Skal bare lige have luft...

Jeg kan snart ikke mere. Nu snakker de om reformer af førtidspensionen og om at syge mennesker under 40 (jeg er 35) skal tvinges ud i arbejdsprøvninger. Jeg kæmpede en 6 års lang kamp, efter at jeg blev kørt ned af en bil, før jeg fik førtidspension. Bare tanken om at skulle kæmpe igen, gør mig skrækslagen. Det ville jeg ikke kunne klare, i mit tilfælde ville jeg være tvunget til at tage mit eget liv.
Og nu er det snart december og jul, det bliver min tredje jul alene og uden gaver. Jeg kan næsten ikke klare det. Ensomheden skyller bare ind som en stor sort bølge og resten af året er heller ikke lutter lagkage. Jeg ikke har noget som helst stabilt i mit liv. Hver eneste morgen, når jeg vågner op, skal jeg finde på noget at lave. Det kan være utroligt anstrengende at skulle motivere sig selv hele tiden, hele tiden at skulle finde på noget nyt, hele tiden tage initiativet, altid alene om det hele, intet modspil eller opmuntring, al inspiration skal komme fra mig selv. Jeg går på aftenskole en gang om ugen nu, har undervisning i 18 minutter og det er det. Jeg ville gerne gå til noget mere, men det hele koster penge og jeg har ikke råd. Jeg har også skiftevis gode og dårlige dage, så det er svært at planlægge noget fast.

Angående ensomheden, så har jeg ikke svært ved at komme i snak med andre mennesker, tværtimod, men det er ligesom om, at jeg bare ikke orker det. Efter bare 1 eller 2 timers snak, så er jeg træt, hvilket er meget svært for andre at forstå og acceptere. Tit føler jeg også at andre smider deres problemer på mine skuldre og fordi at jeg er førtidspensionist, så mener de at jeg har masser af tid og kan godt lige hjælpe dem med dit og dat, uden i øvrigt at gøre noget for mig til gengæld eller bare sige de svære 3 ord: ”tak for hjælpen.” At finde en kæreste, det har jeg fuldstændig opgivet, nu har jeg været single i 5 år og der er ingen gider, at være kæreste med en førtidspensionist (mine erfaringer). Og børn kan jeg desværre ikke lave alene.

Det er ikke nemt at være menneske, håber at I andre får en bedre jul.

Hej :slight_smile:

Har du overvejet eksempelvis selv at blive eller få en besøgsven?

Har du forsøgt at komme i et værested? Der findes en del steder, hvor man kan komme og deltage i aktiviteter eller bare kan drikke en kop kaffe eller spise med andre mennesker. Hvor der er plads til at blive træt, hvor man kan blive et kvarter eller fem timer alt efter hvad man selv ønsker og hvor alle søger selskab og noget at tage ud ad døren til.
Jeg er selv kommet i Fountain House i København. Sådanne huse findes flere steder i landet. Da jeg kom der holdt de jule- og nytårsaften…

[QUOTE=annagw;136758]Hej :slight_smile:

Har du overvejet eksempelvis selv at blive eller få en besøgsven?

Har du forsøgt at komme i et værested? Der findes en del steder, hvor man kan komme og deltage i aktiviteter eller bare kan drikke en kop kaffe eller spise med andre mennesker. Hvor der er plads til at blive træt, hvor man kan blive et kvarter eller fem timer alt efter hvad man selv ønsker og hvor alle søger selskab og noget at tage ud ad døren til.
Jeg er selv kommet i Fountain House i København. Sådanne huse findes flere steder i landet. Da jeg kom der holdt de jule- og nytårsaften…
[/quote]

Det er rigtig godt, at bryde sin tilstand, ved at komme i et værested, og der er mange stedder hvor man også har mulighed for at være med til at planlægge indeholdet i værestedet.

Bare det at møde andre, der har det som en selv, kan gøre at man får det bedre, og får lyst til livet.

Man skal ud der hjemmefra, og se andet en egne vægge, for dem har man jo, om man så må sige set !

Tak for jeres gode råd.
Engel: Ja du har helt ret, det er godt at se noget andet end sine vægge, dem har jeg set rigtigt meget på :wink:
Anna: Nu er jeg flyttet til en mindre by, så der er ikke så mange tilbud her, men jeg er medlem af en førtidspensionist forening, som jeg kommer i, når den er åben hver anden fredag (når jeg ikke er for syg). Jeg orker ikke selv at blive besøgsven, jeg har for nogle år tilbage været frivillig både i Røde Kors og i et center for psykisk syge, men jeg gik ned med flaget begge gange. At selv få en besøgsven, ja det var måske ikke så tosset, men jeg ved at der er venteliste på dem og så får jeg næsten helt dårlig samvittighed over for de gamle mennesker. Der bor mange gamle ensomme mennesker her og jeg har da også været inde og besøge flere af dem. Jeg holdte også nytår sammen med dem sidste år, men jeg føler bare ikke helt at jeg passer ind. De er alle over 65 og op efter og jeg er 35. Jeg savner virkelig at tale med nogen på min egen alder eller bare der omkring, hvis du forstår? Bare at kunne tage ud og drikke en øl og lytte til lidt musik og grine sammen, det ville jeg virkelig gerne. Jeg elsker dog musik så meget, at jeg selv tager ud engang i mellem, men det er virkelig ikke nemt at komme der, som single kvinde. Man bliver ikke sådan lige inviteret ind i en kreds.

Er fountain house ikke mere for folk der skal ‘øve’ sig i at klare alle de dagligdags sociale kompetancer?
Jeg mener ikke alm førtidspensionister sådan bare kan komme der?

Way back da jeg var på kontanthjælp, fik jeg tilbud af kommunen om at prøve at komme derind, men det kunne jeg så ikke lige overskue…så jeg så det kun udefra.

Vi har et ældrecenter her på Amager, men det er kun for folkepensionister og efterlønnere. Førtidspensionister må ikke være med, hvilket er lidt ærgeligt.

[QUOTE=helenekr;136772]Er fountain house ikke mere for folk der skal ‘øve’ sig i at klare alle de dagligdags sociale kompetancer?
Jeg mener ikke alm førtidspensionister sådan bare kan komme der?

[/quote]
Nej, det er ikke for folk der ska løve sig i noget.
Alle kan komme ind og være med.

Men der er jo også masser af andre væresteder.

Ja, her er der også en masse som de ældre folkepensionister kan deltage i, så som højskole halløj, men må jeg heller ikke være med. Der er også noget for udviklingshæmmede, men der passer jeg heller ikke ind.

Men hvad gør I? Jeg mener hvad er det, der får jer til at stå op hver morgen? Hvordan holder I jer i gang og motiveret?

Tja, jeg har jo børn på snart 18, 8, 6 og 4, så de er jo omdrejningspunktet!
Hvilket betyder, at jeg skal op om morgenen og have sendt dem afsted, jeg har altid vasketøj, chokoladefingre på karmene og krummer og legetøj i hele hytten, så genrøringen kan tage flere timer dagligt.
Og så skal de jo hentes igen, de skolepligtige går på privatskole inde i Kbh centrum, så jeg skal med Metro når de skal hentes.
Og så er der jo indkøb, madlavning, badning, historielæsning, leg og aktivering, så man kan ikke ige jeg på nogen måder keder mig (hvilket jeg trænger til!).

Men jeg kan godt savne den der voksenkontakt. Deres Far er utrolig sød og hjælpsom og tager også ungerne med til Sverige i weekenderne osv…og er sød til at hente dem om morgenen og køre dem i skole.
Men jeg savner tid til MIG. At kunne gå ud og få en øl, at kunne mødes med nogen, for det meste af tiden går med børnene, og selvom jeg elsker dem og nyder dem, så tror jeg faktisk jeg ville være en endnu bedre Mor hvis jeg også kunne få mættet mig mentalt og socialt. Men jeg aner ikke hvor dælen jeg skal gå hen - og ved heller ikke helt om jeg kan overskue det hvis det endelig blev aktuelt, men jeg mangler det helt klart.

tankevækkende…
Håber du finder på noget eller at noget finder dig.
Alle fortjener at høre til.

Helene: Du er heldig at have dine børn, ikke at det ikke også er hårdt, men jeg mener at så har du noget at du bliver nødt til at stå op til, der er nogen som har brug for dig.

Men hvad med dem som ikke har børn og familie, hvad gør I?

HELENE —>
Jo, Fountain House bruges til at træne det du siger i forbindelse med aktivering - men også for førtidspensionister der vil holde sig igang, have noget at stå op til og et sted at have en plads og ansvar. (Med forbehold - det er et par år siden jeg var der sidst).
Du kan prøve at ringe dertil. Du kan sikkert komme og få en sludder, en kop kaffe og se huset.
Fandt desuden lige det her sted på Amager http://www.nabocenter.dk/

Antoniette —>

Jeg syntes, at det er EKSTREMT svært at holde mig igang og finde glæde i hverdagen. Mest kører jeg på autopilot.

Jeg sætter som regel vækkeur så jeg ikke ender med at få vendt døgnet. Selvom jeg ikke har noget at stå op til.

Jeg bruger tit de første tre-fire timer jeg er oppe på at sidde ved computeren (surfe på nettet og på at se tv-serier på internettet). Er lang tid om at komme i omdrejninger.
Og aftenen går med det samme.

Jeg har et mål om at komme ud hver dag. Det er dog nemmest for mig når jeg skal ned og træne (min aktivering lige nu er at jeg har et medlemskort til et fitnesscenter), for det er svært for mig sådan bare at gå ud bare for at gå ud og gå en tur…
Er rigtig glad for at komme i fitnesscentret (eller rettere: jeg er glad når jeg har været der!) for det giver et skud godt humør.

Jeg har nogle mål for hvad jeg skal klare den dag: Fx. få ordnet køkkenet, få vandet mine blomster eller ryddet op - men det er ikke altid jeg får det gjort.

Jeg hører en hel del lydbøger. De kan køre mens jeg hækler eller rydder lidt op. På www.netlydbog.dk kan man låne lydbøger gratis gennem biblioteket.

Størstedelen af min sociale kontakt foregår herinde og på andre sites på nettet. Jeg BURDE komme et værested, men det kommer jeg ikke…
Jeg har stadig kontakt til nogle fra før jeg blev syg, men rigtige nære venner i hverdagen er der ikke, for de har allesammen deres liv med studie og arbejde.

Jeg har min familie, og jeg tager jævnligt en overnatning hos dem.

Og så keder jeg mig, føler mig ensom og er gal på mig selv over, at jeg ikke kan finde ud af at gøre noget ved det :slight_smile:

På det du skriver lyder det som om, at du har bekendte.
Kan du tage kontakt til dem og begynde at have fx. to kaffeaftaler om ugen? Ved at lave aftale om en kop kaffe undgår du at sidde i en situation hvor det virker mærkeligt at du har brug for at gå efter en time.
Så skal du øve dig i at sige fra så du ikke påtager dig noget du ikke magter. Accepter at folk ikke kan se på dig hvor lidt overskud du har.

Måske kunne det være en idé at tage ned på Borgerservice og forhøre dig om hvad der sker i dit nye lokalområde? Det kan godt være, at der er noget du har overset af gratis aktiviteter eller væresteder.

Anna:
Det lyder ret meget, som min egen daglig dag, hihi :wink: Altså med at stille vækkeuret, sidde foran computeren og være langsom om at komme i gang. Jeg mangler nu heller ikke netværk på nettet. Jeg har mange som jeg skriver sammen med, både på Facebook og andre forskellige steder. Disse mennesker bor dog i den anden ende af landet, så det er jo ikke nogen jeg bare lige kan møde til hverdag, jeg ser dem måske et par gange om året.
Jeg læser også bøger hver aften og om dagen forsøger jeg at få ordnet de forskellige gøremål med mad, rengøring osv. lige som dig. Jeg havde også lavet en regel om, at jeg skulle ud og gå 3 gange om ugen (jeg kan ikke både gå tur og handle ind på samme dag), og det plejer også at hjælpe på humøret. Her møder jeg som regel også nogen på min vej, men nu er det sne og glat og hundekoldt, og så har jeg ikke været ude, sådan som jeg plejer. Så har jeg cyklet lidt på min kondicykel istedet og lavet lidt yoga øvelser.
Jeg har ikke nogen kontakt til min familie.

Kaffeaftaler? Ja, nu drikker jeg jo ikke kaffe, hehe. Jo, jeg har faktisk forsøgt, men det går som regel i vasken, da enten jeg bliver syg eller de bliver syge. Dem på min vej er også over de 65 og jeg savner lidt nogen på min egen alder (er 35). Dem i førtidspensionist foreningen er nu meget flinke og søde, men her er jeg også den yngste og de har også alle sammen familier, som de bruger al deres tid på. Så den er lidt kringlet og der er ikke andre tilbud, så skal jeg køre ind til en større by, men det koster jo også penge.
De har forresten et malerhold i foreningen om mandagen, som jeg gerne ville gå på, men dette koster også penge, plus at jeg skal købe alt det som jeg skal bruge og slæbe det frem og tilbage.

Jeg ved, at mange her i byen er glade for at komme på en café, der drives af kirkenskorshær, hvor de også kan købe billigt smørrebrød.

Og så vidt jeg kan se er der også noget i Odense: http://www.kkodense.dk/Side.asp?side=70

Vovse: Tak for forslaget :slight_smile: Jeg er dog flyttet fra Odense og bor nu i Kerteminde.

hej med dig
jeg er selv 37 og er ftp så jeg kerne det men at ikke kune arbejd og bare være alene så det er ikke sjovt og det er meget hårdt og svært jeg tro ikke de kan ta vores pension fra os så ta det rolig da sker ikke noget håber du en dag kom op og klar det her og får dig et godt liv pas nu godt på dig selv masse kraam

Til Faro:
Mange tak, også kram til dig. Håber at du får en god dag, her hos mig går det lidt bedre. Jeg var ude til julearrangement i går, hvor jeg sang julesange med de helt gamle pensionister og det hjalp faktisk helt godt på humøret :slight_smile:

Blev sgi ked af det da jeg læste dit indlæg.

Ville ønske jeg bare kunne fise over og hente dig så du kunne jule med os, men det kan jeg desværre ikke…suk.

Men kom til at tænke på noget jeg også har læst herinde.

Kommunerne kan vist ikke rigtigt finde ud af at bruge de penge, der sættes af i henhold til servicelovens § 18 og som skal bruges på foreninger o.l.

Hvis vi herinde kunne finde ud af at lave nogle støttegrupper/foreninger i forskellige byer, kunne vi vel få penge til det projekt.

Det er jo ikke alle på ftp der er oldgamle. :smiley:

:kram: Phönix

[b]Hej

Puhh hvor jeg bare føler med dig/jer…ensomhed er skrækkeligt

Jeg har desværre ikke lige nogen råd,men kan da fortælle om hvad min tid går med.

Jeg har 2 børn..dog er de 14 og 17,så de kræver ikke sååå meget mere på det fysiske plan (andet end oprydning:mad:)

Og så har jeg en hund,der kræver ret meget motion:)

Jeg står op ca.5.30 hver morgen,jeg skal også lige bruge lidt tid til at få gang i kroppen…så er der jo alm morgenritual.Når ungerne er afsted går jeg på stranden med hunden..en times tid,de dage jeg kan så længe,els en halv.
Så bliver jeg nødt til at hvile når jeg kommer hjem(sover sjældent mere end en time ad gangen pga smerter,så jeg er kronisk træt..øv

Ja så kommer ungerne jo hjem,hvis de ikke har travlt med alt muligt andet altså…

Så er der indkøb,tøjvask og alt det andet…og hunden igen igen:D

De dage mine fingre og øjne vil være med,der hækler/syr jeg lidt,og læser.

Jeg er så priviligeret at have en del venner,men det kniber med at lave aftaler,da jeg aldrig ved hvordan jeg har det..jeg er bedst til impulsive aftaler.

Meeen nu kan jeg da godt mærke at ungerne ikke overrender hjemmet mere,og har siddet nogle dage/aften og tænkt at jeg nok må se at få gang i et el andet…også for at få lidt nye inpulser..man kan godt føle sig lidt sat tilbage og ude af spillet…

Nå men det blev da vist et rodet indlæg:rolleyes:

Ved ikke om du får noget ud af det,men meningen var altså god nok:D

Men vil da sige,at en hund er jo et fantastisk redskab til at få social kontakt,og altid dejligt at man aldrig går tur alene…så selvom det gør nas,så sørger hun for at jeg skal ud af døren..skal ud at gå mange gange om dagen.
ved godt at alle ikke kan have hund,og jeg har faktisk heller ikke råd,men det skal jeg ha´…

Jeg er 44år,har haft flexjob i 8 år,men fik fp her d.1 april…såååå har også lige et projekt med at få det hele til at være i orden oppe i skalden…altså med at acceptere det hele…det bliver vist et livslangt projekt:eek:

Jeg har overlevet på,at (prøve) at vende tingene til noget positivt…altså jeg har jo været super priviligeret i alle de år med flex…har haft masser af tid til ungerne…tænker at mine tanker bli´r til min virkelighed…så (prøver) at tænke de ting jeg gerne vil ha´ skal ske´…:slight_smile:

Hmmmm…hold kæft en gang rod her fra morgenstunden…ha ha ha,det går sgu godt for mig.

Nå men nu har jeg sagt pip:D

Jeg ønsker at i alle finder lige det,der gør jeres liv fantastisk :slight_smile:

Glædelig jul og dejligt nytår til jer

Mvh fillemusen

jeg ønsker at i alle finder de vise sten[/b]