Et råd eller flere vil blive værdsat

Hej Alle sammen.
Jeg er en enlig mor på 44, fra Aalborg, og jeg får kontanthjælp (målgruppe 3 og Match 4)

Jeg ved ikke hvor jeg skal starte, for det første vil jeg ikke lyde som om jeg går rundt og har ond af mig selv, og på den anden side så føler jeg mig totalt tømt for ressourcer eller energi til at forsætte den evige ping pong med sagsbehandler – kommunen.

I 1989 blev jeg første gang sygemeldt og måtte stoppe som køkkenassistent på grund af rygsmerter, og siden har jeg været i flere forskellige forløb - Revaliderings- og aktiveringsforløb – forrevalideringsforløb – skånejob med mere, som ikke har ført til en nærmere afklaring af min situation.

Jeg har sikkert skudt mig selv i foden en masse gange siden 1989, men sket er sket og det kan jeg ligesom ikke lave om på nu, men jeg håber at jeg i fremtiden kan undgår flere skud i foden.

Diagnoser
Hypermobilitetssyndrom
Hortons hovedpine (Klyngehovedpine)
Artralgia / myalgier (med fibromyalgilignende reaktionsmønster)
polyartrose uden specification
bruskskade i højre knæ
Scoliose

I mine papirer står der yderlig
12 tender points (af 18 for fibromyalgi) går ud fra at det er der for der står: Artralgia / myalgier (med fibromyalgilignende reaktionsmønster)

Jeg har gennemgået flere operationer af mit knæ blandt andet har jeg fået en Brusktransplantation, desværre havde den ikke den ønskede virkning.

Der står yderlig i mine lægepapirer
Med baggrund i de reumatologiske diagnoser er der ikke noget til hinder for, at man foretager en vurdering af MH’s arbejdsevne. Der må dog satses på et lettere, varieret fysisk arbejde med skånehensyn til nakkeskulder / lænderyg samt højre knæ. (fra en speciallægeerklæring lavet i 2008 og den nyeste)

Jeg har så siden 2008 ventet på der skete noget i min sag, og her i år 2010, skulle jeg så sendes ud ifølge papirerne (jobplan)
Tilbud: vejledning og opkvalificering LAB § 32 stk. nr. 2 med start hos AOF
Virksomhedspraktik: Ja
Varighed: 13 uger med mulighed for forlængelse.

Hvilket fra min side af var /er helt fint, og jeg startede så den 13. september 2010. jeg mødte den første dag, hvor jeg skulle have IT undervisning, kort fortalt skulle sidder foran en computer, fra 9:00 til 14:00 med indlagt en frokostpause og en enkel lille pause mere, hvilket resultere i at jeg fik ond i lænd, skulder og nakker, og næste morgen måtte mit ældste barn hjælpe mig ud af sengen og i strømper.
Derfor ringer jeg og sygemelder mig, smerterne trækker ud, og jeg kontakter min sagsbehandler blandt andet for at hører om jeg måske kunne få en bedre stol (har endnu ikke hørt tilbage omkring dette).
Jeg havde oplyst om at jeg skulle have fjernet noget omkring mine øje den 21. september ved opstart hos AOF, og at jeg ikke regnede med at ville være noget problem med at starte igen den 23. september, men det viste sig at være et større indgreb end jeg havde forstået, og derfor er jeg nød til at sygemelde mig, da jeg ikke kan se ud af mit ene øje, mine øjne løber i vand og jeg har smerter.

Bliver så indkaldt til en sygeopfølgningssamtale, jeg har i mellemtiden fået ondt i begge mine ører, og var natten til sygeopfølgningssamtalen ved vagtlægen, og kommer i behandling for betændelse i begge mine øregange, så jeg møder op til næste dag til samtalen med feber, smerter i hele hovedet fordi der i brevet står mødepligt, deltager så i et møde med en meget ubehagelig rådgiver fra myndighedsenheden, som ikke ville svar mig på mit spørgsmål, om hvad hans roller er (vil gerne vide hvem jeg taler med og hvad mødet går ud på).

Næste dag, ligger der så i min postkasse et brev fra myndighedsenhedens rådgiver om at jeg er blevet udmeldt AOF og at han havde prøvet at kontakte mig via telefon, og der ligger et brev fra AOF med samme besked.

Jeg ringer så til myndighedsenhedens rådgiver, som siger jeg skal ringe til min læge og få en tid, selv om jeg prøver at forklare rådgiveren at jeg efter mødet med ham, havde været ved min læge. Det ender så med at jeg lover at ringe til min læge, for så at ringe tilbage til ham.
Jeg ringer til min læge og får en tid, ringer så tilbage til myndighedsenhedens rådgiver, der siger ” var det så, så svært” og andre knap så pæne ting, han bedre mig så om at ringe igen efter jeg har været ved læge, hvilket jeg så prøver på, men kommer ikke igennem, og derfor sender jeg et godt gammeldags brev, hvor i jeg skriver hvis han er i tvivl om min helbredsmæssige situation, er han velkommen til at kontakte min læge, for at få yderlige oplysninger.

Jeg får så et brev (i dag) fra myndighedsenhedens rådgiver, hvor i der står:

”Du må ringe til et forkert nr. fordi dit nr. ikke fremgår af min opkaldsliste. Stiller jeg min telefon videre, vil dit opkald altid blive besvaret af en kollega.”
Jeg har forsøgt at ringe til dig i dag og i går, men du tager ikke din telefon.
Jeg ved ikke, hvad du aftaler med XXX (min sagsbehandler), men du har pligt til at medvirke aktivt i din sygeopfølgning. Så jeg vil gerne du ringer til mig fredag formiddag, den 8.10-2010.
Jeg skal hører om din læge har sygemeldt dig?

Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre, for jeg har virkelig ikke lyst til at bliver overfuset i telefonen igen, og vil derfor helst kommunikere med denne myndighedsenhedens rådgiver via brev, og hvis jeg skal deltage i flere møder med denne person, skal jeg have fundet mig en bisidder.

Hvad er at medvirke aktivt i min sygeopfølgning?

Jeg skrev et brev da jeg ikke kom igennem via telefon, er det ikke at deltage aktivt? Og jeg vidste ikke at kommunerne kunne se hemmelige telefonnummer på deres opkaldslister.

Undskyld hvis mit foregående indlæg er for langt, rodet eller uoverskueligt.

Hej MEH :slight_smile:
Hvia du har et almindeligt abonnent hos et telefonselskab, får du en liste over hvem du har ringet til. Prøv at ringe til dit telefon selvskab og få hurtigst mulig listen, og aflevere personlig til den mand eller sørger for af få en kvittering på det hos socialkontoret.
På den måde kan du bevise at du har ringet!

Ps.
Prøv at spøge din læge, om vedkommende vil skrive et lille brev, hvor han/hun skiver de datoer du har været ved læge.

Hvis rådgiveren mener at jeg ikke har ringet det rigtige telefonnummer, så må han gerne tror det for min skyld.

Da jeg ikke kunne komme igennem via telefon, skrev jeg er brev, hvor i jeg blandt andet skrev at jeg havde bedt om et møde med min sagsbehandler og at rådgiveren fra myndighedsenheden, gerne må indhente oplysninger omkring min helbredsmæssige situation hos min læge, hvis han er i tvivl omkring noget.

Jeg kan imidlertid ikke forstå at jeg skal have min læge til at sygemelde mig, fordi som tidligere skrevet, så er jeg er blevet udmeldt AOF, og netop derfor har jeg bedt om et møde med min sagsbehandler.

Og skal jeg virkelig kommunikere med rådgiveren fra myndighedsenheden via telefon?? For at medvirke aktivt i min sygeopfølgning??

[QUOTE=MEH;128114]
Og skal jeg virkelig kommunikere med rådgiveren fra myndighedsenheden via telefon?? For at medvirke aktivt i min sygeopfølgning??
[/quote]

Nej! Du er ikke forpligtet til at kommunikere via telefon. Sørg for at al kontakt fremover sker via mail eller almindeligt brev. Så har du også bevis for, hvad der bliver sagt og ikke sagt.
En bonus er, at den ubehagelige rådgiver nok mister lysten til at nedgøre dig, når han er nødt til at kommunikere på skrift!

Når du bliver syg, skal du altid altid ringe til eller få en tid hos din læge, sådan at du har dokumentationen i orden overfor kommunen.( Her tænker jeg også på den ubehøvlede mand, du har snakket med)

Han tror desværre ikke på, hvad du fortæller ham.:mad:
Ergo skal du have dokumentationerne/ beviserne 100% i orden over for ham.

Jeg har ikke ringet til min læge hver gang jeg har været syg, normalt går jeg kun til min læge hvis smerterne bliver så voldsomme at jeg ikke kan holde dem ud, eller jeg få eksem i hele mit ansigt og andre ting i den stil.
Som jeg forstår det burde jeg have ringet til min læge at mit ældste barn skulle hjælpe mig med at komme ud af senge, og igen da mine øjne var irriteret og det gjorde ond efter jeg fik fjernet ”knuder” omkring mine øjne.
Jeg ringer ikke til min læge fordi jeg ikke vil være til besvær.

Hvordan for jeg bedst kommunikeret til den ubehagelige rådgiver, at jeg frem over ønsker at kommunikere med ham via brev?
Og er der nogen som kender eller ved hvor man finder en bisidder i Aalborg??

Nej selvfølgelig ringer du ikke til lægen end højst nødvendigt, Det gør jeg heller ikke.

Men når man er i kommunens klør, er man nødt til at snakke med sin læge hver eneste gang,ellers kan det skade ens sag i kommunen. Her taler jeg af egen erfaring. Jeg blev heldigvis hurtig klogere.

Skriv et brev til både ham og hans chef, hvor du skriver, at du fremover ønsker al kommunikation mellem dig og kommunen foregår kun på skrift.
Hvis du er på kontanthjælp, så er det til lederen af kontanthjælpskontoret.

Sikke en uforskammet person!

Altså den der rådgiver fra myndighedsenheden!

Han gav vist ingen råd!

Hvad er en myndighedsenhed?

Som du allerede er blevet rådet til, så lad alt fremover ske skriftligt og kun skriftligt. Og tag endelig bisidder med til samtaler og optag også gerne samtalerne på mobil - det er lovligt, når du selv deltager i mødet (men oplys ikke om det, bare gør det).

Du er heller ikke forpligtet til at føre telefonsamtaler med nogen myndigheder.
Kender du ikke nummeret på et opkald, så lad ganske simpelt være med at besvare opkaldet. De må henvende sig skriftligt.

Du kan evt. få en bisidder fra din fagforening eller andre foreninger, du er medlem af (fx. fibromyalgiforening) eller via LAFS, men alt kan bruges fx. fra vennekreds eller familie.

Har du din fagforening med inde over din sag? Hvis ikke, så involver den!

Du havde din første sygemelding (længerevarende, går jeg udfra) i '89. Det er mange år, hvorfor er du ikke afklaret i kommunen?

Hvorfor er du på kontanthjælp?

Er din arbejdsevne væsentligt nedsat, kan du søge flexjob.
Er din arbejddsevne nedsat til det ubetydelige, kan du søge førtidspension.
Tal med din egen læge om det.

12 tenderpoint ud af 18 tenderpoints mener jeg bestemt berettiger til diagnosen Fibromyalgi - de vævende diagnoser tyder i retning af, at diagnosestilleren ikke anerkender WHO’s diagnose Fibromyalgia (sidstnævnte efter min mening).

Nej, du er på ingen måde forpligtet til at være i telefonisk kontakt med nogen som helst.

Jeg har endnu ikke set nogle steder hvor der står, at man er forpligtiget til at have en telefon for at være berettiget til sociale ydelser. :cool:

Hvis du har hemmeligt nummer er det jo logisk, at dit nummer ikke fremgår af hans opkaldsliste.:wink:

Lur deres telefonnumre af, skriv dem på en seddel og læg sedlen ved siden af din telefon, og lad være med at tage telefonen når de ringer.:cool:

Jeg synes du skal skrive et brev til sagsbehandler og rådgiver (meget gerne et til hver) hvori du skriver, at du gerne vil have dig frabedt al telefonisk kontakt.
I samme brev kan du tilbyde dem, at kontakten kan foregå via mail, men samtidig gøre dem opmærksom på, at der er dage hvor du slet ikke kommer i nærheden af din pc p.g.a. dine rygsmerter.

Disse breve, og alt andet du evt. afleverer på kommunen, sørger du for at få en kvittering på at de er modtaget. Ting har det med at forsvinde i det system.:rolleyes:

Når du har med så grove/emsige kommunalt ansatte at gøre, så vil jeg kraftigt anbefale dig, at have en tæt kontakt til din læge.
Hvis du ikke er i stand til at møde op i f.eks. praktik/arb.prøvning, så ring til lægen i dennes telefonkonsultation, når først din læge er inde i din sag og ved hvad det handler om behøver det ikke at tage lang tid.:kram:

Og så må du da godt lige gøre den sagsbehandler og rådgiver opmærksom på, at stillesiddende arbejde (dermed også kursus) kun yderst sjældent er foreneligt med smerter i lænden.:mad:

(For mit eget vedkommende er det det allerværste man kan byde mig).

Når du er i en arb.prøvning/praktik er det vigtigt, at du møder op hver eneste dag, medmindre at du slet ikke er i stand til det.
Mød op, så vidt du overhovedet er i stand til det, også selvom det betyder, at du straks må henvende dig til din kontaktperson for at fortælle, at du er nødt til at gå hjem igen.

Skriv dagbog, både over arbejdstid og fritid, og brug en smerteskala.
Dagbogen er din dokumentation for hvordan tingene hænger sammen, eller not.
Se her: http://www.k10.dk/showthread.php?t=9755&highlight=dagbog

Hvis sagsbehandler, rådgiver eller andre du møder i din kamp med kommunen kommer med påstande, som lyder mærkeligt (f.eks. trusler), så bed om at få det på skrift med henvisning til lov og §.

En bisidder kan være hvem som helst, f.eks. en veninde eller et familiemedlem, vedkommende skal blot fungere som et vidne.

Alternativt kan du gøre det, at du optager samtalerne/møderne med f.eks. mp3’er eller mobiltelefon, og når du så har hørt optagelsen igennem kan du skrive en mail til den du har været til møde med.

Det er fuldt ud lovligt at optage møder o.l. man selv deltager i, men det er smartest ikke at oplyse dem om at du gør det.:wink:

I mailen refererer du til jeres samtale og skriver det der blev sagt, og til sidst spørger du modtageren om du har opfattet det korrekt.
På den måde får du tingene på skrift, men du kan jo godt risikere, at vedkommende mener der er noget du har misforstået.:wink:

P.S.

Du HAR medvirket aktivt, endda mødt op til samtale, forpint og i feberrus.

Desuden skrevet og ringet og løbet fra Herodes til Pilatus for at opfylde hans urimelige krav - for bare at blive overfust og talt nedværdigende til.

Kridt skoene, stå fast - DU har også rettigheder!

Hej

jeg har et råd som jeg selv har praktiseret. Når kommunen ringer/anden aktør, så har jeg ikke kunnet besvare opkaldet (desværre), men har omgående kontaktet den der ringer på mail.

Beklaget at jeg ikke kunne modtagge deres opkald, men jeg vil meget gerne høre hvad de ville. sørget for at bede om automatisk læsningskvitering, og ber endvidere om svar på mail.

Hvis jeg bliver bedt om at ringe, så kan jeg ikke ringe da jeg ikke har penge på telefonen, men kan naturligvis komunikere på mail.

Hvis jeg bliver ringet op fra mobiltelefon skriver jeg en sms om at jeg kan se deres oplald, men jeg desværre ikke kunne modtage opkaldet, om det var noget vigtigt, at jeg gerne ville kontakte dem via mail, eller de kunne skrive en mail til mig. Så ville jeg besvare den straks jeg havde mulighed for det.

Det er forbavsende så hurtigt at de selv lærer på hvilken måde de hurtigst kommer i kontakt med mig. Jeg har i øvrigt forklaret sagsbehandler at jeg har svært ved at huske hvad der egentlig bliver sagt og aftalt mundtligt, og det er en stor hjælp for mig at kunne vende tilbage til en mail/brev for at opfriske hukommelsen… dvs. mit ønske opstår af mit behov og ikke af mistillid… men hvis det ikke var sådan ville jeg alligevel bede om at kommunikere på skrift.

I tilfælde af at jeg må melde afbud pga. enten min eller bans sygdom, så skal de gerne modtage et opkald, men de får også en mail. (med læsningskvitering)… jeg bryder mig heller ikke meget om at spilde min læges tid i telefontiden, men det er i de fleste tilfælde ikke nødvendigt. Jeg sender en besked til min læge via e-konsultation… hvis han så vil se mig, så skriver han tilbage om at betille en tid… sender som orientering eller med spørgsmål i kort form… Det bliver let at klare det formelle uden at føle at man mister lægens tillid til en selv.

Med hensyn til at medvirke, så betyder det at man skal være samarbejdvillig, videregive alle relevante oplysninger…dvs… det skal kunne høres, ses og læses… at du utroligt gerne vil deltage i alt… men desværre ikke kan pga… og sørge for at kunne dokumentere det.

Når du ikke kan fx. sidde på en anvist stol ved et anvist bord en hel dag, så må du sørge for at sige det i situationen… spørge om du kan få mulighed for at fx. få en anden stol, et hæve-sænkebord… men det hjælper dig ikke at stå det igennem og gå hjem og lide i stilhed.

For derefter at sige at, jeg kom ikke fordi jeg havde siddet en hel dag og jeg måtte have hjælp til at komme op etc. Det kan de ikke bruge til noget… (rent ud sagt, så kan de ikke vide om du siger det fordi det er sandt eller fordi du ikke gad deltage) Det de efterspørger er dokumentation. Det der ikke kan dokumenteres findes ikke, det er hårdt men sådan er det.

Derfor er det vigtigt at du siger det til dem der “har” dig i aktivering, afprøvning etc. Lige når det sker… spørge om der er noget de kan gøre for at du kan holde til det. Kan de ikke umiddelbart det, så spørg om de vil undersøge det. Nogle gange er det faktisk dem der skal skaffe stol/bord og andre hjælpemidler. Sig at du meget gerne vil finde en måde at kunne holde til at være der, men at du har brug for deres hjælp.

Når der så ikke er noget der kan gøres, så må du spørge dem hvad du så skal gøre… om der er et sted du kan hvile dig… hvis det så ikke er nok, så må du sørge for at vide hvordan du skal forholde dig til i forhold til at kunne gå hjem.

Skulle det ske, at du igen bliver så dårlig at du overhovedet ikke kan møde op den følgende dag, så må du tage en snak med dem… få hjælp til at skåne dig selv så du kan møde op hver dag… For det er jo det du gerne vil, så du kan komme ud af den situation du står i.

Dialogen må så at sige aldrig stå stille… du skal gå målrettet efter at finde den måde hvorved du kan klare det… hvis du har gjort det, så har du gjort alt hvad du kan… og kan ikke klandres for at at din krop ikke kan holde til de krav der stilles… og så er det dokumenteret at du har medvirket alt det du kan.

Håber at du kan bruge noget af det til noget

held og lykke

Først tak for alle jeres svar, ville ønske jeg havde taget mig mod til at oprette mig og skrive her inde for lang tid siden.
I 1989 var jeg sygemeldt i længer tid, men på det tidspunkt var jeg ung og gift, så tingende så ud på en anden måde, end de gør i dag.

Som jeg har skrevet tidligere har jeg skudt mig selv i foden godt og grundig igennem tiden, men jeg håber at jeg kan lærer af mine fejl, så jeg ikke længer selv er skyld i min sag bliver trukket i lang drag.

Jeg er desværre ikke medlem af en fagforening eller nogen anden forening.

Jeg skal lige vende tingende og så vender jeg tilbage med et længer svar.

Sådan kort fortal

Jeg var i en fagforening, men efter del jobs, hvor jeg måtte stoppe på grund af fravær på grund af sygdom, sluttede det desværre med jeg ikke havde optjent nok timer, samt et voldsomt overfald og en skilsmisse, endte jeg på kontanthjælp.

Kom så i 1991 i jobtilbud, hvorfra jeg blev sygemeldt p.g.a bækkenløsning, fik så mit ældste barn i 1992, 1994 kom i aktiveringen pensionistrengøring, sygemeldt på grund af rygsmerter.

Da jeg så var frisk igen, kom jeg på et vejledningsforløb (1995), som forsatte over i projekt bevaringsværdige gravminder, hvorfra jeg blev sygemeldt (1996), senere i 1996 måtte jeg stoppe på grund af fravær på daghøjskolen, langtidssyg barn og rygsmerter.

Hvorefter jeg startede på VUC i 1997, men stoppede der efter en ufrivillig abort (efter 12 uge). I 1998 blev jeg sendt ud i endnu et projekt i aktivering, blev sygemeldt med bækkenløsning ventede mit yngste barn, under graviditeten gik jeg på handelsskole, men stoppede der på grund af fødselen af mit yngste barn.

I 1999 studenterkursus, som jeg stoppede ved fordi mit yngste barn, blev langtidsindlagt.

i 2003 finder jeg så mig et løntilskuds job som servitrice, som jeg bliver sygemeldt fra fordi jeg falder ned af en trappe og kommer til skade med mit højre knæ.

Er på sygedagpenge men overgår til kontanthjælp i 2004

2004 endnu et projekt hvor min læge sygemelder mig, og jeg ender med en indlæggelse på reumatologisk afd.

Revalideringscenter i 2006 – 2007, for mange sygemeldinger til at de kunne give en endegyldig vurdering af mig.

Hvor efter virksomhedspraktik (2007), på en cafe, som endte med en sygemelding.
Og så ingenting frem til 13. september 2010.

Undervejs, har der været en del indlæggelser, knæ operationer knæ med mere.
og set i bakspejlet har jeg lavet en masse fejl, blandt andet ved at stole på systemet.

Jeg har her de sidste dage, bedt om aktindsigt (sidste gang jeg fik det var i 2006) hos kommunen, jeg har bedt som aktindsigt hos sygehuset, så jeg kan få de sidste journaler der fra, så jeg har dem alle selv.

Skrevet til min sagsbehandler og myndighedsenhedens rådgiver, og meddelt at fremtidig kommunikation, ønsker jeg foregår via skrift, og har tilbudt at det kan foregår via mail. (tog udgangspunkt i rådene her i tråden)

Har købt mig en mp3, som kan optage.

Når jeg får min aktindsigt, og har gennemgået min journal, har jeg så ret til at kommentere /for skrevet min mening ind??

Hvis min ressourceprofil ikke er blevet opdateret siden for eksempel 2006, har jeg så ret til at bed om den bliver opdateret?

Kan man skrive til den læge som har giver diagnosen: Artralgia / myalgier (fibromyalgilignende reaktionsmønster), og samtidig skriver at der er fundet 12 tenderpoints (af 18 for fibromyalgi), i speciallægeerklæringen, og bede om en uddybning af dette

eller vil det være bedre at tale med egen læge omkring diagnosen og WHO’s diagnose Fibromyalgia?

Hvis du er tilmeldt jobcenter så skal din resource profil opdateres og det skal den læbende. Har du kommentarer og også fejl du mener skal rettes så skal de følge op det.
Du har ret til at komme med din mening og de forskellige punkter i resourceprofilen.

Når du får alle papirer så kan du nemmere se hvad der evt. mangler evt. lægepapirer osv.
Mener du at noget er galt så få en dialog med din sagsbehandler og en tid til at rette resourrceprofilen for der må jo være sket en del i dit liv siden 2006 :wink:

Lægen ved jeg ikke noget om men jeg vil skyde på at du kommer langt ved at henvende dig til egen læge(hvis han bakker dig op) og så kan i sammen evt. indhente det der nu måtte mange.

Så det bedste vil være at slå kold vand i blodet, og vente til jeg har alle sagsakterne, læse dem og tage affærer der efter.

Føler helt klart at min egen læge er på min side.