De sendte også mig i Quick care inden min operation…
Min mand skrev til Glostrup hospital (som skulle stå for operationen) og spurgte dem om hvorvidt det var ok, at jeg trænede.
De gik helt i baglås og bad mig få det stoppet med det samme.
Jeg skrev dette brev til borgmesteren + div.
Jeg er blevet sendt i noget der hedder Quick care gennem jobcenteret, hvilket jo i sig selv kunne være fint nok.
Men det jeg ikke forstår er, at jeg er sendt derned til trods for at der ikke forligger nogen lægepapirer på mig fra Hvidovre hospital, da hvidovre hospital endnu ikke er nået frem til en diagnose på mig.
Det eneste der forligger på mig, er en kopi af en MR Scanning jeg selv har afleveret hvor der står, at jeg har 3 diskosprolaps i nakken og slidgigt i svær grad, udover det ved min sagsbehandler **** ***** at jeg på baggrund af mine diskos prolapser i nakken, har en arm der ikke fungerer og det gør den ikke grundet en nerve der sidder i klemme i nakken, hvilket har gjort at Glostrup har indstillet mig til operation. Jeg har så en 3 år gammel diskos prolaps i lænden som ikke kunne opereres grundet det sted den sidder, som volder mig en del problemer.
Da mit forløb på hvidovre på ingen måde er afsluttet, finder jeg det enormt foruroligende at jeg bliver sendt ud i noget som måske kan gøre mere skade end gavn. Jeg finder i sær det at der ikke forligger nogen lægepapirer på mig, men at jeg alligevel bliver sendt til et sted som siger ja til at tage mig uden at vide hvilken skade det kan medføre hovedrystende.
Jeg har før sagt hvordan mit sygdomsforløb påvirker mig fysisk, så jeg forstår slet ikke hvad det er der foregår.
Da jeg for 6 måneder siden gik til en kiropraktor for at få hjælp med min nakke, nægtede han at behandle mig, pga mit forløb på hvidovre hospital der forårsagede at jeg havde fået en blodtransfusion og min blodprocent var meget lav samt, at min hvide og røde blodlegemer enten manglede eller de var forstørrede. Så er det jeg tænker om hvorfor så Quick care vælger at tage mig i behandling, og det sætter da yderligere tanker i gang om deres professionalisme.
Jeg havde mit første besøg i går og selv om de forsøgte at tage hensyn til mine skavanker oplevede jeg at jeg alligevel kom ud i nogen situationer hvor jeg fik ondt i min arm og mave. Jeg vidste på forhånd at jeg ville blive øm i nakken og lænden og det havde jeg også indstillet mig på, men at jeg skulle få så mange smerter i min arm, ondt i min mave (ikke øm) og voldsom mavesyre så jeg intet kunne foretage mig havde jeg dog ikke regnet med også derfor jeg nu vælger at sætte spørgsmål ved dette forløb.
Hvem der har besluttet/ansvaret for at jeg er blevet sendt til Quick care?
På hvilke lægepapirer der menes at jeg kan klare en sådan behandling hos Quick care?
Jeg vil meget gerne have på skrift om det er et krav at jeg er hos Quick care og hvem der tager ansvar og er erstatningspligtige hvis min sygdom forværres.
Dette brev er ikke skrevet i trods, eller fordi jeg vil være besværlig, jeg er blot bekymret for mit helbred, hvilket jeg er i min fulde ret til.
Dette brev bliver sendt til min sagsbehandler **** *****, Afd. leder ******** ******, Quick care og Ringsteds borgmester Niels Ulrich Hermansen
Efter mit brev, stoppede de mig hos Quick care 