Jeg er ny på denne side, og vil lige fortælle min historie meget kort:
Jeg blev i feb 08 udsat for en arbejdsskade, blev ved et uheld blev jeg sparket i nakken. Dette skete i den allersidst praktik under min uddannelse som pædagog. Efterfølgende døjer jeg med hovedpine og svimmelhed. Sagen bliver anmeldt med det samme, og jeg får endda 12 gange fysioterapi betalt fordi jeg har pådraget mig et piskesmæld.
Trods skaden vælger jeg at gennemføre først praktikken dernæst mit studie. JEg har godt nok mange smerter, men efter også at have holdt barselsorlov midt i studiet, VIL jeg bare genneføre studiet. Dette bliver ikke helt uden besvær, og kan også ses på karakterne.
Jeg bliver færdiguddannet i feb. 09 og bliver fastansat i en børnehave eftefølgende. Efter et stykke tid der, begynder mine fysiske smerter at tage til. JEg får dagligt hovedpine. Er meget svimmel. Får besvær med at bruge min nakke ordentligt. HAr svært ved at styre mine bevægelser i venstreside. Ikke nok med det, så kan jeg ikke løfte eller bære, hvilket mit arbejde kræver. Jeg får mere og mere svært ved at koncentrere mig og flere og flere ting tager til løbende. I okt 09 bliver jeg fuldtidssygemeldt, efter at vi på arbejdspladsen har forsøgt at lave nogle skånebehov uden effekt.
I marts 10 flytter vi fra Varde kommune til Sorø kommune grundet min mands arbejde, og siger derfor mit job op. Og det tager lang tid for jobcentret at komme igang med min sag. Sommeren 2010 bliver min arbejdsskade anerkendt og jeg bliver tilkendt en méngrad på 10 %. Dog kan de ikke fastsætte min erhvervsevnetab før end Sorø kommune sender mig i arbejdsprøvning.
Kommunen vælger ikke at bruge nogle af de speciallægeerklæringer arbejdsskadestyrelsen har indhentet, men laver deres egen undersøgelse. Dette tager meget lang tid og vi er stadig igang. Det seneste er at de og vi nu venter på en neuropsykologisk test.
Men i dag har min mand og jeg været til møde på jobcentret, sammen med en bisidder fra min fagforening og 2 personer fra fastholdelelsescentret, en underafd. af ASK. Mødet gik ud på at afklare min erhversmæssige situation samt få forlænget mine sygedagpenge. Desværre blev gulvtæppet hevet væk under os - sagsbehandleren nægter at forlænge sugedagpenge, da ASK kunne fremføre at de midliertidigt at afsluttet min sag og erkendt mig en erhvervsevnetab på 15 %. Det gør jo så at jeg ikke havde det at kunne bruge som forlængelsesmulighed. Trods det at vi venter på en neuropsykologisk udredning, så vil hun ikke forlænge mine sygedagpenge. Skæringsdatoen hedder den 30. nov.2010. ![]()
Endvidere har jeg ikke følt mig lyttet til, eller taget alvorligt. Min sagbehandler mener ikke jeg reelt set fejler noget, scanningsbilleder viser jo ik noget. Og at jeg derfor ikke umiddelbart kan komme i betragtning til arbejdsprøvning, flexjob eller førtidspension. Jeg er under ingen omstændigheder interesseret i førtidspension - jeg er kun 28 år og har gerne 30 år tilbage på arbejdsmarkedet. Og kan ikke se mig selv hjemmegående. ![]()
Nu sidder jeg så her, og ved ikke hvad jeg kan eller skal gøre. Min fagforening mener at jeg ikke rigtig kan stille noget op, da jobcentret bestemt følger lovgivningen men at der er forskellige måder at følge den på. Sålænge den bare bliver fulgt. Min sagsbehandler er desværre typen der følger reglerne meget nøje. Jeg er dybt frustreret. :mad: