Hvad må lægen skrive?

Jeg skal til lægen i næste uge for at få lavet en ny helbredsattest i min pensionssag. Der har været en del diskussion herinde om, hvad en læge må og ikke må skrive om fx arbejdsevnen, så jeg er godt forvirret nu. Hvad må lægen skrive? Og hvad må lægen IKKE skrive? Må lægen skrive noget om arbejdsprøvning, fx fraråde det? Er der nogen bestemte vendinger, der SKAL bruges for at kommunen forstår budskabet? Hvilke erfaringer har I gjort jer med det, læger skriver?

Alle kommentarer er meget velkommene:kram:

En læge må ikke skrive nogen anbefalinger/afgørelser ift. kommunale afgørelser, herunder fleksjob og pension.
Lægen må dog godt skrive en anbefaling af skånehensyn under en arbejdsprøvning og evt. helt fraråde en arbejdsprøvning, men det virker dog kun, hvis lægen lige husker a skrive hvorfor.

Det lægen skal skrive om, er behandlingsmuligheder - er der flere, hvad er varigheden/forventet resultatet, eller er alle behandlingsmuligheder udtømte.

Og så må lægen meget gerne skrive om funktionsevnen (ikke arbejdsevnen, for det er ikke nødvendigvis det samme).
Når funktionsevnen skal beskrives hedder det gerne, jo mere jo bedre! Hvad kan/kan ikke vedkommende, f.eks. stå, gå, sidde, antal timer, smertegrad osv. Er funktionsevnen varigt nedsat og i så fald ca. hvad? Halvt, kvart helt og hvorfor?

Hvis de ting er med, så har kommunen det de skal bruge, og lægen har ikke trådt ind på kommunens område.

Jeg og det gør læger aldrig

ved det selv med alle disse læge udtagelser jeg har og kommunen har ikke brugt en af dem de vurder selv i forhold til §§ og penge fra staten

tja, blj, det er desværre også min mands erfaring, skønt der lå indtil flere erklæringer fra -næsten-samtlige af landets førende eksperter/specialister på området.

-men når det så er sagt, så er det rigtig godt om du formår at få vendinger ind i sagen som ikke efterlader nogen tvivl om, hvordan din situation er.

Suk, nu er det jo sådan, at man kan ikke dikterer lægerne til at skrive hvad man ønsker(og Gudskelov for det!) -men er det en ordentlig, faglig dygtig læge er jeg sikker på at h*n ikke ønsker at få spoleret sit ry :wink:

Ja det er fint med ordentlige faglige dygtige læger fysiske som psykiske, men ofte skulle man tro, at det var bedre med et afkrydsningsskema til sagsbehandleren og lægekonsulenten fra ens læger af.

Der bliver brugt alt for meget tid og alt for mange ressourcer på at spørge alverdens læger omkring ens situation og så igen andre eksperter til at tyde og vurdere disse. Det er også fint nok, men når det så kommer til afslutningen af “Spørge-Jørgen” runden så kunne man godt tænke sig en mere direkte og konstruktiv kommunikation.

Der bliver brugt for megen tid og penge til at få lægerne til at sige de “rigtige ord” og i ftp. sagerne er det: ingen behandlingsmuligheder, lidelsen er varig. Skriver de ikke dette direkte, så er man videre mod nye eksperter som jeg ser det, desværre.

Det er udmarvende både for ansøger, sagsbehandleren og systemet.

Kh. EE

Tusind tak for svar til jer alle! :kram:

@ Andersine85: Hvis funktions- og arbejdsevne ikke nødvendigvis er det samme, hvad er så forskellen…? Og hvordan kunne man beskrive en nedsat funktionsevne ved psykisk sygdom?

@ blj, buster og Enteneller: Ja, I har ret, der bliver indhentet meget og også for meget. I min sag hele 3 helbredserklæringer siden juni:mad:

[QUOTE=Enteneller;119610]

… Der bliver brugt alt for meget tid og alt for mange ressourcer på at spørge alverdens læger omkring ens situation og så igen andre eksperter til at tyde og vurdere disse…

… Skriver de ikke dette direkte, så er man videre mod nye eksperter som jeg ser det, desværre…

Det er udmarvende både for ansøger, sagsbehandleren og systemet.

Kh. EE
[/quote]

hvor har du ret i det du skriver. men det er også omvendt… hvis lægen skriver en meget præsis udtagelse om en. da lægen har haft kendskab til en de sidste 20 år. og har et helt klar billed af en..

så sætter kommunen bål og brand ind for at få ens tilstand dysset ned på et minimum med andre behandler..

det er hvad jeg oplever. og jeg tror ikke kommunen vil erkende behovet og derfor holder de hjulene i gang.med undersøgelser ind til de får noget der taler for den retning de vil have sagen skal gå.

[QUOTE=maja-bell;119641]

det er hvad jeg oplever. og jeg tror ikke kommunen vil erkende behovet og derfor holder de hjulene i gang.med undersøgelser ind til de får noget der taler for den retning de vil have sagen skal gå.
[/quote]

Og så er dit, og din læges, modtræk, at få dig til andre specialister, som ikke er i lommen på kommunen.:wink:

Det er ikke sikkert at det hjælper så meget, men jeg vil dog mene, at du vil stå stærkere i en evt. klagesag, hvis det kan sandsynliggøres at “kommunens” læger underdriver dine helbredsmæssige problemer.

[QUOTE=Risa;119635]Tusind tak for svar til jer alle! :kram:

@ Andersine85: Hvis funktions- og arbejdsevne ikke nødvendigvis er det samme, hvad er så forskellen…? Og hvordan kunne man beskrive en nedsat funktionsevne ved psykisk sygdom?
[/quote]

Det kan også godt være det samme, men er det ikke nødvendigvis.

En funktionsevne, er lægens vurdering af dit helbred, og det du rent fysiologisk kan med det - f.eks. ved en objektiv vurdering af dårlige skuldre: Hvor højt kan de løftes, hvor meget kan de drejes, kommer der smerter ved det og det osv. Og det omsættes så til: Hvilke skånebehov der er ift. funktioner = en funktionsevne.

En arbejdsevne skal se på både din funktionsevne/det rent lægelige, men også hva man kan ift. hvis der kommer hjælpemidler, skånebehov osv.

F.eks. har man dårlige knæ, så kan ens funktionsevne ift. knæene godt være nedsat til under halvdelen, men hvis man får et job, hvor man har varierende arbejdsstillinger, en god stol osv. så kan man måske godt klare et fuldtidsjob… Forklarer det det?

Ift. det psykiske, så er det altid lidt tricky, for både læger og sagsbehandler, fordi det jo ikke er så håndgribeligt som et dårligt knæ, som man kan måle og veje på.

Men det lægen f.eks. kan beskrive er i hvilket omfang du kan være i selskab med andre mennesker, dine reaktioner hvis du bliver presset, dine skånebehov osv. Som sagt en smule mere diffust, men det kan godt gøres!

Det er jo netop lægen der vurdere hvorvidt evt hjælpemidler kan afhjælpe situationen:

Jeg synes ikke det var en ordentlig beskrivelse eks på dette.
Vil faktisk gerne forstå denne forskel.

Feks ved bindevævslidelse, betændelsgigt; Feber, lav udholdenhed, smerter, lang restitueringstid;
Ergo gennemskuer speciallægen jo netop om der er muligheder for at afhjælpe denne situation;
Og hvis han ikke mener at der er noget/nogen der kan gøre nogen for at forbedre tilstanden, nytter det jo ikke noget ,at sagsbehandleren snakker om skånebehov udfra en viden hun selvsagt ikke har.

Lægekonsulenten har heller ikke denne viden idet det oftest kun er speciallægen, men alligevel, klogere flere sig på det, med borgeren som taberen.

VH Popiae

Lægen kan godt vurderer hjælpemidler ud fra deres kendskab, men det er ikke altid, at de kender til de forskellige muligheder. Der er det tit, at vi får en ergoterapuet, f.eks., til at komme og lave nogle vurderinger, og mange læger kender f.eks. heller ikke til muligheden for en § 56-aftale, eller en personlig assistance.

Så synes nu egentlig mit eksempel er ret rimeligt.

Men nu snakkede jeg så også om noget forholdsvis “ukompliceret” som et knæ.

En bindevævssygdom, og ja, stort set alt andet der er indvendigt, er jo noget andet…

Men jeg kan f.eks. i en anmodning til en læge vedr. f.eks. angst, spørge ind ift. de hjælpemidler der kan findes der, f.eks. bostøtte og mentor, da mange læger ikke kender til disse foranstaltninger.
Så hvis man ikke spørger om det, kan det også være svært for lægen at vide, og der findes jo et utal af forskellige praktiske hjælpemidler.

Havde en borger engang med en dårlig ryg, lægen sagde pension, men det gad manden i hvert fald ikke! Så vi fandt ud af fire-fem hjælpemidler, som faktisk gjorde, at han kunne klare sit arbejde, inkl. dog hvil derhjemme mm. men nu kunne han i hvert fald klare sig i en periode. Om han så ikke senere skal have et fleksjob, kan jo så godt være, for han var dårlig, men fordi lægen ikke kendte de forskellige muligheder for hjælpemidler, så var hans vurdering af indsatsen heller ikke helt dækkende.

Det er derfor, at der er en forskel på funktionsevne og arbejdsevne.

Hvad er en & 56-aftale?

Og personlig assistance?

§56-aftale er en aftale som indgåes mellem arbejdsplads, den ansatte og kommunen om, at hvis man har en kronisk eller langvarig lidelse, der giver mere end ti dages sygdom om året, så kan arbejdsgiver få refusion fra dag 1 (normalt betaler de, de første 21 dages sygdom), og på den måde er arbejdsgiver måske mere large ift. at beholde medarbejderen.

Personlig assistance er en person, som bliver ansat til at udføre nogle af de opgaver, den ansatte ikke kan klare. Man kan få hjælp i op til 20 timer om ugen på en 37 timers stilling.
Eksempel: Kontoransat med dårlig ryg. 30 timer om ugen er hendes arbejdsopgaver alm. kontoropgaver - computer, telefon, reception mv. Det kan hun godt klare. Men 7 timer om ugen har hun forskellige forfaldne opgaver f.eks. støvsugning, arkivering osv. Det kan hun så ikke holde til. Derfor ansætter man enten en studerende, eller en i forvejen kollega, til at hjælpe med de ting. Så f.eks. støvsuger kollegaen, mens hun tørre støv af, kollegaen løfter de tunge kasser ned på depotet, mens hun lægger papirerne på plads osv.
Og på den måde kan man så blive i sit job.
Det kan bruges indenfor alle jobs, også som selvstændig, man skal bare være tilstede på samme tidspunkt som den personlige assistance, og man skal selv kunne udføre hovedopgaven af sit job.

Tusind tak for svar, Andersine!

Rettelse andersine: Har uendelig svært ved at se at en personlig asistent kan bruges indenfor ALLE fag!

Øhh…gad da godt se det menneske som liiiige ville “træde ind” i støbningen, binde jernet når han ikke kan bukke sig, holde vibratoren til betonen osv?

(jord/beton arbejde)

-meeen vil påstå at i langt de fleste tilfælde handler det om kontorjobs og det er jo ikke alle der er i sådanne.

Ti hi, har da også lige svært ved at se hvordan en asistent skulle kunne træde til i mit job:
“Nå fru Hansen, så overlader jeg resten af arbejdet med at indføre kateteret til min asistent!”
-hvis det var mig som borger, ja, så ville jeg da nok betakke mig for dette, især hvis det var en ufaglært :eek:

Suk, hvor er denne lovgivning(også) så uendelig verdensfjern i forhold til de barske realiteter(men vil da klart OPFORDRE syge borgere til at benytte sig af ordningen)

Jo, der er ingen fag der er undtaget, men om det så kan bruges i praksis i alle fag er noget andet.

Men jeg har oplevet det brugt indenfor lærefaget, vvs faget og lagerarbejderfaget, så det kan faktisk bruges bredt.

Og i visse tilfælde kan man godt få mere tilskud end til en ufaglært, hvis det er fagligt påkrævet, f.eks. i tilfældet med læreren.

HAHA jeg kan lige se mig som er butikansat.. have en personlig hjælper til at sidde i kassen for mig og taste varer ind.. for jeg selv bliver bims i kasketten indenfor ca 15 min.. så skal jeg stå bagved en hjælper og se på… og ikke mindst hører på alle de utålmodige kunder som ikke kan forstå hvorfor vi er to… og hvorfor vi ikke åbner en kasse til.. når nu de er 3 kunder med ialt 7 varer..
nå, men det var kun et fantasibillede.. for jeg er jo ikke i arbejde.

Jamen det er faktisk også set før.

Ikke lige i supermarkeder, men i mindre forretninger, især med folk der er selvstændige.
Til lige præcis at overtage når det bliver for meget f.eks.
Så det kan sagtens lade sig gøre… Eller ikke sagtens, alt kommer an på omstændigheder og vilje, men jo det kan lade sig gøre.