Regler om inklusion Klagemuligheder

[b]https://uvm.dk/grundskole/folkeskolen/laering-og-laeringsmiljoe/inklusion-og-specialundervisning/inklusion/regler-om-inklusion/?fbclid=IwY2xjawQfv3FleHRuA2FlbQIxMABicmlkETFPWXZQbmE4RzVRNU5pb0prc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHpvsk4_jeDpYzSk-QddW29oVp6--dRYYa7FPNm6AQCx1BI4UFSLgXnBVlIlx_aem_2RvY2uqsYhmLBR7oRetKrQ#accordion-rammerne-for-inklusion

Elevers udvikling og læring skal så vidt muligt finde sted i den almindelige undervisning.

Folkeskolen skal grundlæggende tilgodese alle børns læring og trivsel. Børn med særlige behov skal så vidt muligt ikke udskilles til særlige undervisningstilbud, men undervises sammen med deres kammerater i den almene undervisning. Det skal ske med den nødvendige støtte og hjælpemidler.

Redskaber til inklusion
Holddannelse, undervisningsdifferentiering, tolærerordninger og undervisningsassistenter

Kommuner og skoler har mulighed for at give støtte til elever i den almindelige undervisning og tilrettelægge undervisningen på måder, som kan understøtte inklusionen af elever med særlige behov i den almindelige klasse. Der kan blandt andet anvendes holddannelse og undervisningsdifferentiering. Der kan også anvendes tolærerordninger og undervisningsassistenter, som både kan hjælpe den enkelte elev og klassen som helhed.

Supplerende undervisning og anden faglig støtte

Børn der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte. Beslutningen om supplerende undervisning og anden faglig støtte kan sættes i gang af skolen uden inddragelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR).

Undervisningsmidler og tekniske hjælpemidler

Elever, der har praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen, skal have personlig assistance til at følge undervisningen. Eleverne skal have de nødvendige undervisningsmidler og tekniske hjælpemidler stillet gratis til rådighed, så de kan bruge dem i både skolen og fritiden. Skolen skal sørge for, at den enkelte elev bliver instrueret i at bruge hjælpemidlet og for eksempel får downloadet software til it-rygsække.

Holddannelse, undervisningsdifferentiering, tolærerordninger og undervisningsassistenter

Kommuner og skoler har mulighed for at give støtte til elever i den almindelige undervisning og tilrettelægge undervisningen på måder, som kan understøtte inklusionen af elever med særlige behov i den almindelige klasse. Der kan blandt andet anvendes holddannelse og undervisningsdifferentiering. Der kan også anvendes tolærerordninger og undervisningsassistenter, som både kan hjælpe den enkelte elev og klassen som helhed.

Supplerende undervisning og anden faglig støtte

Børn der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte. Beslutningen om supplerende undervisning og anden faglig støtte kan sættes i gang af skolen uden inddragelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR).

Undervisningsmidler og tekniske hjælpemidler

Elever, der har praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen, skal have personlig assistance til at følge undervisningen. Eleverne skal have de nødvendige undervisningsmidler og tekniske hjælpemidler stillet gratis til rådighed, så de kan bruge dem i både skolen og fritiden. Skolen skal sørge for, at den enkelte elev bliver instrueret i at bruge hjælpemidlet og for eksempel får downloadet software til it-rygsække.

Rammerne for inklusion

Skoleleder har ansvar for vurdering og tilrettelæggelse af undervisningstilbud

Det er skolelederen på den enkelte skole, der har ansvar for, at skolen kan tilrettelægge et relevant undervisningstilbud i den almindelige klasse. Desuden har skolelederen ansvaret for at vurdere, om skolen kan imødekomme elevens særlige behov inden for rammerne af den almindelige undervisning.

Elever, der har brug for støtte i mindre end 9 undervisningstimer ugentligt

Elever, der har brug for støtte i mindre end 9 undervisningstimer ugentligt er ikke omfattet reglerne om specialundervisning, men skal have støtte inden for rammerne af den almindelige undervisning. Denne støtte for eksempel i form af undervisningsdifferentiering, holddannelse og supplerende undervisning kan iværksættes uden inddragelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning.

Elever, der har brug støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt

Der kan gives specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt. Hvis det antages, at en elev har behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, skal eleven indstilles til en pædagogisk-psykologisk vurdering.

Lovgivning og relevante paragraffer Folkeskoleloven:

§§ 3 a og 5, stk. 5 om personlig assistance samt supplerende under-visning eller anden faglig støtte
§ 5, stk. 6-7 om modersmålsundervisning og undervisning i dansk som andetsprog
§§ 18 og 25 a om undervisningsdifferentiering og holddannelse
Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand:

§ 1 om hvad den specialpædagogiske bistand omfatter
§ 9 om forskellige måder at give specialpædagogisk bistand

Lov om folkeskolen (retsinformation.dk)
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/1100 “Gældende”

Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (retsinformation.dk)
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2014/693 “Gældende”

Vejledning om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (retsinformation.dk)
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2015/11056 “Gældende”

Hvad er inklusion?
Målet med inklusion er at sikre, at elever med særlige behov forbliver en del af børnefællesskabet. I stedet for at blive udskilt til særlige undervisningstilbud, undervises de i den almindelige klasse med den nødvendige støtte og de nødvendige hjælpemidler.

Inklusionsmålsætningen betyder, at alle elever deltager i det faglige og sociale fællesskab, at de oplever faglig progression, og at deres trivsel opretholdes.

Hvordan iværksættes den specialpædagogiske bistand?

Hvor henvender jeg mig, hvis mit barn ikke får den hjælp, det har brug for?

Hvor kan jeg finde information om mine muligheder for at klage?

Hvad er specialpædagogisk bistand?

Må specialpædagogisk bistand organiseres parallelt med klassens almindelige undervisning?

Hvad skal forældrene orienteres skriftligt om?

Hvis et barn bor i en kommune, men går i skole i en anden kommune, hvilken Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har så pligt til at betjene barnet?

Hvad omfatter den pædagogisk-psykologiske vurdering?

Hvornår har forældre ret til at få en Pædagogisk-Psykologisk vurdering af deres barn?<br />

Hvordan kan de elever, som ikke længere er omfattet af bestemmelserne om specialpædagogisk bistand, modtage støtte inden for rammerne af den almindelige undervisning?

Hvad skal der ske med de elever, som ikke længere er omfattet af bestemmelserne om specialpædagogisk bistand?

Er det målet, at alle børn skal inkluderes i den almindelige folkeskole?

Hvad med økonomien?

Hvilken rolle kan skolebestyrelsen spille med hensyn til inklusion?

Hvor kan jeg få mere at vide om inklusion? LÅS LINK OP PÅ originallink her: https://uvm.dk/grundskole/folkeskolen/laering-og-laeringsmiljoe/inklusion-og-specialundervisning/inklusion/regler-om-inklusion/?fbclid=IwY2xjawQfv3FleHRuA2FlbQIxMABicmlkETFPWXZQbmE4RzVRNU5pb0prc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHpvsk4_jeDpYzSk-QddW29oVp6--dRYYa7FPNm6AQCx1BI4UFSLgXnBVlIlx_aem_2RvY2uqsYhmLBR7oRetKrQ#accordion-hvad-er-inklusion

Kontakt

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Telefon:
45 33 92 51 88

Telefontid:
Tirsdag og torsdag klokken 9-12.

Skriv til os[/b]

[b]Klagemuligheder

https://uvm.dk/grundskole/folkeskolen/laering-og-laeringsmiljoe/inklusion-og-specialundervisning/specialundervisning/klagemuligheder/

Forældre kan klage over skolens eller kommunens afgørelser om specialundervisning og søge rådgivning hos uvildige instanser.

Der findes forskellige muligheder for at klage over beslutninger og for at få skriftlige begrundelser, hvis man får afslag. Der findes også uvildige instanser, som rådgiver ved uoverensstemmelser.

Afgørelser
Det er skolelederen der, inden for kommunalbestyrelsens mål og rammer, afgør hvor meget støtte elever skal have i den almindelige undervisning, og hvilken form, støtten skal have. Skolelederen beslutter også, om en elev skal have specialundervisning på skolen, enten som støtte i den almindelige klasse i mindst 9 ugentlige timer eller i en specialklasse.

Hvis et barn skal flyttes til en specialskole, er det kommunalbestyrelsen, som skal beslutte det.

Dialog og skriftlig begrundelse
Forældre har altid mulighed for at bede om at tale med skolelederen om afgørelsen. Forældrene har krav på at få en skriftlig begrundelse, hvis de ikke har fået fuldt medhold i afgørelsen. Forældrene skal bede om begrundelsen senest 14 dage efter, at de har fået afgørelsen.

Forældrene kan også søge om rådgivning fra for eksempel den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation VISO eller Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH), som yder uvildig rådgivning i sager med mennesker med handicap.

Klage
Forældre kan klage til Klagenævnet for Specialundervisning over skolens eller kommunens beslutning om deres barns specialundervisning.

Det gælder klager over skolelederens eller kommunens afgørelser om:

Specialskole

Specialklasse

Støtte i mindst ni timer (a 60 minutter) om ugen i en almindelig folkeskoleklasse

Anden specialpædagogisk bistand som for eksempel it-rygsæk, it-hjælpemidler eller personlig assistent.

Hvis en skoleleder finder, at elevens særlige behov kan afhjælpes med for eksempel fem timers supplerende undervisning om ugen, mens forældrene mener, eleven har brug for eksempelvis 10 undervisningstimer om ugen, kan forældrene klage til Klagenævnet for Specialundervisning.

Hvis forældrene derimod ønsker støtte til eleven i mindre end 9 undervisningstimer ugentligt, vil sagen blive afvist af klagenævnet.

Forældrene har også mulighed for at klage over indholdet af foranstaltningen på specialskoler, i specialklasser eller støtten af mindst 9 ugentlige timer.

Klagefrist og genvurdering
Forældrene skal klage inden en frist på fire uger efter at de har fået besked om afgørelsen. Klagen skal rettes til den, der har truffet afgørelsen, det vil sige skolen eller kommunen.

Skolen eller kommunen har derefter mulighed for at vurdere beslutningen igen. Hvis det ikke ændrer afgørelsen, skal skolen eller kommunen sende klagen videre til Klagenævnet for Specialundervisning.

Ændring af afgørelsen
Klagenævnet for Specialundervisning kan kun ændre kommunalbestyrelsens afgørelse om et undervisningstilbud i den almindelige folkeskole til et undervisningstilbud i en specialklasse eller på en specialskole, hvis der er vægtige faglige grunde, som taler for det.

Klagenævnet kan i øvrigt kun ændre en kommunal afgørelse om et undervisningstilbud, hvis nævnet vurderer, at et andet undervisningstilbud i klart højere grad imødekommer elevens undervisningsbehov.

LÆS VIDERE I LINK.[/b]

https://uvm.dk/grundskole/folkeskolen/laering-og-laeringsmiljoe/inklusion-og-specialundervisning/specialundervisning/regler-for-specialundervisning/

[b]Regler for specialundervisning
Elever i folkeskolen hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte i mindst ni timer ugentligt, kan få støtte i den almindelige undervisning, i specialklasser eller på specialskoler.

Specialundervisning og specialpædagogisk bistand skal hjælpe alle børn til at blive så dygtige de kan.

Specialundervisning gives til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte i specialklasser og specialskoler.

Der gives desuden specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst ni undervisningstimer om ugen. Henvisningen til specialundervisningen skal være baseret på den enkelte elevs undervisningsbehov.

Støtte i mindre end ni timer
Elever, der har brug for støtte i mindre end ni undervisningstimer ugentligt skal have støtte inden for den almindelige undervisning. I undervisningen kan blandt andet anvendes undervisningsdifferentiering, holddannelse, tolærerordninger og undervisningsassistenter, som både kan hjælpe den enkelte elev og klassen som helhed.

Samme regler
Specialundervisningen skal følge de samme regler for fag, timetal, kompetencemål, færdigheds- og vidensmål, elevplaner, afgangsprøver og test, som den almene undervisning.

Specialundervisningens elementer
Specialundervisningen er en del af den specialpædagogiske bistand i folkeskolen, der omfatter:

specialpædagogisk rådgivning til forældre, lærere eller andre, hvis indsats har væsentlig betydning for elevens udvikling

særligt undervisningsmateriale og tekniske hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse med undervisningen af eleven

undervisning i folkeskolens fag og fagområder, der tilrettelægges med særlige hensyn til elevens indlæringsforudsætninger

undervisning og træning i funktionsmåder og arbejdsmetoder, der kan hjælpe eleven med at klare sig trods sine funktionsnedsættelser

personlig assistance til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen

særligt tilrettelagte aktiviteter.

Henvisning til specialundervisning
Det er skolelederen, der beslutter, om elever kan få specialundervisning på skolen. Det kan være som støtte i den almindelige klasse i mindst 9 ugentlige timer eller i en specialklasse.

Når det skal besluttes, om en elev skal have specialundervisning, sker det efter en pædagogisk-psykologisk vurdering (PPV) af eleven og i samråd med eleven og forældrene.

Skolens leder skal indstille eleven til en pædagogisk-psykologisk vurdering, hvis man mener, at eleven har behov for specialpædagogisk bistand.

Forældrene og eleven kan også selv bede om en pædagogisk-psykologisk vurdering, hvis de synes, at der er behov for specialpædagogisk bistand.

Hvis eleven skal have specialundervisning på en anden skole end distriktsskolen, er det kommunalbestyrelsen, der træffer beslutningen.

Reglerne i folkeskoleloven (retsinformation.dk) og de tilhørende bekendtgørelser gælder også for elever, som modtager specialundervisning i en almindelig klasse eller i specialklasser og specialskoler, medmindre der i bekendtgørelsen (retsinformation.dk) om specialundervisning er givet mulighed for at fravige reglerne[/b].

Hilsen Peter:evil:

[b]Ikke et ord om autisme, ADHD og de voldsomme problemstillinger det kan medfører.

Ikke et ord om lovbundne frister.[/b]

[b]Staten dumper Dragørs specialtilbud

Et alvorligt svigt af de mest sårbare børn.
Elizabeth Christensen og Peter Hansen
12. marts 2026 19.25

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har givet Dragør et »rødt kort« for den kritiske kvalitet i kommunens specialtilbud.

Bag de nedslående tal og brud på retssikkerheden gemmer sig en kynisk økonomisk logik: Det er billigere for kommunen at lade staten betale for familiers ventetid end selv at finansiere den nødvendige undervisning.

I vores tidligere indlæg her i avisen (Inklusion og Dragør-modellen i Dragør Nyt nr. 5 fra den 28. januar på side 12, red.) – og et tidligere indlæg fra den 21. januar (Dragør-modellen fortsætter i ny version, Dragør Nyt nr. 4 på side 11, red.) advarede vi om konsekvenserne af den såkaldte Dragør-model og sammenhængen mellem høj inklusionsgrad og stigende skolefravær.

Dengang afviste borgmesteren, at der skulle være en sammenhæng. Men tallene taler deres eget tydelige sprog.

Ifølge Børne- og Undervisningsministeriets officielle Statistik om Elevtal og Statistik om Elevfravær har alle tre folkeskoler i Dragør bekymrende høje fraværsprocenter på samtlige klassetrin.

Det er ikke længere kun os, der er bekymrede. Nu er det også Staten.

»Rødt kort« fra STUK

Det fremgår af dagsordenen til mødet den 5. marts i Børne-, Borger- og Velfærdsudvalget (punkt 8) at STUK har kontaktet kommunen på grund af bekymring over kvaliteten af kommunens specialtilbud. Over halvdelen af specialklassernes elever har mere end ti procents fravær de første to skoleår.

STUK rykker kun ud, når en kommune skiller sig negativt ud. Når kvaliteten af specialundervisningen vurderes så kritisk, at staten reagerer, er det et alvorligt svigt af de mest sårbare børn.

Det handler ikke om politiske prioriteringer – og det handler ikke længere kun om lokale vurderinger. Det handler om børns ret til undervisning, udvikling og trivsel.

Sagsbehandlingstider – løfter og virkelighed

Problemerne stopper desværre ikke i skolen.

Under punkt 9 på samme dagsorden fremgår det, at der fortsat er problemer med sagsbehandlingstiderne for tabt arbejdsfortjeneste.

Borgmesteren har udmeldt en ventetid på 12 uger. På kommunens hjemmeside står der fortsat 80 arbejdsdage. I 2025 blev fristen ikke overholdt i over 43 procent af sagerne.

Når næsten hver anden sag trækker ud over selv de udmeldte frister, efterlades familier i en uholdbar økonomisk situation. Det er ikke blot et svigt; det er et brud på retssikkerhedsloven.

Tilsynsudtalelsen fra Ankestyrelsen den 3. april 2025 var netop en alvorlig påmindelse om, at kommunalbestyrelsen skal efterleve loven og have styr på sagsbehandlingen.

Men man må spørge, om kommunen overhovedet har en interesse i at få farten op? Der findes nemlig en kynisk økonomisk logik bag ventetiden:

Den dyre løsning: Visiteres barnet til en specialskole (Folkeskoleloven § 20), skal kommunen selv finansiere 100 procent af udgiften.
Den billige venteposition: Når sagsbehandlingen trækker ud, og forældre lander på tabt arbejdsfortjeneste (Barnets Lov § 87), får kommunen 50 procent refusion fra staten.
Det er med andre ord markant billigere for kommunekassen at lade en familie vente på refusionsberettiget forsørgelse, end at visitere barnet til det rette, fuldt kommunalt finansierede skoletilbud.

Handler det om børn eller økonomi?

Ankestyrelsens kritik understreger, at kommunen ikke har styr på retssikkerheden.

Men i virkeligheden ser det ud til, at systemet belønner fejlene: Jo længere barnet venter uden et skoletilbud, desto mere sparer kommunen ved at lade staten overtage halvdelen af regningen for familiens forsørgelse.

Der tegner sig et samlet billede:

Specialundervisningen er under så stort pres, at staten griber ind.
Sagsbehandlingen halter i et omfang, der rammer familier direkte.
Kommunalbestyrelsen mangler overblik over det forpligtende samarbejde med Tårnby.
Der er ikke brug for flere bortforklaringer eller henvisninger til administrative udfordringer. Når staten ligefrem må gribe ind over for kvaliteten i Dragør, er det udtryk for et systemisk kollaps.

Vi kræver, at kommunalbestyrelsen tager ansvar: Lovgivningen skal overholdes, retssikkerheden skal genoprettes, og økonomiske refusionshensyn må aldrig stå over børns ret til en værdig skolegang.

Spørgsmålet er nu, hvor længe borgmesteren har tænkt sig at se til, mens regningen for kommunens spareøvelse betales af Dragørs mest sårbare børn og deres familier?

Med venlig hilsen :evil:
Elizabeth Christensen m.fl. Retssikkerhedsgruppen #enmillionstemmer

https://dragørnyt.dk/2026/03/12/staten-dumper-dragoers-specialtilbud/?fsp_sid=839&fbclid=IwY2xjawQf77VleHRuA2FlbQIxMQBzcnRjBmFwcF9pZBAyMjIwMzkxNzg4MjAwODkyAAEe-nm4tEopqsNEOMMwNOlsMa71ItOy9vguugJWMEm9QY5JamK0E2KT8ceOOdU_aem_k6QQqeXklOzMOPriLws29g

Venligst bemærk at Dragør kommunalbestyrelse accepterer en sagsbehandlingstid på “Barnets Lov” “Tabt Arbejdsfortjeneste” § 87 på 80 arbejdsdage.

Som signal til forældrene der er ved at forlade hjem og arbejdsmarkedet for at passe sit barn, med funktionsnedsættelse, måske autisme, ADHD med angst og skoleværing.

Et signal der enten er kynisk eller grundet manglende viden om hvad autisme, ADHD er for en størrelse.

Politkerne er informeret om de utilstedelige 80 arbejdsdages sagsbehandlingstid, hvor der skal falde en afgørelse.[/b]

[b]Dragør kommunalbestyrelses accept af sagsbehandlingsfrister iht Retssikkerhedslovens § 3 stk. 2 den12 marts 2026

https://www.dragoer.dk/media/sjnb2pnx/dragoer-kommunes-sagsbehandlingsfrister-paa-socialomraadet.pdf

Tabt arbejdsfortjeneste… § 87… 80 arbejdsdage[/b]

[b][i]Bilag.

Referat 5. marts 2026 kl. 13.00

Børne-, Borger- og Velfærdsudvalget - Havnestuen

https://dagsordener.dragoer.dk/vis?id=d236183f-d689-4fde-8672-3d8a9b52a82c&punktid=124cfce5-695e-4a8b-bcc7-b5858ed9b8fb

Orientering - Brev fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Resumé:

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har orienteret Dragør Kommune om, at Dragør Skole, specifikt specialklasserne, har bekymrende kvalitet. Dette skyldes, at over 50% af eleverne i specialklasserne har mere end 10% fravær i de seneste to skoleår. Med denne sag orienteres udvalget om, hvordan folkeskolerne arbejder med indsatsen omkring elevfravær.
Indstilling:

Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning: Børne-, Borger- og Velfærdsudvalget den 05-03-2026

Orientering givet.[/i][/b]

Hilsen Peter :evil:

[b]Retssikkerheden for vores børn i folkeskolen er ikke eksisterende, og jeg kan ikke forstå, der ikke bliver talt om det.

Klagenævnet for Specialundervisning behandler hvert år sager om støtte til børn i folkeskolen.

Det kan være sager om børn, der har behov for støtte i den almene folkeskole, børn der har behov for specialklasse, specialskole eller behandlingsskole.

I 2025 behandlede Klagenævnet 266 sager om dette. Omgørelsesprocenten var svimlende 65,7%, men i 28 af landets kommuner var omgørelsesprocenten hele 100% for de påklagede afgørelser. Altså havde de fejl i ALLE de afgørelser, de traf, der blev klaget over.

Som I kan se, deler Haderslev kommune en rigtig flot førsteplads med 3 andre kommuner i landet, som en af de kommuner med fejl i alle afgørelser.

Særligt slemt ser det ud for de børn, der er diagnosticeret med autisme.

53% af alle klagesager omhandlede børn med autisme.

Af de børn som ikke kom i skole under klageprocessen, pga. ufrivilligt skolefravær, var 66% af børnene diagnosticeret med autisme.

Tænk hvordan samfundet ville se ud, hvis man ikke tabte alle de her børn og deres familier.

Klagenævnets rapport og tallene kan findes her: https://cdn.ast.dk/ankestyrelsen/Media/639077994344850977/klagenaevnet-for-specialundervisning-aarsrapport-2025.pdf?fbclid=IwY2xjawQgAxNleHRuA2FlbQIxMABicmlkETFPWXZQbmE4RzVRNU5pb0prc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHgBTyqdXKKKrJ-5xpkufFdxq_q8lRk3ftllymxdD5Ogvu4YpQEBmtKMCbUBP_aem_v_XBh1DYpTGgkBATklRPRw

Heldigvis ser det flot ud at rigtig mange kommuner også har en omgørelsesprocent på 0%.

Desværre kan man bare ikke regne med tallet, da mange kommuner ikke vil give forældrene en afgørelse, og når der ikke er en afgørelse, kan der ikke klages.

Hent hjælp ved Borgerrådgiveren i kommunen eller ring til DUKH og få vejledning, hvis skolen ikke vil træffe en afgørelse.

Hvis dit barn ikke får den støtte, som det har behov for i folkeskolen, kan jeg kun opfordre til, at man klager.

Fastholder kommunen deres afgørelse, skal I fastholde jeres klage, så Klagenævnet for Specialundervisning kan træffe endelig afgørelse, da vi desværre ikke kan stole på kommunernes kompetence på området
.
Vores søns sag, er en af sagerne fra 2025.

Han var ikke lige så heldig, som vores datter, der blev visiteret direkte fra almen folkeskole til specialskole af kommunens visitationsudvalg.

Dengang sad der dog også en anden skolechef for bordenden, og med den nuværende skolechef er omgørelsesprocenterne kun gået én vej.[/b]

Hilsen Peter & Kathrine Julie Rerup Kleemann:evil:

[b]https://www.folkeskolen.dk/bekymret-klagenaevn-elever-visiteres-til-specialundervisning-paa-tyndt-grundlag/?SNSubscribed=true&mtm_campaign=mail-c&utm_campaign=Flest%20partier%20om%20læreruddannelsen%3A%20Geografisk%20spredning%20og%20udbud%20af%20fag%20er%20lige%20vigtigt%20|%20Meritstuderende%20i%20praktik%20på%20egen%20skole%3A%20”En%20attraktiv%20løsning%20for%20alle%20parter”%2C11-03-2026-1559&utm_source=dit-fag-i-dag

Klagenævnet for Specialundervisning sender flere og flere sager tilbage til ny behandling, fordi der mangler tilstrækkeligt grundlag til at vurdere elevens aktuelle undervisningsbehov.

Skolen skal oplyse sagen tilstrækkeligt for at kunne træffe en afgørelse, når forældre anmoder om specialundervisning til deres barn. Det betyder blandt andet, at der skal udarbejdes en pædagogisk psykologisk vurdering (PPV) af barnet. Men det kniber det med i stadig flere tilfælde.

Der fremgår af årsrapporten fra Klagenævnet for Specialundervisning. I 2025 hjemviste nævnet 67 sager på folkeskoleområdet til fornyet behandling med den begrundelse, at kommunen ikke har haft tilstrækkeligt grundlag til at vurdere elevens aktuelle undervisningsbehov og dermed til at kunne træffe en afgørelse om, hvilket undervisningstilbud eleven skulle have.

Det svarer til 25 procent af sagerne, hvilket er en stigning sammenlignet med de foregående år. I 2024 hjemviste klagenævnet 21 procent af sagerne på folkeskoleområdet, og i 2023 og 2022 henholdsvis 20 og 19 procent.

Ligesom de tidligere år kendetegner det næsten alle de hjemviste sager, at der enten ikke har været udarbejdet en PPV, at den har været meget mangelfuld, eller at den har været flere år gammel.

Baggrunden for kravet om en PPV er, at sagkyndige skal vurdere elevens behov for særlig støtte. PPV’en og forslag til foranstaltning giver således et sagligt og solidt grundlag for kommunen og skolelederen at træffe afgørelse ud fra i forhold til at iværksætte, fortsætte, ændre eller ophøre med specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand,” skriver klagenævnet.

Fokus ligger på barn og forældre

I Skolelederforeningen fastslår næstformand Kristian Dissing Olesen, at PPV’en skal være i orden. Når der alligevel ind i mellem er mangler, skyldes det flere faktorer.

I tiden op til visiteringen til et specialtilbud ligger fokus på barnet og forældrene, hvor PPV’en er et stykke papirarbejde. Det skal der selvfølgelig være styr på, men over flere måneder har der været dialog med forældre, lærere, PPR, sundhedsplejen og familieafdelingen. Undervejs justerer man til, og på et tidspunkt skal der laves en visitation. Her kan man som skoleleder blive ramt af, at der har været fokus på sagen og på barnet, og så er der et stykke papirarbejde, som ikke er blevet udført tilstrækkeligt,” siger Kristian Dissing Olesen.

Der kan også være tilfælde, hvor der er deadline for visitationen, og hvor skolelederen ved, at der er ventetid i PPR, som derfor ikke kan nå at lave en ny PPV.

Så prøver man at sende papirerne alligevel, men grundlæggende skal de være i orden,” gentager næstformanden.

Skolelederne er ekstremt pressede

Det juridiske ansvar for, at papirerne er i orden, ligger hos skolelederen og ikke hos PPR, som udsteder PPV’en, understreger Kristian Dissing Olesen.

Skolen er den bestillende myndighed, men når man har et godt samarbejde med PPR, minder skolepsykologen om, at man skal have styr på PPV’en i fællesskab.

Når klagenævnet må hjemsende stadig flere sager om specialundervisning til fornyet behandling i kommunen, er det et symptom på, at der er pres på skoleledelserne, vurderer Kristian Dissing Olesen og henviser til, at der ikke kun er sket en stigning i antallet af hjemviste sager. Klagenævnet har også fået modtaget flere klagesager på folkeskoleområdet end i de foregående år.

Der er ingen tvivl om, at skolelederne sidder med flere sager om specialundervisning end tidligere. Men i mange kommuner er ledelseskapaciteten ikke fulgt med. Lærere giver udtryk for, at de deltager i et stigende antal møder om sårbare elever, men mellemlederne sidder også med flere og flere af den slags sager.

En styrkelse af skoleledelserne er en løsning, mener skoleledernes næstformand.

Skolelederne er ekstremt presset af det her område,” siger Kristian Dissing Olesen.

I nogle sager mangler en beskrivelse af specialtilbuddet
Der er også eksempler på klagesager med for få oplysninger om det undervisningstilbud, eleven er visiteret til.

Grundige og konkrete beskrivelser af undervisningstilbuddet er afgørende for, at forældrene ved, hvad deres barn er visiteret til. Tilstrækkelige oplysninger om undervisningstilbuddet er ligeledes afgørende for, at klagenævnet har det nødvendige grundlag for at kunne vurdere, om elevens undervisningsbehov kan tilgodeses i det visiterede undervisningstilbud,” skriver klagenævnet i årsrapporten.

Det står lidt uklart, om det er skolelederen på den afgivende skole eller kollegaen i specialtilbuddet, som skal sørge for denne beskrivelse, mener Kristian Dissing fra Skolelederforeningen.

Mig bekendt er det ikke beskrevet, men forældrene besøger typisk elevens nye skole og har samtaler om, hvad der skal ske i undervisningen.

I nogle sager mangler en beskrivelse af specialtilbuddet

På klagenævnets hjemmeside ligger der en vejledning til, hvad en beskrivelse af et undervisningstilbud kan indeholde. Når man ser på detaljegraden, tyder det på, at opgaven ligger hos skolelederen i specialtilbuddet.

Vejledningen opfordrer blandt andet til at beskrive:

Målgruppen for tilbuddet: Hvilke diagnoser, vanskeligheder og behov kan børnene i tilbuddet have?

Normering og organisering: Hvor mange børn og voksne er til stede? Hvor mange voksne er der i undervisningen ad gangen? Inddeles børnene i grupper eller mindre hold og i så fald i hvilket omfang og hvordan?

De fysiske rammer: Har undervisningstilbuddet sin egen matrikel, eller er det en del af en almen skole, ungdomsskole eller lignende? Er der egen indgang, garderobe, toiletter og skolegård? Hvordan er undervisningslokalerne og de øvrige faciliteter og muligheder, der er til rådighed indendørs? Hvordan er de indrettet? Har eleverne fx mulighed for afskærmning?

Skolelederen kan også beskrive den specialpædagogiske tilgang, hvordan der arbejdes med børnenes læring, trivsel og personlige og sociale udvikling, og hvilke faggrupper personalegruppen består af, og hvordan medarbejderne understøttes fagligt.

Eksempel på en hjemvist sag

En elev i 2. klasse med autismespektrumforstyrrelse og ADD havde siden skolestart gået i en specialklasse. Eleven var visiteret til specialklassen på baggrund af en pædagogisk psykologisk vurdering (PPV) fra 2022, hvori elevens undervisningsbehov var blevet vurderet forud for skolestart.

Det fremgik af sagen, at eleven gennem de seneste to skoleår løbende havde fået nedsat sin undervisningstid. Til trods for den markant nedsatte undervisningstid blev eleven beskrevet med et højt fravær. Eleven havde igennem en længere periode fremstået med nedsat trivsel og med manglende lyst til at komme i skole.

Skole og hjem beskrev til dels en forskellig oplevelse af elevens trivsel i tilbuddet. Skolen oplevede, at eleven var inde i en god udvikling til trods for den nedsatte undervisningstid. Forældrene oplevede, at eleven var i stand til at holde på sig selv i skolen, men fremstod overbelastet og med tydelige reaktioner i hjemmet efter endt skoledag.

Kommunen revisiterede eleven til specialklassetilbuddet med baggrund i, at specialklassen beskrev eleven med udvikling til trods for et mindre fremmøde end tidligere.

Klagenævnet hjemviste sagen til fornyet behandling og afgørelse i kommunen. Nævnet vurderede, at kommunen ikke havde haft tilstrækkelige oplysninger om elevens aktuelle vanskeligheder og nærmere undervisningsbehov til at kunne foretage en tilstrækkelig fagligt begrundet vurdering af, om elevens undervisningsbehov kunne tilgodeses i det visiterede specialklassetilbud.

Den foreliggende PPV tog ikke højde for flere nye, relevante oplysninger i sagen, og PPR havde ikke forholdt sig til barnets langvarigt nedsatte undervisningstid, de forskellige oplevelser af barnets trivsel i tilbuddet samt barnets aktuelle vanskeligheder og undervisningsbehov. Klagenævnet lagde herudover vægt på, at kommunens beskrivelse af specialklassetilbuddet ikke indeholdt tilstrækkelige oplysninger om tilbuddet.

Kilde: Klagenævnet for Specialundervisnings årsrapport

Årsager til hjemvisning

Ved revisitation til samme eller lignende specialundervisningstilbud er den pædagogisk psykologiske vurdering (PPV) ikke opdateret på trods af, at den foreliggende PPV er af ældre dato, og forældre og skole ser, at barnet ikke trives eller udvikler sig i det tilbud, der revisiteres til. Foreliggende PPV viser derfor ikke et aktuelt billede af eleven.

Eleven har ikke formået at modtage undervisning i tilbuddet på fuldt skema gennem længere tid og kommer i nogle tilfælde slet ikke i skole længere. Kommunen revisiterer til samme tilbud, uden at det kan ses i sagen, at PPR har forholdt sig til barnets manglende skolegang samt barnets aktuelle vanskeligheder og undervisningsbehov.

Eleven har modtaget specialundervisning i form af støtte i almenklassen gennem flere år. Kommunen træffer afgørelse om at fjerne støtten uden en saglig begrundelse og uden, at der er udarbejdet en opdateret PPV, som redegør for et ændret støttebehov.

Eleven er blevet udredt i psykiatrien og har fået en diagnose eller er blevet genudredt og har fået en ny diagnose. Ved revisitation foreligger der ikke en opdateret PPV, som tager højde for de nye og relevante oplysninger i sagen.
Utilstrækkelige oplysninger om kommunens visiterede undervisningstilbud. Oplysningerne kan ikke danne grundlag for en fagligt begrundet vurdering af, om det visiterede undervisningstilbud kan imødekomme elevens vanskeligheder og undervisningsbehov.

En afgørelse skal begrundes

Der er krav til sagsbehandlingen, når myndighederne træffer afgørelser om specialundervisning på folkeskoleområdet. Det er således en afgørelse, når en myndighed beslutter, hvad der skal være ret (eller ikke ret) for elever med særlige behov.

Det er også en afgørelse, når skolens leder mindst én gang om året skal tage stilling til, om specialundervisningen skal fortsætte, ændres eller ophøre.

En afgørelse skal begrundes. Begrundelsen skal:

Give borgeren fuld information om grundlaget og baggrunden for afgørelsen.

Bidrage til at sikre, at grundlaget for afgørelsen er sagligt og fyldestgørende.

Udgøre et væsentligt grundlag for borgerens overvejelser om at klage over kommunens afgørelse.

Give klageinstansen mulighed for at vurdere afgørelsens holdbarhed.

Kilde: Klagenævnet for Specialundervisnings årsrapport[/b]

Hilsen Peter :evil:

[b]Bilag

Bliv klogere på retsvirkningen af Ankestyrelsens hjemvisninger

https://www.ast.dk/for-myndigheder/artikler/2023/jun/bliv-klogere-paa-retsvirkningen-af-ankestyrelsens-hjemvisninger[/b]