Kære nensypigen
Ja, det må man godt.
Hvis sagsbehandlingen foregik efter samme model, uanset hvilken sagsbehandler
man har, og uanset hvor mange sagsbehandler-skift man udsættes for,
så var der slet ikke det problem, som du nu er udsat for.
Derfor må vi kræve, at reglerne overholdes i sagsbehandlingen.
Derfor bør alle sagsbehandlere arbejde efter de regler, der er beskrevet i bogen :
Arbejdsevnemetoden. Metode til beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne
Den kan du finde under Nyttige Links her på k10
På side 77 står der :
Undersøgelser viser, at mere end hver anden borger har skiftet sagsbehandler 2-3 gange.
For borgeren opleves sagsbehandlerskift normalt som en belastning,
ikke mindst fordi det kan indebære brud i sammenhængen og kontinuiteten i forløbet.
For borgeren vil det endvidere være belastende, hvis sagsbehandlerskift indebærer, at man starter forfra med indsamling af oplysninger.
Alt efter måden, opgaverne organiseres på, kan antallet af skift i sagsbehandlingen reduceres,
men sagsbehandlerskift kan under ingen omstændigheder fuldstændig undgås.
Sammenhængen og kontinuiteten i sagsbehandlingen i forhold til borgeren må derfor som minimum sikres gennem dokumentationen i sagerne
og ved, at de forskellige sagsbehandlere arbejder ud fra et fælles grundlag.
Arbejdsevnemetoden og ressourceprofilen udgør et sådant fælles grundlag i forhold til beskrivelse, udvikling og vurdering af borgerens arbejdsevne.
Ved at anvende metoden på alle de sagsområder, hvor arbejdet med borgerens arbejdsevne er det centrale,
vil man således kunne mindske negative konsekvenser i forbindelse med sagsbehandlerskift.
Læs også på side 85, der handler om “Beskrivelse, vurdering og afgørelse af sagen”