Beskæftigelsesankenævnet.
I februar modtog jeg et skema fra kommunen, hvor jeg skulle krydse forskellige ting af i forhold til fortsat udbetaling af ledighedsydelse. Skemaet indeholdtudover de punkter der er relevante i forhold til ledighedsydelse også punkter som jeg i lighed med der foregående år af princip ikke vil udfylde.
De 3 punkter er følgende:
Civilstand
Formueforhold
Ejerskab af bil/båd/bolig.
Som jeg har gjort før skrev jeg at jeg inden udfyldelse af disse punkter gerne ville have lovgrundlaget for at de må indhente disse oplysninger samt at få besked om hvad de skal bruges til.
En uge efter får jeg skemaet retur, denne gang er § nr. overstreget med gult. Jeg er på ferie på dette tidspunkt (korrekt meddelt kommunen) og sender derfor skemaet retur 14 dage efter, stadig med spørgsmålet om hvad kommunen skal bruge oplysningerne til.
Jeg får stadig ikke svar på spørgsmålet, men 2 dage efter får jeg brev om, at kommunen har lukket for udbetaling af ledighedsydelsen. I øvrigt med tilbageværende kraft. Men jeg kan få genoptaget udbetalingen hvis jeg udfylder alle punkterne i skemaet.
Da vi ikke kan leve af min mands pension alene gør jeg så det. Jeg vedlægger et brev hvori jeg gør opmærksom på, at udfyldelsen sker under protest og beder for tredie gang om at få af vide hvad oplysningerne skal bruges til.
Samtidig anker jeg beslutningen.
efter 3 uger får jeg brev fra kommunen om at de fastholder beslutningen og derfor sender anken videre til beskæftigelsesankenævnet.
Derfra har jeg i dag fået brev om at jeg har fået ret i, at kommunen ingen ret har til at udbede pågældende oplysninger.
Nu mangler jeg bare at skrive til kommunen, at jeg gerne vil have skemaet retur, og at jeg regner med at de skemaer der for fremtiden sendes til modtagere af ledighedsydelse overholder gældende lovgivning.
Jeg er dog ikke længere selv en del af dette, da jeg jo er tilkendt pension fra 1. juni.
Buller1.
p.s. jeg har stadig ikke fået svar på, hvad kommunen skal bruge oplysningerne til, det kan være jeg skal rykke endnu engang! tror I det kan betale sig?