Stop af sygedagpenge og må ikke arbejdsprøves

Jeg har skrevet tidligere….. men nu er jeg helt rundt på gulvet og vil prøve kort at opsummere, før jeg skriver det, det egentlig handler om: At jeg om 2 uger får stoppet mine sygedagpenge samt ikke må komme i arbejdsprøvning. Lige nu fylder økonomien mest.
Efter en lang sygemelding er jeg blevet opsagt pr 31.10. Jeg har siden maj måned bedt om lov til at komme i arbejdsprøvning, da jeg på det tidspunkt vurderede min tilstand som værende stationær (PTSD + stressudløst depression). Jeg har siden oktober 09 modtaget behandling hos psykolog, der anbefaler arbejdsprøvning for at finde ud af, hvor meget jeg magter at arbejde.
Der sker så følgende:
Jobcenter indkalder mig først efter 26 uger i stedet for 13, da min arbejdsgiver (er lærer) havde glemt at indberette, jeg var sygemeldt. Jeg er til første møde medio marts.
I maj fortæller jeg, jeg gerne vil i arbejdsprøvning. Jeg føler, jeg er parat. Jeg har en arbejdsskade fra 2006 (tilkendt varigt mén 5%, ikke tab af erhvervsevne), som blussede op igen sidste år og bevirkede, jeg er sygemeldt nu. Ifm arbejdsskadesagen skulle der laves en speciallægeerklæring – og den lod jeg gå videre til Jobcenter med det samme for at skynde på processen med at komme i arbejdsprøvning.
Psykiateren skriver, der først kan laves endelig vurdering af erhvervsevne januar 2011. Her formodede jeg nemlig at være færdig med arbejdsprøvning. Den dato bruger hende på Jobcenter som begrundelse for, min tilstand ikke er stationær – og derfor må jeg ikke komme i arbejdsprøvning.
Jeg ber hende gentagne gange om at anmode psykiateren om en forklaring på den dato. Fortæller hende mange gange, erklæringen slet ikke var skrevet til hende, men til Arbejdsskadestyrelsen – og at det derfor er noget andet, der vurderes. Nemlig hvornår man definitivt kan vurdere min erhvervsevne.
Men det vil hun ikke.
Jeg ber hende få en erklæring fra den psykolog, jeg går hos. Det vil hun heller ikke.
Jeg ber hende få en erklæring fra min egen læge. Det vil hun heller ikke.
Sådan går maj måned.
Juni.
Juli. I starten af august presser jeg hende hårdt under et møde. Får at vide, jeg først kan komme i arbejdsprøvning, når min tilstand er stationær…. Men at jeg kan komme i praktik. Der lægges op til, jeg vil kunne komme i arbejdsprøvning 1/11…. For her vil hun have indhentet erklæring fra psykiateren igen (som jeg har bedt om siden maj).

Jeg finder selv en skole at komme i praktik på. Jeg har været der 2 dage om ugen i 4 uger, og jeg er rigtig glad for det. Får ret mange symptomer – men har tiltro til, de aftager, når alt ikke er så nyt længere. Søde kolleger, søde elever – jeg trives med at være i gang med min faglighed igen.

For 3 uger siden skrev jeg igen igen til hende, jeg syntes, det var forkert, jeg ikke måtte få lov til at komme i arbejdsprøvning nu.
Nu reagerede hun så – hun bestilte en attest ved min læge. Lægen har skrevet, min tilstand er stationær. Da jeg så det i dag under mødet, blev jeg lettet – men hun afventer nu den status, som hun i sidste uge bad min psykolog om. Nu er ordet stationær ikke vigtigt mere. Sådan lige pludselig.

Jeg sagde til hende, det var hendes skyld, denne situation var opstået. At den skyldtes, hun ikke havde villet lytte til mig. Hun smilede bare hånligt og siger tjah…sådan er det nu bare.
Hun siger endda: Jeg kan få en irettesættelse for det, der er sket – men du vil ikke få dine penge af den grund (sygedagpenge). Jeg blev så vred under mødet, hun afbrød det. Vi skulle opdatere min ressourceprofil – jeg svarede, jeg syntes, den var noget møg. Og skal jeg på kontanthjælp 1/11, får jeg 0 kr (pga ægtefælle) – og så gider jeg fandme ikke spille min tid på ressourceprofil, for så er jeg ude af systemet.
Og sammenlignede hende med Faktas reklame: Tager kun 5 min, men vi vil så gerne have, du bliver lidt længere….. Spurgte, hvorfor (bandeord) jeg ikke måtte få lov til at komme ud af systemet og få et ordinært arbejde! Og hvordan i alverden hun kunne beholde sit job, når hun er så inkompetent.
Jeg var meget vred, da jeg gik. Jeg råbte ikke, men jeg hævede stemmen og sagde min mening. Alt blev bare mødt af ligegyldighed og et hånligt smil.
Min situation er nu:
- Mine sygedagpenge stoppes midlertidigt 1/11 (hun laver dog ny vurdering, når hun får erklæring fra psykolog).
- Jeg må ikke forvente at måtte komme i arbejdsprøvning.
- Hvis jeg endelig kommer det, bliver det sandsynligvis ikke inden for mit fagområde.
- Det sted, hvor jeg nu er i praktik, og hvor hun selv til skolelederen har sagt, jeg sandsynligvis vil kunne overgå til arbejdsprøvning 1/11 og blive der…. Her skal jeg nu stoppe om 2 uger.
Min læge kalder min tilstand stationær.
Jeg ved, psykologen gør det samme i attesten.
Psykiateren anbefalede tilbage i maj måned, jeg kom i arbejdsprøvning.
Jeg har en genoptagelse af arbejdsskadesagen kørende.

Mine spørgsmål er:
Kan hun standse sygedagpengene på denne måde?
Kan hun nægte mig at komme i arbejdsprøvning?

Jeg prøvede at skrive det overskueligt, men det er svært.
Tak fordi du læste med hertil. Jeg vil være meget taknemmelig over svar, for jeg er bare hylet helt ud af den.
Jeg kan desværre ikke klage - jeg har haft fat i alle med slips ifm familiemedlems sag. Så… jeg kan ikke ringe/skrive, at nu gælder det mig selv.

Jeg har lige delt dit indlæg lidt mere! Og svare på dit spørgsmål TJAE det nå klogere mennesker end mig gøre!

Jeg er ikke så skrap udi sygedagpengereglerne, men mener at kunne huske noget om, at de ikke må stoppe sygedagpengene hvis man har en arbejdsskadesag kørende.

Prøv at læse her, så er du lidt forberedt når der kommer nogle fornuftige svar på dine spørgsmål: http://www.k10.dk/index.php?pageid=sygedagpengestop

Tusind tak! :kram:

Som jeg læser det, må de slet ikke stoppe sygedagpenge, før der er lavet en afklaring. Men jeg har jo netop ikke været i arbejdsprøvning, fordi jeg ikke MÅ.

Og jeg mener også at have hørt, man ikke må stoppe dem, når der verserer en arbejdsskadesag… men det er jo så genoptagelse af en tidligere. Ved ikke, om det gælder…

Hvor er det bare en jungle at finde rundt i, synes jeg. Men tak for tippet. Jeg læser - og imens håber jeg på en klog vurdering.

hej,
så snart din sag er anerkendt som arbejdsskade kan den ikke bruges mere. så ses den som afsluttet, hvilket den jo laaaaaaaaangt fra er… de er så dygtige er de :-/

Kapitel 9 – Forlængelse af sygedagpengeperioden

§ 27. Kommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af varighedsbegrænsningen i § 24, når

  1. det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked,

  2. det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 39 uger,

  3. den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 2 gange 52 uger regnet fra varighedsbegrænsningens indtræden,

  4. den sygemeldte ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår og dermed ikke kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, men det endnu ikke er endeligt afklaret, om den sygemeldte vil være berettiget til et fleksjob eller til førtidspension, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 26 uger,

  5. den sygemeldte har en livstruende sygdom, hvor de lægelige behandlingsmuligheder anses for udtømte,

  6. der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller

  7. der er påbegyndt en sag om førtidspension.

Stk. 2. Ved forlængelse af sygedagpengeperioden efter stk. 1, nr. 3, ses der bort fra den periode, hvor den sygemeldte venter på behandling på et offentligt sygehus.

Vejledninger mv.

Orientering om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Arbejdsmarkedsst. skr. nr. 9406 af 19/6 2009).

Sygedagpenge (Arbejdsdir. vejl. nr. 9300 af 25/6 2008 - Pkt. 27, ændret ved cirk. nr. 9298 af 23/6 2009).

Lovændringer

1/4 2010 ved lov nr. 247 af 23/3 2010 (Ændring af reglerne om forlængelse af sygedagpengeperioden, sygedagpenge til selvstændige og ophævelse af bestemmelser om indbetaling til Særlig Pensionsopsparing (SP) m.v.) § 1.

6/7 2009 ved lov nr. 480 af 12/6 2009 (En styrket beskæftigelsesrettet indsats over for sygemeldte m.fl.) § 1.

2/4 2007 ved lov nr. 1545 af 20/12 2006 (Ændring af regler om forlængelse af sygedagpengeperioden, sygedagpenge til delvis sygemeldte, udvidelse af arbejdsgiverperioden samt konsekvensændringer) § 1.

håber det kan bruges…

mvh
ness

§ 28. Før udbetalingen af sygedagpenge kan ophøre på grund af varighedsbegrænsningen, jf. §§ 24 og 27, skal kommunen anvende arbejdsevnemetoden i form af beskrivelse, udvikling og vurdering af en persons arbejdsevne med henblik på at undersøge, om den sygemeldte er berettiget til revalidering, visitation til fleksjob eller førtidspension.

Vejledninger mv.

Sygedagpenge (Arbejdsdir. vejl. nr. 9300 af 25/6 2008 - Pkt. 28).

SM-ere

Afgørelser

§ 29. Kommunen kan forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af § 25, når det efter en lægelig vurdering skønnes, at den sygemeldte inden højst 26 uger vil kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet eller genoptage beskæftigelse.

hov der var da lige en der ikke fumlede som mig.. sorry nu fik du lige den 2 gange, men jeg håber du kan bruge det alligevel og at du får din arbejdsprøvning som jo ikke er helt skævt at give dig???
de trækker tiden og ja…
Jeg tænker dog…- se om du kan få en anden sagsbehandler søg om en anden, da hende der er helt gal på den OG KLAG over hende!
hun er jo ondskabsfuld. De skal jo være der for borgeren og få dem tilbage til arbejdsmarkedet ikke presse mennesker og ødelægge liv. puha hun må have det godt med sig selv…
nå lang smøre…
go aften!

hov og…
får aktindsigt!!!

få alt på skrift

skriv dagbog!!! hver dag hele tiden! dokumenter dokumenter dokumenter!!

efter samtaler mail dem hvordan du har forstået samtalen - rids op

Og skriv alt! ik alt det tale skrift kan de ikke løbe fra!

Og hvorfor må du ikke komme i arbejdsprøvning? hvad er formål med din praktik? hvor længe skal den vare? osv… spørg… og ALT på skrift! email er super for du har dem ALTID liggende i din udbakke og det kan de jo ikke løbe fra eller den kan blive væk af post dk… etc…

så har jeg ikke mere lol

Hej DAM.

Som jeg læser din sag har du 2 (reelt 3)forhindringer, der kan stoppe din forlængelse af sygedagpenge:
1: din sag i Arbejdsskadesytrelsen er endnu ikke afgjort
2: at du er i et praktikforløb, og derfor vil de ikke igangsætte arbejsprøvning
3: sagsbehandler, som åbenbart ikke vejleder dig ordentlig dvs. rådgiver dig om mulige veje frem for stopkoldser.

Min erfaring er, at der man nemt kan komme ud for afslag på forlængelse pga. små teknikaliteter, som der kræves ekspertice til. Hvorfor jeg mener, du straks bør kontakte din fagforening, for hjælp via deres socialrådgiver, der har viden om disse spidsfindigheder. Hvilket måske også kan fremme kommunikationen mel. dig og sagsbehandleren, således at der kommer løsninger på bordet, fremfor forhindringer. Og støtte til om netop hvor mange timer du magter, at arbejde og videre forløb. Men det er godt, at læse du har et godt praktikforløb og får brugt din faglighed.

Samtidig lægger de mere vægt på psykiatrer end psykologer, har du psykiatrer ind over, ville det være godt at få denne på banen.

Hej DAM,

Det er jo desværre alt for ofte at sagsbehandlerne får smidt ganske alm. mennesker ud af sygedagpenge systemet og som du nok har læst herinde er der mange der kæmper for forlængelse af sdp. ikke mindst i sidste øjeblik.

Du har jo stadig ret til at klage og se til at dine sygedagpenge bliver forlænget. Jeg forstår ikke hvad du mener med de sidste linier i dit første indlæg af du ikke kan klage, for selvfølgelig kan du det. Endvidere vil der også komme en partshøring til dig min. 14 dage før sygedagpenge stop og også her kan du gøre indsigelser.

Hvis jeg var dig ville jeg formulere en skrivelse til chefen for sygedagpenge omkring håndteringen af din sag og den manglende arbejdsprøvning. Jeg forstår ikke at du ikke må komme i ap, også nu hvor du viser så fint et forløb i praktik, men det kommer måske ?? Du siger at din sbér venter udtalelser fra din psykolog har du nogen anelse om hvad dette går ud på.

Jeg røg selv ud af sdp. i slutningen af mine første 52 uger, da en psykiater mente jeg ikke måtte jobprøves. Dette fældede mig, men jeg var heller ikke stand hertil, dog kunne jeg frygte for dig at din psykolog siger det samme eller ?

I de foregående indlæg omkring §27 omkring forlængelse af sygedagpenge mangler flg.:

[b]I § 27, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:

»4) den sygemeldte ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår og dermed ikke kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, men det endnu ikke er endeligt afklaret, om den sygemeldte vil være berettiget til et fleksjob eller til førtidspension, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 26 uger,«

Nr. 4-6 bliver herefter nr. 5-7.[/b]

Det kan godt være at du med tiden kan komme tilbage på det ordinære arbejdsmarkede som du skriver, man tag lige et skridt adgangen og brug evt. ovenstående § til forlængelse således at ud kan blive udredt arbejdsmæssigt såvel som helbredsmæssigt. Ovenstående er endnu ikke officielt sat ind i sdp. loven og den “glemmer” sagsbehandlerne derfor ofte.

Jeg syntes du skal køre alle skyts frem. Glem alt om at fortælle om din private situation og nul kontanthjælp, hold dig til facts og dine rettigheder.

Skriv igen hvis det er, så vi kan få kørt din sdp. forlængelse i stilling.

Mvh. EE

Tusind tak skal I have!

Som jeg ser det, kan hun ikke stoppe sygedagpengene, før jeg er blevet afklaret. Og det er jeg jo ikke, for jeg har ikke været i arbejdsprøvning, fordi hun har nægtet mig det. Praktikken nu her skyldes udelukkende, jeg selv pressede på for at komme i gang.
Jeg ser det som chikane. Jeg måtte intet, fordi hun mente, min tilstand ikke var stationær. Nu har jeg erklæring på, den er - og så må jeg alligevel ikke. Eller måske. Hun skal lige hygge sig med sin magt et stykke tid.
I aftes sendte jeg en mail til hende, hvor jeg opridsede samtalen og spurgte, om der var punkter, hvor hun ikke var enig med mig.
Har lært herinde, jeg skal få alt på skrift.
Hun modtager erklæringen fra psykologen i løbet af en uge. Heri anbefales, jeg kommer i gang med at arbejde. Min tilstand betegnes stationær.

Jeg har nyt møde med sagsbehandler d. 25. Her vil jeg så få endeligt svar vedr sygedagpenge.

Som jeg ser det, kan hun ikke stoppe dem. Der er både manglende udredning, og der kører en arbejdsskadesag.

Jeg må hellere ringe til min fagforening. I dag er jeg sygemeldt. Det var bare for meget i går på Jobcenter.
Nu vil jeg først gå en lang tur i skoven med min hund.

Tusind tak for de gode råd!!! :kram:

Dam at få din fagforening på banen villle være mere end godt :slight_smile:

Og husk når du skal til møde den 25 så gælder det altså at du skal varsles efter §7 på skrift og med ankevejledning og det kan jeg altså ikke se at hun kan nå den 25 hvis ikke du allerede er varslet på skrift …

du skal også partshøres inden de kan lukke for dine sygedagpenge ..

se her

§ 7 a. Senest 2 uger før en erhvervsrettet foranstaltning hører op, skal kommunalbestyrelsen tage stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Ved vurderingen skal borgeren, egen læge, den faglige organisation, virksomheder m.fl. inddrages.

Det står beskrevet meget tydeligt hvad det betyder her http://www.k10.dk/index.php?pageid=sygedagpengestop ligesom der også er link til sm afgørelse der underbygger dette…

Og lige til sidst uanset hvordan hun opføre sig uanset hvad hun siger og gør og uanset hvor frustrert du bliver så nægt ALDRIG at samarbejd (opdatere rp )

[QUOTE=Hejdien;128674]Og lige til sidst uanset hvordan hun opføre sig uanset hvad hun siger og gør og uanset hvor frustrert du bliver så nægt ALDRIG at samarbejd (opdatere rp )
[/quote]

Hejdien, du må lige specificere hvad du mener med ovenstående ?! Mener du at Dam ikke skal stole på hende sagsbehandleren og nægte at samarbejde på hendes præmisser ? I så fald giver jeg dig ret.

I øvrigt tror du så ikke at (også) denne sagsbehandler kan have “glemt” §27 stk. 4 og hvorfor er en stadig ikke opdateret i den indværende sdp. lov ?

EE

I morgen skal kampen stå. Jeg orkede ikke at kontakte fagforening… synes de har svigtet mig tidligere. Jeg medbringer i morgen 1 stk klog ægtefælle. Og en god portion forurettethed, stædighed og vilje suppleret med diverse lovtekster. Jeg har læst i alt det, I var så søde at hjælpe med.
Jeg sendte en vred mail til sagsbehandler, som jeg “bad” hende forholde sig til på skrift. Om der var noget, hun opfattede på en anden måde, end jeg gjorde i relation til mødet. Den har hun så valgt at ignorere. Ligesom hun har ignoreret øvrige henvendelser.
Jeg har skrevet, jeg medbringer en bisidder. Det gør hun åbenbart også. I mødeindkaldelsen er anført deltagelse af en socialrådgiver.

Jeg opdager lige, jeg åbenbart ikke er i virksomhedspraktik, som ellers er det, vi har snakket om. I papirerne er flueben i “Særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb § 32, stk 1, nr 2”. Under “virksomhedspraktik” er intet afkrydset.
Jeg er slet ikke med mere.

Jeg har lige et par spørgsmål på falderebet, hvis I skulle have tid/lyst til at strø om jer med guldkorn endnu engang :slight_smile:

Hvor finder jeg reglerne for at komme i arbejdsprøvning? Jeg finder en masse om, at man forud for fleksjob eller pension skal have været arbejdsprøvet. Men i min situation, hvor jeg nu siden maj har bedt om lov men fået afslag… er der så en lovtekst, der definerer, hvem der har ret eller pligt til det? Kunne jeg godt bruge til i morgen, for jeg vil IKKE skulle opgive det, jeg har fået sat i gang for så at gå hjemme igen.

En af jer nævnte partshøring (vedr stop af sygedagpenge). Jeg blev indkaldt til et møde 12/10, hvor jeg fik at vide, sygedagpengene midlertidigt var stoppet, og det har jeg så modtaget skriftligt efterfølgende.
Jeg tror, hun trækker rottekløerne til sig, når hun får erklæringen fra psykologen. Men jeg er bestemt ikke tryg. Føler mig chikaneret af hende.

I morgen skal kampen stå på to fronter.

  1. Forlængelse af sygedagpengene
  2. Tilladelse til at komme i arbejdsprøvning

Som sagt leder jeg - indtil videre forgæves - efter nogle regler vedr retten til at blive arbejdsprøvet. Jeg vil mene, jeg har ret til at finde ud af, hvor meget jeg kan arbejde…

Hej DAM - held og lykke med møde i morgen!

[QUOTE=DAM;130262]I morgen skal kampen stå. Jeg orkede ikke at kontakte fagforening… synes de har svigtet mig tidligere. Jeg medbringer i morgen 1 stk klog ægtefælle. Og en god portion forurettethed, stædighed og vilje suppleret med diverse lovtekster. Jeg har læst i alt det, I var så søde at hjælpe med.

Jeg opdager lige, jeg åbenbart ikke er i virksomhedspraktik, som ellers er det, vi har snakket om. I papirerne er flueben i “Særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb § 32, stk 1, nr 2”. Under “virksomhedspraktik” er intet afkrydset.
Jeg er slet ikke med mere.

Jeg har lige et par spørgsmål på falderebet, hvis I skulle have tid/lyst til at strø om jer med guldkorn endnu engang :slight_smile:

Hvor finder jeg reglerne for at komme i arbejdsprøvning?

I morgen skal kampen stå på to fronter.

  1. Forlængelse af sygedagpengene
  2. Tilladelse til at komme i arbejdsprøvning

Som sagt leder jeg - indtil videre forgæves - efter nogle regler vedr retten til at blive arbejdsprøvet. Jeg vil mene, jeg har ret til at finde ud af, hvor meget jeg kan arbejde…
[/quote]

Som jeg læser Retsikkerhedslov §§ 1 – 5 har du ret til skriftligt at anmode om hjælp ved arbejdsprøvning i din sag: :slight_smile:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=126303

Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område:

§ 1. Formålet med denne lov er at

  1. sikre borgernes rettigheder og indflydelse, når de sociale myndigheder behandler sager,
  2. fremhæve kommunalbestyrelsens ansvar for kommunens opgavevaretagelse på det sociale område,
  3. fremhæve, at de sociale myndigheder har pligt til at tilrettelægge en tidlig helhedsorienteret hjælp,
  4. forebygge, at personer, der har eller kan få vanskeligheder ved at fastholde et arbejde, får behov for hjælp til forsørgelse, og
  5. fastlægge struktur og grundlæggende principper for administration af sociale sager

……
§ 3. Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken.
Stk. 2. Kommunen fastsætter en frist for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse. Hvis denne frist ikke kan overholdes, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.1)
§ 4. Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed.
§ 5. Kommunalbestyrelsen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Kommunalbestyrelsen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning.

Din ret til at ønske hjælp i din sag ved arbejdsprøvning m.h.p. vurdering af fleksjob fremgår for mig at se også af §§ 1 70 70a 4a 22 i:

Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats: :slight_smile:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=128679

§ 1. Formålet med denne lov er at bidrage til et velfungerende arbejdsmarked ved at

  1. bistå arbejdssøgende med at få arbejde,
  2. give service til private og offentlige arbejdsgivere, der søger arbejdskraft, eller som vil fastholde ansatte i beskæftigelse,
  3. bistå kontant- og starthjælpsmodtagere og ledige dagpengemodtagere til så hurtigt og effektivt som muligt at komme i beskæftigelse, således at de kan forsørge sig selv og deres familie, og
  4. støtte personer, der på grund af begrænsninger i arbejdsevnen har særlige behov for hjælp til at få arbejde.§ 70. Jobcenteret giver tilbud om fleksjob til personer, som ikke modtager førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., og som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.
    Stk. 2. Fleksjob kan først tilbydes, når alle relevante tilbud efter denne lov samt andre foranstaltninger, herunder eventuelt forsøg på omplacering på arbejdspladsen, har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse. Undtaget herfra er tilfælde, hvor det er åbenbart formålsløst at gennemføre de nævnte foranstaltninger forud for visitationen.
    Stk. 3. Jobcenteret skal foretage opfølgning i sager efter dette kapitel efter § 10 i lov om aktiv socialpolitik.

§ 70 a. Grundlaget for en afgørelse om fleksjob skal bestå af

  1. en redegørelse for, at relevante tilbud efter denne lov samt andre foranstaltninger har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse,
  2. en redegørelse for den pågældendes ressourcer samt muligheden for at anvende og udvikle dem, som udarbejdes i samarbejde med den pågældende og indeholder dennes egen opfattelse af forholdene,
  3. en redegørelse for, hvorfor den pågældendes arbejdsevne anses for varigt begrænset, og
  4. en redegørelse for, hvorfor arbejdsevnen ikke kan anvendes til at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår.
    Stk. 2. Jobcenteret anvender reglerne om krav til undersøgelse af arbejdsevne samt om sagsbehandling i forbindelse med påbegyndelse og behandling af sager om fleksjob, som er fastsat i medfør af § 4 a, stk. 3.

§ 4 a. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvordan jobcenteret skal foretage vurderingen af, hvilke aktiviteter eller tilbud der skal gives (visitationen).
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om tilsyn med kommunernes praksis for vurderingen af, hvilke aktiviteter eller tilbud der skal gives (visitationen), herunder regler om, at kommuner, der ikke foretager de i visitationsreglerne foreskrevne sagsbehandlingsskridt, jf. stk. 1, i forhold til den enkelte ledige, mister retten til refusion af udbetalt kontant- eller starthjælp til den pågældende ledige efter lov om aktiv socialpolitik fra det tidspunkt, hvor sagsbehandlingsskridtet skulle have været foretaget, og indtil det er sket.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om krav til undersøgelse af arbejdsevnen samt om sagsbehandling og fremgangsmåde i forbindelse med påbegyndelse og behandling af sager om fleksjob, jf. kapitel 13, og om revalidering, jf. kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om grundlaget for vurderingen af behovet for tilbud efter § 22, stk. 5.

§ 22. Jobcenteret kan give tilbud om følgende:

  1. Vejledning og opkvalificering, jf. kapitel 10,
  2. virksomhedspraktik, jf. kapitel 11, og
  3. ansættelse med løntilskud, jf. kapitel 12.
    Stk. 2. Tilbud kan gives i henhold til en jobplan, jf. kapitel 9.
    Stk. 3. Tilbud skal så vidt muligt være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger, med henblik på at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Tilbud kan gives hver for sig eller i kombination.
    Stk. 4. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, kan tilbud uanset stk. 3 fastsættes af jobcenteret under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet.
    Stk. 5. For de i § 2, nr. 1-3, nævnte målgrupper kan tilbud efter kapitel 10 og 11 gives med henblik på, at den enkelte opnår samfundsmæssig forståelse.
    Stk. 6. For personer omfattet af § 2, nr. 5, kan tilbud efter kapitel 10-12 også gives med henblik på fastholdelse af tilknytning til arbejdsmarkedet.

Overvej videre om den klare principafgørelse jf. Helsingørdom, november 2009, kan være løftestang i din sag: :wink:

http://avisen.dk/det-var-ren-kassetaenkning_117065.aspx

http://www.avisen.dk/_docs/Udskrift-af-dombogen.pdf

Dommen begrundes i domsudskrift på denne måde:

”Det fremgår af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §69, stk. 1, nr. 1,
at kommunen sørger for at personer med varige begrænsninger i
arbejdsevnen, jf. §2, nr. 7, har mulighed for ansættelse i fleksjob.

Der er i bestemmelserne ikke fastsat nærmere krav til omfanget af den
nedsatte arbejdsevne. Efter §70, stk. 1, giver kommunen tilbud om
fleksjob til personer, der ikke modtager førtidspension.

Efter forarbejdet til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der
tilsigtet en klar sammenhæng mellem førtidspension og fleksjob.

Er en personen ikke berettiget til førtidspension, og det ikke er muligt
at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på
arbejdsmarkedet, skal den pågældende visiteres til fleksjob.”

Held og lykke med møde og med forlængelse af sygedagpenge og videre med arbejdsprøvning/fleksjob! :kram:

Tusind tak, Katharina :kram: Sikke et stort arbejde, du har lavet. Jeg er meget taknemmelig. Tusind tusind tak.
Jeg har læst og læst og printet en masse. Nu er jeg parat til i morgen. Og dit link til retssagen er bare eminent godt. Nederst i afgørelsen står: “Er en person ikke berettiget til førtidspension, og det ikke er muligt at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, skal den pågældende visiteres til fleksjob”
Den får hun smidt lige i hovedet! :smiley:
Og sammen med en række §§… primært dem, du skrev… så tror jeg, hun kommer til at give sig.

Tusind tak :kram: - og tak til alle for al hjælpen. Jeg håber, jeg en dag kan gøre gengæld…

Kh Dorthe

Hej DAM!

Tusind tak for respons! :slight_smile:

Jeg ønsker, møde i morgen bliver godt for din sag - det fortjener du! :slight_smile:

Du har virkelig forberedt og struktureret din sag.

Aflever endelig ansøgninger om det, du ønsker dig, på skrift - så dine ansøgninger ikke kan misforstås -og bed om aktindsigt opfølgende for at sikre, at alle ansøgninger er med i sag og bliver behandlet - aflever så senere, hvad du måtte opdage, der var udeladt - eller let omtolket.

Og skriv selv referat af møde sammen med din bisidder - din kone - og spørg, efter referat er afleveret, om sagsbehandler har tilføjelser/uddybninger/ændringer. Bed om dit referat vedlagt din sag, så skal det indarbejdes i ressourceprofil…

Held og lykke!

Kære DAM

Udover de ganske udmærkede råd, du har fået af de ærede medlemmer,
synes jeg at du skulle tage at få læst ARBEJDSEVENMETODEN.

Du finder den her : http://www.arbejdsevnemetode.dk/sagsbehandlere/FileArchive/153/L%C3%A6rebog%281%29.pdf

Måske HAR du allerede læst den, men i den kan de se, hvordan din sag BURDE køres !

Held og lykke i morgen.

Du har KRAV på afklaring på arbejdsevne, hvis der allerede lægeligt(eller du selv ved) med rimmelighed må antages at du IKKE kan vende tilkbage til ordinært arbejde.

Du har krav på, at blive afklaret på sygedagpengene.
Evt forlængelse efter stk 4; kan ikke vende tilbage til ordinært arbejde.

Har du fået diagnoder, er lidelserne stationære, evt med udsigt til forværring?

Er der lavet ressourceprofil?

har du fået en skriftlig afgørelse/beskrivelse på hvordan du vender tilbage til ordinært arbejde?

VH Popiae

[QUOTE=Enteneller;128697]Hejdien, du må lige specificere hvad du mener med ovenstående ?! Mener du at Dam ikke skal stole på hende sagsbehandleren og nægte at samarbejde på hendes præmisser ? I så fald giver jeg dig ret.

I øvrigt tror du så ikke at (også) denne sagsbehandler kan have “glemt” §27 stk. 4 og hvorfor er en stadig ikke opdateret i den indværende sdp. lov ?

EE
[/quote]

Det er lige det jeg mener EE :slight_smile: man kan godt pointere at man mener hun er ude på et skråplan og at man ikke er enig , og man kan skrive det ned og bede hende om at skrive sine urimelige krav ned, man man må aldrig sætte sig ned og sige det du siger og gør er så urimeligt at jeg ikke vil deltage for så kan de stoppe for pengene , det er bedre at spille med og så med det samme man kommer hjem , sætte sig ned og skrive …

Du sagde sådan og sådan , jeg mener det er forkert i forholdt til sådan og sådan og vil gerne have bekræftet det du sagde og vil gerne have du henviser til lov hvori det fremgår at du kan kræve sådan og sådan af mig …

Håber jeg er til at forstå :wink:

Held og lykke Dam :slight_smile:

Tusind tak igen. Er undervejs ud ad døren. Hun har stoppet sygedagpenge efter § 27, stk 1. Jeg forlanger genoptagelse efter § 27, stk 2.
Og jeg forlanger arbejdsprøvning efter § 69.
Og en række flere ting :slight_smile:

Bare rolig, jeg vil aldrig turde nægte samarbejde - men hun stoppede selv mødet sidste gang. Jeg spurgte blot, hvad ressourceprofilen skulle bruges til, når sygedagpenge stoppes, jeg ikke får kontanthjælp, jeg ikke må komme i arbejdsprøvning, jeg er sygemeldt… får så kan jeg jo lige så godt melde mig ud af systemet.

Hun blev simpelt hen vred og stoppede derfor mødet.
Jeg har gentagne gange skrevet til hende - hver gang bliver jeg ignoreret. I dag har jeg rækken af mails med.

Ud at gå med hunden, og så er det afgang. Tak for jeres gode ønsker.

Kh Dorthe