Du skal indlægges.....

Sagsformidler hjørnet Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003
1

Jeg har skrevet før, da det nogen gange hjælper på frustrationerne at skrive brok.

Jeg har haft det psykisk skidt siden barndommen, der var præget af svigt, alkoholisme og konflikter.
I 2004 brænder jeg sammen og har haft tre småjobs og ellers været på kontanthjælp siden.
I 2009 smider jeg håndklædet i ringen og giver op. Siger til min psykiater jeg vil søge flex/pension. Kommunen beder om en psykiatrisk udredning, men psykiateren bliver syg. Så lader kommunen som ingenting og sender mig i almindelig aktivering, selvom de SKAL vente på udredningen. Den aktivering kom jeg slet ikke til pga angst.

Så kom udredningen og NU skulle jeg RIGTIGT arbejdsprøves. Konsulenten fra Revacentret BOMI fandt et sted på et børnebibliotek. Tre gange kom jeg ikke til det indledende møde, fordi jeg flere dage før og på selve dagen er fuldstændig panikslagen.
I den psykiatriske udredning fik jeg to diagnoser evasiv personlighedsforstyrelse og kronisk stressbelastning neurastenia. Den næste gang jeg kommer til psykiater får jeg så diagnosen bipolar type 2.
Den sidste gang jeg aflyste med bomi konsulenten sagde hun tre gange, at hun mente jeg skulle indlægges, så jeg kunne få noget behandling. Jeg følte mig så magtesløs, hun har mine papirer, men har ikke læst dem. Jeg har været i behandling on and of hele mit liv og alle behandlingsmuligheder er afprøvet. Snart får jeg brev, hvor sagsbehandler, bomi og jeg selv skal - jaaa, hvad skal vi mon?

I forgårs var jeg til psykiater igen. Jeg fik stesolid for at klare arbejdsprøvning. DET ER FULDSTÆNDIG ABSURD. Oven i det hele fik jeg så endnu en diagnose borderline. Nu tør jeg snart ikke gå til psykiater mere, for hvad bliver det næste.

Kh Hanna

2

Hej Hanna,

Puha, det lyder ikke godt, skal du så indlægges og hvem siger det ? Det noget l… når det hele ramler sammen om en og kommer op til overfladen. Kan vi hjælpe må du sige til.

Kh. EE

3

Nej, jeg skal ikke indlægges. Hende fra Bomi er socialrådgiver, det har hun ikke forstand på. Under den telefonsamtale sagde hun også, at hun var bekymret og insisterede på at komme og besøge mig. Jeg sagde, at jeg ikke ville lukke hende ind. Og det havde jeg heller ikke gjort, hvis hun var kommet.

Det er helt sikkert jeg har psykiske problemer, men jeg er hverken umyndiggjort eller er idiot.

Hannah

4

Hej Hanna,

Jeg læste også kun dit indlæg udfra det første som du lagde ind. Selvfølgelig skal du ikke indlægges, hvis du klare dig “udemærket” derhjemme. Man skal ikke arbejde for alt i verden, det er der bare en del ikke mindst kommunale folk der glemmer.

Hende Bomi damen, har vidst ikke prøvet at blive indlagt på psyk, der sker jo ikke en s… der alligevel. Og komme hjem til dig må hun da glemme, har hun overhovedet check på angst.

Det du skal arbejde på er, at få lavet en erklæring, der siger, at du ikke skal i arbejdsprøvning og derefter skal du indstilles til pension. Den psykiater du har lyder da heller ikke for klog, han burde heller presse på for at du netop ikke kommer i arb. prøvning.

Hvad siger din læge og din sagsbehandler ? Kunne du ikke få en anden psykiater, hvis ham du har bare ikke forstår dig ? Du må sige til din sagsbehandler hvordan det er at du bare ikke kan arbejdsprøves og så må hun sørge for den fornødne dokumentation herfor. Har du fået lavet psykiatrisk special lægeerklæring (er), hvad siger den/de ?

Kh. EE

5

Du får mig til at tænke på, at der er meget, der ikke er i orden. Sagsbehandleren har ikke lavet ressourceprofil og hun virker uinteresseret og ligeglad. Speciellægeerklæringen siger, at alle behandlingmuligheder er udtømt og at min arbejdsevne er væsenligt nedsat. Men hvis nu den slatne sagsbehandler ville bede om en statusattest ville den være helt anerledes, da diagnoserne bipolar og borderline er kommet til efter.

Tak for dine input “enten eller”. Måske du mere er “både og”? Knus

6

Nej jeg er enten eller, både og er alt for meget for mig har jeg lært igennem mange år :slight_smile:

Håber du kan tage din sag videre fra hvor du er, sagsbehandlerne skal ofte styres ad den vej man vil, men kan du ikke klare en arbejdsprøvning er det jo det du skal have overbevist hende om uanset hvor slatten hun er…

Kh. EE

7

Kunne du evt få speciallægen eller egen læge til at lave et journalnotat om din tilstand kontra arbejdsprøvning?

Eller at lægen ber/mener at det er relevant, at kommunen indhendter, status eller andet, vedr arbejdsprøvningen?

Ligger der evt noget fra sidste besøg, du kan få kopi af, og bruge?

VH Popiae

8

Hej Hannah.

Du har da helt ret i, at “Bomi-damen” ikke kan vurdere hvorvidt du skal indlægges eller ej. Og som jeg læser det, er det heller ikke sådan at du ligefrem har fået stillet et ultimatum op om at du skal blive indlagt ellers…
Det jeg tænker er, at hun ser på dig og lytter til hvad du siger, og derved opfatter at du har det rigtig skidt på mange punkter - og derfor taler for, at du måske vil kunne have gavn af en indlæggelse. Du skriver jo direkte, at hun har sagt, at hun er bekymret for dig. Det syntes jeg virkelig ikke at du skal opfatte som et forsøg på at umyndiggøre dig - tværtimod er det sgu rart at høre om en i “systemet” som har overskud til at involvere sig personligt.
Jeg tror, at du vil kunne have stor gavn af hende, hvis du får forklaret hende hvordan tingene hænger sammen.
Den socialrådgiver jeg har som kontaktperson det sted jeg er tilknyttet (Projekt Springbræt) kommer hjem til mig ca. en gang om ugen, fordi jeg har (haft) svært ved at møde op til samtaler inde på deres kontor. Det er rigtig rart.

Du siger, at alle behandlingsformer er afprøvet… Eftersom du nu har fået nye diagnoser, så anser jeg det for sandsynligt, at du vil kunne få en mere virksom behandling end hidtil.

Indlæggelse på psykiatriske afdelinger er nu en gang ikke hvad det burde være. Har selv været der i både kortere og længere perioder for nogle år siden.
Det giver helt bestemt ro på at være i de faste rammer og der bliver plads til, at personalet kan observere en, hvilket sammenlagt med de samtaler man har med psykiater såvel som kontaktperson skaber et klarere billede af, hvor det vil være hensigtsmæssigt at sætte ind (hvilken medicinering, hvilken terapi osv.).

Måske du rent faktisk VIL kunne have gavn af den time-out en indlæggelse vil være… Men selv hvis du så syntes det, så er det langt fra sikkert, at du vil kunne komme ind - der er jo absurd mangel på sengepladser.
Det er din psykiater der skal være med til at vurdere det - og så har du naturligvis ALTID muligheden for at kontakte psykiatrisk skadestue når alting kammer over.

Det lyder dog på dig som om at du er langt fra at behøve indlæggelse. Det udelukker dog ikke, at du kan blive midlertidigt frataget aktivering af helbredsmæssige årsager og få en behandler der kan hjælpe dig. Ikke hjælpe kommunen med papirer, men hjælpe DIG. For du skal IKKE tage stesolid for at kunne komme i arbejdsprøvning.
Én ting er, at din psykiater og du kommer frem til, at det generelt vil hjælpe dig at få stesolid. Det kan sagtens være, at det er en god idé. Men det er noget helt andet at skulle medicineres yderligere pga. forværring af tilstand pga. arbejdsprøvning.

Min egen psykiater fandt frem til en bipolar lidelse oveni personlighedsforstyrrelsen og alt det andet, og efter vi har lavet ændringer i min medicin så jeg medicineres mod bipolar i stedet for sådan lidt svævende har jeg det mere stabilt end jeg har haft det i årevis. Med alt det vil jeg blot sige, at “Bomi-damen” er bekymret for dig og ikke for kommunens pengekasse, og at jeg er sikker på, at der ér en behandling der vil kunne stabilisere dig yderligere. Når det er sagt, kan jeg indskyde, at jeg syntes du bør have førtidspension. Men det får “vi” jo næppe…

9

Tak for jeres gode input og kommentarer. Jeg var indlagt sidste sommer, jeg var så udkørt at jeg tudbrølede i et døgn. Der sad en og aede mig hele tiden. neeeej, hvor var det dejligt.

Til annagw. Jeg er også bipolar og får lithium og cymbalta og miancerin, hvad får du. Jeg respekterer naturligvis, hvis du ikke vil svare.

10

Hej med jer,

Godt du får hjælp Hanna, jeg skal altså lige høre hvad er en “bipolar” lidelse ?

Kh. EE

11

[QUOTE=Enteneller;123359]Hej med jer,

Godt du får hjælp Hanna, jeg skal altså lige høre hvad er en “bipolar” lidelse ?

Kh. EE
[/quote]

En bipolar lidelse er det der tidligere blev kaldte maniodepressiv.

12

Bipolar er det, der i gamle dage hed manio-depressiv. Jeg har det der hedder bipolar type 2. Det er depressionerne (dog ikke efter Litarex og efexor - hurra) men manierne varer kun kort, hos mig et par timer, og jeg har det både sjovt og fint imens. Jeg kan nå at købe hund og en masse på nettet og købe rejser osv.
Mine elskede kender mig: Åh, mor ikke igen. Kom og sæt dig ned og slap lidt af. Så ved jeg den er gal.

Der er faktisk noget i al alvoren, der faktisk ER sjovt.

13

ENTENELLER –>
Bipolar affektiv sindslidelse er det nye ord for maniodepressiv. I daglig tale kaldes det nu bare slet og ret bipolar.
Fra bipolarforeningens hjemmeside kan jeg citere:

HANNA –>
Jeg fik i ca. 3 år dagligt 300 mg. Seroquel, først som antipsykotisk da jeg var lettere psykotisk en periode, senere, efter et forsøg på at trappe ud, fik jeg det for at lægge låg på meget svingende temperament og tendens til hypomanier. Samtidig fik jeg 225 mg. Efexor for at løfte mig op fra tendensen til depressive dage/perioder.
Men jeg var stadig virkelig ustabil.

Så kom jeg i behandling for opstået spiseforstyrrelse, og min behandler der påpegede, at jeg nok ville have gavn af ændring i medicin. Hun ville dog ikke rode ved det da hendes job var spiseforstyrrelsen. Da den behandling sluttede startede jeg så hos en privatpraktiserende psykiater.
Efter 2 måneders stemningsregistrering vha. dette skema http://www.bipolarforeningen.dk/User_files/6a177fe5907ff8a5eb55c9b8d677530f.pdf var det klokkeklart at jeg har en bipolar lidelse med let forhøjet eller forsænket stemningsleje over længere perioder samtidig med udsving inden for hver enkel dag.

Nu er jeg helt nede på 75 mg. Efexor, får stadig 300 mg. Seroquel (som det er meningen vi skal forsøge at trappe ned i/ud af når der kommer ro på min sag i kommunen - se evt. mine tråde) og VIDUNDERMIDLET Lamotrigin som efter 3 uger befriede mig for de daglige svingninger mellem let depressivt, normalt og let manisk stemningsleje :smiley:
Jeg er langt fra symptomfri eller "normalt"fungerende, men jeg har en helt ny RO på mig; mindre stress, større overblik, mindre forvirring, lavere tendens til utryghed og angst…
Udgangspunktet var at jeg skulle have 400 mg. Lamotrigin, men jeg har nu ligget stabilt på 250 mg. i et par måneder, fordi min psykiater ikke vil ændre i medicin så længe der ikke er stabilitet i min hverdag (= det er uafklaret hvad der skal ske i min sag i kommunen).

14

[QUOTE=Hanna;123369]Bipolar er det, der i gamle dage hed manio-depressiv. Jeg har det der hedder bipolar type 2. Det er depressionerne (dog ikke efter Litarex og efexor - hurra) men manierne varer kun kort, hos mig et par timer, og jeg har det både sjovt og fint imens. Jeg kan nå at købe hund og en masse på nettet og købe rejser osv.
Mine elskede kender mig: Åh, mor ikke igen. Kom og sæt dig ned og slap lidt af. Så ved jeg den er gal.

Der er faktisk noget i al alvoren, der faktisk ER sjovt.
[/quote]

nejj kom helt til at grine… men det er jo en ret alvorlig sag at du lider af det..
tænk hvad du ikke kan nå inde for de timer hvor du er i manien…

og måske derfor de vil have du skal lære at takle de situationer.
og en ting at du nægter indlæggelse. men kan du ikke få det lavet sådan at du kan kommer komme og gå i et døgn center.

jeg forstår du har hjemme boende børn. og de føler jo et specielt stort ansvar for at følge din gøren.. ind til den dag hvor du selv kan genkende alarm klokkerne for når det opstår.