Hejsa.
For 4 år siden kom jeg til skade med min skulder under arbejde (kom i klemme under en seng). Jeg var elev som social og sundhedshjælper. Jeg vidste intet om arbejdsskade eller lign.
Jeg blev sygemeldt dagen efter ulykken.
Ingen sagde noget om arbejdsskade. Jeg var ved vagtlæge samme dag jeg kom til skade, var ved egen læge dagen efter og kiopraktikker, men ingen sagde noget.
Jeg kunne ikke fortsætte min uddannelse, pga. smerter i skulderen, så jeg kom under revalidering. Men stadig var der ingen som sagde noget.
Det var først da jeg kom ud i jobprøvning, at der var en som sagde noget. Men der var der jo gået et år. Men jeg ringede til arbejdsskadestyrelsen, og de sagde at jeg alligevel skulle skynde mig at kontakte min fagforening og få sendt noget afsted, så det gjode jeg.
Tre dage efter blev papirene sendt afsted. Der gik lidt over et år før jeg fik svar. De afviste sagen fordi den var indgivet for sent.
Den ankede vi, og efter yderlige 6 mdr fik jeg afslag med samme begrundelse.
Nu vil min fagforening ikke gøre mere, selv om jeg har bedt om at deres advokat ser på det.
Jeg har selv haft kontakt til en advokat, som helt klart mener at der er en sag at bygge videre på. Også over for den arbejdsgiver som aldrig gjorde noget dengang skaden skete.
Jeg sidder stadig fast i systemet. Har været ude i 5 praktikforløb, hvor jeg ikke har været højere oppe end 20 - 25 timer om ugen. Er på kontanthjælp, og det gør man ikke frivilligt, det er hårdt.
Har været under kniven, gået til en masse læger m.m. Og stadig ved kommunen ikke hvad de skal gøre ved mig.
Har lige afsluttet et forløb ved rehabiliterings centret og i dag skal det overleveres til jobcenteret, spændende.
Jeg er også startet på en smerteklinik, hvilket har været super godt indtil videre. Man bliver ikke smertefri, men får nogle gode redskaber for at fortælle omverdenen om det at leve med smerte hver dag.
Men jeg ved bare ikke hvordan jeg kommer videre, har ikke råd til at betale en advokat selv, kan jeg gøre mere med fagforeningen? Jeg synes jo selv at jeg har en sag.
Nogen som har prøvet det selv?? Og hvad gjorde du?
Knus Marianne
Jeg drømmer om et fleksjob, så jeg kan komme videre.