Unge pige i klemme - sygedagpengestop

Super for dig annagw, vi baserer jo alle ofte vores svar udfra erfaringer.

Jeg blev selv cuttet som nævnt i 2007, da en psykiater sagde at jeg ikke måtte jobprøves også var der ikke noget at gøre. Jeg kunne frygte den samme konklusion for Anne-Mettes datter, så derfor syntes jeg at det vil være godt at vise at man “kender” §erne for retten til forlængelse af sdp.

Men hver sin kommune, sin sagsbehandler med deres empati. !!

Kh. EE

annagw
Må give Enteneller ret, der er stor forskel på hvordan man er blevet behandlet og hvad man kan blive nødt til at gøre.

I denne situation er der vist ikke meget andet at gøre end “storme frem med loven i hånd” Har i dag talt med anden aktør og herigennem fået oplyst at de også har problemer med at få svar fra vedkommende. Bl.a. har de spurgt om muligheden for revalidering og dette har de intet svar fået på.

Samtidig har de også den mening at der burde være en forlængelse på, så man i det mindste finder ud af præcist hvad der skal ske.

Kommunerne har PLIGT til at prøve sygedagpengemodtagere efter arbejdsevnemetoden og det har de ikke gjort, dette forløbe er i gang nu!!!

Kommunerne har PLIGT til at finde ud af hvor stor din arbejdsevne er, det har de - af samme årsag som ovenstående - ikke fundet ud af.

Anden aktør må jo ikke bagtale, men var af samme mening som jeg: Sagsbehandleren har sat sig for at her er tale om en ung pige, som ikke gider arbejde. Uagtet at hun via sin læge medicineres mod sin stressrelaterede depression og uagtet at hun igen har måttet tage kontakt til Center for Selvmordsforebyggelse.

Samtidig er der så mange mangler og huller i hendes sag, så jeg græmmes. Havde den kørt efter bogen, ville jeg acceptere at der ikke var mere at stille op. Men det har den ikke og der er alt for mange ting som ikke hænger sammen og hvor kommunen ikke har opfyldt sin lovbefalede FORPLIGTELSE!!!

Så i morgen i vedkommendes telefontid, bliver der taget kontakt, inden da afsender jeg en mail (konstrurer den nok i aften) og forventer at jeg kommer igennem i telefontiden eller får en tilbagemelding vedr. de punkter.

Har allerede truffet beslutning om at i modsat fald, sendes der kopi af skrivelsen til flere i kommunen - borgmester, socialudvalgsformand osv. og hører vi intet herfra heller indenfor en ganske kort tidsramme (jeg er kold - lige der hvor jeg er højest når jeg plukker jordbær) SÅ ryger det videre i systemet til Christiansborg og pressen.

Jeg har fået nok nu. Kommunen vil sende en psykisk syg ud i sumpen og overlade hende til sig selv, uden at opfylde sine lovbefalede forpligtelser. En stressrelateret depression er en psykisk betinget sygdom og de slipper ikke godt fra det her!

Anden aktør vidste først i fredags at sagsbehandleren havde truffet beslutningen om at stoppe sygedagpengene, de var af den opfattelse af man skulle afslutte virksomhedspraktikken og derefter tage stilling til hvad man så gjorde, når det endelige resultat forelå. Men sagsbehandleren har aldrig kunnet lide min datter og nu får han så en mors vrede at føle.

Men annagw bare rolig. Jeg hører til dem der nok kan bande og svovle, men i den situation er jeg kold som is og siger aldrig noget jeg ikke har belæg for, men får det sagt meget hurtigt og meget præcist. Jeg har tidligere haft lederjobs og derfor trænet i bl.a. den slags situationer SS

Så nu vil jeg kaste mig over formuleringen af et direkte uforskammet brev (men så pænt formuleret at man ikke opdager hvad der rammer) og få det sendt afsted på mail, med ordene: Skulle det ikke være muligt at få telefonisk kontakt, er du velkommen til at svare retur via e-mail, på den måde undgår vi yderligere misforståelser omkring denne sag!

Skulle andre have nogle indput er de hjerteligt velkomne til at smide dem på bordet. Tror denne kamp bliver lidt hård - så heldigvis at min egen sag ser ud til at være en af dem som kommer til at forløbe nogenlunde smertefrit SS

:kram: til jer for jeres indspark.

Jamen Anne- Mette, det nok også den eneste vej at gå. Tro ikke at det er fordi at din datters sagsbehandler ikke kan lide hende, hun kan bare ikke finde flere forlængelsesmuligheder, så det skal du gøre.

Husk at din mail skal være kort, og har du ikke hørt noget hveranden time, skal du rykke. De vil dig sikkert det godt, men falder din datter for varighedsbegrænsningen er det ikke meget at gøre, så vær sikker i dine konklusioner, kan vi om muligt få disse ??Bare for at hjælpe :frowning:

Held og lykke.

Kh. EE

ØH sagde du kort??? :smiley:
Altså jeg har svedt med at holde på det 2 sider, der er mange ting som mangler eller ikke er oplyst, så… Og jeg skriver heldigvis hurtigere end gennemsnittet, så det hjælper en hel del :slight_smile:

Han har holdt få personlige møder med hende og alle af 10-15 min. varighed. Anden aktør har den samme opfattelse som jeg, at sagsbehandleren har sat hende i bås, men desværre den forkerte. Vi var inde omkring mange interessante ting i den samtale jeg havde med dem i dag, også ting som de jo reelt ikke må udtale sig om, så det var meget lærerigt og informativt for mig GG

Altså jeg er fløjtende ligeglad, har forlangt en tilbagemelding i løbet af i morgen og gerne på mail, så der ikke fremover bliver misforståelser.

Jeg tillader mig nemlig at gå ud fra at der er tale om en klar misforståelse ifm. med sygedagpengestoppet (jeg er nemlig så elskværdig - not - bare møgflabet på den civiliserede og diplomatiske måde, når jeg først bliver vred nok)

Han har bare at svare på alle punkter, jeg er kold.

Jeg vil vide hvorfor kommunen ikke har levet op til §28, hvorfor hun ikke er afklaret i forhold til arbejdsevnemetoden, hvorfor der ikke er talt om revalidering og hvorfor kommunen ikke har oplyst hvilken årsag der er til at hun ikke er berettiget til en sådan, når det umiddelbart virker til at være temmeligt oplagt med en psykisk syg ung pige, hvorfor der ikke ligger noget som helst der ligner en korrekt udfyldt ressourceprofil - men kun den udgave hun selv har udfyldt og der er ikke vurderet ressource og barrierer på noget som helst, jeg vil også vide hvordan det kan være at man ikke bruger muligheden for forlængelse efter 1 eller 3 - de kunne begge være oplagte muligheder for at forlænge og dermed kunne kommunen opfylde sin lovforpligtede indsats og lave en fornuftig afklaring, hvorfor der ikke ligger noget der ligner opfølgningsplan og meget meget mere.

Nå ja, har også bedt om at få oplyst hvilken match man har placeret hende i, men at jeg dog går ud fra at det må være en match 2 eftersom der jo er brug for ekstra støtte osv.

Og så var der lige hentydningen til de lægelige papirer og psykologudtalelse fra det center, at de jo nok også fortæller lidt om hvilke hensyn der skal tages, for jeg er da sikker på at de ligger i hendes sag!!!

Og ja, hun har fået en til at aflevere et brev i kommunens postkasse i dag med tilladelse til at jeg får fuld styring. Så han kommer bare…

Meeeen jeg er jo sååååå sikker på at der er tale om en misforståelse - eller NOT :mad:

Så siger min dejlige ældste pludseligt til mig midt i hendes kaos: Mor, hvor er jeg taknemmelig for at du er min mor og du er en løvemor. Men tænk på, at der må være mange andre som kommer i samme situation, det er jo frygteligt for dem, de har jo ikke dig til at kæmpe deres kamp. De må finde sig i det og acceptere at kommunen ikke gør deres pligt. Det er jo urimeligt.

Og ja, hun har jo ret. Det er jo også en af årsagerne til at vi herinde læser med, bliver klogere og prøver at hjælpe så godt vi kan. Om det så “bare” er et opmuntrende ord. Jo, jeg blev lige mindet om hvorfor jeg hopper herind jævnligt, læser og kigger, svarer til tider når jeg tror jeg har noget at sige :wink:

Nå, igen en laaaang smøre fra speedfingers = undertegnede
:kram: Anne Mette

Hey Anne- Mette og hendes datter,

Vi kan alle blive taget med bukserne nede, det blev jeg og sådan er det, det er der ikke noget at gøre ved. Nu prøver vi at udrede hvad der kan gøres for jer. Men Anne-Mette, kan du få “jeres” sagsbehandler til at tale tror du ?, altså pr. tlf ? for så kan du måske rive en del informationer ud af hende om hvad er er muligt i forhold til din datter.

Altså ring til denne sagsbehandler og tal til hende om forlængelses mulighed i forhold til sdp. hør hvad hun siger, er det fornuftigt så få det bekræftet pr, mail, hvis ikke så start fra en ende af, men lad vær med at bombarder, det holder alm. mennesker fra at samarbejde.

Ring i morgen, kl. dit,kl. dat også igen kl. dit og kl. dat, pludselige får I fat i hende / ham og hold fast …

Kh. EE

Du har helt ret, det er hulme en jungle at hitte rede i, men lige nu er jeg ved at være så meget ovenpå at jeg faktisk kan huske hvad jeg læser og hvor. Og formulere mig nogenlunde struktureret og sammenhængende. Ikke altid en fibhjerne vil arbejde med, snarere imod.

Den har jeg allerede vendt med anden aktør, vedkommende har en meget bred baggrund og derigennem også et indgående kendskab til lovgivningen m.v. og er også uforstående overfor det stop sagsbehandleren vil iværksætte.

Der har hun heldigvis fuld opbakning og støtte, vedkommende siger også at der er mange huller og tilsyneladende fejlagtig sagsbehandling og sagsgang. Og at det vist var godt jeg gik ind i det nu, måske det kunne få nogen til at tænke sig om og få rettet op på tingene. Man kunne jo håbe, var ordene.

Havde det været kørt helt efter bogen, så havde jeg ikke reageret som jeg gør. Men netop udtalelser fra anden aktør i dag og de sparsomme oplysninger jeg har kunnet se af de papirer hun selv har, gør at jeg finder det hele meget besynderligt. Og så bliver jeg sur GG

Men skal nok lave en afslutning til jer herinde, vi har jo alle brug for erfaringen og viden om hvad der sker og hvordan tingene ender. Hvem ved om andre kan bruge det til noget fornuftigt en dag :wink:

Så snart jeg har et svar sætter jeg det ind :kram: Nu må vi jo se, kan ende med en gang legen “medieluder” skraldgriner Men så tager vi den med også!

Anne-Mette, du skal bare have et svar inden udløb, så vi kan nå at svare igen :smiley:

Kh. EE

Har i dag fanget vedkommende sagsbehandler inden udløb af telefontiden og fået en lovning på et mailsvar i løbet af i morgen, senest.

Jeg fik samtidig meddelt at det er besynderligt at man vælger at stoppe sygedagpengene når man ikke har udredt arbejdsevnen, dette i sig selv burde give belæg for en forlængelse.
Hvortil jeg fik: Det har vi gjort.
Hvotil jeg sagde: Så vidt jeg ved er det en igangværende indsats, så man har jo ikke færdiggjort dette, hvilket i sig selv giver rig mulighed for forlængelse, der er jo rigeligt med mulighed for at gøre dette, så man får en ordentlig afslutning på denne sag og samtidig får muligheden for at vurdere om der kan være tale om en revalidering, så hun får en blød overgang til arbejdsmarkedet eller om hun er i stand til at tage ordinært job med det samme!

Dette var ganske kort indhold af en kort samtale, kunne have en fornemmelse af at vedkommende måske skal have nye briller på og sikkert have denne sag vendt med en kollega eller chef.

Er vedkommende klog, vælges min, i brevet og samtalen, indsatte udvej: der kan jo været tale om en misforståelse mellem min datter og dig, man ved jo at depressionsramte ofte har svært ved at huske og medicinering ofte forværre dette. På den måde undgår både sagsbehandler og kommune en masse negativ omtale og yderligere ressourceforbrug fra deres side, samtidig med at de ikke behøver undskylde den mangelfulde sagsbehandling og opfølgning i hendes sag.

Er sagsbehandleren uintelligent, stoppes sygedagpengeudbetalingen. OG får dermed en hel del mere arbejde med sagen, samtidig med at kommunen får negativ omtale m.v.

Så vi får se hvad resultatet er. Jeg giver ikke op nu. Har i dag talt med DUKH og fået en tid til rådgivning derigennem, samtidig med at jeg lige nu overvejer andre muligheder. Baghovedet suser rundt lige nu og hold op jeg bliver træt, men stadig klar til kamp, hvis det bliver nødvendigt SS

Samtidig har sagsbehandleren erkendt at have modtaget fuldmagt til mig, det vil sige at anmodningen om agtindsigt også er modtaget. Det er jo fint.

Hvad så nu, skal du afvente at høre fra sagsbehandleren ?

Hvis de har belyst arbejdsevnen må der jo være en arbejdsevne vurdering, på skrift.

For mig ser det ud som om at de prøver at afslutte hende da de måske ikke har kunnet fået belyst hendes arbejdsevne til fyldest !?

Håber de indser at de må give det en chance mere, med ny afprøvning. Dog må de evt. også få hendes læge eller psykiater med herpå !

Men du taler jo som en anden forlængelses mulighed - behandling og klar om 52 uger, ved ikke om de går med til den, dog vil det være fint at få luftet mulighederne allerede nu.

Kh. EE

Ja, jeg venter mailsvar i løbet af i morgen fra sagsbehandleren, så må vi se hvad der skrives.

Hun har i dag modtaget brev fra samme, med besked om partshøring og sygedagpengestop. Indsigelse inden en nævnt dato og det har vi jo så allerede gjort i form af mit brev.

Der stod flere besynderlige ting i det brev. Samtidig med at man ikke har indhentet yderligere lægelige oplysninger fra egen læge siden foråret 09. Men vurderer at hun ikke indenfor en periode på 2x52 uger kan vende tilbage - hmm, er sagsbehandlere nu også lægefagligt uddannede.

Der er flere besynderligheder i den ressoureprofil som jeg undrer mig over, men afventer lige den mail og se hvad de svarer retur.

Hvis de vælger at fastholde stoppet, så må vi jo videre med sagen. Og det kan de være helt sikre på at vi gør.

Der skrives at arbejdsevnen ikke er tilstrækkeligt belyst, hvilket jo netop burde give grundlag for en forlængelse, så man kan få den ordentligt afklaret.

Ja, ved godt jeg tænkte på den med forlængelsen på 52 uger, men lige nu er det vist lidt som at tænke alle muligheder og håbe at man finder en fornuftig løsning og får hendes sag ordnet på korrekt vis. Herunder også en evt. revalidering.

Midlertidig førtidspension er jo ikke en mulighed, da det ikke findes i henhold til loven. Men lige nu tænker jeg at det kunne have været en løsning lige netop i denne situation.

Men som sagt, alt kører rundt i hovedet og vejes og vurderes. Nu må vi se hvad svar der kommer retur i morgen og så tage den derfra. Er spændt på om de er kloge nok til at vælge misforståelsen som forklaring. Men kunne have mine tvivl efter de oplysninger jeg ellers har modtaget, især om denne sagsbehandler!

Det eneste der er på skrift om arbejdsevnen er det sagsbehandleren har skrevet ind i ressourceprofilen. Anden aktør har udtalt at der er brug for yderligre afklaring - hvilket jo indikerer en forlængelse efter deres opfattelse, så man kan få en ordentlig afklaring.

Men vi må se i morgen, hvad der står i den mail.

Hej Anne- Mette,

Ja det er da godt at vi har emailen, ellers kunne det jo tage en krig eller to at få tilbagemelding fra kommunen, det gør det jo nærmest i forvejen.

Med det du allerede har skrevet til sagsbehandleren har du da skrevet det som kommentar til deres partshøring ? Jeg ved du venter på mailen fra dem, men det er bare vigtigt at du så efter flg. får kommenteret på parthøringen, så det kommer med i sagen hvis den går i hår knude. Det samme gælder kommentarer til ressourceprofilen, alt skal med, så I har det til en evt. klage senere.

Det bliver hårdt mod hårdt hvis det ender ud i en klage over sygedagpenge stop. Du har dog ret at hvis alt håb er ude kan I holde sygedagpengene gående ved at søge ftp. i ht. §17, men det er jo også langt ude.

Hvad har hendes læge skrevet mht. arbejdsprøvning, var der noget til hindre for at hun ikke kunne det ? og hvorfor var det at det egentlig blev stoppet, det husker jeg ikke og orker ikke at gå tilbage og kigge :rolleyes:

Kh. EE

Mailen er sendt i går og i dag modtager hun så brevet med varsel om stop (langt om længe) samt oplysninger om partshøring.

Mit brev er vist en blanding af både klage over stoppet og mange mange andre ting som ikke er korrekte GGG

Kommunen har ikke bedt om udtalelse fra lægen siden maj sidste år!!!
Virksomhedspraktikken kører stadig, den er ikke afsluttet endnu, dette er også en af klagepunkterne, at man end ikke sørger for at få en afklaring af hendes arbejdsevne før man stopper udbetalingen og ikke har taget stilling til evt. revalidering…

Så der er kørt hårdt på og dog givet muligheden for at bruge misforståelse som undskyldning - en udvej jeg har givet i mit brev, som den kloge vil tage!!!

Men vi må jo se hvad det ender ud i og om vedkommende for alvor tænker og begynder at gøre sit arbejde ordentligt og ikke sjusker som det har været gjort hidtil.

Uhyggeligt at der skal den slags til, før folk får en ordentlig behandling i systemet. At man ikke fra starten sørger for en fair og korrekt behandling af sygedagpengesager i stedet for at sylte dem og sjuske :mad:

Så modtog jeg et la la brev fra sagsbehandleren hvori han bl.a. skriver at sagen ikke er afgjort endnu, men overhovedet ikke forholder sig til min fremsendte mail, som lovet på tlf. i går.

Det har han så fået besked på at jeg ikke accepterer, jeg forventer svar som lovet og i modsat tilfælde må jeg gå videre med denne beklagelige sag.

Samtidig har jeg igen påpeget at jeg finder sagen mangelfuld og at der helt sikkert dukker flere spørgsmål op i forbindelse med modtagelsen af papirerne, han i dag har afsendt efter vi bad om agtindsigt (et brev han modtog i går - hvad siger I så - er det ikke effektivt ;))

Så nu kan vi så vente igen på at han forholder sig til de ting jeg har skrevet i min mail og kommer med fyldestgørende forklaring på hvorfor han har vurderet at hun ikke vender tilbage til arbejdsmarkedet indenfor 2x52 uger på lægeudtalelse der er over 1 år gammel (maj 2009) og psykologvurdering også fra sidste år! Hvortil jeg bemærkede at det måtte være en socialfaglig vurdering der lå bag hans kommentar og at jeg undrede mig over dette!

Men vi må se hvad der kommer ud af al denne ballade. Mit håb er en forlængelse af udbetalingsperioden og efterfølgende revalidering, med den rette støtte, vejledning og hjælp kan hun vende tilbage til ordinært arbejde iflg. vurderingen fra anden aktør! Også inden for 2x52 uger!

Hun har fået SDP, i næsten 2 år nu så vidt jeg forstår? skal hun så gå yderligere 2x52 uger på SDP? ??? tror du på nisser?
Hvilken fagforening er hun medlem af? hvor er opbakningen fra fagforeningen og jeres læge?
Med alt respekt så synes jeg du skulle trække vejret dybt ned i lungerne, du bruger din luft på en kamp du ikke kan vinde.
Kontakt jeres læge og fagforeningen PRONTO!!!
Jeg håber alt det bedste for jer, men du bruger dine kræfter forkert, men det er jo klart du har følelser i klemme.

adhsl

Jeg ved ikke om du har en dårlig dag eller ej. Men et pænt og ordentligt sprog må være en klar forudsætning for at kommentere i debatterne herinde!
Man kunne jo nemt få indtryk af at du faktisk er denne sagsbehandler som netop måske føler sig presset på nuværende tidspunkt og med det indlæg kunne håbe at vi vælger at lade sagen ligge og på den måde undgå yderligere ubehageligheder!

Det handler ikke om hvor længe man modtager sygedagpenge, folk kan modtage dem i både 3-4-5 år og længere, så det er det dårligste argument jeg længe har hørt.

At der netop i denne sag er belæg for forlængelse og at der netop i denne sag er tale om manglende opfyldelse af kommunens lovmæssige forpligtelser, samt mangelfuld sagsbehandling fra sagsbehandlerens side.

Så jeg har opbakningen og støtten helt i orden i denne sag, efter at jeg i går tog yderligere skridt og tog kontakt til folk med den faglige baggrund i orden.

Der er rigelig mulighed for forlængelse ud over perioden, alt afhænger af hvordan sagen er kørt og om man har opfyldt sine forpligtelser fra kommunens side. Så vælger kommunen at stoppe udbetalingen, bliver den anket øjeblikketligt og vi vinder den anke iflg. diverse fagfolks udtalelse i går!

I denne sag er der tale om en sagsbehandler som ikke har udført sit arbejde! Det er sådan set det overordnede problem.

Derfor tages der i dag yderligere skridt i sagen, da jeg stadig mangler svar på mine mails hos denne tilsyneladende inkompetente medarbejder!
Også dette gøres efter råd fra relevante fagfolk!

Så jeg vil kun kunne råde denne sagsbehandler til at gøre sit arbejde ordentligt og sørge for at have al skriftlig dokumentation i orden, især når det gælder lægefaglige vurderinger, som tilsyneladende er baseret på forældede oplysninger, da der iflg. ressourceprofilen ikke ligger nye oplysninger fra bl.a. egen læge!

Hvorvidt vi tager skridt til at involvere en advokat, har vi ikke taget endelig stilling til, men det er helt klar med i overvejelserne efterhånden! Og det kan der være stor sandsynlighed for, hvis man fra kommunens side vælger et stop!

:kram:
Anne Mette

Adhsl

Tror i øvrigt ikke du har læst mit sidste indlæg ordentligt siden du tror der er tale om yderligere 2x52 uger på sygedagpenge.

De 2x52 uger er en vurdering der er lavet ud fra §27, stk. 1 nr. 3 fra sagsbehandlerens side og det er denne jeg kommentere ud fra, at det anses for sandsyneligt at hun er på arbejdsmarkeden før dette!

Så der er på intet tidspunkt tale om at jeg ønsker hende forlænget i 2x52 uger.

26 uger ville være helt fint, så man i den periode kan nå at få alle relevante ting på plads, således rette op på denne mangelfulde sag. Samtidig med at man får taget stilling til en evt. revalidering.

OG ØH - hvad galt er der i øvrigt i at tro på både nisser, hekse, trolde, feer, påskeharen og alle andre? :smiley:

Tilføjet:
Desuden har man for så vidt altid følelser i klemme i mange forskellige situationer i livet. Dette behøver ikke nødvendigvis være fordi der er tale om et familiemedlem eller en selv! Uagtet mine følelser i denne sag, er her tale om en beklagelig sag, som ikke er korrekt behandlet. Jeg har fra flere fagfolk i går fået bekræftet at jeg ikke lader mig styre af mine følelser. Samtidig med at jeg - desværre - fik oplysning om at dette ikke er et enestående tilfælde for denne sagsbehandler. Hvilket jo i sig selv er dybt beklageligt.
Følelser eller ej, så er vi nogen som formår at opretholde en vis form for objektivitet. Dette er faktisk også en nødvendig egenskab hvis man sidder som leder i et job, man kan ikke lade følelserne løbe af med sig i en konflikt!!!