Jeg har indtil for ca en uge siden været medicineret med 80 mg. citalopram, men har så skiftet til ovenstående Venlafaxine, 75 mg. + 40 mg. Jeg vil høre om der er nogle her der har erfaringer med dette præperat og i såfald hvilke samt ved hvilken diagnose og mængde af præperat man får.
Om en uge skal jeg sikkert trappe op til det dobbelte, dog nok ex. citalopram.
Håber at høre fra “jer” og gerne andre, med jeres besyv.
Jeg var til psykiater for at få lavet en speciallæge erklæring. Han ville også at jeg droppede ud af Citalopram 40 mg - og på Venlafaxin. Hele 300 (!!!) mg.
Har trappet ned og ind i det nye over en måned, og har nu været på “fuld dosis” i snart 3 uger. Jeg får det for angst, depression og problemer ifm bullimi… Han sagde også det ville hjælpe mig, så jeg ikke længere er så udmattet. (fik på samme tid med Citalopram, Saroten 20 mg for at hjælpe mig til ro på natten - og disse var han meget modstander af)
Kan fortælle dig, at jeg glæder mig MEGET til at komme til min læge om 10 dage. Kan SLET ikke have denne medicin. Er altid MEGET plaget af bivirkninger, men ved Citalopram gik de væk efter tilvænning. Men på disse piller har jeg det bare skidt! Meget skidt! Bivirkningerne var ved at slå mig i gulvet, og nu hvor jeg BURDE være vant til dem, kan jeg bare sige… FØJ, de er ikke for mig!!!
Du skriver bare hvis du vil vide mere - vi må hjælpe hinanden:kram:
Jeg “skal” på dem idet den seneste (og forhåbentlig sidste) psykiater i sin special lægeerklæring har anbefalet disse overfor min egen psykiater. Da vi i min sag gerne vil handle hurtigt er vi gået direkte fra 80 mg. citalopram til 40 mg. citalopram og 75 gram venlafaxine og som tidligere nævnt skal jeg i næste uge trappes op.
I starten, de første to dage følte jeg en del angst, men ellers har jeg det ok. Jeg læser dog i dag på nettet at de bla. indeholder heroin, så bliver man jo lidt bekymret. !!
Ved ikke om de kommer til at virke bedre på mig en citalopram og om jeg i så fald skal blive på dem, mon det er et hårdt præperat ? Jeg har “desværre” været rimeligt stærk overfor antidepressive præperater, har “kun” oplevet nattesved.
Hej.
Jeg kan fortælle at jeg slet ikke kunne tåle efexor. Jeg var også til speciallæge for at få en erklæring, og denne psykiater anbefalede cymbaltar i stedet for.
Jeg har fået det meget bedre på dem, og føler ingen angst mere, hvilket er ubeskriveligt dejligt.
hm, har ikke personligt erfaring m effexor -men min datter har -og det var bestemt ikke af det gode :eek:
For det første følte hun sig endnu mere angst end hun var i forvejen, en vægtøgning på næsten 10 kilo samt, -men ikke mindst -blev hun så hundesyg og dårlig og besvimede nærmest konstant :eek:
Behøver jeg sige at hun STRAKS stoppede med disse!
Jeg har kun gode erfaringer med Efexor, jeg er på 375 mg og de eneste bivikninger jeg har er at jeg sveder meget, hvilket jeg ikke gjorde før, derudover har jeg også taget næsten 10 kg på, men min psykiater som er forsker inden for området, siger at det ikke er medicinen der gør det, men at det er lettere at optage fedt og derfor skal jeg passe på hvad jeg spiser.
Jeg er igang med at tabe mig nu og har indtil vidrere tabt 7 kg bare ved at tænke over hvad jeg propper i munden:-) surt for jeg elsker alt hva der er sødt!
Min søn fik en depression for 2 år siden og han fik først cipramil, men kunne ikke tåle dette, han gik konstant rundt med feber, så fik han Efexor af samme psykiater og han fik det langsomt men meget meget bedre. Han har lige rejst rundt i Sydamerika alene:-))
Vi er begge enige om at Efexor virker, på os ihvertfald og jeg ville aldrig bytte med noget andet.
Jeg har fået Efexor/Venlafaxin, de sidste to år og har gode erfaringer med dem.
150 mg. om dagen
De første 18 måneder fik jeg også 10 mg. Mianserin om dagen. Dem trappede jeg dog mig selv ud af.
Vægtøgning burde ikke være et problem ved Efexor.
De første par uger på Efexor kan godt være hårde at komme igennem, i det første døgn troede jeg at jeg skulle dø, men fik det bedre dag for dag, og efter 2 uger havde jeg det helt fint.
Hvis man tager andre midler også, kan det være en god ide at se om der kan være andre midler der kan være årsagen til vægtøgningen.
Hvis man tager andre midler også, kan det være en god ide at se om der kan være andre midler der kan være årsagen til vægtøgningen.
:kram:
Ragdoll
[/quote]
Jeg ved slet ikke om det har nogen relevans her, men for maaange år siden, da jeg begyndte at tage p-piller, da kunne jeg pludselig æde som en hest. Var der kage på bordet stoppede jeg ikke før fadet var tomt.
Jeg har indtil for ca en uge siden været medicineret med 80 mg. citalopram, men har så skiftet til ovenstående Venlafaxine, 75 mg. + 40 mg. Jeg vil høre om der er nogle her der har erfaringer med dette præperat og i såfald hvilke samt ved hvilken diagnose og mængde af præperat man får.
Om en uge skal jeg sikkert trappe op til det dobbelte, dog nok ex. citalopram.
Kh. EE
[/quote]
Jeg har tage venlafaxinpræparater i ca. 3 år. Først 150 mg. og siden 225 mg. Jeg havde svære bivirkninger i starten. Pludselig svimmelhed, vandladningsbesvær, nattesved, kriblen i kroppen, nedsat appetit (tabte 5 kilo) m.m. Men DET GIK OVER og jeg har ikke mærket noget siden.
Jeg har trappet ned til 75 mg. i løbet af foråret. Det har jeg på grund af at det under udredning hos min nye psykiater er blevet klart at jeg har en atypisk maniodepressiv lidelse oveni min personlighedsforstyrrelse. Jeg er derfor kommet på Lamotrigin mod stemningssvingninger i stedet.
Jeg har personlighedsforstyrrelse, atypisk bipolar lidelse og har tidligere lidt af spiseforstyrrelse, depressioner, kortvarig paranoid psykose, ocd m.m. Jeg har taget 300 mg. Seroquel i ca. 3 år, og det tager jeg stadig.
Ved NEDTRAPNING og UDTRAPNING af Efexor (venlafaxin) er det EKSTREMT vigtigt at gå meget langsomt frem for at undgå seponeringssymptomer. Jeg trappede ned med 37,5 mg. hver 14. dag og alligevel var der 2-4 dage med depressionslignende symptomer hver gang jeg gik et tak ned.
Jeg formoder, at det også hjælper på bivirkningerne at gå langsomt frem når man trapper op… Men jeg kan ikke huske hvad jeg gjorde dengang.
Som med alle andre præparater er det individuelt hvordan kroppen og psyken påvirkes, og det er derfor sjældent muligt at sige noget generelt.
[QUOTE=Vovse;116066]Jeg ved slet ikke om det har nogen relevans her, men for maaange år siden, da jeg begyndte at tage p-piller, da kunne jeg pludselig æde som en hest. Var der kage på bordet stoppede jeg ikke før fadet var tomt.
[/quote]
Og jeg fik engang nogle p-piller hvor jeg tabte mig drastisk, uanset HVAD jeg åd!! Jo mere jeg kværnede ned, jo mere dalede vægten! Selvom jeg synes det var lidt fedt, så stoppede jeg med dem, da de var farlige for mig (ifølge min læge)…
Har trappet ned og ind i det nye over en måned, og har nu været på “fuld dosis” i snart 3 uger. Jeg får det for angst, depression og problemer ifm bullimi… Han sagde også det ville hjælpe mig, så jeg ikke længere er så udmattet. (fik på samme tid med Citalopram, Saroten 20 mg for at hjælpe mig til ro på natten - og disse var han meget modstander af)
Kan fortælle dig, at jeg glæder mig MEGET til at komme til min læge om 10 dage. Kan SLET ikke have denne medicin. Er altid MEGET plaget af bivirkninger, men ved Citalopram gik de væk efter tilvænning. Men på disse piller har jeg det bare skidt! Meget skidt! Bivirkningerne var ved at slå mig i gulvet, og nu hvor jeg BURDE være vant til dem, kan jeg bare sige… FØJ, de er ikke for mig!!!
[/quote]
Jeg forstår slet ikke, hvorfor du stopper efter så kort tid. Man kan jo først se efter et par måneder om man får vedvarende bivirkninger - hvilket mig bekendt er sjældent ved venlafaxin.
Jeg tror, at du har fået det så dårligt fordi du er kommet op på høj dosis i løbet af nul komma fem.
Prøv at tale med din psykiater om den mulighed.
Når du trapper ud af venlafaxin skal det foregå langsomt og over lang tid - seponeringssymptomerne der ellers kommer sucks.
Har mange erfaringer af effexor …
Nu skal vi lige huske på at bivirkninger ER forskellige fra person til person..
I 2005 fik jeg min første og nu kroniske depression..samt panik angst .. Effexor var det eneste præperat der hjalp mig ..de reddede mig for at komme i electrochock da det ville være sidste udvej hvis effexor ikke hjalp..(var indlagt på dette tidspunkt på et forløb på et lille år)
(lægerne havde prøvet 2 andre præperater på mig som ikke gav nogen form for effekt)
Jeg husker at overlægen fortalte mig at effexor hjælper på begge hjernehalvdele hvor mange andre kun hjælper på den ene og hvis man så er syg i begge mht mangel på serotoni kan andre præperater ikke virke så optimal som effexor..(men sæt mig ikke op på det ..kan være jeg husker forkert)
Effexor er jo en af de nyeste præperater, og derfor har de stadig ikke så meget erfaring mht graviditet m.m det er min erfaring at man bliver skiftet til andet antidepressiv medicin når man er vil være gravid.
ja jeg havde mange bivirkninger ..meget meget store svedeture om natten ,mundtørhed ..m.m
men må indrømme at jeg bed bivirkningerne i mig ..for de hjalp udemærket på hjernen;)
Jeg vejede på dette tidspunkt 47 kg ..og tog ikke et gram på som mange andre..selvom det ikke ville skade mig .
jeg var oppe på 475 mg da min depression var på det højeste..
i 2008 satte min psykiater mig på noritren og jeg skulle derfor trappes ud af effexor …vi gjore det meget langsomt men stadig fik jeg de værste jag i hovedet og jeg kunne ikke dreje mig for hurtigt så blev de værre..derfor var jeg nød til at få farmer fluoxetin (et andet antidepressiv middel) til at hjælpe mig med udtrapningen også var der ikke nogle bivirkninger og det var let at trappe ud.
Jeg vil sige sådan : at effexor hjalp mig i min værste tid ..så hvis jeg mødte "dem "der har sat det på markedet ville jeg give dem et stort knus.
For MIT dengang mirakel medicin:)
Det er nogen gange ikke så god en ide at læse bivirkningerne når man får sin medicin med hjem fra apoteket ..da man i forvejen er sårbar og hver gang man så føler en lille ting tænker man …åhnej nu får jeg det og det som der stod på sedlen …,så dette har jeg aldrig gjort til vane når jeg kommer på en form for medicin.
HUSK NU!! at hvad der ikke hjælper andre kan hjælpe dig og omvendt !
jeg ønsker dig held og lykke med det hele og håber du får det bedre ligemeget hvad du gør :kram:
Sådan lidt teknisk: Det er genetisk betinget i hvilket omfang en person omsætter et lægemiddel hurtig, normalt eller langsomt. Det har betydning for hvordan lægemiddelet virker og hvilken dosis, der skal anvendes - evt. også for omfanget af evt. bivirkninger.
En del psykofarmaka, herunder Venlafaxin, er CYP2D6 metaboliseret.
CYP2D6 er ét blandt mange lever enzymer.
Så når vi læser at moderen tåler et præparat godt, er der en vis sandsynlighed for at sønnen også tåler præparatet - igen ud fra en genetisk vinkel.
Hvis i går ind på fx. medicin.dk vil I oftest kunne se, hvilket leverenzym, der er hovedansvarlig for omsætningen af et givent præparat.
Tommelfingerreglen er: hvis man omsætter langsomt, skal dosis ikke være så stor, som hvis man omsætter hurtigt.
Jeg ved ikke i hvor stor omfang man inden for psykiatrien er opmærksom på de omsætningsvariationer, der naturligt findes med afsæt i genetik og i hvor høj grad man benytter sig af de muligheder der findes for at genteste for bla. CYP2D6 og CYP2C19 omsætningen.
Hvis I vil læse mere om emnet kan I fx søge på et keyword som: PharmakoGenetik.
Jeg har indtil for ca en uge siden været medicineret med 80 mg. citalopram, men har så skiftet til ovenstående Venlafaxine, 75 mg. + 40 mg. Jeg vil høre om der er nogle her der har erfaringer med dette præperat og i såfald hvilke samt ved hvilken diagnose og mængde af præperat man får.
Om en uge skal jeg sikkert trappe op til det dobbelte, dog nok ex. citalopram.
Håber at høre fra “jer” og gerne andre, med jeres besyv.
Kh. EE
[/quote]
Jeg fik Effexor i 6-9 mdr. og intet andet medicin i den tid. Mine erfaringer er meget negative bivirkninger. Jeg fik vist den næst laveste dosis. De værste bivirkninger, var det speedede hjerneaktiviteten op og skiftede personlighed fra meget tålmodighed til ultra kort lunte/eksplosiv adfærd overfor familie/alle. Da indså jeg, jeg måtte stoppe med pillerne og begynde hurtig udtrapning uden psykiaters tilsagn. H*N var nemlig stærk fortaler for medicin.
Efter 2 mdr. siden udtrapning, konstaterede psykiater at jeg havde fået en lille forbedring og jeg tilstod min hemmelighed, at jeg havde taget mit eget liv i hånd, ikke ville være med til flere medicinske forsøg.
Fik heldigvis mit tålmodige JEG tilbage over lang til.
3-4år senere har jeg fået en anden psykiater, hvor jeg er gået med til et nyt medicinsk forsøg i 1 år. Men heller ikke den type pille virkede positivt. Så h*n har skrevet til SB at medicin ikke har effekt på mig. Håber orderne har gjort, SB er opmærksom på medicinske forsøg er udtømte.
Her er listen over mulige bivirkninger, ikke alle får alle bivirkninger, men som det kan ses er der større sandsynlighed for at man taber sig “Nedsat appetit” (almindelig) end at man tager på “vægtøgning” (ikke almindelig).
Og som sagt af andre, vi reagerer ikke alle ens på et middel, hvad der for den ene er et *******, kan for den anden være en livredder.
Rart med alle jeres indlæg og erfaringer omkring Efexor, tak for det. Først vidste jeg ikke lige om det var noget at skrive om, men det er rart at høre hvilke erfaringer andre har gjort sig.
For mit eget vedkommende tror jeg at det er et godt præperart for mig, netop også fordi det virker bredere end fx. citalopram og cipralex som er det eneste antidepressive midler jeg har prøvet. Min psykiater har tidligere foreslået andre præperater såsom Lyrica, men det afviste jeg, da jeg jo følte at jeg kunne “overleve” med de andre.
Nu er jeg dog glad for, at komme over på et præperart der måske virker bedre på mig end de andre og jeg tror at jeg blot skal op på 2 x 75 mg fra næste uge af. Umiddelbart ser det ikke ud til, at jeg har problemer med at nedtrapning af citalopram og optrapning af Efexor går så hurtigt, men som I også siger vi er jo forskellige hvad det angår. Endvidere skal det gå så hurtigt fordi min psykiater tager på ferie i næste uge og 3 - 4 uger frem !!
Min afklaring har således været godt for noget, at jeg måske kommer på et bedre præperat, dog vil jeg ved min evaluering sige at det ikke har gjort de store forandringer, det skal jo ikke være sådan at min sagsbehandler eller lægekonsulenten pludselig vurdere, at jeg er fit til en ny afklaring af min arbejdsevne. Jeg søger bare livskvalitet og så bliver jeg jo nødt til at sige, at det nye middel ikke gør den store forskel, selvom det måske gør ?
Jeg har ikke fået kopi af den speciallæge erklæring fra den seneste psykiater, men jeg tror at han vil skrive, at ingen terapi nytter og at han blot har foreslået dette nye præperat, hvorefter min egen psykiater må beskrive hvorledes det herefter går. Jeg er vel bare nødt til at sige at det er status quo ? for ikke at give yderligere håb til min situation. Min psykiater er deværre ikke helt så kontant som ham den anden, men det er jo oplagt at det er min egen psykiater der overfor kommunen skal konkludere så derfor magter jeg ikke hvis han ikke lukker alle huller denne gang.
Ja det var så lige en hel masse andet om min sag, men måske har I og andre ligeledes erfaringer heromkring ?
Jeg vil foreslå, at du ihvertfald lige spørger psykiateren om ikke der vil være lavere risiko for bivirkninger hvis du starter med at trappe op med 37,5 mg og derefter 37,5 mg igen efter fx. en uge eller 14 dage.
Med hensyn til kommunen, så bør der lægges vægt på, at der er behov for en periode på fx. et par måneder til at observere, om du fortsat stabiliseres på det nye præparat.
Det er formodentlig meningen at præperatet i al fald skal være afprøvet i ca 3 mdr, hvorefter en vurdering vil finde sted. Jeg ved det dog ikke helt endnu da min sagsbehandler er på ferie.
Min psykiater sagde også at hvis det var helt rigtigt skulle jeg trappe ud af citalopram først og så starte op med Efexor, men jeg var selv med på at komme igang med det andet hurtigst muligt. Jeg er jo startet på 75 mg. men det ser ud til at gå ok. Er der risiko for at bivirkningerne indtræffer senere ? Det skulle jo nødig gå galt når min psykiater er på ferie !!