Jer der har skrevet dagbog i forbindelse med arbejdsprøvning og lign. Har I efterfølgende fået den lagt ind i res.profilen??
Eller er det kun til intern brug mellem jer og sagsbehandler m.fl.??
Det er det foreløbig her, de har været glade for, at jeg har fået skrevet så meget, så de ligesom kan følge med i, hvordan jeg har det.
Jeg tænker mere på, når der skal laves en afgørelse vedr. flex/pension, om de (altså dem der “bestemmer”) er ligeglade med den dagbog eller om det kan rykke noget hos dem.
Så skal jeg be’ om at få den i res.profilen eller vil det ikke gavne noget??
Nogle dage hos mig kan se sådan ud:
1/7: (kl. 8-9.30), (dag-karakter: 2-3)
Frygter mine arbejdsopgaver. Er bange for at lave fejl !!
Og nu kom M. lige med en opgave (nogle foldere) – det er godt nok først efter ferien, at jeg skal kigge på dem. Men kan mærke at jeg allerede nu tænker på alle de fejl, jeg IKKE må lave!!! Og jeg kan/tør bare ikke sige nej. Måske giver det heller ikke problemer………har arbejdet i publisher før, men kan jeg finde ud af det her. Hvad hvis det ikke bliver godt nok??
Og den privatnummer liste! Hvad hvis det er de forkerte numre, jeg finder. Bliver folk sure??
2/7: (kl. 8-9), (dag-karakter: 2)
Har igen en dårlig dag. Men fik da mig selv ud af døren – selvom det holdt hårdt.
Alle lyde irriterer mig mere og mere. Normalt kan jeg sådan nogenlunde udelukke de fleste – men ikke i øjeblikket. De går lige ind til benet og runger i mit hoved.
21/7: (kl. 8-9), (dag-karakter: 1-2)
Kan næsten ikke samle mig om at skrive – det hele roder rundt, og jeg kan ikke huske halvdelen af, hvad der har kørt igennem hovedet på mig de seneste par dage. Jeg ved bare, at det påvirker mig og min hverdag rigtig meget. I øjeblikket har jeg ikke noget liv, og det kan jeg altså ikke holde til i længden. Hvis det skal fortsætte sådan her, så går jeg fuldstændig ned.
Lige nu fungerer det kun fordi, manden tager en stor del af læsset herhjemme – og det efter han er kommet hjem fra en lang arbejdsdag!! Og det kan ikke være rigtigt at min familie skal lide under det på den måde. Det holder ingen af os til ret længe.
Jeg frygter virkelig, at de næste mange år kommer til at se sådan ud – fordi jeg ikke kommer videre i systemet.
Åhhh, hvor det irriterer mig, at jeg ikke kan huske alle de tanker fra i går og i nat. Min hukommelse virker ikke for øjeblikket, og det er gået støt ned af bakken på det seneste. Jeg må have små gule sedler alle steder, for at være sikker på, at jeg har tjek på de mere vigtige ting!
Og hvorfor kan jeg ikke bare ”vise” mig selv. Så de kan se, hvor dårligt jeg har det. Men der er en eller anden blokering, der gør, at jeg lukker det inde, og så brister det lige pludselig, når jeg kommer hjem. Der går bare længe imellem, så jeg har rigtig meget liggende inde i mit hoved, der egentlig trængte til at komme frem.
Og jeg er også virkelig bange for, hvad de skal tænke om mig. Føler virkelig at alle snakker om mig, når jeg går forbi dem. Ikke som sådan på kontoret, men mere andre steder. Derfor holder jeg mig også mere hjemme nu.
Forsøger at være lidt social på ”jobbet”, for at de ikke skal tro, at jeg er alt for mærkelig. Frygter rigtig meget at de tror, jeg er så dum, at jeg ikke en gang kan finde ud af at være sammen med andre mennesker. Så bruger nærmest al min energi på at være med, i stedet for at passe mere på mig selv og bare trække mig.
Grunden til at jeg kan være en smule social er også, at jeg nærmest er fyldt op med de beroligende. Jeg tager dem jo fast om morgenen og igen om eftermiddagen + efter behov. Det er nok ikke det bedste at blive afhængig af det skidt, men jeg kan ikke fungere uden. Og det kunne jeg før den her arb. prøvning!
Men den skal selvfølgelig til for at kunne blive afklaret. Det er bare noget møg, at alt det jeg havde bygget op, nu er smidt på gulvet. Og jeg kan mærke, at jeg får sværere ved at komme op, for hver gang jeg dykker ned i et hul.
Lige nu er det kun på kontoret mit liv foregår. Alt andet socialt er væk. Har måtte melde fra til div. familieting herovre på øen, som jeg ellers var kommet rigtig godt ind i. Kan slet ikke overskue det. Magter ingenting udenfor hjemmet og slet ikke uden min medicin!!!
Kunne jeg dog bare få noget fred og ro!!!