Affødt at andet indlæg om fys. notatpligt, så vil jeg gerne høre jeres vurdering. Aktøren har arr at en massør mv. kommer i huset som man så gratis og frivilligt kan gøre brug af. Jeg har forsøgt, men fik det meget værre. Hvilket jeg med de nye undersøgelsesresultater godt kan forstå. Vedkommende behandler kender intet til diagnose eller sygehistorie. Jeg valgte at holde min krop for mig selv, så ingen skade er sket.
Men havde der nu sket en forværring (som er sket ved behandling ved kommunens sundhedsordning for ansatte) havde jeg så selv stået med ansvaret?
Bør behandlingen ikke fremgå af aktørens notatpligt? (har stadig ikke modtaget akterne :mad:) Er helt sikker på at det ikke gør, men jeg anser det for væsentligt.
Når man er hos anden aktør, eller kommunen finder på tåbelige tiltag ift ens helbred, ber man dem ganske enkelt skrive under på erstatningsansvar overfor forværring, eller lign.
Kommunens forsikring dækker ikke forværring eller lign. idet det anses for eget ansvar at sige fra.
Men virkeligheden er, at mange står med trudsler om fratagelse, af sygedagpenge/kontanthjælp, hvorfor dette er meget virkningsfuldt.
Og hvis div. tiltag er relevante og med hensyntagen, er der jo ingen problemer, men der hvor det ikke forgår sådan, bliver der lige bremset op, ved en sådan skrivelse.
VH Popiae
afledt af dette, vil jeg gerne høre jer om hvor lidt eller hvor meget I mener der skal til før end vi snakker om forværring af ens skader i forbindelse med at kommunen/anden aktør påtænker at sende mig i div. arbejdsprøvninger.
Er der tale om forværring, når smerterne øges? træthed øges? pilleindtag øges?
jeg husker med gru min sidste arbejdsprøvning for 2 år siden, hvordan smerterne blev værre og en ulidelig træthed som tog mig op til 3 mdr at “fordøje”.
eller taler vi først om forværring hvis der opstår nye skader? eller totalt nedsmeltning.?
Forsikringsmæssigt, skal der selvsagt være tale om varig forværring.
Alm. forværring skal man vel reagere på, idet man aldring kan vide hvad det udvikler sig til.
Herudover vil en forværing af enhver art, vel ikke have noget formål, vedr. varig arbejdsevne. Altså, det nytter ikke at presse sig selv så meget, at man fremstår med timer, man aldrig kan indfri på sigt.
VH Popiae