… [b]hvis Socialdemokratiets udspil bliver til virkelighed
Socialdemokratiet har netop præsenteret deres nye udspil på pensionsområdet.
Udspil er der nok af i løbet af en dansk valgkamp. Nogle lander med et lille bump, andre sender bølger igennem hele det politiske landskab.
Det socialdemokratiske pensionsudspil blev i dag præsenteret og kan med rette siges at tilhøre sidste kategori.
Først og fremmest vil Socialdemokratiet lade den generelle pensionsalder stige mindre, end det ellers var planen i den politiske aftale fra 2006.
I dag stiger pensionsalderen med et år hvert femte år for at følge med den stigende levealder. Står det til Socialdemokratiet skal den stigning kun være et halvt år.
- Den skal stige langsommere, end det, der er aftalt i dag. Men vi kommer til at holde fast i princippet om, at vi skal arbejde mere, når vi bliver ældre, lød det fra statsminister Mette Frederiksen.
Er du i dag 20 år vil du altså kunne gå på pension som 72,5-årig, fremgår det af Socialdemokratiets udspil. Er du 50 år gammel vil du kunne gå på folkepension som 70,5-årig, hvis Socialdemokratiets politik kommer igennem.
Står det til Socialdemokratiet, så skal flere danske have mulighed for at trække sig tidligere tilbage. Under pressemødet lød det, at Socialdemokratiet vil have en “reel differentieret pension”.
Alderen for tidlig pension fastfryses
Partiet vil også fastfryse alderen for, hvornår man kan gå på tidlig pension.
Det betyder, at alderen for tidlig tilbagetrækning skal forblive 64 år frem til 2039. Alderen for, hvornår man kan kalde sig Arne-pensionist, må aldrig overstige 66 år, fremgår det også af udspillet.
- Hvis man kom først ind på arbejdsmarkedet, skal man også kunne komme først ud af arbejdsmarkedet, sagde statsministeren under pressemødet.
Under pressemødet blev Mette Frederiksen også spurgt, hvorfor man ikke bare havde valgt at fastfryse pensionsalderen på 70 år, som dele af Frederiksens bagland ønsker.
Men hvis man gør det uden at ændre på Arne-pensionen, så vil det ramme alle dem, der har behov for en tidlig tilbagetrækning, lod Mette Frederiksen forstå.
- Hvis du bare fastfryser pensionsalderen på 70 år, så får Arne-pensionen en dårligere tilbagetrækning.
Fra finansminister Nicolai Wammen lød det, at pensionsudspillet vil reducere arbejdsudbuddet med cirka 6.000 personer i 2030. Wammen slog under pressemødet også fast, at han mener at økonomien i udspillet er “helt ansvarligt”.
Flere ressourcer til Arne-pension
Samtidig vil Socialdemokratiet også puste mere liv i deres model for tidlig tilbagetrækning – populært kendt som Arne-pensionen.
Dels kommer folk til at få 3.000 mere end de 15.650 kroner, man får nu.
Samtidig kommer man til at kunne tjene flere penge som Arne-pensionist, inden man bliver modregnet i sin ydelse.
Dernæst gør man det også muligt at få tildelt pensionen i halvårlige intervaller fremfor årlige.
Dermed postes der altså flere penge i prestigeprojektet, der ellers ikke er blevet taget imod med kyshånd af danskerne.
Ifølge jobindsats.dk var der i december 2025 10.740 danskere på Arne-pension. Tilbage i 2020 var forventning ellers, at 28.700 helårspersoner personer ville benytte retten tidlig pension i 2025.
Af Socialdemokratiets udspil fremgår det da også, at mange flere skal kunne gå fra tidligere. Det skyldes, at man vil sænke kravene for, hvornår man kan gå tidligt fra. [/b]
Hilsen Peter :evil::eek:
[b]Lisbeth Riisager Henriksen har skrevet følgende i det offentlige rum:
NYT PENSIONSUDSPIL UNDERSTREGER SOCIALDEMOKRATIETS KONSEKVENTE FORSKELSBEHANDLING AF UARBEJDSDYGTIGE BORGERE
Så er Socialdemokratiet igen ude med et udspil om forbedringer af Arne-pension mv. Denne gang som del i den nye valgkamp.
De vil blandt andet fastfryse alderen, hvor man kan gå ret til deres pension, øge ydelsens størrelse og lade aldersgrænsen for folkepensionen stige med en faldende stigningstakst.
Det er tydeligt, at Socialdemokratiet ikke vil være hele befolkningens parti, men kun understøtte de grupper, som lever op til statsministerens rigide forestillinger om arbejdsliv uden kronisk sygdom og handicap, hvor folk allerede har arbejdet i mange årtier.
“Hvis man kom først ind på arbejdsmarkedet, skal man også kunne komme først ud af arbejdsmarkedet, sagde statsministeren under pressemødet.”
Men hvorfor skal der være en særlig pension til dem, der allerede har været i stand til at arbejde i årevis?
Hvorfor kan alle ikke klare sig med den almindelige offentlige førtidspensionsordning, som dem uden årtiers arbejde bag sig er henvist til?
Det her udspil gentager Mette Frederiksens partis gladelige og konsekvente forskelsbehandling af befolkningen:
Har du altid været rask og kunnet arbejde, så skal du kunne få en socialdemokratisk Arne-pension udenom lægelige begrundelser osv. Det fortjener du. Det skal være en ret, og du skal behandles med værdighed og sikres din ret.
For en socialdemokratisk statsminister betragter dig som en værdig borger og værdigt trængende.
Men hvis du altid har været syg eller er blevet det undervejs, og du ikke har været i stand til at arbejde så meget, så du har optjent et helt bestemt antal arbejdsår i dit liv, så regnes du ikke for en fuldgyldig, værdig borger og værdigt trængende til en pension, selv når du har det meget, meget værre en statsministerens partimedlemmer og fagforeningers medlemmer.
Så skal du henvises til at søge sygedagpenge, kontanthjælp og førtidspension - efter et almisseprincip, og det offentlige vil på politisk mandat gøre helvedet hedt for dig. Her kan du hverken forvente værdig behandling eller retssikkerhed. Ud med dig!
Dette menneskesyn med systematisk forskel på Thor og Loke har været karakteristisk socialdemokratisk ideologi nu mindst siden 2019.
Men allerede Mette Frederiksens reformer som daværende beskæftigelsesminister i Helle Thorning-schmidts første regering - hvor hun forringede retten til førtidspension, fleksjob, sygedagpenge og kontanthjælp fra 2012-2014 - viser denne foragt for de syge og dem med handicap, som ikke har været i stand til at arbejde eller arbejde på fuld tid.
Personligt synes jeg, det ville være mere fair at arbejde for en trangsbaseret førtidspensionsordning for alle, der ikke er i stand til at arbejde.
Hvor det er dine lægepapirer, din manglende arbejdsevne osv., som er kriteriet for, hvem der har en ret til pension.
Hvorfor er den ikke god nok for alle - eller hvorfor vil Socialdemokratiet ikke gøre den så god, at den også mener, den er god nok for deres socialdemokratiske arbejdere fra fagbevægelsen?
Derimod synes jeg, det er rimeligt nok at sætte en grænse for, hvor længe folkepensionsalderen må stige.
Allerede siden 2012 har Mette Frederiksens parti kastet sygdomsramte borgere uden nævneværdig arbejdsevne under bussen.
Det har haft utroligt alvorlige konsekvenser for den del af befolkningen, som har været berørt af Frederiksens og co.'s nedskæringspolitik på området.
Det har været ganske brutalt. Jeg har skrevet om det siden 2012, og I kender de fakta og de erfaringer fra mennesker i systemet, som jeg har formidlet.
Der har f.eks. været forringelser af mange rettigheder, mrn et flertal af Folketingets partiet har støttet salamimetoden med endeløse nedskæringer:
- førtidspensionsordningen,
- fleksjobordningen,
- sygedagpengeordningen,
- ressourceforløbsordningen,
- revalideringsordningen,
- kontanthjælpsordningen,
- nedskrivningen af stigningsgraden for offentlige overførsler,
- særlig (bolig)støtte,
- kompensation for merudgifter pga. handicap,
- nedskrivning af kompensationsgraden på mange områder,
- mulighederne for at opnå hjælp såsom BPA (Brugerstyret Personlig Assistance),
- støtte til institutionspladser til børn og voksne med alvorlige handicap,
- hjælp til børn med neurodivergens og andre problemer der udløser skolevægring og dermed pressede forældre, der ikke opnår tabt arbejdsfortjeneste,
- ankesystemet,
- refusionssystemet for offentlige ydelser,
- en budgetlov,
- større og større ret for kommuner til at tillægge kommunaløkonomiske hensyn større betydning end borgernes behov og rettigheder
- flere og flere mennesker der ikke kan få rettidig og adækvat hjælp i sundhedssystemet,
- retsikkerhed under pres … osv.
Vi ser derfor ind i en socialpolitisk udvikling, hvor Socialdemokratiet fortsat helst vil understøtte sine egne ‘arbejdere’, men blæse den øvrige befolkning et stykke.
Det forekommer derfor ret bizart, når statsministeren foregiver at ville gøre noget ved ‘uligheden’ for almindelige mennesker.
Den ulighed, som hun selv bærer et meget stort ansvar for at have indført.
Tak for, at du har læst med så langt!
Jeg Peter Hansen, medlem af Retssikkerhedsgruppen #enmillionstemmer er ening i Lisbeth Riisager Henriksen bemærkninger og dokumenterede betragtninger af tidligere reformer og holdninger fra Socialdemokratiet.
Mette Frederiksen som Beskæftigelsesminister: LYT og forstå sammenhængen[/b]
https://www.youtube.com/watch?v=4shGnmemrx4
Fra åbent samråd i Beskæftigelsesudvalget den 29. november 2011.
Kilde: https://www.ft.dk/aktuelt/webtv/video…