Hjælp til delvis kontanthjælp

hej

jeg har et spørgsmål, som jeg håber nogen kan svare mig på.

jeg bad min sagsbehandler på jobcenteret stoppe min kontanthjælp “dags dato”, da jeg ikke kunne holde ud at blive jagtet rundt af dem mere.

det var den 12. måneden, nu er mit spørgsmål, kan jeg forlange/forvente at få kontanthjælp fra den 1. til den 12., da kontanthjælp udbetales bagud?

jeg kunne spørge på socialkontoret, men orker ikke de skrankepaver p.t pga min psykiske tilstand.

hvad der ellers skal ske nu ved jeg ikke,

på forhånd tak.

Hej. Jeg kan ikke besvare dit spørgsmål, men jeg bliver bekymret over dit indlæg. Hvordan skal du klare dig økonomisk nu???

det bliver jeg også

du er godt klar over din læge eller hvis du går til psykolog eller psykiater kan sygemelde dig på kontanthjælp.
det skal du betemt prøve og få en ordning på.
hvis du bliver sygemeldt af dem, så kan kommunen ikke sende dig rundt
kan desværre heller ikke svare på dit spørgsmål

du bad dem stoppe kontanthjælp hvis jeg huske rigtig så kan du kun få kontanthjælp fra den dag du søger igen/beder om at få din kontanthjælp igen jeg kan huske forkert.men det skulle ikke undre mig at du skal igennem alt de papir arbejde igen for at få kontanthjælp

Jeg ville ikke mene at du kan “kræve” for de 12 dage. Men hvis kommunen er “flinke”, så kan det være du får en hel kontanthjælp.

jeg har haft turbolent liv det sidste årti.
hvor jeg har overlevet på su klip, kontanthjælp og andres nåde.

baggrund:
alkoholiseret psykisksyg far og en hjerneskadet mor (trafikuheld) og en inkompetent kommune, klassisk omsorgssvigt kan man vel sige.
spiste med fingrene indtil jeg var 8 (hvor jeg også overhalede min mor mentalt), mødte første skoledag i bare fødder, med mobning hele folkeskole livet.
3 i min familie har været tvangsindlagt pga. svær depression, jeg(nu) og en mere(tidligere) på antidrepresiva.

min situation p.t:
lider af middelsvær depression og socialfobi og lettere paranoia, som sikkert bunder i min opvækst og/eller genetik. Der er alkohol indblandet, klassisk selvmedicinering, er tørlagt på antabus men det holder sikkert ikke, de fleste tror desværre man får det bedre bare man holder sig fra flasken, der er mange forskellige grunde til alkohol misbrug og en meget stor procentdel af alkoholikere har underliggende psykiske problemer (hvorfor drikker jeppe?).
har være sygemeldt på kontanthjælp, 4 psykiatere senere, 3 psykologer, alkoholkonsulenter, misbrugspsykolog, kommunale støttekonsulenter (akupunktur,yoga og gå ture og andet intelligens fornærmene) og et hav af psykofarmika.
har en kæreste jeg bor sammen med, hvilket ikke altid må være sjovt for hende. Alt andet socialtnetværk er forsvundet.
psykiatrien har opgivet føler jeg, er der en kemisk afhængighed (selv under kontrol) indblandet, er det nemt at sende aben videre, når faktum nærmere må være at hele det psykriatiske område bare ikke kan hjælpe mig. lets face it, psykiatrien er ikke nået meget længere siden det “hvide snit” (lobotomi) og medicinen har voldsome bivirkninger.
ja de kan hjælpe mange psykiatriske patienter med deres psykiske problemer, problemet er bare man som regel får en grønsag der sover 20 timer i døgnet, er det et værdigt liv? trust me i know, var ved at tage biletten af en af præparaterne jeg fik.

kommunen ville ha mig til ny psykiater igen, fast på antabus med gruppesamtaler, flere støtte konsulenter.

her siger jeg STOP, så vil jeg hellere drikke mig ihjel (hash, heroin virlighedeflugtens-kemi er skam ligegyldig) på gaden, i det mindste er det mig selv ved roret og det er der da en smule værdighed i.

undskyld skulle bare af med noget galde, og mange tak for svarene i øvrigt.

Nu ved jeg ikke hvor gammel du er, men har du talt med kommunen om førtidspension?

adbib, snart 29.

Har du prøvet at få en aktindsigt? K10 har en god skabelon herinde. Og så prøv at tale med din sagsbehandler om førtidspension.

Systemet er dumt idag og du får ikke meget ud af at stoppe din hjælp.

Grundet min sociale fobi, kan jeg ikke “bare snakke” med fremmede, og da slet ikke en embedsperson.

klappen går bare ned og jeg siger bare “javel hr. minister”.

har prøvet at med et forsøg på at tale (maile) til personens medmenneskelighed.

respons:
“At modtage kontanthjælp indebærer at man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet og kunne tage et job på ordinære vilkår.
Såfremt man ikke kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet/ arbejde på ordinære vilkår - pga. fysisk eller psykiske problematikker eller misbrug, skal det dokumenteres og det skal undersøges hvordan man på anden vis kan bidrage til selvforsørgelse - evt. i støttede stillinger…”

at tale til sagsbehandlerens intellekt, gav skam kun ringere svar.

Men jeg vil starte med at søge om aktindsigt.

Du kan bare ikke regne med medmenneskelighed fra en kommune’s side. De har nogle regler de skal gå efter og det finder man desværre kun ud af på den hårde måde.

[QUOTE=jenserik;116138]
alkoholiseret psykisksyg far og en hjerneskadet mor (trafikuheld) og en inkompetent kommune, klassisk omsorgssvigt kan man vel sige.
spiste med fingrene indtil jeg var 8 (hvor jeg også overhalede min mor mentalt), mødte første skoledag i bare fødder, med mobning hele folkeskole livet.
3 i min familie har været tvangsindlagt pga. svær depression, jeg(nu) og en mere(tidligere) på antidrepresiva.
[/quote]

Ud fra alt hvad jeg har læst om psykiatriske diagnoser, så ville jeg mene, at den opvækst er en klassisk opskrift på en personlighedsforstyrrelse. Har det været på tale?

[QUOTE=jenserik;116138]
min situation p.t:
lider af middelsvær depression og socialfobi og lettere paranoia, som sikkert bunder i min opvækst og/eller genetik. Der er alkohol indblandet, klassisk selvmedicinering, er tørlagt på antabus men det holder sikkert ikke, de fleste tror desværre man får det bedre bare man holder sig fra flasken, der er mange forskellige grunde til alkohol misbrug og en meget stor procentdel af alkoholikere har underliggende psykiske problemer (hvorfor drikker jeppe?).
har være sygemeldt på kontanthjælp, 4 psykiatere senere, 3 psykologer, alkoholkonsulenter, misbrugspsykolog, kommunale støttekonsulenter (akupunktur,yoga og gå ture og andet intelligens fornærmene) og et hav af psykofarmika.
[/quote]

Misbruget bruger man jo til at dulme de psykiske problemer, og da det er en form for fortrængning, er det klart at man får det rigtig dårligt når man stopper misbruget og må se problemerne i øjnene. Derfor er det super vigtigt at der er et godt terapiforløb sideløbende med misbrugets ophør.

[QUOTE=jenserik;116138]
ja de kan hjælpe mange psykiatriske patienter med deres psykiske problemer, problemet er bare man som regel får en grønsag der sover 20 timer i døgnet, er det et værdigt liv? trust me i know, var ved at tage biletten af en af præparaterne jeg fik.
[/quote]

Jeg er slet ikke enig i, at man som regel får en grøntsag der sover 20 timer i døgnet. Det gælder om at finde det rette præparat til den enkelte patient, og desværre kræver det ofte nogle forsøg at finde det der hjælper.
Det er desværre en kendt bivirkning, at der opstår svære selvmordstanker i forbindelse med opstart af antidepressiv medicin. Derfor er det vigtigt med tæt kontakt til behandler - måske endda indlæggelse indtil man stabiliseres på medicinen og er klar til at opstarte decideret terapi.

[QUOTE=jenserik;116138]
kommunen ville ha mig til ny psykiater igen, fast på antabus med gruppesamtaler, flere støtte konsulenter.

her siger jeg STOP, så vil jeg hellere drikke mig ihjel (hash, heroin virlighedeflugtens-kemi er skam ligegyldig) på gaden, i det mindste er det mig selv ved roret og det er der da en smule værdighed i.
[/quote]

Helt ærligt… Der er langt større værdighed i at tage kampen op - for det ER muligt at få det langt bedre, og da især at få et bedre og mere værdigt liv end narkomani/alkoholisme i rendestenen.
At kommunen ønsker at du kommer i behandling er en kæmpe chance for dig for at få det bedre. Og den opskrift vil også fritage dig fra aktivering, så du kan fokusere på din behandling.
Jeg er IKKE enig i, at du selv er ved roret hvis du vælger vejen med misbrug. Når du har en kæreste skal du benytte dig af hendes støtte og jeres fælles drømme til at få styrke til at kæmpe mod dine problemstillinger.
Psykolog, kognitiv terapi, evt. gruppeterapi - måske en indlæggelse vil være en fordel når du har det så dårligt som du har det. Det vil give dig en vis ro at være i rolige rammer mens du stabiliseres en smule på medicin.
Jeg vil mene, at du har en ganske god sag i forhold til at få tildelt førtidspension - om ikke andet midlertidig - med de massive problemer du slås med. Der er vist ingen chance for at du bliver klar til arbejdsmarkedet indenfor 5 år, og dermed bør du kunne få førtidspension. Prøv at tale med din behandler om det!!! Og derefter sagsbehandleren. På grund af din angst kan det være, at din kæreste kan gøre det for dig eller sammen med dig.

Du har endnu ikke fortalt, hvordan du vil klare dig økonomisk uden kontanthjælpen…???

Jenserik… Du VIL få det bedre - såfremt du kæmper!
Jeg vil opfordre dig til at overveje en indlæggelse. Du kan møde op på psykiatrisk skadestue.

V.H. Anna
Jeg har selv været indlagt mange gange tidligere (i 2005, 2006 og 2007), men er nu stabil på medicin og efter terapi - dog ikke arbejdsmarkedsklar, men jeg har fået det rigtig godt sammenlignet med dengang :slight_smile:

Jeg vil lige sige, at jeg kun kan bakke op om Annas indlæg.

Du må ikke helt opgivet livet, især da ikke med den alder du har og når du har en sød kæreste! Man KAN altså få det bedre, men ja det kræver tid, indsats, og tid, men det skal nok komme. Man vælger langt hen ad vejen sin egen rute i livet, uanset ens opvækst.
Opvækst er “bare” balast, som gør det nemmere ellere sværere at komme igennem livet.

Jeg synes du skulle tage imod den massive hjælp, som det ser ud til at du bliver tilbudt.

Ift. dine angstproblemer ift. det offentlige, så skulle du måske overveje at få en partsrepræsentant? (Skema til det ligger også herinde!) Det er en person, som kan handle i din sag for dig - f.eks. din kæreste, hvis hun har overskuddet?
Det kunne måske være en hjælp…