få hjælp og støtte til deres barn. De indgår i dialog med skolen, men mange gange udebliver de konkrete indsatser, og der bliver kaldt på en PPV, også selvom det er indsatser, der kan gives uden. I den periode føler mange, at de befinder sig i en form for ingenmandsland, og meget bliver overladt til forældrene selv,” siger Lise Lotte Wibe.

Mens der er sket en stigning i henvendelser om specialundervisning og visitation, så er det hyppigste tema fortsat samarbejde og kommunikation, der ligger på samme niveau som sidste år.

Børn skal have hurtig og kvalificeret hjælp

Hos Skole og Forældres formand Regitze Spenner Ishøy kommer det stigende antal henvendelser om specialundervisning og visitation ikke som den store overraskelse. Men det gør til gengæld indtryk og vækker bekymring.

”Vi hører om kommuner, hvor det går alt for stærkt med at få så mange børn som muligt ind i den almene folkeskole. Hvor det lugter mere af spareøvelse frem for at tilgodese, hvad barnet har brug for. Det er virkelig bekymrende og kan forstærke mange af de udfordringer, vi ser i dag, med børn, der ikke kan være i skolen,” siger Regitze Spenner Ishøy.

Hun efterlyser, at forældre og børn kan få hurtig hjælp, at forældre bliver inddraget og der er mulighed for stærke relationer og et tæt samarbejde mellem skole og hjem. Og så er det for hende helt essentielt, at forældrene kan bede om et uvildigt blik på barnet og en grundig og kvalificeret beskrivelse af, hvad barnet har brug for både individuelt og i fællesskabet fx fra PPR, og særligt i de tilfælde, hvor indsatser og støtte fra skolen udebliver.

Om Forældrerådgivningen

Forældrerådgivningen er et tilbud til alle forældre med børn i grundskolen uanset skoleform. Forældrerådgivningen har eksisteret siden 2006, og er finansieret af Undervisningsministeriet gennem finanslovsbevillinger i form af driftslignende tilskud.

Forældrerådgivningen drives af Skole og Forældre, som er Danmarks landsdækkende forening for forældre til børn i folkeskolen. [/b]