http://www.information.dk/316175
Vi har haft et par sager herinde, hvor medlemmer har været anklaget for socialt bedrageri. Så det er rart at se, at Ankestyrelsen nu styrker borgernes retssikkerhed med disse to domme og gør det klart, at kommunerne skal undersøge sagerne ordentligt, inden de smækker kassen i.
:kram:
Tusinde tak, Risa:)
For denne vigtige artikel.
Mangle hilsner
Gunvor
Det er et træls tveægget sværd. Det er jo heller ikke særligt fedt at der sidder folk og snyder for utrolige mængder penge, som alle vi andre må bøde for i sidste ende. Desværre så er det her ikke ligefrem noget der fostrer ærlighed.
Omvendt er det jo ikke fedt at kommunerne overtræder beføgelser og regler.
Socialt bedrageri er aldrig i orden. Men er der mistanke om socialt bedrageri er det i min optik en politi-sag og ikke en sag for en kommunal kontrolgruppe, der indkalder den “mistænkte” til forhørlignende samtaler og kræver omvendt bevisbyrde. Derudover er reglerne på området nærmest ikke forhåndværende, så det er op til den enkelte kommune, hvordan de vil forstå en situation. Derfor er det godt, at der kommer nogle afgørelser og udtalelser fra Ombudsmanden, der er med til at sikre borgernes retssikkerhed. Ellers ender det med, at det bliver det vilde vesten med kommunerne…
:kram:
Det er dog lidt simpelt at bare spise det af med at det burde være en politisag. Der er simpelthen for mange til at politiet nogensinde ville have nok insigt til mistænkelige sager.
Det ville jo være nemt, hvis det ikke var fordi at snyderiet, selvom det nogen gange kan være nødvendigt, kan have enorme omkostninger for samfundet og for os selv, for det er vores egen penge kasse der ryger penge ud af i sidste ende.
Jeg håbede virkeligt på at den nuværende regering ville have fundet løsningen på problemerne…men istedet fik vi reformer der bare gjorde det endnu værre. Suk
[/rant]
Hvor glædeligt og befriende med sådan en afgørelse fra Ankestyrelsen.
Jeg har selv engang spurgt ydelseskontoret i den kommune, hvor ‘grænserne’ var, fordi man skal skrive under på, at man er reelt enlig for at få børnetilskud og det forhøjede.
Samtidig skal man også berigtige, at ‘der ikke udføres arbejdslignende forhold i hjemmet’.
Netop da disse sager kørte (og disse enlige mødre mistede alle tilskud, mens ankerne kørte), syntes jeg, at det var vigtigt, at få at vide, hvordan denne kommune så på ‘arbejdslignende forhold’ og gav nogle eksempler i vores husstand - fordi jeg ville have klare retningslinier og noget konkret at forholde mig til.
Jeg blev fejet af med ‘at grænserne var flydende - men hvis jeg mente,at jeg ikke var reel enlig, skulle jeg jo sætte kryds ud for den rubrik’!
Sådan kan man hurtigt vende et relevant spørgsmål til et mistænkeligt…
Jeg mener ikke, at det er simpelt?, at ytre, at disse sager skulle have været meldt til politiet.
Kommunen havde flere gange overskredet retsikkerheden, både med deciderede overvågningsmetoder og indkaldt til forhør, uden at de anklagede fik at vide, at de havde ret, til ikke at udtale sig.
Ombudsmanden har været inde over disse sager og nu Ankestyrelsen og jeg synes, det er befriende, at sådan et ‘overvågningssamfund’ er dømt ude og de midler, som de brugte før og under disse anklager.