Fordi, at under samtalen med ham, fortalte jeg ham, at jeg, på trods af, at jeg går hjemme, så keder jeg mig ikke, at jeg har svært ved at sidde ned for længe af gangen, og ud fra det, fik han en mistanke om, at jeg er damp (griner lige lidt inde i mig). Så det skal jeg undersøges for nu.
Hvad jeg mere kunne forstå, ud fra det han sagde, var at den anden psykiater skal ordinere medicin, og noget med, at jeg kunne komme til samtaler.
Jeg fik en mailadr. på den psykiater jeg skal til, han sagde at jeg kunne skrive til hende, for at få en tid, og det har jeg så gjort.
Fordi, at under samtalen med ham, fortalte jeg ham, at jeg, på trods af, at jeg går hjemme, så keder jeg mig ikke, at jeg har svært ved at sidde ned for længe af gangen, og ud fra det, fik han en mistanke om, at jeg er damp (griner lige lidt inde i mig). Så det skal jeg undersøges for nu.
Citat
Vorherrebevares…skal man nu være DAMP fordi man ikke keder sig :eek:…og det er en speciallæge ??? dAMP betyder hyperaktiv…bare fordi du ikke keder dig …jamen det er da en kvalitet at du ikke keder dig metsen…HUSK det og så syntes jeg den læge er utroværdig.
Det er utroligt som de sygeliggør folk…putter alle mulige psykiske sygdomme på folk…i stedet for at hjælpe folk med de skavanker de har…og fysiske sygdomme bliver åbenbart helt sikkert ikke undersøgt ordentligt…
mon ikke det bare er lettere at stikke en psykisk sygdom ud og ignorere folks rigtige fysiske sygdomme ?
jeg kan godt forstå du er såret indeni…:kram:
Det er jo helt hul i hovedet! Som om, de har et svar på alt, hvis man svarer at man kan aktivere sig selv, er det sgu også galt.
Jeg selv har en psykisk lidelse og skal nu til Kommunens fysioterapeut, for tænk nu hvis min psykiske lidelse kan hjælpes med lidt varme sten, massage, strækøvelser eller lignende. Det er til at grine over, kan man andet? 
Hvis man ikke er psykisk syg, så bliver man det jo af at komme igennem Kommunens trædemølle, måske går det hurtigere for dig, hvis de vurderer at du er DAMP oveni hatten 
Held og lykke med det, husk du får det hverken bedre eller dårligere af at få påklistret flere diagnoser 
Som skrevet har jeg været til psykiaterundersøgelse.
Jeg har nu fået kopi af det psykiateren skriver om mig.
Jeg vil kort skrive hvad jeg synes der er relevant at nævne:
Konklusionen er, at det jeg lider af (social fobi) samt andet grundet belastende barndom. Han skriver at jeg altid har lidt af det.
"man må således forvente, at klienten selv efter en vellykket psykiatrisk behandling med medicin samt samtaler, vil have betragtelige residuale symptomer og et fortsat moderat funktionstab.
Endvidere skriver han, at jeg ikke forventes at kunne arbejde fuldtid.
Til slut skriver han, at jeg skal tilbydes arbejde der ikke stiller krav til interpersonel kontakt :eek: findes det?
Nåh men jeg er i en alder af 47 år, ret panisk over hvad fremtiden bringer, for den verden jeg lever i, er den verden jeg kender, og har det godt med det, jeg har affundet mig med min situation. Jeg har ikke været på arbejdsmarkedet i 9 år. Jeg er ikke glad ved at skulle tage medicin, og har sagt til min sagsbehandler, at jeg ikke vil love, at tage medicinen.
Jeg jo også for over 10 år siden, været til 2 psykologer kommunalt anvist, men det blev aldrig taget op, det blev arkiveret skråt, og næppe læste af mange sagsbehandlere, for dem skifter man jo hele tiden.
Kan de nægte mig penge, hvis jeg ikke vil tage medicin?
Jeg kan sgi godt forstå dig - har du selv nogle bud på hvad kunne gavne dig som alternativ til medicin? Jeg tænker på om der er mulighed for noget terapi eller andet så du kan undgå medicinen?
Du behøver selvf. ikke svare herinde hvis du er ked af at gøre det, men det jeg vil frem til er, at kommunen måske har nogle andre tilbud til dig?
Jeg er også imod medicin og gruer for psykiaterens “dom” - på den anden side ved jeg godt hvad jeg har brug for istedet for medicin.
Jeg ved ikke om de kan nægte dig penge hvis du nægter medicin… det vil jeg da ikke håbe, for det er da vel frit hvad vi går med til at putte i vores krop…
Hej cl8
Hvilke alternative behandlinger findes der?
Jeg har ikke råd til, selv at skulle betale behandling, jeg har ca. 1700,- kr til rådighed om måneden.
Jeg går og venter på svar fra en psykiater som er blevet pensioneret.
Hun vil kunne tage mig til diagnostiske samtaler, og venter derfor med, at tage medicin. (den anden psykiater synes at jeg skal undersøges for damp, fordi jeg er aktiv hjemme) hehe
jeg får medicin for Depression samt angst anfald og PTSD
da terapi / samtaler ikke hjalp mig
hvis jeg ikke tager dette, vil jeg have anfald der være i flere timer
mange stopper med medicinen da de får det værer i starten af behandlingen, for mig var det et mareridt i starten var rigtigt dårlig
men om kommunen kan stoppe dine penge, hvis du næger at tage medicinen tror jeg ikke, det kan være de mener du er usamarbejdsvillig 
Jeg hæftede mig ved, at du skriver du lider af socialfobi - måske har kommunen eller psykiatrien et tilbud dér. Jeg har ikke så meget forstand på det, men ved at flere kommuner har feks. fobi-skoler. Det er så nemt for dem, at sende folk på medicin, men efter min mening er det “kun” symptombehandling - det løser sjældent problemerne! Jeg er klar over, at medicin kan være en meget stor hjælp - og en nødvendighed, men man skal ville det… :kram:
Tak for respons.
I år 2002 fik jeg antidepressiv medicin, jeg stoppede med at tage dem, grundet bivirkningerne. Nu har lægen så sat dosis ned til ½ tablet om dagen.
Vi har ikke talt så meget om, hvad der skal ske, fordi vi venter på, at jeg kommer til samtaler hos en anden psykiater.
Men som skrevet, jeg kender den verden jeg lever i, har affundet mig med mine skavanker. Jeg har grædt øjnene ud af hovedet i flere år, og med tiden har jeg fået lagt låg på. Jeg magter bare ikke flere samtaler, magter ikke at ryge ned i et hul igen, men det vil medicinen måske hjælpe på?
Ja jeg er blevet usamarbejdsvillig, for det har taget mig mange år, endelig at få papir på, at der er noget i vejen.
Peacock vil man få det bedre med tiden med medicinen?
Cl8 pøj pøj med din fremtid.
:kram:
Tak metsen :kram:
Jeg kan kun tale ud fra egen erfaring - og i mit tilfælde ved jeg, at dét at få afklaring mht. min situation vil gavne mig - også psykisk. Jeg har også haft en periode på anti-depressiv, men stoppede også pga. bivirkningerne.
Til gengæld har jeg stor gavn af kognitiv terapi, hvor jeg bla. også får hjælp til en vis omlægning af min hverdag.
Det er godt at høre, at du får glæde af terapi.
Lige nu kan jeg ikke gøre så meget andet end at vente, det er jo blevet en del af min hverdag… vente vente vente.
Men nu sker der endelig noget. Gid man havde en knap, så man havde den mulighed, at slukke for hjernen 
God week-end.:kram:
Hej igen og et forsinket godt nytår til jer!
For at genopfriske min sag:
jeg har været hos psykiater til undersøgelse, hans diagnose af mig er social fobi samt andet, grundet belastet barndom, han skriver ligeledes til kommunen, at jeg altid har lidt af det, og at trods medicin og behandling, stadig vil have en rest symptomer.
Han sendte mig videre til en anden psykiater, som skulle have mig i behandling og støttende samtaler. Denne psykiater var jeg så hos igår.
Samtalen hos ham var meget kort, han spurgte mig som det første, om jeg ønskede behandling, jeg svarede nej, fordi jeg lever og har levet længe med mine “skavanker”, og jeg har med tiden accepteret og indrettet mig efter dette (jeg er 47 år).
Dette havde han fuld forståelse for, og sagde at så var der ingen grund til at jeg kom hos ham mere, han ville skrive til min læge, at jeg ikke ønskede behandling.
Jamen hvad så hvis kommunen ikke vil godtage det, spurgte jeg, og han svarede at jeg skulle ikke gøre hvad andre mente jeg skulle gøre, jeg skulle gøre hvad jeg havde lyst til.
Nu går jeg med en skræk om, at kommunen forstår det på den måde, at jeg er usamarbejdsvillig.
Jeg ville bare lige dele mine tanker med jer.
Hej metsen:)
Hvis din kommune skulle finde på at true dig med noget, så sig, at du naturligvis vil samarbejde med kommunen, men at du ikke mener, at du vil få det bedre, end du har det nu.
Og hvis kommunen så forventer, at du går til støttende samtaler mv., hos psykiateren, så gør det… selvom det er spild af begges tid.
Man skulle jo tro, at psykiatere havde rigeligt at se til med de alvorligt psykisk syge, som mangler behandling.
Mærkelig prioritering af systemets ressourcer.
Og stakkels dem, der INGEN behandling får, som er på selvmordets rand.:mad:
Du må vise, at du er “motiveret”, som kommunen kalder det.
Bare et godt råd.:kram:
Hej zuza
Min sagsbehandler mener, at jeg stadig har 20 år på arbejdsmarkedet.
Og ja det er spild af tid, de skulle tage og hjælpe dem der stadig kan hjælpes, for
mit vedkommende er løbet kørt.
Man kan jo ikke gøre andet end se tiden an, og håbe på det bedste.
Kære Metsen - foruden din sag kunne minde lidt om min, så tror jeg ikke du skal bekymre dig så meget over at ‘‘du har afslået behandling’’ - dette har jeg også gjort, simpelthen fordi jeg har været på psykofarmaca i 15 år UDEN nogen somhelst bedring. Joo, dvs jeg fik det bedre på nogen punkter, værre på en lang række andre og istedet fik endnu flere bivirkninger, hvorfor man må konkluderer at medicinen var så godt som virkningsløs - jeg kom jo ikke i arbejde, kunne ikke flere ting, slap heller ikke mine lidelser (OCD, panik angst, socialfobi, andre fobier mm) - dog hjalp pillerne mod depressioner, de slemme! Og hvis og NÅR jeg tager serotonigenoptagshæmmere (lykkepiller) så er det KUN mod depression, ikke mod alt det andet for der duer de ikke (i mit tilfælde).
Min egen læge kunne jo også godt se at de ikke virkede - vi forsøgte jo hele spektret af piller + nervepiller, hvorfor vi tilsidst kastede håndklædet i ringen og afsluttede de årelange forsøg. Enden blev at han sendte mig til en psykiater med henvisningen : har lidt af patologisk angst siden barndommen og har ingen gavn af medicin, hvad gør vi nu?
Jeg fortalte naturligvis psykiateren at jeg ikke orkede flere forsøg, og dette forstod han også udmærket.
Så jeg synes ikke DU har afslået behandling som sådan, du har gjort opmærksom på at de ikke gavner (som i mit tilfælde!) - det er noget helt helt andet. Det andet er jo at NÆGTE behandling dvs der ligger muligheder for at du KUNNE have gavn af medicin, men at du end ikke vil prøve. Så længe du kan bevise at du HAR taget medicin, og hvor længe, så mener jeg jo ikke du har grund til bekymring.
Men de har faktisk lov til at kræve dig tvangsmedicineret! Dvs hvis læge og psykiater mener det vil gavne dig, så kan de stille som ultimatum at du SKAL tage medicin for fortsat at kunne være på offentlig ydelse - for alle muligheder skal somregl være udtømte før de går videre med en evt pension/flex-sag. Men dér står du heldigvis ikke - jeg ville bare opridste skrækscenariet for dem der ikke ved hvad det vil sige at NÆGTE medicinsk behandling.
Har du været på Fobiskole osv?
Det har jeg - fik bevilget 40.000 kr af kommunen til Fobiskole, senere fik jeg samme beløb bevilget til individuelle psykolog samtaler - uden succes, desværre. Men jeg havde ligesom også sagt på forhånd at det ikke nyttede noget, men gjorde alligevel forsøget ‘for tænk nu HVIS det lykkes!’'…synes bare det var rigtig mange penge at bruge på lige MIG, når dé penge kunne bruges på nogen der har søgt i årevis og fået afslag og som måske havde bedre chancer for at klare det:-(
Jeg ringede til kommunen for at fortælle min sagsbehandler om forløbet hos psykiateren i mandags…og hun er STOPPET skriiiiiiiiig. Atter en ny sagsbehandler som skal sættes ind det her, nej nej nej. Som min læge sagde til mig idag, min sag kører bare i ring.
Du får lige 1.000 :kram::kram:
tak for knus zuza, man har virkelig brug for støtte i denne hårde tid.
Nu hvor min sagsbehandler er stoppet, vil jeg jo få en ny, hvilket jeg ikke har fået endnu.
Men jeg blev ringet op af en sagsbehandler, for omkring 14 dage siden, som havde kigget på min sag. Jeg fortalte, at jeg havde været hos psykiater, og at jeg ikke skulle komme der mere, p.gr.a at jeg ikke ønskede behandling, meeeen det kan jeg jo ikke slippe udenom. Jeg fortalte hende yderligere, at jeg har en tid hos læge den 5. dm.
Fredag kom der brev fra kommune om, at jeg skulle komme til opfølgningssamtale, og det har jeg så været idag.
Spild af tid… troede at der ville komme noget fornuftigt ud af det, men nej, samtalen var bare den samme som vi havde i telefonen for 14 dage siden.
Vi aftalte af jeg kontaktede kommunen når jeg havde været hos lægen.
Fortalte også, at der kunne gå måneder før jeg kunne få tid hos en psykiater, og så sagde hun gudhjælpemig, ja men så må du blive aktiveret i den tid…
Hvaaaaaaaad??? når jeg har det som jeg har det? ja sådan var loven.
Min sidste kommentar var, at kommunen virkelig var gode til at få folk til at hænge sig i træer. Jeg måtte tage mig meget sammen for ikke at gå og græde på åben gade.
Altså kan jeg regne ud, at det må være straffen for, at jeg havde sagt nej til behandling.
Hvor må det være skønt med sådan en magt.
men for et par dage siden fandt jeg følgende sag om smøl…
tjek dette link
http://www.k10.dk/showthread.php?t=3879&highlight=sm�l
Kitter:kram::kram::kram:
Hmm nu er jeg kontanthjælpsmodtager, og har været det i mange år, så ved ikke om jeg får noget ud af at gå den vej.
Kan jeg tvinges til aktivering, mens jeg går og venter på at komme til psykiater?