Jeg vil lige smide ind, hvad der findes af afgørelser om det, som jeg lige kan få gravet frem:
i
Afgørelse truffet af:
Afgørelsesdato:
Uds. dato:
Nummer:
J.nr.
Ankestyrelsen
27-05-2010
30-06-2010
143-10
7200037-09
Status: Gældende
Principafgørelse om: sygedagpenge - forlængelse af dagpengeperioden - udsættelse af afgørelse - kortere tidsrum - administrativ praksis
Lov: Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 27, stk. 1 og § 24, stk. 1
Resumé:
Afgørelsen om forlængelse af dagpengeperioden kunne ikke udsættes i 3-4 måneder, da udsættelsen ikke kunne sidestilles med udsættelse i kortere tidsrum. Det var på tidspunktet for varighedsbegrænsningens indtræden oplyst, at ansøger skulle til ny speciallægeundersøgelse.
Beskæftigelsesudvalget lagde herved vægt på, at udgangspunktet var, at kommunen skulle tage stilling til, om sygedagpengene kunne forlænges ved varighedsbegrænsningens indtræden, og at den administrative praksis, hvorefter en sag kunne udsættes i et kortere tidsrum, ca. 1 måned, var en undtagelse.
Afgørelse:
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i NNs sag om, hvornår der kan ske udsættelse af afgørelsen om forlængelse af dagpengeperioden, når der på tidspunktet for varighedsbegrænsningens indtræden er oplyst, at ansøger efter eget ønske skal til en ny undersøgelse.
Resultatet er:
∙ Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg finder ikke, at A Kommune burde have udsat afgørelsen om forlængelse af udbetaling af NNs dagpenge, da der på tidspunktet for varighedsbegrænsningen indtræden den 30. november 2008 forelå oplysninger om ny reumatologisk undersøgelse, som først fandt sted 4. marts 2009.
∙ Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg finder ikke, at 3-4 måneder kan sidestilles med udsættelse i et kortere tidsrum.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg finder på baggrund af sagens forløb ikke grundlag for at hjemvise sagen til nævnet med henblik på nu at tage stilling til, om NN efter nævnets vurdering ville være berettiget til revalidering på det grundlag, der forelå ved varighedsbegrænsningens indtræden. Begrundelsen er, at NN er bevilget revalidering, og på baggrund af nævnets afgørelse er berettiget til sygedagpenge indtil iværksættelse af revalidering.
NN skal således heller ikke tilbagebetale, hvad hun eventuelt måtte have fået for meget i henhold til nævnets afgørelse.
Vi ændrer således afgørelsen fra Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen YY.
Begrundelsen for afgørelsen
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg finder ikke, at kommunen burde have udsat afgørelsen om forlængelse af NNs sygedagpenge med henblik på revalidering.
Der er herved lagt vægt på, at en udsættelse af afgørelsen om forlængelse af sygedagpenge på 3-4 måneder efter Beskæftigelsesudvalgets vurdering ikke kan anses for et kortere tidsrum.
Der er herved lagt vægt på, at udgangspunktet er, at kommunen skal tage stilling til, om sygedagpengene kan forlænges ved varighedsbegrænsningens indtræden, og at den administrative praksis, hvorefter en sag kan udsættes i et kortere tidsrum, ca. 1 måned, er en undtagelse.
Beskæftigelsesudvalget finder ikke, at efterfølgende kendskab til resultatet af undersøgelsen, og dets betydning for afgørelsen om forlængelse af sygedagpengene, kan begrunde en udvidelse af praksis for, hvornår der forligger et kortere tidsrum.
Beskæftigelsesudvalget har ved afgørelsen lagt til grund, at varighedsbegrænsningen indtrådte den 30. november 2008.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har ved afgørelsen lagt til grund, at det af nævnets afgørelse fremgår, at NNs sygedagpenge kunne forlænges med henblik på revalidering, da det efter seneste lægeerklæring af 2. april 2009 var evident, at hun ikke kunne vende tilbage til tidligere beskæftigelse, ligesom kommunen havde påbegyndt revalideringssag den 23. juni 2009.
Til grund for nævnets afgørelse forelå således oplysninger, som først forelå efter kommunens afgørelse.
Det fremgår således ikke af nævnets afgørelse, at nævnet fandt at NN var berettiget til revalidering på baggrund af de oplysninger der forelå ved varighedsbegrænsningens indtræden den 30. november 2008. Det fremgår heller ikke, at kommunen burde have udsat spørgsmålet om forlængelse med henblik på at afvente undersøgelsen hos speciallægen, der efter nævnets vurdering ville forbedre afgørelsesgrundlaget væsentligt, og at nævnet efter en konkret vurdering havde fundet, at der var tale om en udsættelse i et kortere tidsrum sammenholdt med praksis.
Beskæftigelsesudvalget har endvidere lagt til grund, at nævnet efterfølgende har oplyst, at det var nævnets vurdering, at kommunen burde have afventet erklæringen, som reelt løste sygdomsproblematikken.
Oplysninger i sagen
Vi har afgjort sagen på grundlag af:
∙ De oplysninger, som forelå da beskæftigelsesankenævnet traf afgørelse i sagen
∙ Beskæftigelsesankenævnets afgørelse af 10. juli 2009
∙ Klagen til Ankestyrelsen af 6. august 2009
∙ • Nævnets genvurdering
Ved afgørelse af 12. december 2008 meddelte kommunen til NN, at hendes sygedagpenge ophørte den 30. november 2008, idet det vurderedes, at der ikke var nogen forlængelsesmuligheder, jf. lov om sygedagpenge § 27, stk. 1.
NN var i partshøringsbrev af 28. november 2008 varslet om det forestående dagpengeophør og var blevet bedt om eventuelle bemærkninger inden 8 dage. Af bemærkningerne fremgik bl.a., at hun skulle til en reumatolog i februar 2009 på eget initiativ, da hun fandt det utilfredsstillende, at det ikke havde været muligt at stille en diagnose.
I samråd med kommunens lægekonsulent vurderede kommunen, at der ikke var grundlag for at udsætte afgørelsen, da der ikke kunne påvises anden lidelse.
Kommunen fandt ikke grundlag for at iværksætte revalidering, idet det vurderedes, at NN ville kunne raskmeldes til mindre tungt/belastende arbejde. Herudover var behandlingsmulighederne ikke udtømte, hvorfor arbejdsevnen ikke vurderedes at være væsentligt varigt nedsat i ethvert erhverv.
Af sagen fremgik, at NN i mange år havde arbejdet indenfor køkkenfaget som bl.a. kok og smørrebrødsjomfru.
Af den reumatologiske speciallægeepikrise af 25. februar 2008 fremgik, at NN i 2 1/2 til 3 år havde haft recidiverende smerter i nakke-skulderåget og brystkassen. På daværende tidspunkt kunne der ikke fra reumatologisk side gøres yderligere, og speciallægen fandt ikke, at fibromyalgi var nogen anvendelig diagnose til den aktuelle problemstilling.
Egen læge oplyste den 7. april 2008, at der ikke var fundet tegn på hjertesygdom, at der var fundet spiserørskatar samt udtalte muskelinfiltrationer i nakke, skulder og brystvæg samt overvægt.
Den 13. november 2008 oplyste egen læge, at der nu var nytilkomne smerter i benene, og NN var genhenvist til reumatolog med henblik på second opinion af smerter i overkrop samt til vurdering af smerter i benene.
Varighedsbegrænsningen indtrådte den 30. november 2008.
D. 11. januar 2009 klagede NN over afgørelsen.
Kommunen genvurderede sagen og besluttede at fastholde den trufne afgørelse.
Kommunen bemærkede, at NN mente, at hun var revalideringsberettiget, og at udbetalingen som følge heraf burde forlænges.
Under henvisning til de foreliggende lægelige oplysninger, var det fortsat kommunens vurdering, at der var behandlingsmuligheder for NN, og at det var usikkert om hendes lidelse medførte en nedsættelse af hendes arbejdsevne i et omfang, som kunne kompenseres ved en revalideringsindsats for at hun atter skulle kunne klare et arbejde på ordinære vilkår.
Kommunen bemærkede, at NN efter eget ønske skulle til en undersøgelse hos en reumatolog i februar 2009 med henblik på en afklaring af hendes helbredsmæssige tilstand. Ventetid på yderligere undersøgelser medførte ikke, at udbetalingen af sygedagpenge kunne forlænges yderligere. Det var ligeledes vurderet, at der ikke var grundlag for at udsætte afgørelsen, da det var uafklaret, om den nye undersøgelse ville medføre en sikker vurdering af NNs helbredstilstand.
Beskæftigelsesankenævnet fandt, at NN havde ret til sygedagpenge efter den 30. november 2008.
Begrundelsen var, at hun opfyldte betingelserne for at få forlænget udbetalingen af sygedagpenge yderligere ud over den generelle varighedsbegrænsning efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 1, jf. § 24, stk. 1.
Nævnet fandt, at NNs sygedagpenge kunne forlænges med henblik på revalidering, da det efter seneste lægeerklæring var evident, at hun ikke kunne vende tilbage til tidligere beskæftigelse, ligesom kommunen var påbegyndt revalideringssag den 23. juni 2009.
Det fremgik af sagen, at NN var uddannet kok og smørrebrødsjomfru, og at hun havde fungeret på dette område i perioden 1984 til 2007, hvor hun blev sygemeldt.
Hun havde været sygemeldt siden den 10. december 2007 på grund af smerter i nakke, skuldre og arme, som senere konstateredes værende fibromyalgi. Den generelle varighedsbegrænsning for udbetaling af sygedagpenge indtrådte den 30. november 2008.
Det fremgik endvidere, at hendes ressourceprofil, at hun ikke fandt igen at kunne arbejde i et køkken, men hun ville meget gerne arbejde på et andet område, hvor der kunne tages hensyn til hendes skånebehov.
Af de lægelige oplysninger fremgik, at der var smerter fra nakke, skuldre og arme, hvilket ved seneste lægeerklæring af 2. april 2009 ved undersøgelse hos reumatolog fandtes forenelig med fibromyalgi
Beskæftigelsesankenævnet ændrede således kommunens afgørelse.
Kommunen klagede over nævnets afgørelse.
I klagen blev det anført, at NNs helbredsmæssige forhold ikke var afklarede, og det kunne ikke med sikkerhed vurderes om alle behandlingsmuligheder var udtømte og i hvilket omfang, der var behov for skåneforanstaltninger. Det var derfor opfattelsen, at der ikke var grundlag for forlængelse efter § 27, stk. 1, nr. 1.
Af statusattest af den 2. april 2009 fremgik det, at en speciallæge konkluderede, at symptomatologien var forenelig med fibromyalgi. Disse lægelige oplysninger forelå først 4 måneder efter varighedsbegrænsningens indtræden.
Det var kommunens opfattelse, at grundlaget for stillingtagen til forlængelse udover varighedsbegrænsningen skulle være sikkert, og at der ikke var grundlag for at udsætte afgørelsen med henblik på indhentning af yderligere oplysninger.
Det var endvidere kommunens opfattelse, at en periode fra den 12. december 2008 til den 2. april 2009 var en lang periode til udsættelse af afgørelse om en udbetaling af sygedagpenge kunne forlænges.
Det oplystes i øvrigt, at NN raskmeldte sig efter ophør af udbetaling af sygedagpenge, og havde stillet sig til rådighed for arbejdsmarkedet og modtaget arbejdsløshedsdagpenge indtil kommunens kontanthjælpsteam bevilgede revalidering.
Nævnet har efterfølgende til Ankestyrelsen oplyst, at såfremt kommunen havde afventet erklæringen fra lægen, ville sagen være afsluttet på dette tidspunkt med iværksættelse af revalidering eller lignende, således at nævnet fandt, at kommunen burde have afventet erklæringen, som reelt løste sygdomsproblematikken.[/i]
og:
i
Afgørelse truffet af: Ankestyrelsen
Afgørelsesdato:
uds. dato:
Nummer:
J.nr. 7000151-07
12-12-2007
01-02-2008
D-2-08
Principafgørelse om: utilstrækkeligt beslutningsgrundlag - sygedagpenge - standsning efter almindelige regler - udsættelse af afgørelse om forlængelse - forlængelse af sygedagpengeperioden
Lov: lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 27, stk. 1, nr. 1-6
Resumé:
Kommunen kunne standse udbetalingen af sygedagpenge efter udløbet af varighedsbegrænsningens indtræden efter de almindelige regler om ophør af udbetaling af sygedagpenge.
Kommunens afgørelse om, hvorvidt der kunne ske forlængelse af dagpengene skulle have været udsat, indtil resultat af operation forelå. Begrundelsen var, at det på tidspunktet for varighedsbegrænsningens indtræden var oplyst, at lønmodtageren var skrevet op til en operation indenfor cirka 1 måned, som ville kunne forventes at forbedre afgørelsesgrundlaget væsentligt.
Sagsfremstilling:
Kommunen traf den 14. december 2006 afgørelse om standsning af udbetaling af sygedagpenge med virkning fra den 17. december 2006. Varighedsbegrænsningen var indtrådt den 30. november 2006.
Kommunen traf samtidigt afgørelse om, at der ikke var grundlag for at forlænge udbetalingen af sygedagpenge ud over varighedsbegrænsningen.
På tidspunktet for kommunens afgørelse var det oplyst, at lønmodtageren afventede en operation først i det nye år, som ville kunne forventes væsentligt at forbedre grundlaget for afgørelsen om, hvorvidt udbetalingen af dagpenge kunne forlænges ud over varighedsbegrænsningen.
Kommunen fandt i forbindelse med afgørelsen, at lønmodtagerens helbredsmæssige situation forsat var uafklaret, og at behandlingsmuligheder ikke var udtømte, idet lønmodtageren ventede på en indkaldelse fra hospitalet, hvor der skulle tages stilling til eventuel operation. Samtidigt lagde kommunen vægt på, at en læge fra et hospital havde udtalt, at en operation ikke ville kunne tage smerterne i ryggen, men at cysten skulle fjernes, da den var årsag til smerterne i højre ben.
Indlæggelse på hospitalet fandt sted den 4. december 2006 på grund af smerteforværring. Lønmodtageren blev her skrevet op til operation som prioritet 2. Den 12. december 2006 blev lønmodtageren skrevet op til operation først i det nye år på grund af smerteindikation. Der blev foretaget operation den 1. februar 2007.
Beskæftigelsesankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af kravene til oplysningsgrundlaget forud for en afgørelse om ikke at forlænge dagpengene efter dagældende sygedagpengelovs § 22, stk. 1, nugældende sygedagpengelovs § 27, stk. 1
Afgørelse:
Lønmodtageren var ikke berettiget til dagpenge efter de almindelige regler om ophør af udbetaling af dagpenge vedrørende varighedsbegrænsningens indtræden.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde vægt på, at lønmodtageren var sygemeldt den 20. oktober 2005 på grund af smerter i ryg og nakke.
Udbetalingen af dagpenge ophørte, når der var udbetalt dagpenge eller løn under sygdom for mere end 52 uger i de forudgående 18 kalendermåneder.
Vedrørende spørgsmålet om forlængelse af dagpengene ud over varighedsbegrænsningens indtræden fandt Beskæftigelsesudvalget, at kommunens afgørelse om forlængelse burde havde været udsat indtil resultatet af operationen havde foreligget, idet kommunen ved afgørelsen af 14. december 2006 havde oplysninger om, at lønmodtageren var skrevet op til en operation først i det nye år, som ville kunne forventes at forbedre afgørelsesgrundlaget væsentligt med hensyn til forlængelse ud over varighedsbegrænsningens indtræden.
Beskæftigelsesudvalget lagde endvidere vægt på, at kommunen på tidspunktet for afgørelsen den 14. december 2006 var bekendt med, at lønmodtageren den 5. oktober 2006 havde været til en MR-scanning, hvor der var blevet fundet en cyste på en hinde omkring rygmarven. En læge havde den 19. oktober 2006 udtalt, at det skulle vurderes, om der var kirurgisk behandlingstilbud på det foreliggende.
Kommunen var endvidere bekendt med, at lønmodtageren ifølge journaloplysninger fra hospitalet var blevet indlagt den 4. december 2006 på grund af forværring af smerter. Lægerne mente, at det var cysten, der gav smerterne. Lægerne fandt, at der på det foreliggende var grundlag for at fjerne cysten. Lønmodtageren blev skrevet op til operation som prioritet 2. Lønmodtageren blev samtidigt orienteret om, at operationen ville have effekt på bengenerne, men at nakke- og skuldergenerne ville være uændret efter operationen.
På grund af smerteindikationer indstillede en læge på hospitalet den 12. december 2006 lønmodtageren til operation først i det nye år. Der blev foretaget en dekompression, det vil sige en trykformindskelse af cysten den 1. februar 2007, idet man ved operationen fandt, at cysten ikke kunne fjernes.
Beskæftigelsesudvalget fandt derfor, at der skulle indhentes yderligere oplysninger vedrørende resultatet af operationen og opfølgningen, før kommunen igen kunne tage stilling til, om lønmodtageren inden for 26 uger fra varighedsbegrænsningens indtræden ville kunne genskabe erhvervsevnen og herunder, om der var grundlag for at forlænge udbetalingen af dagpengene med tilbagevirkende kraft.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg stadfæstede således beskæftigelsesankenævnets afgørelse med hensyn til spørgsmålet om standsning af dagpenge ved varighedsbegrænsningens indtræden.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ændrede dog beskæftigelsesankenævnets afgørelse om forlængelse af dagpenge ud over varighedsbegrænsningens indtræden. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg hjemviste således spørgsmålet om forlængelse ud over varighedsbegrænsningens indtræden til kommunen.[/i]