Hvad gør i for at beholde godt forhold til ens sagshandler og samtidig klage over det mindste slinger i ens sag?
Ja, det er noget af et Columbus æg.
Jeg har fortalt min sagsbehandler at jeg forstår hendes situation og at hun jo blot arbejder ud fra de retningslinier hun får udstukket, så når jeg klager, så er det ikke over hende personligt.
Desuden tror jeg det er hverdag for dem at modtage klager, og at de fleste af dem ikke tager det personligt.
Når jeg klager, skriver jeg altid blot at jeg klager, ikke at jeg klager over nogen bestemt person.
:kram:
Ragdoll
hm, nok ikke mig du skal spørge! 
-Men, kort sagt: forholder sig til lovgivningen, hverken mere eller mindre -og dette skulle gerne være gensiddigt 
Hvis du mener rent adfærdsmæssigt såå… -handler det jo kort sagt om at tale pænt til og om hinanden og udvise GENSIDDIG respekt(-hvilket min mands sagsbehandler desværre aldrig havde lært, men det er så en anden historie :D)
Gør det samme som Ragdoll.
Har heldigvis altid haft rimeligt forhold de skiftende sagsbehandlere jeg har haft. Nogle bedre end andre.
Den sidste og nuværende har jeg det helt fint med, vedkommende er også helt klar over at jeg godt forstår situationen for dem, men samtidig ikke vil finde mig i urigtigheder og lign.
Men det er en balancegang;)
nemt har været til en samtale og resten mail
netop lade være med selv at føle noget er personligt, men kigge på hvilken retningslinier de arbejder efter.
men et godt råd tal pænt, uanset hvad man synes om en sagsbehandler.
ikke anderledes på en arbejdsplads, man vil jo aldrig være venner med alle.
men man skal stadig kunne omgåes hinanden.
lægekonsulenten kommer jeg nok aldrig til at få nogen respekt for.
de lukker bare en gang vrølv af sig og har absolut ingen repekt for de sygemeldte
to grunde til det
1 de har aldrig talt med personen
2 de har ingen ansvar og har ikke noget lægeløfte
der kommer min personlig mening nok også ind og mener i en afgørelse til flex eller pension
burde det være en uvildig læge som laver den sidste konklusion.
[QUOTE=Adam SR;119009]Hvad gør i for at beholde godt forhold til ens sagshandler og samtidig klage over det mindste slinger i ens sag?
[/quote]
Det har jeg så ikke mestret.
Men til gengæld klagede jeg også først når sagsbehandlerne begyndte at fylde min sag, eller jeg selv, med løgn, og beviserne var i orden. 
Det er ikke så meget adfærdsmæssig ageren jeg tænkte på, snarere, hvordan man praktisk bør gribe klage an vel og mærke uden at støde ens sagsbehandler.
Jeg har så været så heldig at få en rigtig dejlig sagsbehandler, som Jeg virkelig kan mærke VIL hjælpe mig, og gør hvad hun kan.
Så er det jo dejlig nemt.
Kun et enkelt minus i karakterbogen;). At hun ikke sendte det svar der var kommet fra ankenævnet, inden Hun tog på ferie, men hun har nok en rigtig god grund.
Man har mange spørgsmål og kommentarer til en sagbehandler i sådan et forløb.
“Det er ikke det du siger, men måden du siger det på”. Har man den i baghovedet overfor en sagsbehandler, kommer man langt.
Tja jeg har endnu ikke kunnet holde mig gode venner med nogen af dem (jeg har hat længere tid) jeg ser mig ikke for god til at klage over sagsbehandlingen, ej heller at skrive navn på, som sidst hvor jeg klagede til borgmester over manglende aktindsigt, det var specifikt en bestemt der havde nægtet aktindsigt, og derfor blev klagen over sagsbehandler altså også personlig, slut prut.
Men når jeg sender en anke eller klage, peger jeg nu helst heller ikke fingre af nogen bestemt, det er kun der hvor det er personligt, at jeg lige så er personlig, altså hvor beviserne er på plads, i stedet bruger jeg kommunens navn… fx kan jeg finde på at skrive at det undrer mig at vesthimmerlands kommune bla bla bla, eller at jeg ikke kan tro at det er generelt at man i vesthimmerlands kommune bla bla bla
Og ja jeg har før fået en fyret, det sjove er så bare at ved ham brugte jeg på intet tidspunkt hans navn, lige ved ham gjorde jeg det ikke fordi det var SÅ tydeligt at han ikke gjorde noget som helst uden at chefen var inde over, han kunne ikke tage stilling til noget som helst uden lige at skulle spørge først, jeg oplevede flere gange til møder at han lige måtte ud og spørge, jeg har sågar modtaget breve hvor han har skrevet at han lige skal spørge først, og sådan en er altså ikke selv skyldig… det er bare en der er alt alt for grøn, og det er jo ikke hans skyld, det skal jo til for at få nye i faget.
Har aldrig klaget over en sagsbehandler men sagligt over sagsbehandlingen, eller mangel på sammme. Taler ellers til mine sagsbehandlere som et voksent og ligeværdigt menneske og forventer at de gør det samme til mig.
Alle mennesker begår fejl i deres job, og i livet i særdeleshed. Men i en hver henseende er det ok at påpege det på en saglig måde.
Hørte idag, under besøg på kommunen en person der tydeligt ikke var tilfreds med sin sagsbehandler… jeg må sige at det ikke er den måde som hun taklede det på, som jeg finder klog.
Når det er sagt, har jeg også et par gange i livet måttet kontakte sagsbehandler og give dem en uforbeholden undskyldning for dårlig opførsel.
Jeg tænker også på det forhold, hvis man fx klager over aktindsigt og dens udebliven
(dog ved fx ikke hvor meget sagsbehandler er ansvarlig for aktindsigt, at den kommer frem til vedkommende der har søgt om dette). Eller hvis jeg i givet fald opdager overtrædelse af lov/paragraf etc. Dog er jeg i tvivl om i, hvilket omfang man skal orientere ens sagsbehandler før man klager om ovenstående.
Selv har jeg ikke til hensigt at klage over min sagsbehandler.
Men jeg er bange for, at evt. klage indirekte kommer til påvirke mit forhold til min sagsbehandler. I givet fald vil involverede mennesker jeg har til hensigt at klage over, måske ligefrem fralægge sig ansvaret, og henvende sig til min sagsbehandler og meddele at min sagsbehandler er ansvarlig for lidt af hvert. Og det ikke det jeg ønsker.
[QUOTE=Adam SR;119035]Det er ikke så meget adfærdsmæssig ageren jeg tænkte på, snarere, hvordan man praktisk bør gribe klage an vel og mærke uden at støde ens sagsbehandler.
[/quote]
Adam.. hvis du selv mener at du snakker fint sammen med din sagsbehandler, så ville jeg hvis det var mig tage en snak med hende.. fortælle det som det er .. at hvis der ikke bliver rettet op på det og det, så kan du ikke gøre andet end at klage ..
Det ville være den måde jeg ville klare min sb på… altså tage en snak med hende først.. nu er jeg også så heldig at ha byens bedste sb
Kh
Lone
De gange jeg har klaget har jeg sendt klagen til jobcenterchefen, og skrevet tydeligt at det er en klage, da den ellers ryger ind på sagsbehandlerens bord.
Det er mit tydelige indtryk, at jobcenterchefen starter med, at tage en snak med sagsbehandleren om klagen, da jeg nogle gange har oplevet, at det er sagsbehandleren der har fået til opgave at besvare klagen.
I et tilfælde hvor man ikke har modtaget sin aktindsigt til tiden, ville jeg stile klagen til jobcenterchefen, og gøre opmærksom på, at jeg den og den dato har begæret aktindsigt, men endnu ikke har modtaget noget.
Og så ville jeg vedlægge min kvittering på at begæringen er afleveret, og et udskrift med § hvoraf ens rettigheder ang. aktindsigt fremgår.
I en klage vedr. aktindsigt mener jeg ikke, at der er nogen grund til at nævne nogle navne, da det må være op til jobcenterchefen at vide hvem der står for denne opgave.
I andre klager kan det selvfølgelig være nødvendigt at nævne sagsbehandlers navn, så alle ved hvad der bliver talt (skrevet) om.
De gange jeg har klaget har jeg gjort det i en yderst sober tone, ikke noget med vredes-udbrud o.l., henvisning til relevante §'er, muligvis en vending som “jeg finder det ikke rimeligt” ell.l. og har holdt mig til fakta.
Adam, ved den jeg henviser til var sagsbehandlers ord: “Jamen der er ikke sket noget i din sag, siden sidst du fik aktindsigt, så det får du ikke” (nåre nej jeg havde lige glemt, som minimum, den generelle helbredsundersøgelse speciallægeerklæringen og lægekonsulentens udtalelser, lige som jeg havde glemt at jeg havde skiftet sagsbehandler og flere gange bedt om aktindsigt… begæringer som sjovt nok ikke er lagt i min sag, gad vist hvorfor, så det godt man selv kan bevise det… sjovt så glemsom jeg er)
Det var tydeligt den ene sagsbehandler der nægtede at udlevere mine sagsakter, og det er altså personligt, for det er ikke noget der kan undskyldes med generel kutyme i kommunen (jo i min sag, jeg kender heldigvis ikke andre i min kommune have problemer med at få deres aktindsigt, problemer med meget andet, men ikke det, hvor jeg skal kæmpe og klage hver evig eneste gang… dvs de 3 gange på de 11 år jeg har været i systemet, det ikke en gang så jeg forlanger at få det i tide og utide) ud over det at, det er ulovligt på flere måder, både det slet ikke at reagere på min henvendelse om at få den, selv efter klage nægte at udlevere, efter udlevering nægte at udlevere sagsakter som er anført i notaterne (bla et brev sendt til mig, men også et jeg selv har sendt) og ikke mindst det at der “ikke er sket noget” siden 03 (ikke et særlig heldigt ordvalg)
Når det er på den måde vi leger, jamen så er jeg altså også personlig, og så kan de bryde sig om det eller ej… nej du de kan bare fra start af tage fingeren ud, specielt aktindsigt er noget der er SÅ simpelt at selv min 7-årig er klar over at han har den ret (are ok overdrivelse ss) der kan ikke laves fejl (med helt manglende udlevering, det SKAL man altså bare ha slut prut… det var noget andet hvis der “kun” manglede sagsakter, men helt undlade at udlevere) efter 3 begæringer når sagsbehandler så kommer efter de 3 gange og nægter udlevering, så bliver jeg altså tosset.
Det var noget HELT andet hvis sagsbehandler havde… hovsa det har jeg altså overset (eller glemt) det må du ski undskylde, nu skal jeg skynde mig og bringe orden i det, så havde jeg heller ikke klaget, og der ved heller ikke sat sagsbehandlerens navn på.
Men igen generelt, skriver jeg tingene generelt (henvender til hele kommunen og ikke en specifik sagsbehandler) og klager altså først når der er noget at klage over (med beviser på ligende tidligere fejl, fra samme sagsbehandler) jeg klager ikke for at klage… bare fordi jeg kan, skulle jeg det ville min sags mappe være mere end dobbelt så tyg som den faktisk er, jeg starter med at… hovsa det da vist en forglemmelse fra din side, for at undgå ligende i fremtiden opfordrer jeg dig til at læse min sag i gennem… men jeg gider altså heller ikke gentagende gange at skulle fortælle den samme sagsbehandler at denne da vist har glemt et eller andet (den seneste har ikke engang set PR´en i gennem) efter 3-4 gange bliver jeg altså sur, og så klager jeg, slut prut (der bruger jeg gerne… jeg kan ikke tro at det er kommunens generelle kutyme at, eller jeg kan ikke tro at det er kommunens hensigt at bla bla bla)
Jeg takker 
[QUOTE=Wodpoulsen;119037]Jeg har så været så heldig at få en rigtig dejlig sagsbehandler, som Jeg virkelig kan mærke VIL hjælpe mig, og gør hvad hun kan.
Så er det jo dejlig nemt.
Kun et enkelt minus i karakterbogen;). At hun ikke sendte det svar der var kommet fra ankenævnet, inden Hun tog på ferie, men hun har nok en rigtig god grund.
[/quote]
Jamen får borgeren ikke selv automatisk de afgørelser? Jeg har da aldrig sendt en kopi af afgørelser fra nævnet til en borger, for så vidt jeg husker, så står der i afgørelsen, at den er stillet til borgeren, og at den er sendt i kopi til kommunen?
[QUOTE=Lunasdatter;119057]Adam.. hvis du selv mener at du snakker fint sammen med din sagsbehandler, så ville jeg hvis det var mig tage en snak med hende.. fortælle det som det er .. at hvis der ikke bliver rettet op på det og det, så kan du ikke gøre andet end at klage ..
Det ville være den måde jeg ville klare min sb på… altså tage en snak med hende først.. nu er jeg også så heldig at ha byens bedste sb
Kh
Lone
[/quote]
Jeg er meget enig med Lone.
HVis man på nogen måde har tid og overskud til at snakke med sagsbehandleren først, og give vedkommende en rimelig tid til at løse problemet inden man så klager, så er det helt sikkert en god fremgangsmåde. Men det kommer selvfølgelig an på, hvad man klager over og hvornår!
Og hvis man så ellers, både når man klager, og til dagligt når man taler til sagsbehandleren kan abstrahere fra at det (som regel) ikke har noget med sagsbehandleren personligt at gøre, så når man langt.
HVis man gør alt det, og sagsbehandleren så bliver en sur citron, så ER det sagsbehandleren den er gal med
Vi modtager jo klager en gang imellem og sådan er det, og jeg har aldrig selv følt, at det på nogen måde handlede om mig som person, og så er det jo heller ikke noget jeg kan blive sur over, vel!