Behandling efter Servicelovens § 102 den ukendte bestemmelse

Alt det andet Et godt link!
1

Praksisnyt fra DUKH:

"Behandling efter Servicelovens § 102 - den ukendte bestemmelse
En af de bestemmelser, som lever et ret så ukendt liv, er servicelovens § 102 om hjælp til behandling m.v.

Tilbuddene efter § 102 omfatter en mere behandlingsmæssig indsats i form af eksempelvis fysio- og ergoterapeutisk behandling eller tandbehandling."

http://www.dukh.dk/hjelp-til-selvhjelp/behandling-genoptrening/praksisnytnr52011.pdf

“Det er ikke alle servicelovens bestemmelser, der er
lige kendte hos borgerne eller i kommunerne. En af de bestemmelser, som lever et ret så ukendt liv, er servicelovens § 102 om hjælp til behandling m.v.
I DUKH oplever vi, at mange sagsbehandlere ikke har kendskab til den, og at de fleste aldrig har anvendt den i praksis. Ja, i nogle kommuner har man endog ikke oprettet en udgiftskonto til bestemmelsen.
Bestemmelsen indeholder dog nogle muligheder for at yde hjælp, som fortjener at være kendt og blive anvendt i praksis.”

Jamen, jeg har så gjort mit til at den er blevet blot lidt mere kendt og forhåbentlig udbredt :wink:

2

Det er faktisk ret smart tænkt af kommunerne…da man normalt vil få fortalt at der skal søges efter §82 efter en økonomisk vurdering af ens forhold…

Men hvis man får efter §102…ja så spiller ens økonomi ikke ind…

Smart smart smart…

3

Ja, Buster og Web.

Der ligger muligvis mere i § 102 end vi tror derfor har jeg kørt den over i Gen- og Vedligeholdtræning http://www.k10.dk/showthread.php?p=166578#post166578 hvor jeg lover at kontakte DUKH for videre information.

Flere end man tror er kommet i klemme i deres træningstilbud da kommunerne vil “tvinge” så mange som muligt i kommunale holdtræning i deres nybyggede “sundhedshuse” herunder alvorlige handicappede som ikke har behov for “holdtræning” men specialiseret individuel træning. Jeg vender tilbage hvis noget brugbart fra DUKH eller andre.

God weekend til jer begge.

Hilsen Peter

4

Hey i stuen -

Jeg så lige at DUKH henviser til § 102 - og i skriver lidt om muligheden herinde.. Da jeg har lidt personlig erfaring i den retning vil jeg gerne dele den med jer..

Jeg har ifm. mit handicap brug for behandling/genoptræning for at bevarer eller forbedre mine funktioner. Jeg har af 2 omgange søgt efter § 86 (nu § 102)

Mine erfaringer er følgende:

§ 102 er en KAN § og kommunerne er derfor ikke forpligtiget til at yde denne selvom andre behandlingstilbud melder pas på opgaven.

Jeg har naturligvis anket begge ansøgninger og her er min erfaring, at det sociale nævn støtter op om kommunens afslag. Ved telefonisk henvendelse til Nævnet oplyser de, at de stort set aldrig giver medhold i denne § .. Den eksakte ordlyd på begrundelsen kan jeg desværre ikke huske.

Mine ansøgninger jf. § 102 var lavet i sammenarbejde med DUKH.. Så de var yderst velbeskrevet og dokumenteret.

Håber at i kunne bruge det til noget

5

Hvorfor har de så lavet den lov hvis de alligevel ikke bruger den eller folk får afslag osv..

6

Grunden til, at § 102 nok aldrig bliver brugt er som der nævnes i vejledningen i den link som Buster har sat ind, at behandlinger efter sundhedslovgivningen først skal benyttes…

Så behandlinger skal foregå i Sygehusvæsenets regi… Og det er kun når det absolut ikke kan lade sig gøre efter sundhedslovgivningen (sygehusene), det vil med andre ord sige, at al behandlingsmuligheder fra sygehuset skal være afprøvet, før en § 102 vil kunne bruges. § 82 kan bruges til forebyggelse/sygdom, selvom det nogengange godt kunne gøres efter sundhedslovgivningen. Det er stort set alt der kan søges efter § 82. Mens § 102 forstås det mere som behandling, så det er derfor, at § 82 der bruges mest.

§ 102 er iøvrigt også kun til brug for dem som har en svær og varig nedsat funktionsnedsættelse. Sådan er det ikke med en § 81/82, hvor der her ikke gælder om at have en varig nedsat funktionsnedsættelse…
I kan selv læse hvad der står præcis i § 102 her:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=135328#K18

Til smit46: Ja hvorfor de har lavet loven, selvom det ofte kan blive afslag, må man jo vel spørge sygehusene om, hvorfor man ikke får den behandling, som man måske kunne have fået, men ikke er blevet tilbudt…? Det er min erfaring, at sygehusene ikke altid er så gode til at tilbyde den behandling, som en patient kunne have fået… Så hvis en kommune ved, at man godt kunne behandles for det og det i sygehusets regi, jamen så er det afslag fra kommunen.

7

til smit46

Som Curls rigtig nok beskriver, skal behandling som udgangspunkt foretages i sygehus regi. Vi snakker her om sektor ansvarlighed mellem kommunal / støttesektoren og behandlings sektoren som er sygehusene mm.

Hvis behandlings sektoren ikke kan løfte opgaven, kan kommune jf. § 102 bevillige denne behandling. Det vigtige ord her er kan .. Men med den nutidige økonomi i kommunerne, kan det være vanskeligt at få denne bevilliget.

Som tilfældet i min kommune, har de på politisk plan besluttet, at alle kan § - bliver sløjfet som en del af spareplanen, da de jo ikke er forpligtiget til at løfte denne opgave.

Dette bliver dog ofte ikke brugt som begrundelse for afslag, da en sådan begrundelse kan medføre hjemvisning fra nævnet - da Nævnet ofte påpeger, at der skal være tale om en individuel og konkret vurdering og ikke en generel vurdering.

8

NU må i ikke hænge mig op på, lige nøjagtig hvor det står i serviceloven, eller hvordan det ordret lyder. Og jeg har det ikke godt nok til at gå hele loven igennem.

Men læser man serviceloven vil man et eller andet sted komme frem til at der står, at kommunen er forpligtet til at udforske alle muligheder indenfor lovens rammer, for at kunne hjælpe borgeren.

Og det må jo i de relevante tilfælde betyde at de også skal se på Servicelovens § 102.

:kram:

Ragdoll

9

Nemmerlig!! Ragdoll!

VH Popiae

10

[QUOTE=Ragdoll;166640]NU må i ikke hænge mig op på, lige nøjagtig hvor det står i serviceloven, eller hvordan det ordret lyder. Og jeg har det ikke godt nok til at gå hele loven igennem.

Men læser man serviceloven vil man et eller andet sted komme frem til at der står, at kommunen er forpligtet til at udforske alle muligheder indenfor lovens rammer, for at kunne hjælpe borgeren.

Og det må jo i de relevante tilfælde betyde at de også skal se på Servicelovens § 102.

:kram:

Ragdoll
[/quote]

Det gør de vel også?? Der er mange paragraffer i serviceloven, der bliver brugt. Har du læst hvad der egentlig står i § 102? Den kan kun benyttes når alle andre lovgivninger er brugt/benyttet og kan gå under… I øvrigt er det som Pyt siger, at der står KAN i pargraffen og ikke SKAL…

§ 102. Kommunalbestyrelsen kan ud over tilbud efter § 85 give tilbud af behandlingsmæssig karakter til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Tilbuddet gives, når dette er nødvendigt med henblik på at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning.

Ovenstående § 102 er faktisk et tilbud udover et ANDET tilbud, nemlig § 85…

Og målet med serviceloven skal man altid læse i starten af loven… :

[i]§ 1. Formålet med denne lov er

  1. at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer,

  2. at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, og

  3. at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Stk. 2. Formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.

Stk. 3. Hjælpen efter denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte.

[/i]
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=135328#K1

Nu er det vel heller ikke sådan, at § 102 absolut ikke bliver brugt. Det er vel ingen, der siger? Jeg ved selv, at der på flere bosteder, hvor der så svært handicappede, at de får behandling som fysioterapi, og det kan sagtens gå under § 102…

Jeg har fundet mere… Der står her i serviceloven:

§ 5. Efter aftale med kommunalbestyrelserne i regionen skal regionsrådet etablere
Stk. 3. Regionsrådet skal efter aftale med kommunalbestyrelserne i regionen etablere tilbud efter §§ 83-87, 97, 98 og 102 til personer med længerevarende ophold i boliger til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter lov om almene boliger mv.

Ergo er der sådan set kun tilbud efter § 102 til personer i et længerevarende ophold såsom botilbud. De har en ret svær og varig funktionsnedsættelse…

11

Det jeg i mit tidligere indlæg prøvede at gøre opmærksom på var - at kommuner kan med hjemmel i serviceloven § 102 give en behandlingsmæssig indsats.

Vejledningen til serviceloven § 102 kan ses her :

Når det så er sagt - vil jeg gøre opmærksom på, at hvis man som borger ansøger om behandling jr. § 102 og får afslag, er det meget svært at få medhold i Nævnet. (Med de oplysninger jeg har fået fra Nævnet region syd og de 2 Nævns afslag som baggrund)

Hvis man søger SM- afgørelser med udgangspunkt i serviceloven § 102 (den gamle § 86) - så findes der kun en afgørelse fra 2005. SM- c- 42/05. Dette indikerer også, at denne paragraf er meget svær at få igennem.

Jeg håber naturligvis denne praksis ændre sig, da jeg selv ville være interesseret i denne udvikling.

ps. hvis der er andre i tråden der har en anden erfaring mht. at få § 102 anket igennem, med konkret henvisning til dokumentation, sagsnummer eller lign. er jeg meget interesseret :wink:

God søndag

12

Efter at amterne er nedlagt, er meget ændret.

Også kommunernes del/ansvar i behandling/efterbehandling/træning.

Derfor er §102 meget relevant.

Tidligere var der ikke tvivl om, at en KAn §, betød det samme som SKAL. Men det skal dog difineres bredt, dvs retsikkerhedslovens §5.

Man kan altså ikke bare nedlægge en lov §, fordi man(her, kommunen) synes at det er en god besparelse.

VH Popiae

13

nemli, popiea, man KAN ikke bare nedlægge/slette en lov§ fordi kommunerne skal spare :wink:

14

Jeg synes det er interessant at læse, at man klandrer kommunen for ikke at bruge § 102, når der reelt er tale om en opgave regionen fejler med at få udført.
§ 102 er allersidste udvej, når der er behov for noget behandlingsmæssigt.
Det er en paragraf som gør det revisions-mæssigt lovligt for kommunen, at iværksætte behandling hvis det giver mening for dem at gøre f.eks. i forhold til det udviklingsforløb de har igangsat med borgeren. (hvis de f.eks. arbejder pædagogisk med en borger via § 85, men så pludselig synes psykologbehandling er nødvendig)
Men med de vide muligheder i Sundhedsloven, så bør det stort set ikke komme på tale at paragraffen bliver brugt og det er da også derfor kommunerne ikke budgetterer med dette område.

15

der er feks træning som mulighed hvor kommunerne har overtaget store dele af dette.

her er §102 bla yderest relevant.

vh popiae

16

[QUOTE=popiae;166931]der er feks træning som mulighed hvor kommunerne har overtaget store dele af dette.

her er §102 bla yderest relevant.

vh popiae
[/quote]

Træningsmuligheder har sygehusene altså også ansvaret for!

Hvor står det henne at der er ændret love, hvor kommunerne har overtaget en del af ansvaret fra sygehusene???

Og hvis jeg skal være helt ærlig, så ved jeg fra mit arbejde, at nogle sygehuse prøver kun at spare penge ved ikke at tilbyde patienter de træningsmuligheder, som de ellers har ret til.

Som sagt, kan § 102 KUN KOMME I BETRAGTNING, hvis alle andre muligheder er benyttet og denne er kun et “ekstra paragraf” udover § 85, som kommunen skal tilbyde. Og den er kun til folk med en ret svær og VARIG funktionsnedsættelse. Og evt. bor i et botilbud. Her bliver de skam benyttet.

Læs paragrafferne…

Og igen, der er jo ingen i denne tråd, der har sagt, at § 102 aldrig bliver brugt, den bliver jo bare kun sjældent brugt, netop fordi sygehusene har primært ansvaret for træningen efter sundhedsloven.

Hvorfor give kommunerne skylden for alting?

17

Kommunerne har overtaget en stor del af den træningen!

Her er du altså ikke ordentlig informeret! Curls!

VH POpiae

18

[QUOTE=popiae;166972]Kommunerne har overtaget en stor del af den træningen!

Her er du altså ikke ordentlig informeret! Curls!

VH POpiae
[/quote]

Jamen bevis det? Jeg har spurgt hvor det står henne??

Ivørigt samarbejder Regionen og kommunen jo om nogle tilbud…

Det om jeg burde være blevet informeret om det, kan jeg ikke se, da det er ikke det område, jeg arbejder med.
Det er generelt mange udover mig, uanset hvad man arbejder med, at sygehusene ikke altid tilbyder optræningstilbud.
Serviceloven er jo kæmpestort og deri er der sandelig mange tilbud!

Så derfor spørger jeg DIG pænt, hvor du ved det fra, at hvad, hvilke og hvor der står, at kommunerne har overtaget en del af træningen fra sygehusene i FORBINDELSE MED § 102.. gerne lovgivningsmæssigt tak.

Og IGEN § 102 bliver skam brugt! Den er bare sjælden og kan ikke benyttes af alle og enhver.

19

Du må se på de aftaler der blev lavet dengang amterne blev nedlagt.

Dertil de senere aftaler imellem kl, regioner og regeringen.

Har simpelhen ikke overskud til at finde dette frem.

At sygehusene ikke altid tilbyder det de skal, er et postulat, som du tilsydenladende ikke ved helt præcis, hvad dækker over.

Men det er alm. kendt at borgere ikke kan få den nødvendige genoptræning og vedligeholdende træning fra kommunerne.
De historier der i nyhederne har været fremme, er altid med kommunerne, som den ansvarlige. Ellers kan du kontakte div foreninger, især hjerneskadede har eks. på dette.

§102 er blot et blandt andre muligheder der ligger i loven, som INGEN har ret til at undtage.

VH Popiae

20

Kommunerne har overtaget ansvaret for genoptræningen efter fase 2 (udskrivelse fra sygehuset).
Det er derfor sygehusene nu sender en genoptræningsplan til kommunen, som så viderefører sygehusets anbefalinger via SEL § 86.
Via samme paragraf er der mulighed for vedligeholdende genoptræning.

Så som sagt, så er første instans sygehusene. De skal spare og udskriver folk før lægen nærmest har syet operations-arret til, men derfor har de alligevel et stort lovgivningsmæssigt ansvar via Sundhedsloven.
Når denne lov er udtømt, så har vi netop § 86 som retter sig mod genoptræning samt § 85 som retter sig mod den pædagogiske træning i egen bolig.
Skulle der derudover være behov for noget behandlingsrelateret det øvrige system ikke kan dække, såsom eksempelvis til personer i botilbud af en eller anden mærkelig årsag, så vælger nogle kommuner at benytte § 102 for trods alt at hjælpe borgeren.
Men kommunens bevilling via § 102 vil derfor blot være kompensation for at sundhedssystemet ikke er deres ansvar værdigt.

Det er da noget underligt noget, at klandre kommunerne for at de ikke benytter en KAN-paragraf når det øvrige sundheds-system har rigeligt med SKAL-paragraffer i deres lovgivning.
Blot fordi en kommune er lidt mindre end en region og dermed lidt nemmere at klage sin nød til, så betyder det vel ikke at regionen skal gå fri hver gang?