Hjælp mig, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.

Sagsformidler hjørnet Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003
1

Jeg ved ikke hvor jeg skal starte og jeg kan slet ikke finde rundt i noget som helst lige nu sidder bare med tårene rendene ned af kinderne. Har lige fået svar fra min rådgiver om at de på teammødet har besluttet sig for ikke at give mig fp. Pga de mener at behandlingsmulighederne ikke er udtømte og at jeg er så ung. (det var ordret hendes ord) Det er i forhold til at psykiateren skrev at et cooping forløb på smerteklinikken kunne være en god ide, samt nævnte en anden form for medicin. Det de så glemmer eller også kan de bare ikke læse er at der både fra min egen læge, men også speciallæge samt psykiater har skrevet at smerteklinikken KUN KAN STØTTE MIG PSYKISK og at det IKKE vil have nogen indvirkning på min erhvervsevne, det samme med medicinen, det skulle være et ALTERNATIV til den kraftige morfin jeg er på.

Jeg er sønderknust, de har lige ødelagt hele mit liv. vi ved alle hvordan det går med en §17 der er næsten ingen der får den, hvilket vil sige at jeg ryger på kontanthjælp, huset ryger på tvang, jeg mister min bil som er den eneste måde jeg kan komme ud af huset på, og det værste af det hele er at jeg ikke kan beholde mine hunde. HVordan skulle jeg kunne det uden noget sted at bo, uden penge uden noget som helst. Jeg vil ikk emere, hvad har jeg gjort for at jeg skal straffes sådan her. Jeg er færdig og jeg kan ikke se noget som helt lys for enden af tunellen. Jeg sidder bare og græder og aner ikk emine levende råd. Hvis de ikke kigger efter hvad alle diverse læger skriver, hvad fanden skal man så gøre. Hvordan skal man så nogensinde kunne få fred?

Nu kan jeg kun bede min læge om endnu en gang at skrive hvad smerteklinikken og medicinen kan gøre måske hvis jeg kan nå det så også få det endnu engang fra reumatologisk afdeling samt psykiateren, hvis de vil. Og så sidde og vente på at få et nej.

Ja jeg ved jo godt hvad der skal gøres, og ved ikke hvorfor jeg skriver, men jeg er knust og har intet håb tilbage mere. Mit liv bliver ødelagt og jeg mister alt hvad jeg har. Jeg kan slet ikke få vejret. åhh jeg hader det her system. Jeg har aldrig gjort nogen noget og alligevel går alt bare galt. Ved ikke hvordan jeg skal kæmpe videre, jeg har bare ikke mere i mig. Undskyld jeg læsser af på jer. Jeg sidder bare her og kigger ud i luften og aner ikk emine levede råd.

2

Sikke noget hø Julcha, jeg føler med dig. Det er skidt når det truer ens eksistens og sikkerhedsnettet er væk, man får det jo bare endnu mere dårligt heraf.

Din sagsbehandler må jo så komme videre med din sag og finde ud af hvad de mangler og om de behandlingsmuligheder der bliver beskrevet nu også vil forbedre din arbejdsevne. Det må så dokumenteres fra de lægefaglige personer om den gør eller ikke gør. De kan ikke bare sige at du er for ung, sygdom har jo ingen alder.

Jeg kan sagtens tro at det er sindssygt svært at se noget lys overhovedet, men du at nød til at følge din sag til ende iht. §18 og få hentet hvad der skal hentes. Hvad siger din sagsbehandler, har I et godt samarbejde ?

Det der med alderen står jo ikke i loven nogle steder, hvad faen bilder de sig ind. De skulle prøve det skulle de.

Op på hesten igen Julcha.

Kh. EE

3

Hun sagde de mener jeg skal på smerteklinik nu og tage den anden medicin. Selvom det er veldokumenteret at det ikke kommer til at have nogen som helt indlydelse på erhvervsevnen. Alt er prøvet tidligere. Jeg havde bare haft godt af at få lidt støtte psykisk til at leve med en masse sygdomme der gør jeg skal leve resten af mit sølle intetsigende liv i et smerte*******. Hvis jeg går med til det, og det er jeg jo nødt til når jeg får afslag på §17, ryger jeg på kontanthjælp og mister alligevel alt.
Jeg ville da bestmt også igang med det når jeg havde mere overskud. Men at de siger nehandlingsmulighederne ikke er udtømte, hvad betyder så denne sætning: DER ER IKKE FLERE BEHANDLINGSMULIGEHDER… Det str flere steder i min sag. Der står også alt det om smerteklinikken og medicinen og at det kun er livskvalitetsforbedrende, og har absolut inge indflydelse på erhvervsevnen. Er det mig der er dum og ikke forstår hvad der menes med alt dette???

Som om jeg ikke ville give ALT hvad jeg har og ejer for at der fandtes noget der hjalp mig??? SOm om jeg har det fint med mine sygdomme… Men der er INTET.

Min sagsbehandler er en masse ord som jeg alligevel ikke kan skrive herinde. HUn er blottet for initiativ, hun tror ikke at hun har noget som helst at skulle sige i denne sag, og skal spørge alle andre om lov og råd før hun gør eller siger noget som helst. Hun er en lille nikkedukke som aldrig skulle have lov til at have nogen former for ansvar.

Og jo, angiveligt er min alder et stort problem. Har det dokumenteret da jeg optog hele samtalen.

4

Og jeg ved ikke hvad mere der skal hentes. Det er ikke mere. Kan kun bede lægerne om at de skal skrive det samme so de tidligere har gjort igen, men det må jeg jo så gøre. Men hvis de ikke fattede det første gang, mon de så fanger det anden??? Jeg har ikke håb herom må jeg indrømme. De må jo være ordblinde siden de ikke kan læse noget. Eller også må de være uddannet læger og specialister siden de kan tilside sætte ALLE lægerne ord og vurderinger. Åhh hvor er jeg træt.

5

Jeg syntes at du skal få skrevet alle disse indsigelser ned i en mail til teamlederne og din sagsbehandler. Når det står så direkte og op til flere gange at alle behandlingsmuligheder er udtømte, at din lidelse er varig, at smerteklinikken mm. kun er livskvalitet forbedrende, så må de lige påpege hvad det er der skal til og hvad der skal dokumenteres før de tager din sag videre i systemet.

Jeg formoder at du er på sygedagpenge pt. ? Det holder ikke at de bare sætter dig på kontant hjælp, så må der være forlængelses muligheder, så som at du skal i behandling eller vente herpå i forhold til din ftp. sag.

EE

6

De varmeste varme trøstetanker fra mig til dig og her kommer et stort kraaaam!
:kram:
Jeg har læst det flere gange, og det er ikke sikkert det er så kategorisk. Prøv at høre her: Det er ikke et afslag for altid. Det din psykiater skriver er i den bedste mening og egentlig positivt nok. Når du har gennemgået et coopingforløb og prøvet ny medicin, som alle ved ikke hjælper en s… på dit problen, er ALT prøvet. Alle behandlingmuligheder er så udtømt (det er kodeordene), der er ikke mere at sige og gøre, og du får din pension. Vent med at sælge hus og hunde og saml alle dine sidste kræfter. Jeg tror på det.
Kærlig hilsen Hanna

7

julcha…

dette aspekt ligner igen igen, en form for kommunal kassetænkning, som de let og elegant begrunder med “et komma” samt din unge alder … dette til trods, skal du BEHANDLES EFTER REGLERNE…

mit råd er hvis du har en bisidder, som er inde i sagerne (både dine økonomiske samt helbredsmæssige), skal du få lavet nogle fuldmagter, disse kan også meget vel indeholde eventuelle forældre (selv om du er “voksen” )…

du er trods alt alvorlig syg, når der flere steder står som der gør i dine papierer, det kunne være godt om du evt, kunne få fat i en advokatvagt, så du på skrift kunne dokumenterer at kommunen løber om hjørner med dig … pga den besparrelse der ligger i den ene ordning frem for den anden…

men jeg syntes du skal få en FORTROLIG til fremover og varetage din “sag”… jeg syntes panikken er voldsom …

og netop i disse situationer er der åbenbart “behandlere” der er villige til og ofre folk på besparrelsens alter… frem for og hjælpe personen i nød.

håber dette lille pensum kan gøre dig gavn

mvh eders ace dk

8

Åh Julcha sender dig et stort :kram:

Som ace skriver ligner det kassetænkning og kommunen vælger kun at læse den ene læge der skriver at du skal prøve anden medicin, selvom man ved det ikke hjælper :eek:

Må sige det er så dårligt og du skal selvf. anke. Hvorfor læser kommunerne aldrig alle de speciellæge erklæringer der er :confused: Det er da ikke at være åben og ville det bedste for klienten.

Sender dig de bedste tanker og håber du finder en løsning.

:kram: Suncil

9

Julcha, for f***** da også, sender dig allerførst et MEGA :kram:

Dernæst, et lille opråb:
du SKAL op på hesten igen -basta!

Tro mig, har været LIGE PRÆCIS hvor du er nu og at få revet gulvtæppet under sig( i vores tilfælde hele 3 gange, kan det trøste!!) ja, det er simpelthen ikke til at magte og slet ikke til at forstå!

Men du SKAL kæmpe videre og jeg véd(næsten 120% sikkert) at du har nogle gode mennesker der støtter dig, så påén igen :kram:

Jeg véd godt at det er mere end uoverskueligt at tænke, pyt, det er kun “døde” ting -men for at du får overskuddet igen, er du pinedød nødt til at tænke sådan som 1.prioriteret og derefter: KÆMP VIDERE

Jeg læste en dag et ret godt kampråd:
“I kan tvinge mig på r… -men ALDRIG på knæ!”

Tud, til du har fyldt hele oceanet(gjorde jeg selv), skrig dine lunger ud, smadder dine gamle kopper, glas, talerkner(så slipper man også for opvasken!) ja, alt som kan lufte dine tanker og følelser men så:
KÆMP -igen igen.

Tag imod de gode råd du får herinde og kom herind og læs af, vi er her og véd PRÆCIS hvordan det føles.

Ville ønske jeg kunne trylle og gøre verden god igen, men desværre, det er kun lille mig, men til gengæld kan jeg sende dig en masse :kram: og tanker som forhåbentlig kan få dig til at.
KÆMPE

Ps: når nu du sir at du mister bilen og har brug for denne til at komme rundt, øhh, mon ikke du så skal se at komme i gang med en ansøgning om Handicapbil/elscooter :wink:
Øh, hvordan klarer du dagligdagen -er der nogle af de “ærede” sagsbehandlere der har spurgt dig om dette -øhh, står det i Resourceprofilen osv osv

KÆMP -og kom herind og læs af :kram:

10

[QUOTE=Julcha;122407]Jeg ved ikke hvor jeg skal starte og jeg kan slet ikke finde rundt i noget som helst lige nu sidder bare med tårene rendene ned af kinderne. Har lige fået svar fra min rådgiver om at de på teammødet har besluttet sig for ikke at give mig fp.
[/quote]

Julcha, jeg kan godt huske hovedtrækkene i din sag, men ikke detaljerne, derfor spørger jeg:

Er det et afslag på pension du har fået, eller har de afvist at lade din sag overgå til behandling efter reglerne om pension?

Hvis det er et afslag på pension, så anker du afslaget lige så snart du har det på skrift.

Hvis de har afvist at lade din sag overgå til behandling efter reglerne om pension, så har du stadig mulighed for at søge en §17, så du i det mindste får et afslag med en begrundelse, og dermed mulighed for at anke.

Og når/hvis du når til at anke skal du endelig huske, at få aktindsigt når din sag er landet i ankenævnet.

:kram: :kram: :kram: :kram: :kram:

11

Hvis du har fået afslag på en §18 eller afslag på indstilling, anker du selvsagt dette.

Derefter søger du promte efter en §17, husk dog at vedlægge alt relevandt dokumenter, og lav bilagsliste. Dette bør du også gøre i forhold til klagesagen, og tjek med statsforvaltningen, når sagen indkommer at alt er med.

Fremhæv gerne de modsætninger du allerede har fat i.
Se evt. Under tråd om “magtmisbrug” hvor mine 3 indstillinger ligger. jeg tror der er nogle formuleringer du kan bruge, da dit forløb minder om mit.

Fik selv pension, efter hjemvisning af sidste indstilling.
Så giv ikke op.

Mister du sygedagpenge nu? ellers skal du huske at de nok ryger, hvis du selv ansøger efter §17, efter evt. afslag.
Hvis du stadig får sygedagpenge, ville jeg afvendte klagesag.

VH Popiae

12

Hej Julcha.

Det er altid OK at gå ned, men helt nede skal man finde den vrede som kan bringe en videre. Uanset hvad lovgiverne og forvalterne kan finde på, så skal man holde sin ret til også at leve et liv. Du skal finde din vrede og kampvilje, og bruge den til at kæmpe til du får din ret.

‘Ungdom er i sig selv ikke kriminelt’, så det skal du ikke finde dig i som begrundelse. Det er en meget slidt begrundelse for at ikke at give dig den hjælp som du har brug for. Den fik jeg selv i ansigtet for mange år siden. Den gang kunne man ikke selv rejse en p-sag. Det kan man heldigvis idag.

Smerteklinikker kan jeg kun tale varmt for, de kan bidrage til at man får lidt mere indhold i livet og formår at holde smertens betydning på afstand… men næppe i den forstand som kommunen tror. Smerten forsvinder ikke, men man bliver i bedste fald bedre til at respektere sig selv som kronisk smertepatient, og lærer at mærke smerten og afpasse ambitioner og hvilke forventninger man retteligt kan leve op til, til et realistisk niveau.

Det er i øvrigt ikke sikkert at medicinen hjælper dig. Den de i sidste omgang ville forsøge at give mig gav mange og ikke acceptable bivirkninger, jeg dompede dem efter 5 dage… kunne ikke få så meget som en af de piller ned. Fysisk umulighed, men jeg havde da forsøgt. Så var den ged barberet, så at sige. Smertepsykologen var derimod uvurderlig. Hun fik mig til at give mig selv lov til at sige fra. Til at spare på kræfterne og energien. Hun fik mig til at indse, at det var ok at overkomme mindre og jeg blev mindre selvbebrejdende.

Vil gerne slå et slag for, at du ikke på forhånd ikke afskriver muligheden for en §17… det kan nok være at det forekommer svært, men det kommer jo an på hvordan sagen står. Du skal give dig selv lov til at tro på at det gode også kan tilkomme dig! :kram:

Det der sker for os, er ikke noget vi har gjort os fortjent til, (det er vi måske nogle der kan prise os lykkelige for) Det giver lige så lidt mening at spørge hvad vi har gjort for ikke at blive ramt af alt dette. Det er ikke en situation vi selv har valgt, og der er intet sted vi kan “sige op”. (Skulle nogen vide hvor man siger “op” så hører jeg meget gerne til det)

Håber at du, når du har sovet og grædt på det, har været nede og finde styrke og jeg skal gi dem skal jeg, og tager den der fra.

Den “behandling” som foreslåes, anses ikke for at kunne bringe dig nærmere arbejdsmarkedet. Har du Aktindsigt… hvad er det lægekonsulenten har skrevet, som bringer sagsbehandlere til at tro at der er flere reelle behandlingsmuligheder.

Jeg tænker på om der skulle ligge nogle afgørelser som kan gøre dig nytte… kan ikke komme på nogle, men det skulle ikke være umuligt…

Op på hesten Julcha :kram:

13

Hejsa,

Som jeg læser der Jucha har skrevet, så er hans sag ikke indstillet endnu. Den har kun været op på et team møde med sagsbehandlerne og deres leder og her er det blevet vurderet, at der er de to faldgrupper for at den ikke går i gennem. Ret mig hvis jeg tager fejl Julcha.

Hvis du skal afprøve nyt medicin, er det jo ikke flere år, det er måske 2 - 3 mdr. før man går ind og vurdere virkingen/bivirkningen heraf. Mht. smerte klinikken, der må man jo se på hvor lang vente tid der er, og er den urealistisk lang må man få en lægefaglig person til, at vurdere om det er noget, der kan betale sig at vente på i forhold til arbejdsmarkedet.

Er du på sygedagpenge ? Dem må du jo i så fald kunne beholde indtil videre.

Glæder os til at høre fra dig.

EE

14

Julcha jeg kan godt forstå at du går lidt i panik men prøv at hør her, der er ikke nogen der drager i tvivl hvorvidt du er syg det er vi enige om ikk ? det teamet siger er at de mener at der skal prøves smerteklinik og medicin først (det kan dreje sig om nogen uger eller måneder) jeg kan desværre ikke huske din sag i detaljer, men for at få ro og fred ville jeg hvis jeg var dig sætte mig ned og skrive til sagsbehandleren og bede om at få den besked på skrift …

På den måde kan vi andre også bedre hjælpe dig og se hvad det er din sagsbehandler mener, for er det bare fordi at hun ikke vil indstille dig nu før end der er prøvet feks smerteklinik og medicin så er der mulighed for forlængelse efte

og den må de så bruge i den tid du venter , og når det så er gjort så må de indstille dig til en pension …

Det er den ene mulighed, den anden mulighed er at du formulere et brev hvori du simpelthen tager og Higlighter alle de steder hvor læger og specialister skriver at der ikke er mulighed for at bedre din arbejdsevne ved de tiltag men kun din livssituation ..

Jeg var selv skrevet op til smertecenter da jeg fik min pension og mine læger havde gjort meget ud af at pointere at et IKKE bedrede min arbejdsevne men livskvalitet , og jeg fik min pension inden smertekursuset …

Du har som andre skriver også muligheden for at søge en § 17 på forliggende grundlag og her gælder det igen at du highlighter ALLE de steder hvor det tydeligt fremgår at du ikke får bedre arbejdsevne men livskvalitet …

Så gå ikke helt i panik endnu, få samlet dine tanker og få sat en skrivelse sammen der kan ske flere ting i din sag , og som jeg læser det så er der ikke nogen der har sagt til dig at du kommer på kontanthjælp nu vel ?
og at det er en 17 du søger på er ikke ensbetydende med afslag jeg kender flere og flere der får efter en § 17 og der er lavet hele undersøgelser om at flere og flere får medhold på en 17 så op på hesten igen …

Ved det er uoverskueligt lige nu men det kan lade sig gøre men desværre nok ikke uden sværdslag :kram:

15

[QUOTE=Enteneller;122487]
Den har kun været op på et team møde med sagsbehandlerne og deres leder og
[/quote]

Den instans som oftest kaldes “pensionsnævnet” kaldes i nogle kommuner (min ihvertfald) for “pensionsteamet”, derfor mine spørgsmål.

16

Hej alle sammen.

Undskyld jeg først skriver nu, men jeg har haft brug fro at tge en pause far det hee og få afreagret.

Jeg prøver at tager jer alle sammen stille og roligt.

Jeg er på revalidering, og da det nu er fastlagt at jeg ikke kan vende tilbage til skolen er det kontanthjælp. Sygedagpenge var jeg ikke berettiget til da jeg kun har været under uddannelse og ikke i arbejde. Så desværre er der ingen muligheder der.

Mht smerteklinikken har det hele tidne været et stort ønske for mig at komme derind da, som en af jer skriver, de netop kan gå ind og virkelig give mig nogle super gode redskaber til at håndtere de kronsike smerter. Mht det alternativ til morfinen, blev skrevet fordi vi talt om at morfin er et skidt stof at være på og siden jeg skal være på det i resten at mit liv, tænkte psykiateren at den anden medicin muligvis kunne være et alternativ, men intet andet. Jeg har en hulens lang lang liste over alle de former for medicin jeg har været på og intet har hjulpet. Reumatologisk afdeling har i den forbindelse skrevet meget højt og tydeligt at der er ikke flere behandlingsmuligheder. Der er kun noget der hedder biologisk medicin, et meget meget stærkt stof der udelukkende, hvis jeg er meget heldig, kan forlænge den ene af mine sygdommes proces. Dog er de meget i tvivl om det overhovdet vil have nogen effekt på mig. Intet andet. Hvilket jeg også har på skrift. Det har jeg så pga de store risiko ved medicinen sagt nej til.

Det er ved et teammøde de besluttede sig for ikke at ville indstille mig og jeg vil modtage et referat snarest muligt. Men jo, det er en §17 jeg går efter nu. Det skal bare gøres hurtigst muligt så jeg i det mindste har 3 måneder på revalidering. Derudover ryger der en kæmpe klage til borgmesteren og div. medlemmer. Jeg vil have svar på hvordan de må ignorere alle lægernes udtalelser og gå stik imod hvad de anbefaler.

Psykiateren skriver: Ingen erhvervsevne. Indvalid. Smerteklinik samt alternativ til morfin er udelukkende livskvalitetsforbedrende og har ingen indflydelse på min erhvervsevne. Han anbefaler stærkt af jeg får ro til at forsøge at lære at leve med smerterne og få en bedre livskvalitet.

Egen læge skriver: Ingen behandlingsmuligheder. Ingen erhvervsevne. Indvalid. Smerteklinik og anden medicin har ingen indflydelse på erhvervsevnen, kan kun støtte psykisk.

Peumatologerne skriver: Ikke flere behandlingsmuligheder. Har diagnosteret mig med 5 forskellige alvorlige sygdomme.

Arbejdsprøvning/virksomhedspraktik: Viser en arbejdsevne på under 4 timer om ugen. “CHeferne” derinde er enige i FP og at jeg ikke har nogen erhvervsevne.

Jeg har hjemmet yldt med diverse hjælpe midler samt er bevilliget rengøring. Går med krykker. Og har handicap parkeringskort.

Så i kan se, alt er prøvet, alt er dokumenteret. Det eneste der er er en lægekonsulent der ignorede alt det ovenstående og kom med en udtalelse som jeg ikke kan genkende mig selv i. Skrev 7 sider langt brev omkring de fjel og mangler der var i den udtalelse incl. dokumentation. Har ingen respons fået.

Ressourceprofilen skrev jeg selv. Det hele. Og fik en lovning på at jeg vil modtager den til gennemgang inden de skulle holde mødet, men det skete aldrig, så jeg ved ikke havd hun har tilføjet eller skrevet.

Jeg har sagt ja til alt været samarbedsvillig, og hvis der noget som helst tilbage som jeg manglede af prøve for at forbedre min erhvervsevne, så sagde jeg ja. Men der er intet, som i også kan læse er ret så veldokumenteret.

Jeg fatter ikke de bare kan tilsidesætte alle lægernes udtalelser fuldstændig. De vil have mig på smerteklinik og på den nye medicin for at e om det har indflydelse på erhvervsevnen. Det var hendes ord. På trods af at det er blevet vurderet op til flere gange at det ikke kommer til at have en indflydelse på min arbejdsevne.

Mit hus er sat til salg, men ryger jeg på kontanthjælp kan jeg ikke betale til det længere, kan ikke betale mine regninger. Og ej heller bil. Handicapbil er ikke en mulighed nu da jeg ikke kan betale af på lånet. Min bil er afbetalt.

Og så en kæmpe kæmpe tak til er alle for alle jeres kram og dejlige ord og opbakning, det varmer dælme i den her trælse tid. I har jo alle været/er igennem noget meget ligende så i ved hvordan det er at være i det. Jeg er så glad for K10. Hvad skulle jeg gøre uden jer.

Kæmpe :kram::kram::kram: til jer alle sammen,

Hvis jeg mangler at svare på noget så sig lige til.

17

Kære Julcha:kram:

Jeg kender desværre ikke systemet nok til at kunne komme med kloge råd, jeg kæmper selv en sand kamp med at få overblik over det hele…

Så jeg vil bare sige, at jeg er dybt chokeret over det du oplever, at de bare ignorerer dine sygdomme…det løber mig koldt ned af ryggen, både ved tanken om det du gennemlever nu, men også ved tanken om, hvad der sikkert venter forude for mig selv:( Kan slet ikke overskue det…

Jeg ønsker så meget for dig, at der viser sig lys i mørket, at der pludseligt viser sig en vej, som giver dig din længe ventede og tiltrængte pension og dermed fred til at leve dit liv som du bedst magter det.

Meget stor krammer og :kram: fra Fibro

18

Kæmp og kæmp igen, lader til at være den røde tråd i det.
Det er jo helt grotesk at du får den behandling.

Syntes også du skal finde overskud til at få klaget til alle du kan komme på og måske endda sende en kopi af din klage til medierne, kan jo være de vil gå ind i det (hvis du har overskud til det) Jo mere fokus jo større er chancen for at de tager dig alvorligt - desværre ;O(

19

[QUOTE=Julcha;122531]

Ressourceprofilen skrev jeg selv. Det hele. Og fik en lovning på at jeg vil modtager den til gennemgang inden de skulle holde mødet, men det skete aldrig, så jeg ved ikke havd hun har tilføjet eller skrevet.

[/quote]

Hmmm, så har du vel heller ikke underskrevet rp’en, for det gør man sædvanligvis først når sagsbehandleren har kommenteret på den.:confused:

Og i så fald er rp’en slet ikke klar til at blive brugt i en afgørelse. Endnu et klagepunkt, hvis det er sådan det hænger sammen.

Har du en helt up-to-date akt-indsigt?

Ellers så sørg for at få det inden du afleverer en §17 ansøgning.

Når først du ved, at alt hvad der skal ligge i din sag også ligger der (om så det lå der i forvejen eller om du selv afleverer det, mod kvittering;)) så behøver din ansøgning om fp ikke at være særlig avanceret, blot f.eks.:

[i]Jeg ønsker at søge om førtidspension i henhold til pensionslovens §17, på det foreliggende dokumentationsgrundlag.

Navn og cpr-nummer [/i]

Og jeg går da ud fra, at du skal have noget på skrift, ligesom med sdp, inden de må stoppe din nuværende ydelse.

20

@ Julcha… jeg er dybt rystet over det du beskriver

“Ressourceprofilen skrev jeg selv. Det hele. Og fik en lovning på at jeg vil modtager den til gennemgang inden de skulle holde mødet, men det skete aldrig, så jeg ved ikke havd hun har tilføjet eller skrevet”

Ressourceprofilen SKAL udarbejdes af sagsbehandlereni kommunen i samarbejde med borgeren i en fremadrettetproces.
Hvis ressourceprofilen IKKE er udarbejdet af sagsbehandleren, lider den af så alvorlige fejl og mangler, at den ikke kan bruges som grundlag for en gyldig afgørelse om førtidspension.

Dette har Ankestyrelsen slået fast i en Principafgørelse