Jeg vil være glad, mine børn savner mig..

Sagsformidler hjørnet Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003
1

Det er godt nok hårdt det her.

Jeg tænker om A38. ymerparagraffen kan bruges på mig. Jeg er på kontanthjælp men “kontraindiceret” kommer til at stå i min satusrapport.

Jeg fik en fødselsdepression for 24 år siden. Den blev i mine øjne aldrig behandlet, fordi medicin var forbudt på Stolpegården og gruppeterapi var vejen, jeg blev efter 20 uger sygere og sygere og endte på Bispebjergs lukkede afdeling.

Nu har jeg min depression nr. fem og har det meget dårligt - ligger i min seng og græder og græder.
Jeg er aldrig blevet helt rask. Jeg har fået: Risperdal, Orap, fluanzol. Så kom de nye antidepresiva, der har jeg prøvet Fontex, Zoloft, Effexor i maaange år, de blev for en måned siden erstatteet af cymbalca og Lithium. Jeg har nu ligget totalt forstenet og tom i følelser og hoved min seng i 2 1/2 måned.

Cymbalta blev skiftet ud, og nu har jeg i tre dage fået Noritren, dem jeg fik her på tredjedagen kastede jeg op igen. Jeg græder og græder og græder. Jeg har en livslede uden lige, jeg er træt af at kæmpe. I går skar jeg i mig selv.
Er der nogen, der har efraring med Noritren? Jeg tænker også meget på elektrochock, jeg er ikke det mindste bange for det - tænker kun på at få hovedet oven vande, så jeg kan se mine børn. Er det nogen, der har erfaring med ECT (elektrochock).

Jeg har været i flere individuelle forløb af svingene kvalitet. Jeg har fået vendt incest og alkoholisme og alle de svigt, det medfører.
MEN selvom traumer er vendt og drejet og skreget er de der endnu. Og de forsvarsmekanismer man laver for sig selv i løbet af barndom/ ungdom for ikke at mærke smerten og angsten igen, gør at kærlighedsliv er håbløst, for han kunne jo forlade mig. Men inden jeg får mærket tanken til ende, ER jeg gået.
Konitiv terapi er godt for mig, jeg går hos en psykiater på fjerde år, der hedder Jens Krabbe og han er en gammel og meget vis man, jeg samarbejder så godt med.

Jeg græder hele tiden i går skar jeg i mig selv og jeg er bange for mig selv.
Jeg tror, at vis man har detelektrochock, jeg er ikke det mindste bange for det - tænker kun på at få hovedet oven vande, så jeg kan se mine børn. Er det nogen, der har erfaring med ECT (elektrochock)

Hanna

2

:kram::kram::kram:

til DIG, for dem trænger du vist i høj grad til!


har ikke lige tid til at læse alt omkring dig lige nu,
men vender tilbage senere!

Har du snakket med din psykiater vedr. elektrochock??
måske han har professionelle erfaringer ang. det?
eller ved hvem der har!

Har du nogen, du kan kontakte? familie, læge ja hvem som helst,
du må IKKE være alene med tankerne, og lysten til at skære i dig selv!!!
Har du fortalt det til nogen, at du stadig har det sådan??
Der skal bankes i bordet, det er IKKE OK, at du skal gå rundt og ha’ det SÅ
dårligt! Hvis ikke du er HELT ÅBEN omkring det (tankerne, humøret m.m.),
til dem, du kontakter (har kontakt til) skal du være det NU!!!

Ang. ETC elektrochock:
Kender jeg til det på den måde, at min mands mormor, var så langt ude i en depression,
så hun til sidst fik electrochock, først tænkte vi da godt nok lige,
det var en uhyggelig måde, at behandle mennesker på…
…men, men må indrømme, at i hendes tilfælde hjalp det så meget,
at det var det hele værd!
Hun fik humøret og livslysten tilbage på så kort tid, at vi stod måbende tilbage,
men det var jo bare dejligt!

om du kan have gavn af det, kan jeg ikke udtale mig om,
men i hvert fald, skal du ha’ fat i nogen, der kan hjælpe dig… NU!!

Skriv endelig her inde, alt hvad du orker, der skal nok komme flere svar!

Kram

Kiskada

3

Hanna

Jeg føler bare så meget med dig :kram:

Vil anbefale dig et natur præparat der hedder:
“perikon” som er fra solaray mener jeg…

der kan man tage det der skal til - jeg nøjes f.eks med 1 i døgnet og er bare blevet så glad :wink: Nogen andre jeg kender tager 3 og får det så dejligt, selvom de rent faktisk har dybe depressioner.
De har alle prøvet (ikke jeg) “lykkepiller” men er så glade for dem her, fordi man ikke bliver afhængig af dem og man kan føle livet og især glæden.

De ligger vist på ca.100 kr for 100 stk…det kan da ikke skade…

Ønsker dig mere glæde i livet:kram::kram:

4

[QUOTE=PiaCP;127727]Hanna
Vil anbefale dig et natur præparat der hedder:
“perikon” som er fra solaray mener jeg…
[/quote]

Jeg vil IKKE anbefale dig at kaste dig ud i forsøg med Perikon-præparater. De er beregnet på nedtrykthed og lettere depressive tilstand.
Selvfølgelig findes der personer der har glæde af disse præparater, men det er langt fra sikkert at det gælder dig så syg som du er.
Hvis du ønsker at forsøge dig med naturpræparater skal det ske i samråd med din psykiater, da de kan påvirke den medicin du tager.

Du må for alt i verden ikke finde på at holde op med din medicin uden tæt kontakt med psykiater.
Du kan få det EKSTREMT dårligt.

Lige nu skal du forsøge at lade være med at tænke på ymerparagraffen og alt andet i forbindelse med Jobcentret.

Mit allerbedste råd til dig er, at du ringe efter en taxa, tager nogle sko på og en frakke ud over hvad du så end har på af tøj nu, og så kører til psykiatrisk skadestue.

Jeg tror, at du er oplagt kandidat til ETC. Nu har det efterhånden vist sig, at du ikke har den ønskede effekt af medicinsk behandling, og det er et tungtvejende argument i den henseende.
En anden mulighed er, at du skifter medicin igen-igen. Men det skal set med mine øjne også foregå under en indlæggelse, da det jo er en hård omgang.

Min psykiater arbejder ud fra formodningen om at jeg er bipolar type 2 som du. Jeg er snart trappet helt ud af Efexor (fy for en omgang - seponeringssymptomer sucks!), fordi det menes, at visse antidepressive midler har en uhensigtsmæssig indflydelse på stemningssvingningerne ved bipolare lidelser.
Jeg er nu på 300 mg. Seroquel (antipsykotisk/stemningsstabiliserende) og 275 mg. Lamtotrigin (stemningsstabiliserende antiepileptika) som jeg stadig trapper op i.

Jeg kan godt huske, at en sagsbehandler foreslog indlæggelse for en måneds tid siden, og at du afviste det blankt. Men Hanna; du har fået det dårligere!

Du bør IKKE være hjemme som du har det nu. At du er i medicinændring kan sagtens have indflydelse på at du har fået det dårligere - det er jo desværre en bivirkning der kan opstå i starten.
Derfor vil det være hensigtsmæssigt, at du er indlagt indtil medicinen er stabiliseret - hvis de altså finder det mere hensigtsmæssigt end at iværksætte ETC-behandling.

Jeg har selv været cutter (skåret i mig selv). Og det i HØJ grad. Det er STÆRKT vanedannende, og det er endnu et argument for, at du bør indlægges mens du har det så dårligt her.

Jeg har selv flere indlæggelser på psykiatrisk afdeling bag mig, og jeg kender godt overvejelserne omkring indlæggelse. Det er jo ikke ligefrem det man ønsker sig - men jeg ved også, at der er situationer hvor det er det rigtige.
Og jeg vil mene, at dette er en af dem.

Der er tilknyttet socialrådgiver til psykiatrisk afdeling, og denne vil kunne tage hånd om kontakten til Jobcentret. Så vil du ikke skulle bekymre dig om det.

Hvad siger du til min smøre her?

5

Åhe nej, det bare SÅ! øv at have det så skidt.

ØV ØV ØV

:kram: :kram: :kram:

Har du ikke en god veninde ell der kan holde dig lidt ved selskab? Det er GULD værd at have sådan en, og de rigtig gode af slagsen er altså ligeglade med at du ikke har været i bad den sidste måned, at opvasken står og flyder fra den sidste uge, og at du bare ligger i sengen og tuder.

Sådan en har jeg selv, hvad jeg gjorde før jeg lærte hende at kende gad jeg nok vide, jeg vil helst ikke leve uden.

Lige lidt flere :kram: :kram: :kram: dem har du hårdt brug for :kram:

6

:kram: -kan desværre kun tilbyde dig mine inderligste ønsker og håb om at du finder lykken igen.

Håber du kan bruge nogle af de kloge ord, der er sagt af de øvrige ærede medlemmer herinde og ja, du har brug for hjælp -NU!

Dernæst en stille bøn fra mig til dig:
DROP DET DER MED AT SKADE DIG SELV -pleeeease :kram:

Husk, du er et helt unikt menneske :kram:

Ville ønske jeg kunne sidde hos dig lige nu og kramme dig og fortælle dig hvor meget værd du er for alle :kram:

Giver dig lige linket: http://www.livslinien.dk/ -bare fordi :kram:

7

På med sko og en jakke og evt ta en hånd og lad denne følge dig tl paykiatrisk afdeling…
Nu ved jeg ikke om du har haft nogle gode oplevelser med afdelingen ..vi er jo alle forskellige …men jeg tænker altid det er et sted jeg kan komme over så jeg kan få det bedre …lad vær med at trække smerten ud.

ja jeg er på noritrin og har god gavn af det har selv en svær kronisk depression.Har ikke oplevet så mange bivirkninger som feks effexor.
får 350 mg.

jeg har set mennesker der nærmest har danset ud af psykiatrisk afdeling efter 21 electrochock…

men har også oplevet mennesker der har fået 75 og ikke har haft nogle gavn.

nu er det hvad jeg har set ..vi er alle forskellige og VIGTIGT : snak først med en psykiater!!!

men hvor jeg føler med dig ..i disse dage har jeg det rigtig skidt og det gør ondt at læse hvordan du har det ..jeg håber VIRKELIG du skaffer noget hjælp ..brug ordene : til psykiatrisk afdeling, og få hjælp til at komme derover.

Det er så svært for man kan ikke se solen for alle skyerne ..og når man har det skidt som dig kan man ikke forestille sig i sit hovede at man kan få det godt igen ..men det KAN du..!!

du skal have noget hjælp og en masse kram :kram::kram::kram::kram::kram:

håber det bedste for dig :kram:

Du er ikke alene.

8

Som flere andre vil jeg stærkt råde dig til at opsøge psykiatrisk skade stue. Det er bestemt ikke nu, du skal være alene og forsøge at kæmpe dig alene igennem det her.

Jeg er på Noritren og har haft en lidt skiftende effekt af det… Men det har jeg på samme tid også haft af stort set alle andre præperater. Uheldigvis tager det jo tid, før det virker optimalt. Måske skal du være indlagt i denne periode, så du ikke får gjort yderligere skade på dig selv.

Jeg har ingen egne erfaringer med ETC, men jeg har set både gode og knap så gode resultater som professionel på psykiatrisk afdeling. Men det kan jo nok kun komme på tale efter en vis mængde observation. Så endnu engang er der noget, der bestemt taler for en indlæggelse.

Jeg ved, det er utrolig svært at erkende, man har behovet for at blive indlagt - har selv kæmpet indædt imod indlæggelser tidligere. Og ville helt ærligt nok gøre det igen, hvis jeg stod overfor det. Men i din situation synes det bare for risikabelt at tage chancen og blive hjemme.

Håber du har nogen, der kan overtage styringen og få hjulpet dig i den rigtige retning… Og hurtigst muligt!

9

Hanna Vil bare høre hvordan det går dig, og så lige sende lidt flere :kram: :kram: :kram:

10

Hanna har det som LUM vil også gerne lige høre fra dig hvordan du har det :slight_smile:

Håber det går bedre og at du har fået hjælp:kram::kram::kram:

11

Må tilstå at jeg tænkte som jer andre, men da jeg så nærlæste Hannas indlæg kunne jeg jo se at du rent faktisk er i behandling og derfor anbefalede jeg Perikon da de er ufarlige - og det ved jeg da jeg har arbejdet, som behandler, med dem og fakta kender en del til det jeg snakker om. :wink:

Da din behandler ikke har indlagt dig, Hanna - må jeg jo gå ud fra at du rent faktisk er langt stærkere end du måske selv regner med :slight_smile:
Også derfor anbefalede jeg perikon, fordi de ville kunne hjælpe dig videre i livet men uden at du sidder fast i en osteklokke, du vil rent faktisk kunne føle glæde og dvs helt ind i din sjæl.

Hanna jeg håber virkelig du har fået det bedre, for ingen - jeg mener ingen skal være så ked og modløs som du er :kram::kram:
sender dig en masse varme tanker og en masse :kram:

12

PiaCP må indrømme at jeg i det hele taget syntes at K10 er et dårligt forum at sidde og anbefale medicin i af både den ene og den anden art, det kender vi alt for lidt om hinanden til , syntes også at det er for meget når jeg ser at nogen begynder at sidde og skrive hvad de mener at andre kan fejle kan godt se fidusen i det hvis man sidder med noget viden om symptomer osv , men igen mener jeg at vi har alt for lidt viden om hinanden til at kunne anbefale eller foreslå noget uanset hvor godt man kender til det …

Bare min holdning ville aldrig selv tage noget anbefalet på en side som denne lige som jeg nok ville lade mine læger om at udrede mig for div sygdomme :slight_smile:

13

Vær opmærksom på, at Perikon har samme aktive indholdsstof som mange antidepressiver - de må derfor IKKE tages samtidig.

Læs altid indlægssedlen grundigt, før der eksperimenteres med naturmedicin, for de kan påvirke hinanden på meget uhensigtsmæssige måder.

Og som Hejdien siger - vi skal passe på med at rådgive hinanden med hensyn til medicin og sygdomme. Vi vil jo nødigt fremstå som kvaksalvere - lad sagsbehandlere og jobkonsulenter etc. om det. :rolleyes:

Hilsen vim

14

Hanna, hvad har fået dig til at tænke på elektrochock?

15

Adbib, jeg tror at når man er kommet så langt ud hvor man ikke aner sin vej frem eller tilbage, så tænker man på hvad som helst der kan bringe livet tilbage.

Depression og angst kan i den grad fange een og holde een fast i en ond ond cirkel, de lægefaglige må sammen med Hanna vurdere om elektro chok evt. kan bringe Hanna på et bedre niveau.

Held og lykke med det hele Hanna, jeg håber du kigger med og har en god læge eller psykiater der kan hjælpe dig.

Kh. EE

16

jeg ved ikke om det kan hjælpe dig, men jeg havde et fam: medlem, som havde det meget lig dig, jeg kan godt nok ikke huske hvad for medikamenter hun fik, og havde fået ,… MEN VI TALER VIRKELIG MANGE…

til sidst blev en overlæge enig med hendes mand (naturligvis i samråd med quinden selv), at det måske var det der skulle til E-chok… (frygtelig beskrivelse) syntes jeg.

men efter en del oplysnende samtaler, følte de at de/hun ville give det chancen, dette til trods for hun ikke var stolt over selve “indgrebet”…

men hun fik det gjort på middelfart sygehus, og de har/hun har nu foreløbig haft 19 gode år, (skal siges hun stadig er medicineret, men ikke i nærheden af hvad hun var før e-chok…)

nu er det jo ikke alle der reagerer ens på diverse behandlinger, så jeg syntes du skal søge ALT den proffesionelle råd og vejledning som forefindes på markedet, og naturligvis have dem omkring dig som du stoler på…

mvh eders ace dk, som ønsker dig god vind, uanset havd din beslutning måtte blive.

17

Pyyha, jeg bliver helt påvirket, når jeg læser starten på min tråd her. FØJ hvor havde jeg det dårligt.
Jeg blev indlagt på Toftehuset i Roskilde ca tre uger. Det trængte jeg virkelig til. Maden blev lavet og severet, de andre patienter var lige så blege som jeg med alle deres forskellige diagnoser. Jeg blev aet, taget alvorligt og stille og roligt stilnede gråden af. Jeg gik rundt stille og roligt og fik tingene på plads i hovedet og mange gode samtaler. Jeg kunne bruge det hele og har været hjemme den sidste uge, hvor min dreng har været her meget. Det er lykken. Min datter skriver afsluttende projekt som ingeniør på Novo Nordisk, men kommer så snart, hun får næsen oven vande.
Kh Hanna

18

Tak for at du giver dig tid til at fortælle at du har fået det bedre,det er dejligt at høre du har fået det så godt igen, det kan jo også give håb for andre om at livet kan blive godt igen.

19

Jeg håbede, at indlæggelse var grunden til at vi ikke hårte fra dig. Det er dejligt at høre du har det bedre. Bliv ved med det :slight_smile: