Fra en kilde tæt på Regeringen lyder rygtet at Regeringen og Enhedslisten et kommet overens med flg. oplæg til reform:
1a) Arbejdsløshedsdagpenge overgår til fuld finansiering af arbejdsmarkedets parter i deling
1b) Både arbejdstager og arbejdsgiver lovtilpligtes at bidrage til ordningen.
1c) Kontanthjælp afskaffes som ydelse ift. arbejdsløshed - dvs. hvor der ikke er andre forhold end arbejdsløshed, der udløser den “sociale begivenhed”.
1d) Kontanthjælpsperioden begrænses til max 6 måneder - herefter tildeles en retsbestemt og formue- (op til et beløb svafrende til fx en gennemsnits LO-arbejders formue) og ægtefælleuafhænig venteydelse.
2a) Sygedagpenge perioden forlænges til 2 år.
2b) Sygedagpengeperiodens 2 år finansieres primært af arbejdsmarkedets parter + op til 10 % af Stat og Kommune i lige deling, således at for hver månede en borger er på SDP stiger Stats og Kommunes andel.
3a) Efter en sammenhængende periode på 2 år på sygedagpenge overgår borgeren til: ventepenge, der kan oppebæres i maximalt 10 år og som finansieres af Stat og Kommune i ligelig fordeling.
3b) Ventepenge er en retsbestemt formue- (op til en grænse) og ægtefælleuafhænig ydelse, der kan oppebæres indtil borgeren er enelig afklaret og dokumenteret i ordinært fuldtidsarbejde på ordinære lønvilkår, eller visiteret til fleksjob eller førtidspension.
3c) efter maximalt 10 år på ventepenge overgår borgeren automatisk til: førtidspension - idet det må formodes at tilstanden er: stationær.
4a) Førtidspension tildeles den borger der dokumenteret ved lægelige oplysninger og arbejdsafprøvninger har en resterhvervsevne af ingen eller ubetydelig grad.
4b) Er borgeren under 35 (eller 40) år tilkendes førtidspension som en: udviklingsydelse, hvor borgeren har et retskrav på at få tilbudt udviklingsforløb, der passer til borgerens ressourcer - dog uden at borgeren tilpligtes at deltage i de tilbudte udviklingsforløb.
Bemærkning til reformen iflg. kilden:
Intentionen med reformen er at arbejdsmarkedets parter bidrager væsentlig til SDP-ordningen, der løber i sammenlagt 2 år og at borgeren sikres et retsbestemte forsørgelsesgrundlag, uden at skulle se sig som kastebold imellem forskellige ydelser, herunder se sig helt uden et egentlig forsørgelsesgrundlag – og at myndigheden stimuleres til aktivt at arbejde hen imod en afklaring af borgeren.
Afsættet for en fremadrettet sikringen af forsørgelsesgrundlaget er, at borgere, der uforskyldt kommer i en helbredsmæssig uarbejdsdygtighedssituation, skal kompenseres i situationen op til et nærmere fastsat niveau, således at borgerne på et acceptabel niveau kan videreføre eget og evt. families liv på et - efter situationen - passende niveau samtidig med at borgerne kan koncentrere sig om at bedre sin helbredsmæssige situation.
Kontanthjælp, herunder ”hullet” udfases som en ”parkeringsydelse”, hvorefter kontanthjælp udelukkende kan anvendes som trangsbestemt økonomisk hjælp i maksimalt 6 måneder og udelukkende til personer med andre problemer, herunder helbredsproblemer, ud over egentlig ledighed.
Personer hvor der alene er tale om ledighed henvises til dagpengesystemet – der fremadrettet fuldt ud betales af arbejdsmarkedets parter i forening – arbejdsmarkedets såkaldte: mobilitet og evt. strukturel ledighed er fremadrettet Staten og skatteyderne uvedkommende.
Endelig skulle reformtankerne bryde med den politik, at gennemføre ubehagelige besparelser først i en regeringsperiode for så at dele “gaver” ud i slutningen af regeringsperioden mhp. at tækkes vælgernes gunst.
