A4 og beskæftigelsesreform

Hjorten kommenterer den beskæftigelsesreform som MF kommer med i 2012

http://www.ugebreveta4.dk/2011/201148/Mandag/beskaeftigelsesreformer_vil_paavirke_hver_femte_dansker.aspx

Beskæftigelsesreformer vil påvirke hver femte dansker
Over en million danske arbejdsløse, førtidspensionister og sygedagpengemodtagere kan i løbet af 2012 få vendt op og ned på deres hverdag. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) vil nemlig have forhandlet en række omfattende reformer på plads næste år. Forsker roser ministeren for at ville reformere, mens Venstre frygter konsekvensen kan være øget ledighed.

mest om alm. ledige men der er en datoliste hvornår sygedagpenge-kontanthjælpsreform mm behandles

Jeg kan ikke se, hvordan den nye reform kan påvirke førtidspensionister, medmindre det drager sig om dem, som har et job ved siden af.

[QUOTE=østerbro;194680]Over en million danske arbejdsløse, førtidspensionister og sygedagpengemodtagere kan i løbet af 2012 få vendt op og ned på deres hverdag. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) vil nemlig have forhandlet en række omfattende reformer på plads næste år. Forsker roser ministeren for at ville reformere, mens Venstre frygter konsekvensen kan være øget ledighed.
[/quote]

Den slags gør man under højkonjunkturen, der kan opsuge dem, der falder igennem reformernes masker. Sålænge arbejdsløsheden er høj og stigende, vil ulykkerne hagle over de “reformerede”. Når det er sagt, kan man spørge, hvorfra i alverden kan de (mindst) hundrede milliarder skaffes til at betale for en granskning af de arbejdsløses, førtidspensionisternes og sygedagpengemodtagernes forhold?

Jeg fik faktisk en meget dårlig dag idag pga. netop denne artikel, så et personale måtte holde om mig for ikke at jeg skulle, ja i ved nok.

- og det til trods for at jeg både havde læst Karo’s og Tante Ana’s kommentarer til artiklen.

Og så lige en til vores Arbejdsminister: Min kontaktperson har sygemeldt mig fra mit skånejob imorgen.

Det var så hvad du fik ud af dét, Mette Frederiksen!

Jeg er en 50 årig förtidspensionist med varigt nedsat fysisk
sygdom.Hvad kan man risikera til näste år,at de skal revurdere
min sag igen selvom der ikke står noget i min afgörelse eller kan de
tvinge mig i arbejde?

Fra en kilde tæt på Regeringen lyder rygtet at Regeringen og Enhedslisten et kommet overens med flg. oplæg til reform:

1a) Arbejdsløshedsdagpenge overgår til fuld finansiering af arbejdsmarkedets parter i deling

1b) Både arbejdstager og arbejdsgiver lovtilpligtes at bidrage til ordningen.

1c) Kontanthjælp afskaffes som ydelse ift. arbejdsløshed - dvs. hvor der ikke er andre forhold end arbejdsløshed, der udløser den “sociale begivenhed”.

1d) Kontanthjælpsperioden begrænses til max 6 måneder - herefter tildeles en retsbestemt og formue- (op til et beløb svafrende til fx en gennemsnits LO-arbejders formue) og ægtefælleuafhænig venteydelse.

2a) Sygedagpenge perioden forlænges til 2 år.

2b) Sygedagpengeperiodens 2 år finansieres primært af arbejdsmarkedets parter + op til 10 % af Stat og Kommune i lige deling, således at for hver månede en borger er på SDP stiger Stats og Kommunes andel.

3a) Efter en sammenhængende periode på 2 år på sygedagpenge overgår borgeren til: ventepenge, der kan oppebæres i maximalt 10 år og som finansieres af Stat og Kommune i ligelig fordeling.

3b) Ventepenge er en retsbestemt formue- (op til en grænse) og ægtefælleuafhænig ydelse, der kan oppebæres indtil borgeren er enelig afklaret og dokumenteret i ordinært fuldtidsarbejde på ordinære lønvilkår, eller visiteret til fleksjob eller førtidspension.

3c) efter maximalt 10 år på ventepenge overgår borgeren automatisk til: førtidspension - idet det må formodes at tilstanden er: stationær.

4a) Førtidspension tildeles den borger der dokumenteret ved lægelige oplysninger og arbejdsafprøvninger har en resterhvervsevne af ingen eller ubetydelig grad.

4b) Er borgeren under 35 (eller 40) år tilkendes førtidspension som en: udviklingsydelse, hvor borgeren har et retskrav på at få tilbudt udviklingsforløb, der passer til borgerens ressourcer - dog uden at borgeren tilpligtes at deltage i de tilbudte udviklingsforløb.

Bemærkning til reformen iflg. kilden:

Intentionen med reformen er at arbejdsmarkedets parter bidrager væsentlig til SDP-ordningen, der løber i sammenlagt 2 år og at borgeren sikres et retsbestemte forsørgelsesgrundlag, uden at skulle se sig som kastebold imellem forskellige ydelser, herunder se sig helt uden et egentlig forsørgelsesgrundlag – og at myndigheden stimuleres til aktivt at arbejde hen imod en afklaring af borgeren.

Afsættet for en fremadrettet sikringen af forsørgelsesgrundlaget er, at borgere, der uforskyldt kommer i en helbredsmæssig uarbejdsdygtighedssituation, skal kompenseres i situationen op til et nærmere fastsat niveau, således at borgerne på et acceptabel niveau kan videreføre eget og evt. families liv på et - efter situationen - passende niveau samtidig med at borgerne kan koncentrere sig om at bedre sin helbredsmæssige situation.

Kontanthjælp, herunder ”hullet” udfases som en ”parkeringsydelse”, hvorefter kontanthjælp udelukkende kan anvendes som trangsbestemt økonomisk hjælp i maksimalt 6 måneder og udelukkende til personer med andre problemer, herunder helbredsproblemer, ud over egentlig ledighed.

Personer hvor der alene er tale om ledighed henvises til dagpengesystemet – der fremadrettet fuldt ud betales af arbejdsmarkedets parter i forening – arbejdsmarkedets såkaldte: mobilitet og evt. strukturel ledighed er fremadrettet Staten og skatteyderne uvedkommende.

Endelig skulle reformtankerne bryde med den politik, at gennemføre ubehagelige besparelser først i en regeringsperiode for så at dele “gaver” ud i slutningen af regeringsperioden mhp. at tækkes vælgernes gunst.

Timeguest har du lidt indcider viden om hvordan reformen vil ramme folk i flexjob på lavt timetal ? ved kun at der er planer om at vi skal på ledighedsydelse de timer vi ikke arbejder, og så bliver der ikke mange kr i det…

[QUOTE=jonah;194752]Jeg er en 50 årig förtidspensionist med varigt nedsat fysisk
sygdom.Hvad kan man risikera til näste år,at de skal revurdere
min sag igen selvom der ikke står noget i min afgörelse eller kan de
tvinge mig i arbejde?
[/quote]

Det har jeg har hørt er at reformen kun rammer nye flexer, og nye førtidspensionister. Dem der er godkendt skulle ikke blive ramt.

[QUOTE=supersus;194758]Timeguest har du lidt indcider viden om hvordan reformen vil ramme folk i flexjob på lavt timetal ? ved kun at der er planer om at vi skal på ledighedsydelse de timer vi ikke arbejder, og så bliver der ikke mange kr i det…
[/quote]

Intentionen er jo at sikre at en borger har et acceptabelt forsørgelsesgrundlag og at der ikke lægges op til klassedeling på ydelsesniveau … men lige præcist vedr. fleks og ledighedsydelse, da har jeg ikke hørt nogle præcise rygter.

Men igen: det er jo rygter … men omvendt når nu rygterne er i omløb, så kan jeg ikke forestille mig at Regeringen og Enhedslisten ønsker at tabe ansigt over for befolkningen ved at stille sig i et dårligere lys end det rygtet løber med :wink:

Og det lyder egentlig meget rimelig, at den enkelte borger i dette land sikres et forsørgelsesgrundlag, så vi ikke løber ind i en øget forskel imellem fattige og rige grupperinger i dette land.

Jeg tænker med gru på den franske revolution og her til lands: Lensafløsningen … det er bestemt ikke noget vi ønsker gentaget :wink:

Derfor er afsættet at: udvise rettidig omhu ift. formue og indkomstfordeling.

Og afledt heraf er det netop hele grundlaget for reformeringstankerne :slight_smile:

Den reform kan godt have en negativ betydning for de førtidspensionister som fik førtidspension med et bestemt dato for revurdering af pension.

Andre pensionister skal slet ikke stresser sig selv over reformen, det er min mening.

Man hvis Danmark er på vej mod afgrunden, så ja, regerings anarki kan godt blive en realitet.

pt. så jeg har læst noget om, at nogen ? mener, at pensionister over 70 år vil så gerne arbejde og vener tilbage på arbejdsmarked, derfor et forslag om at fjerne 70 års grænse skulle komme på tale.

Tja. Buha da da , hvor mange sådan friske pensionister findes nu om dage?

Nej, efter min mening, er det en manøvre som skal tvinge folk til at arbejde til de er døde.

Måske kunne regering videreføre og udbygge idéer fra en udmærket skattereform i 1993:

"Skattereformen i 1993 indførte et såkaldt arbejdsmarkedsbidrag på 8% bruttoskat.

Arbejdsmarkedsbidraget gik sammen med indtægterne fra a-kasse-kontingentet ind i tre fonde, der skulle dække udgifterne til blandt andet aktivering, sygedagpenge, dagpenge og efterløn" og senere dækkedes også sygedagpenge og førtidspension og kontanthjælp af denne fond, som lønmodtagere stadig betaler 8 % arbejdsmarkedsbidrag til - for at være dækket ind ved behov for hjælp ved sygdom og ledighed m.v. - men fonds hjælp kan givetvis udbygges - så ingen havner i kontanthjælpshul - det skulle der være rum til. Fonden har nemlig overskud år for år!

http://www.modspil.dk/wordpress/?p=1064

[QUOTE=Katharina;194768]Måske kunne regering videreføre og udbygge idéer fra en udmærket skattereform i 1993:
[/quote]

Fondstanken er udmærket - så længe økonomien holdes uden for det offentlige og Finansloven, samt skal virke på: Nonprofit basis inden for de rammer der er afstukket.

Dvs. vandtætte skodder imellem områderne, således at et evt. overskud ikke kanaliseres over i andre opgaver.

Man kunne også gøre indbetalingerne til ledigheds-fonden branche-afhænig, således at brancher med høj strukturel ledighed bidrager mere end brancher med mindre.

Det samme med et sygedagpenge-fond … brancher med megen sygelighed, fx pga. nedslidning, fysisk og psykisk arbejdsmiljøforhold osv skal bidrage mere end brancher med mindre sygelighed.

En grundtanken kunne i dag kunne være, at når man blande alle indbetalinger sammen i Statskassen og uddeler “gaver” via Finansloven, bliver det mindre gennemskueligt for alm. mennesker, hvorfra pengene kommer og hvordan pengene bruges.

Der er således i dag mulighed for rødvin og anden fryns, ministerpensioner og andre taburetydelser betalt af midler, der rettelig tilhøre andre formål.

Vi har tidligere hørt om store Statstyverier i fondssammenhænge …

[QUOTE=Katharina;194768]Måske kunne regering videreføre og udbygge idéer fra en udmærket skattereform i 1993:

"Skattereformen i 1993 indførte et såkaldt arbejdsmarkedsbidrag på 8% bruttoskat.

Arbejdsmarkedsbidraget gik sammen med indtægterne fra a-kasse-kontingentet ind i tre fonde, der skulle dække udgifterne til blandt andet aktivering, sygedagpenge, dagpenge og efterløn" og senere dækkedes også sygedagpenge og førtidspension og kontanthjælp af denne fond, som lønmodtagere stadig betaler 8 % arbejdsmarkedsbidrag til - for at være dækket ind ved behov for hjælp ved sygdom og ledighed m.v. - men fonds hjælp kan givetvis udbygges - så ingen havner i kontanthjælpshul - det skulle der være rum til. Fonden har nemlig overskud år for år!

http://www.modspil.dk/wordpress/?p=1064
[/quote]

Katharina. :kram: Der er ingen rede penge i den kasse. Allerede når der indbetales hver gang af alle aktive skatteydere, er pengene allerede øremærkede til alt andet, end fondens officielle formål. Havde der været penge i den kasse, var der ingen grund til at udskrive nye bidrag til præcist samme formål, som allerede er dækket en gang. I stedet lader man som om pengene ikke findes og overdrager udgiften til “arbejdsmarkedets parter i deling”, hvoraf arbejdstagere har allerede betaler til det, dvs. nu skal de, iflg. “rygtet” betale til det samme en gang til.

[QUOTE=TimeGuest;194771]Fondstanken er udmærket - så længe økonomien holdes uden for det offentlige og Finansloven, samt skal virke på: Nonprofit basis inden for de rammer der er afstukket.

Dvs. vandtætte skodder imellem områderne, således at et evt. overskud ikke kanaliseres over i andre opgaver. (…)

En grundtanken kunne i dag kunne være, at når man blande alle indbetalinger sammen i Statskassen og uddeler “gaver” via Finansloven, bliver det mindre gennemskueligt for alm. mennesker, hvorfra pengene kommer og hvordan pengene bruges.

Der er således i dag mulighed for rødvin og anden fryns, ministerpensioner og andre taburetydelser betalt af midler, der rettelig tilhøre andre formål.

Vi har tidligere hørt om store Statstyverier i fondssammenhænge …
[/quote]

TimeGuest. :kram: Der er ingen vandtætte skodder mellem formålet (med) og forbruget (af) de arbejdstagers indbetalte midler. Den såkaldte Arbejdsmarkedsfond er kun en sluse til at videredistribution af midler skaffet til statskassen fra skatteydere, på falske forudsætninger.

Det er ikke anderledes end (så vidt jeg husker) i 1972 (eller var det lidt senere?) da moms var indført som værende midlertidig ordning, der skulle afskaffes igen efter et par år, eller tre. I stedet betaler vi fortsat moms, og den nåede endda stige til næsten det dobbelte i de mellemliggende snart 40 år. :stuck_out_tongue:

Det underbygger blot den antagelse, at der ingen (politisk) vilje er til at tage fat om nældens rod.

Det er selvf. grimt for folket at se på skattebilletten, hvad pengene går til - og det ved taburetpolitikerne godt :wink:

Så er det bedre at fjerne opmærksomheden fra det væsentlige ved at bræge op om, at det er alle de svage og syges skyld osv … :slight_smile:

[QUOTE=Tante Ana;194781]Katharina. :kram: Der er ingen rede penge i den kasse. Allerede når der indbetales hver gang af alle aktive skatteydere, er pengene allerede øremærkede til alt andet, end fondens officielle formål. Havde der været penge i den kasse, var der ingen grund til at udskrive nye bidrag til præcist samme formål, som allerede er dækket en gang. I stedet lader man som om pengene ikke findes og overdrager udgiften til “arbejdsmarkedets parter i deling”, hvoraf arbejdstagere har allerede betaler til det, dvs. nu skal de, iflg. “rygtet” betale til det samme en gang til.

TimeGuest. :kram: Der er ingen vandtætte skodder mellem formålet (med) og forbruget (af) de arbejdstagers indbetalte midler. Den såkaldte Arbejdsmarkedsfond er kun en sluse til at videredistribution af midler skaffet til statskassen fra skatteydere, på falske forudsætninger.

[/quote]

Men hvor er pengene blevet af?

Alle de mange penge, jeg og andre skatteydere siden 1993 har betalt i 8 % arbejdsmarkedsbidrag , som var beregnet til - sammen med A-kassebidrag og efterlønsbidrag - at finansiere:

- Arbejdsløshedsdagpenge
- efterløn og overgangsydelse
- aktiv beskæftigelsesindsats
- arbejdsmarkedsuddannelse
- uddannelsesorlov, åben uddannelse og voksenuddannelse, efteruddannelse,
- syge- og barselsdagpenge, børnepasningsorlov,
- statens refusion til kommuner: til førtidspension, fleksjobordning, ledighedsydelse, revalidering mv.

Fonden finansierede fint alle disse udgifter - og gav hvert år et pænt overskud.

Læs mere herom i O. Skovs kommentar i Politiken feb. 11:

http://blog.politiken.dk/madsen/2011/02/14/finansministeriets-gigantiske-efterlønsbrøler/

VKO har vel ikke afskaffet fonden og brugt den til at finansiere skattelettelser for rige - frem for at finansiere tryghed for selvstændige og lønmodtagere ved ledighed og sygdom?

Det må SRSF ændre!

Og genoptage og udbygge oprindelig idé med arbejdsmarkedsfond - som økonomisk sikkerhedsnet for både selvstændige og lønmodtagere ved ledighed og sygdom - og selvfølgelig udbygget - så ingen skal risikere at havne i kontanthjælpshul!