Lægen kan godt vurderer hjælpemidler ud fra deres kendskab, men det er ikke altid, at de kender til de forskellige muligheder. Der er det tit, at vi får en ergoterapuet, f.eks., til at komme og lave nogle vurderinger, og mange læger kender f.eks. heller ikke til muligheden for en § 56-aftale, eller en personlig assistance.
Så synes nu egentlig mit eksempel er ret rimeligt.
Men nu snakkede jeg så også om noget forholdsvis “ukompliceret” som et knæ.
En bindevævssygdom, og ja, stort set alt andet der er indvendigt, er jo noget andet…
Men jeg kan f.eks. i en anmodning til en læge vedr. f.eks. angst, spørge ind ift. de hjælpemidler der kan findes der, f.eks. bostøtte og mentor, da mange læger ikke kender til disse foranstaltninger.
Så hvis man ikke spørger om det, kan det også være svært for lægen at vide, og der findes jo et utal af forskellige praktiske hjælpemidler.
Havde en borger engang med en dårlig ryg, lægen sagde pension, men det gad manden i hvert fald ikke! Så vi fandt ud af fire-fem hjælpemidler, som faktisk gjorde, at han kunne klare sit arbejde, inkl. dog hvil derhjemme mm. men nu kunne han i hvert fald klare sig i en periode. Om han så ikke senere skal have et fleksjob, kan jo så godt være, for han var dårlig, men fordi lægen ikke kendte de forskellige muligheder for hjælpemidler, så var hans vurdering af indsatsen heller ikke helt dækkende.
Det er derfor, at der er en forskel på funktionsevne og arbejdsevne.