Maja-bell du bliver ikke upopulær, det er helt iordent spørge. Jeg har en depression, som har varet siden jeg var teenager, hvor mine forældre blev dræbt af en spritbilist. I 1994 mistede min søn på 2,5 år pga muskelsvind og da intensiverede min depression sig naturligvis. jeg fik senere en del problemer på min arbejdsplads pga psykisk dårligt arbejdsmiljø. Deraf lider jeg af stress og kan kun klare en meget lille belastning. Min kæreste som er Inder skulle studere i DK, men har har nu fået konstateret lungekræft, og udover at han naturligvis ikke har overskude til at studere, er kræftbehandlingen meget mere effektiv i Indien. Derfor tager jeg til ham, og synes jeg har lidt små travlt. At jeg ønsker at lave frivillig arbejde betyder ikke at jeg skal gå på med fuld skrue, jeg havde kun tænkt mig en 3-5 timer om ugen, for ikke at isolere mig for meget, og for at lære lokalbefolkningen at kende. Pga min depression som jo er kronisk…ellers får man jo ikke pension, er jeg meget påvirket af vejret og specielt vinterne er meget tunge at komme igennem. Derfor er Indien et udmærket valg og jeg kan leve godt af en dansk pension. Jeg har haft et hårdt liv, og synes egentlig at det er ok at passe på mig selv nu. Der er så mange tunge minder i DK, og jeg håber det hjælper at komme væk for en tid. Hvis du har yderlige spørgsmål, så sig til. Det er helt ok :0)
Jeg giver dig helt ret Piacp, det er anstrengende at blive målt og vurderet hele tiden. Min udgangspunkt da jeg startede arbejdsprøvningen, var et flexjob. 7 år på kontanthjlæp har gjort at jeg er økonomisk på r… Et flexjob ville give mig muligheden for at blive på arbejdsmarked og jeg ville få mere udbetalt og derved komme af med min gæld. Noget der også tynger mig psykisk. Jeg føler selv at mistroen er størst i systemet. At jeg skal underskrive to forskellige papir hver tredie måned om at jeg ikke lyver og ikke modtager anden indkomst, og har gjort det i 7 år, er for mig et tegn på mistro. Jeg vil give min højre arm, hvis jeg kunne leve et liv uden depression. Selvmordstanker og angstanfald er ikke hvad jeg betegner som et rimeligt liv. Der må være noget bedre derude…
Undskyld Buster. Jeg så godt at det ikke fungerede med en anden farve end sort. Troede jeg havde ændret den, men det var der heldigvis råd for. Tak Lunasdatter
Jeg skulle måske lige tilføje at jeg i min arbejdsprøve var på et skolebibliotek 3x3 timer om ugen. Det gav mig desværre hurtigt min stress tilbage. Jeg havde svært ved at koncentrere mig og havde en konstant tankemyller i hovedet og brød grædende sammen uden der var nogle umiddelbar grund. Det var hårdt, men også lærerigt, da jeg nu kender min begrænsning. Jeg troede nemlig jeg havde det bedre. Men der er sindsygt hårdt at gå fra at være souschef i en daginst., have engageret sig i udsatte grupper, være medlem i bestyrelsen og talerør på kollegernes vegne, da problemerne var størst, til at nærmest skulle messe alfabetet 10 gange før jeg fandt ud af hvor den forbandet biblioteksbog skulle stå, er også noget af en psykisk nedtur. Det har været en lang proces at acceptere at jeg nu engang ikke kan det jeg kunne engang, og jeg er langtfra i mål.
Tusinde tak Hexi. Jeg vidste ikke at forskellen på den gamle og den nye var så stor. Det betyder jo at jeg ikke vil miste halvdelen af pensionen, selvom jeg forlader landet. Selv i Indien er det svært at klare sig for 5000 om måned.
