Jeg vil meget gerne bede om hjælp til, at finde ud af, hvad jeg skal gøre og sige til kommunen uden, at jeg kommer i problemer?
Min situation er denne: Jeg var selvstændig, men gik ned med stress og fik en depression, fordi jeg måtte lukke min butik. Jeg blev sygemeldt pga. dette i marts 2008 og blev hurtig derefter gravid (med mit 3. barn).
Jeg gik sygemeldt indtil ca. september 2008, hvor jeg fik en 3 måneders vikariat på et kontor på 32 t. Primær fordi jeg ikke ønskede, at gå direkte fra en sygemelding med stress over i barsel og så derefter skulle til at søge nyt arbejde. Men jeg ønskede også, at afprøve, om jeg kunne arbejde igen og om den teori jeg selv havde omkring mit stress, nemlig at det var fordi det havde været mit eget og jeg aldrig holdt fri i mit hoved end det var selve arbejdsbyrden der gav mig stress. Det vikariat gik okay og jeg fandt ud af jeg godt kan arbejde for andre uden at få stress symptomer.
Jeg gik på barsel januar 2009. Min barsel varede til ca. september 2009 (da jeg ønskede, at gemme 3 mdr. af min barsel til senere).
Jeg blev sygemeldt igen, da jeg ikke kunne varetage et job på 37 timer, men i oktober bliver jeg tilbudt en stilling på 20 timer i en institution (jeg er uddannet pædagog). Jeg kontakter kommunen og spørg om de kan hjælp mig, med at supplere op fra de 20 timer, så jeg kan leve for det og fordi jeg ikke kan arbejde 37 timer. Men jeg får på det tidspunkt svaret, at det var alt eller intet, det vil sige, enten skal jeg være fuldtidssygemeldt eller også skal jeg tage de 20 timer og supplere op med dagpenge, men det forudsætter, at jeg kan stå til rådighed for arbejdsmarked 37 timer. Vi vælger den sidste løsning, og må se hvordan tiden går, vi skal jo også overleve.
Jeg har 20 timer fast og 4 timers vikar på min arbejdsplads. Jeg søger nogle stillinger, som jeg skal og render til møde hver 3. måned på A-kassen. Jeg skal indskyde, at jeg har et firma sammen med en anden, hvor jeg kun arbejder 1-2 timer i ugen, derfor forlænges min dagpenge periode til 72 uger. Men jeg er nu kommet til et punkt, hvor jeg kan se, jeg får det ikke bedre, mine symptomer er hukommelsestab, manglende koordineringsevne, og bliver rundt på gulvet med for mange bolde i luften på en gang. Jeg bruger alt mit energi på, at mine 3 børn (7, 5 og 1 år) ikke skal lide under det og står uden, svømmetøj, penge til bussen, fødselsdagsgave osv. Jeg har gule sedler over alt hjemme og lister lange, hver gang i skal noget, holde fødselsdag, på tur osv. Min mobil bibber hele tiden for at minde mig om et eller andet og økonomisk skal der også snart lidt flere penge til. Jeg har talt med min arbejdsgiver, som med det samme foreslog, at hun gerne ville have min i fleksjob og skulle nok gå med til møder på kommunen osv.
Jeg har også været til lægen og sige, at jeg ikke kan blive ved med at modtage supplerende dagpenge, da jeg ved, jeg ikke kan står til rådighed for arbejdsmarked på 37 timer, da jeg ikke ville kunne varetage et arbejde på så mange timer, uden jeg vil få det dårligt igen. Min læge kunne fuldt ud forstå mig og syntes helt sikkert, at vi skulle kikke på mulighederne for et fleksjob til mig, da det er 2½ år siden og det ikke er blevet bedre. Jeg har fået diagnosen Posttraumatisk stress og er blevet deltidssygemeldt (20-25 timer) fra i dag (d. 2. august 2010).
Mit problem er nu, hvad skal jeg sige til kommunen, når jeg ringer senere i dag? Jeg har jo været klar over, at den tid jeg har modtaget supplerende dagpenge, at jeg ikke kunne arbejde de 37 timer, men hvad skulle jeg ellers gøre for at overleve? Men jeg kan jo ikke sige det til kommunen i frygt for, at jeg skal betale tilbage…. Min læge siger, jeg skal sige, at det er blevet værre på det sidste (hvilket også er korrekt), men hvad er det, som skulle gøre det værre mht. arbejdet, da jeg kun en uge før ferien, har arbejdet mere end jeg plejer. Og kan man på baggrund af en uge, prøve at få flexjob? Jeg ved jo selv, at det er på baggrund af 2½ år, hvor jeg ikke har fungeret normalt, men hvordan kommer jeg videre, uden at komme i saksen, er det nok, at jeg nu har fået diagnosen eller hvordan skal man gebærde sig i dette system? Jeg ved ikke hvem, som kan hjælpe mig og som er på min side, jeg ved, at en sagsbehandler burde, men man kan vist ikke altid være for sikker og skal passe på sine ord. Jeg håber, der er nogle herinde, som har erfaringer jeg kan bruge, så jeg kan komme videre, for jeg kan også mærke, at det ikke hjælper mig, at jeg tænke og bekymre mig over disse ting, jeg er så bange for at blive afvist…. Jeg er i dag 33 år og har som sagt 3 børn og en mand, som jeg også skal være der for og selvfølgelig betyder alt for. Jeg fik af vide på kommunen, da jeg forespurgte om flexjob, at de var ligeglad med, hvor mange børn jeg havde og om jeg var træt, når jeg kom hjem, for det var de også…… Men sådan som det er i dag, så kan jeg ikke være der for dem, før jeg får ro på. Og det forringer min livskvalitet og afspejles også i min familie, det kan ikke undgås….. Håber jeg kan finde hjælp herinde og nogle havde mod nok til at komme hele min lange smøre igennem 
