hjælp til klage!! er kørt fast!

[frumulle]

Hej med jer!
Jeg har med fordel brugt denne side, og læst en hel del herinde, i forbindelse med partshøringen angående min mand.

Min mand blev i november 2008 sygemeldt, med depression.
I februar 2009 lod han sig indlægge på psykiatrisk sygehus, da han ikke følte han fik hjælp. Her fik han doseret sin medicin, men ellers kun samtaler med social og sundheds assistenter. (psykiater ved indlæggelse- og ved udskrivnings samtale )
I slutningen af februar, ca 14 dage efter indlæggelsen, skal han til den samtale med psykiater, som kommunen forlanger. Min mand er i vildrede, og aner jo faktisk ikke engang selv, hvad der sker! hans mor er netop blevet indlagt, efter beskeden om at hendes søn var syg! (hun dør kort efter, 60 år)
Psykiateren vurderer at min mand har en svær, ubehandlet depression, samt voldsomme selvmordstanker.

Min mand bliver udskrevet sidst i Marts, samme dag, som hans mor er død.

I maj 2009 lod han sig indlægge igen, vi fik en god snak, og min mand så pludseligt lys for enden af tunnelen, og lod sig udskrive efter 4 dage. her INGEN samtaler med nogen.

Juli 2009, min mand deltager frivilligt i et langvarigt forløb på misbrugscenter, da han ofte har tyet til alkohol, for at dæmpe sine symptomer. (her er ikke tale om dagligt misbrug, men at han ca én gang hver anden måned, alt afhængigt af hans tilstand, har drukket sig fra sans og samling. Her får min mand lidt styr på sig selv, og hvorfor han har drukket i de perioder, hvor han er presset.

Første arbejdsprøvning skulle ske i september, 2009. Min mand har angst, og bryder sig ikke om mange mennesker. første arbejdsprøvning er som pedel medhjælper på kommunens største skole. Efter 4 dage, drikker han sig fuld,
da presset har været for stort, og stedet for stressende. sagsbehandler skriver, at Min mand har ødelagt sin arbejdsprøvning, ved at drikke, og stopper hans sdp, indtil ugen efter, hvor min mand frivilligt starter på antabus.

Herefter bliver der iværksat et træningsforløb i det kommunale “fitness center”.
(November/december 2009)

december 2009/Januar 2010, min mand har selv fået en tid hos en psykiater, da han stadig føler sig overset. Han har en samtale med en underlig psykiater, der mener at det hele ligger i min mands personlighed, men øger dosis af medicin (cymbalte 120 mg), samt tilføre ny pille mod angst.
Januar 2010, min mand stopper med den nye pille, da han på 14 dage har taget 15 kg på.

Marts 2010, min mand kommer i ny arbejdsprøvning, i en tømmerhandel, hvor han skal rende rundt i butikken, og ellers samle fuglekasser. stopper efter 4 dage, ender i druk igen.

14 april 2010, kommunen har henvist min mand til ny psykiater, dette bliver ved et tilfælde, den samme som vi selv har konsulteret. Psykiateren skriver:
“Han havde det godt, og han spørger sig selv, om det var pga medicin, eller fordi han fik fred og ro. Så kom han i arbejdsprøvning, han havde det godt.han havde det så godt at han gik på druk, og så blev det ødelagt.
Hustruen er ikke i stand til at tage styret i disse situationer.
jeg foreslår at han fortsætter med cymbalta 120 mg lang tid fremover, og lader være med at drikke.
Han mener bestemt at han kommer tilbage til 37 timer, og det synes jeg man skal holde fast i.
Jeg kan ikke fravælge evt. fagområder, ud over at værtshuse skal han ikke arbejde på!”

Hvordan kan man blive ved med at skrive at det er alkoholen der ødelægger hans jobprøvninger, når enhver med bare en smule viden indenfor psykiatri ved, at man drikker for at dulme sine “smerter”??

I Maj 2010, starter min mand i en ønske jobprøvning. Dvs det han altid har drømt om. På en golf bane. Her passer han sig selv, slår græs, hører radio og har kun kontakt med kollegaer i pauserne.
Han starter med 4 timer dgl., 1 ugentligt fridag. efter 14 dage 4 timer dgl, 4 uger 6 timer dagligt.
efter 4 dage med 6 timer, er der evalueringsmøde med jobkonsulenten, og han kommer ned på 4 timer igen. Hver gang han skal op i tid, bliver han syg og ude af stand til at møde op. Efter 4 timer på arbejde, sover han 4 timer bagefter.
efter 12 uger, er der nyt møde. min mand har haft mange fraværsdage, sågar en hel uge samlet.
der skrives at det formentligt er fordi, han ved han står til at skulle i a-kassen pr 30 juli. Dvs stå fuld til rådighed.
(dette er vi så vidt ikke uenige i, det er dog ganske logisk at man føler sig voldsomt presset, og ladt i stikken, når man efter 12 uger kun er oppe på max 4 timer om dagen.!!)

Ved afsluttende samtale med sagsbehandler d. 28 juli 2010, er hun villig til at forlænge arbejdsprøvningen med 4 uger, HVIS HAN TAGER SIG SaMMEN OM KOMMER OP PÅ DE 37 TIMER!
han tilbydes at fx. skrive under på raskmeldingserklæringen, da der jo er så mange arbejdsløse pt, vil han sikkert kunne gemme sig i a-kassen i et stykke tid! det nægter min mand selvfølgelig!
Så henvises han til kontanthjælp. Min mand svarer at det kan han jo ikke få, når hans kone er selvstændig. sagsbehandleren svarer, at det jo ikke er samfundets skyld at han er gift!!

Min mand har nået generel varighed, her den 31 august.
Han har været sygemeldt 52 uger, plus 39 uger SDP loven § 27, stk 1 nr 2.
Vi har i partshøringen gjort opmærksom på, at der ikke foreligger nogen afklaring. Blot er der taget stilling til at min Mand ikke kan få revalidering, da han selv kun ser sig i stand til at arbejde 4-5 timer dagligt.

Vi har foreslået en forlængelse efter Sdp §27 stk 1, nr 4.
men får i partshøringen følgende svar

”Den sygemeldte ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår og dermed ikke kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, men det endnu ikke er endeligt afklaret, om den sygemeldte vil være berettiget til et fleksjob eller til førtidspension, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 26 uger,«
”xxxxxxx KOMMUNE HAR VURDERET, AT DET IKKE ER UDELUKKET, AT DU IKKE KAN OPNÅ ELLER FASTHOLDE BESKÆFTIGELSE PÅ NORMALE VILKÅR. BAGGRUNDEN FOR DETTE ER, AT DER I DE LÆGELIGE AKTER FRA EGEN LÆGE OG PSYKIATER FREMGÅR, AT DU IKKE LÆNGERE ER DEPRESSIV OG FORMENTLIG SNART VIL KUNNE VENDE TILBAGE TIL A-KASSEN.”

Alt dette er foregået ud for den relevante arbejdsprøvning, og i partshøringen slog vi på, at udtalelser fra psykiater og læge var forældede og forlangte nye og relevante udsagn i sagen! Lægen har skrevet at hun i april ikke havde set patienten længe, men skriver så igen det samme som psykiateren, ud fra psykiaterens vurdering. Min mand gik til ugentlig psykolog samtaler, og brugte derfor ikke lægen der…

Så er spørgsmålet, hvad skal jeg helt konkret slå på i klagen? Hvordan kan en psykiater vurdere, at patienten ikke længere er depressiv, og fortsat give maxium mængde af antidepressiv??

Hvordan kan man i den ene § Afslå noget på patientens egen udtalelse, men i andre § slå på andres mening?

Skal der ikke tages stilling til, om man skal i flexjob, eller søge pension???

Har brug for et par gode fif og lidt kamp gejst

Jeg er selv hjemme fra arbejde i dag, da adrenalinen pumper rundt! Får vist snart stress

[Andersine85]

Puh, jeg har vist lidt svært ved at give nogle gode råd, for det er en lidt træls situation i står i.
Som sådan er kommunen ikke galt på den, hvis din mand ellers er på vej i den rigtige retning ifølge lægerne, så er der ikke flere forlængelsesmuligheder, med mindre en læge skriver, at han ikke er klar nu, men er det om f.eks. 2 måneder.
Han vil ikke være berettiget til pension eller fleksjob, da papirerne jo siger raskmelding.

Hvor gammelt er det nyeste lægelige dokument kommunen har indhentet?

En psykiater kan godt vurderer, at en person ikke længere er indvalideret af sin depression, men stadig har behov for medicinen, for ikke at blive det, jeg ved ikke om det er det som psykiateren siger?
Man er jo ikke uarbejdsdygtig fordi man tager medicin, men kun ift. hvordan man har det.

Kommunen har sådan set ret i, at han har ødelagt sine arbejdsprøvninger, fordi han har drukket, men du har jo ret i, at det kommer af en årsag.
Kommunen er dog i sin gode ret til at forlange, at han skal følge en misbrugsbehandling, da det ellers er forhalelse af helbreddet, men det kan jeg så forstå, at kommunen heldigvis ikke for din mands skyld, har været ude i at sanktionere for.

Men som du nok kan høre, så har jeg også lidt svært ved at se, hvad der kan/skal se.

Hvad siger din mand til alt det her? Kan han arbejde fuld tid nu, om to måneder, et halvt år, aldrig?
Hvilke skånehensyn har han?
Hvorfor kan det være, at han ikke kunne øge i tid i praktikken, hvis han ikke havde omgang med andre mennesker?

[Multe]

Hold da kæft, sikker nogle idioter din mand har mødt… -det har helt sikkert ikke forbedret hans mulighed for at blive rask… :mad:

Kan desværre ikke skrive mere, men forhåbentlig kommer der noget kvalificerede hjælp

.

[frumulle]

Hej
Det nyeste, der er hentet fra lægen er pr 17.05.10, vor lægen skriver:
“Jeg har ikke set patienten længe, men kan ud fra psykiatrisk vurdering se, at det tilrådes at fortsætte med den antidepressive medicin I en lang periode fremover, og at han ikke længere vurderes som værende depressiv og formentligt snart kan vende tilbage til a-kassen.”

Det skal hertil tilføjes, at han ikke havde været hos lægen I ca 3 mdr, da han havde gået hos psykiateren, og til samtale terapi hos psykolog. I samråd med psykiateren, aftaltes at min mand ikke skulle gå så mange forskellige steder, og derfor valgte han at droppe lægesamtaler, da han mente de andre samtaler var bedre for ham.
Ligeledes er den lægelige vurdering jo lavet forud for den relevante arbejdsprøvning, samt blot en gengivelse af, hvad psykiateren havde skrevet.

Det er jo I dette tilfælde heller ikke psykiateren, der har vurderet at min mand skal tilbage til a-kassen, men blot et ønske, som min mand har givet udtryk for (Han har et ønske om at komme tilbage på arbejdsmarkedet, og det synes jeg (psykiateren) vi skal holde fast i… )
Dette er vel et almindeligt ønske! Og det burde man kunne udtrykke, uden at det får betydning for ens sag?
Tror faktisk, at selvom man har mistet arme og ben, så vil ens drøm være at være “normal” på “normale” vilkår som andre???

Min mand havde selv bedt om at komme I tilknytning til misbrugscenteret, med henblik på at finde årsagen til evt lyst til at drikke. Og har selv gået I antabus behandling, for at undgå tilbagefald, ved sidste arbejdsprøvning. (dvs ingen har bedt om det, kun ham selv!)

Min mand er I vildrede, og I sidste opfølgningsnotat af 28.07.10, vurderer sagsbehandleren at hans symptomer nu er så forværret, at han er tilbage depressions mæssigt, som ved sygemeldingens start.

Til denne samtale var det endelig lykkedes for min mand, at sætte sig ned og få ord på, hvordan han havde det. Bemærk, at han jo har haft det sådan længe, men nogen af de ting du læser om lidt, er jo ikke noget man går og siger….
Fra midt I arbejdsprøvning er mine symptomer forværret, og jeg føler dagligt:
-STRESS
-SELVMORDSTANKER
-STØD I HJERNEN (svimmel)
-ONDT I BRYSTET-
-TUNGT ÅNDEDRÆT
-ANGST ANFALD
-BANGE FOR MENNESKER (tror de vil mig ondt)
-KLAR TIL AT FORSVARE MIG FYSISK
-BLIVER NEMT GAL
-TRÆT (sover 2-3 timer efter 4 timers arbejde)
-DÅRLIG NATTESØVN (vågner mindst 3-4 gange)
-REALISTISKE DRØMME (ved ikke om de er ægte, når jeg vågner)
-UOVERSKUELIGHED
-MANGE TANKER OM, OM DET VAR BEDRE, HVIS JEG TOG MIN FAMILIE MED VED SELVMORD
-HADER FREMMEDE, OG HAR LYST TIL AT GØRE DEM ONDT (tror nogengange jeg er et rumvæsen med superkræfter)
-BANGE (ser ulykker overalt)
-FÅR ANGST, NÅR JEG ER SAMMEN MED FOLK, JEG IKKE KENDER

Til dette skriver sagsbehandler at hun udemærket forstår at min mand ikke kan arbejde, hvis han har det sådan. Se, her forstår vi ikke at sagsbehandleren IKKE indhenter nye oplysninger fra læge og psykiater.

Min mand har talt med lægen flere gange siden midten af juni, hvor han fik det værre.
Hun er ligeledes enig I, at min mand skal have foretaget nye og relevante vurderinger.
Min mand har det absolut ikke godt, men uden mig ville han ikke magte at sige nogen I mod.
(han beskrives med en dependent personligheds forstyrrelse, samt tilbage vendene depressioner af moderat til svær grad)

Han skal være et trygt sted, med forudsigelige opgaver, ingen stress relation.

Min mand kunne ikke øge timeantallet, da han straks følte sig stresset, og symptomerne var nogle af disse dage så voldsomme at han sov dagen væk!

Min mand tror ikke længere/ved nu, at 37 timer ikke vil være muligt! det er simpelthen ødelæggene for ham. Han var glad for jobprøvningen, og selvom de 4 timer til dagligt gjorde at han skulle sove en del, når han havde fri, havde han lyst til at fortsætte… men han er også selv i tvivl, om han ville kunne det…
han har da nævnt FTP, men jeg synes vi skal forsøge med et evt flexjob først… dette er kommunen jo heller ikke uenige i, de mener blot det skal foregå fra kontanthjælp.
Hvordan kan man egentligt blive frataget sdp, når der ikke ligger nogen afgørelse på, hvad man skal fremover? det kan da blive svært at tvinge en syg mand til at skrive, at han er rask???

Problemet er selvfølgelig også, at min mand kun er 35 år, og at vi hjemme har 4 børn i alderen 4-8 år. Og at han har svært ved at have overskud til familien, selv ved et job på 4 timer…
-sagsbehandleren har selvfølgelig gjort min mand opmærksom på, at tilværelsen er ret ligeglad med, om han kan klare sin familie, bare han kan varetage et job… (så håber vi bare at han ikke kommer så langt ud, at han gør alvor af sine tanker…)

Undskyld, hvis jeg har glemt noget

[popiae]

Jeg ved ikke så meget om psykisk sygdom, relateret til systemet, men..
Tror at det kunne være en god ide at henvende jer til SIND, for gode råd og vejledning.

Mine alarmklokker ringer vedr din mand, han er virkelig syg, og har, efter min mening brug for hjælp, omgående.

Desværre virker det til, at lægerne omkring din mand, har været yderest inkompetænte.
For hele fam. Få noget kvalifiseret hjælp til din mand , NU.

Din mands situation bliver kun værre i dette system, uden hjælp, især nu, hvor økonomien, også skrider.
Han vil få det endnu værre, pga skyldføelse. Og han er jo mand(skaffedyr). Den rolle er nu frataget, og dermed føler han sig umyndiggjordt.
(jeg kan håbe at jeg tager fejl).

Men prøv noge foreninger, og få noget hjælp.

held og lykke, skriv gerne igen.

VH Popiae

[frumulle]

tak, vi har taget kontakt til et lokalt værested, og der har han haft et par snakke. desuden er han begyndt til psykolog samtaler igen, og det hjælper jo også meget, at han har fortalt mig om hans tanker, så ved han, at han ikke er helt alene

-Men ja, selvfølgelig er han syg, der er bare ikke meget hjælp at hente, når han har været 1½ år, om han komme ud med hans tanker! Og hvem forstår ham ikke, jeg ville sørme også holde kortene tæt til kroppen, hvis min hjerne tænkte den slags:eek:

[popiae]

Ja, bestemt da. Godt med værested og andet, og bestemt godt at han har åbnet for sine tanker.
Dog husk, at det også er et råb om hjælp.

Prøv stadig SIND eller lign.

Også for at få hjælp til sagsbehandlingen og berettiget ydelse mv.

VH Popiae

[frumulle]

ok, tak for informationen, vi prøver at kontakte dem i morgen.

[carbonarm]

Din mands sag ligner min til forveksling, den er bare værre! og jeg er netop blevet liciteret til fleksjob.

Jeg har angst, stress, tilbagevendende depressive perioder og en nakkeskade på 14% fra méntabellen.

I mangler dokumentation for, at din mands situation er stationær og at arbejdsevnen ikke har udsigt til at blive bedre, hverken i form af medicinering eller anden behandling. Den seneste arb.prøvning siger sig selv, men det skal understøttes af en psykiaters erklæring!

Jeg har bedt min kone lade være med at købe øl og rødvin, for ellers drikker jeg det sku. Det har hjulpet det er kommet væk nu for mig, og det forværrer hele billedet af det din mand fejler!!! Han skal jo selv have fokus på dette også! Væk med det! Fortsæt på Cymbalte 120 mg som jeg også får, det er ikke perfekt, men det virker udmærket på mig i hvert fald.

Jeg kunne klare 20 t/uge i arb.prøvning inkl. pauser og der er din mand jo slet ikke i nærheden! At gå hjemme alene er noget ****, jeg ved det! Der findes grupper indenfor foreningen sind.dk prøv det.

Det lyder som om at en SAMTALE med sagbehandleren, evt. med partsrepasentant. Jeg har selv haft helt fantastisk støtte fra Erik Schrøder fra www.klarkurs.dk. Han har både hjulpet med at udfærdige klager og kommentarer til resourceprofilen. Og ikke mindst har han masser erfaring, ikke mindst fra min lignende sag.

[Andersine85]

Hmm, ja jeg kan godt se at det har været en hård omgang for jer.
Og har nu en bedre ide om sagen - og kan derfor, desværre for jer, godt lidt se, hvor kommunen vil hen.

Han passer nemlig ikke rigtigt ind, i nogen af de forlængelsesmuligheder der er tilbage, og så er der desværre ikke andre muligheder end stop af sygedagpenge, og fortsat udredning fra kontanthjælp.

Dog forstår jeg heller ikke, at der ikke er blevet indhentet nye oplysninger fra læge/psykolog, da situationen jo har ændret sig - det ville jeg nok påpege overfor sagsbehandler igen.
Jeg er dog bange for, at det ikke nu og her ville hjælpe din mand, da det kræver, at papirerne siger, færdigmedicineret, færdigudredt, ikke mere at gøre, funktionsevne varigt påvirket, under halvdelen. Hvis de ikke siger lige præcis det, så er der stadig ikke mulighed for at han ville kunne blive på sygedagpenge (tænker at den eneste mulighed i denne sammenhæng kunne være § 27.1.4 - som handler om at det hedder enten fleksjob eller pension - men det kræver at kommunen VED at det som MINIMUM hedder fleksjob inden, og det gør de ikke lige nu).

Men tilgengæld, hvis det kan trøste noget, så lyder det trods alt ikke som om han er så langt fra, at kunne få lægevidenskaben til at sige det nødvendige, så I kan komme videre i systemet. Så sørg for at være obs undervejs, sådan at der sker noget, når I er videre.

Spørg f.eks. læge/psykolog, hvornår de vil kunne sige det, jeg remser op foroven, og så snart de siger go, så bed sagsbehandler om at indhente papirerne hurtigst muligt.

Beklager at jeg ikke kan komme med mere.

[frumulle]

@carbonarm, han er selv meget bevidst om sin situation nu, det har selvfølgelig taget lang tid at nå der til. Han rører ikke alkohol, fordi han selv ved, hvor dårligt han får det efterfølgende!

@Andersine85
Min mand har netop genoptaget samtaleterapi med sin psykolog, med henvisning fra lægen, pga depression.

Ligeledes har han været til en del samtaler med egen læge, og har netop selv søgt pension efter §18, da lægen mente han skulle dette.
Det skal hertil siges at vores praktiserende læge er ny på området, og hun har beklaget mange gange at hun ikke har været så obs på min mands situation, og nok ikke har taget den så alvorligt som den måske skulle… Hun sad med tårer i øjenkrogene, da hun læste hans symptomer, og her forstod at de jo egentligt har været der hele tiden, men at han jo har følt sig maltplaceret, og ikke turde fortælle, hvordan han egentligt havde det.

Hun mente at min mand muligvis kunne få en hurtigere udredning, ved at søge §18, da kommunen så skal hente nye oplysninger. Lægen mener nu at det kan være direkte skadeligt at trække min mand gennem en ny arbejdsprøvning, og mener derfor at en FTP er den eneste løsning.
Hun mener også at han skal til ny psykiater, da hun tror han har post traumatisk stress.
(dette kommer sig af at min mand er født til tiden, dog kun på 1600g, og lå lang tid i kuvøse. Det var dengang hvor man nærmest ikke måtte røre sådan et barn. Og han selv for 6 år siden blev far til et præmatur barn, og lægen mener at kroppen kan huske at man selv har været tæt på at dø, og derfor bliver denne angst gendannet, når man igen bliver udsat for det. Alle symptomerne startede nemlig kort herefter, og blev yderligt forværret da vi for snart 4 år siden fik tvillinger) Ja, man kan lære meget om sig selv, ved at være syg jo

Psykologen er ganske enig.

Klagen er netop sendt d.d, og jeg har vedlagt bilag, der beskriver min mands dependente personligheds forstyrrelse. (netpsykiater)

Ligeledes har min mand taget kontakt til SIND, og vi håber at der er en der, der kan hjælpe lidt

Desværre har min mands sagsbehandler været langtidssygemeldt siden vi indsendte partshøringen, og hun er stadig sygemeldt på ubestemt tid. Min mand har dog snakket med en venlig herre istedet, som virker meget forstående. Han tog venligst imod ansøgningen om FTP, og opfordrede os til at klage! (mon der er sket noget, vi ikke kender til??)

[Lizzy]

Ih..hvor jeg dog ønsker for jer, at der er en løsning forude. Sikke en historie, men dejligt at i har fået en læge, der forstår hvad din mand og du er udsat for.

Det har altid undret mig, at sagsbehandlere kan raskmelde et andet menneske.

Men sådan er der jo så meget…

Take care..:kram:

[popiae]

Godt at høre, at der bliver taget fat, og din mand taget alvorligt.

held og lykke fremover, håber I sammen får styr på livet igen

VH Popiae