Oplysninger om dig selv er faktisk ret nemme at få kirkebog m.m.
Men så stopper det nemme altså også, med mindre man er i besiddelse af en fuldmagt, og selv ikke det kan nødvendigvis gøre det.
Du kan vælge at springe en lang (som faktisk er forkortet) historie over og gå ned til kassen i bunden.
Jeg er adaptiv barn og startede med min egen kirkebog, og var der så svine heldig at min mor havde forlangt at både hendes og min fars FULDE cpr-nr skulle være oplyst der i, det er ellers meget unormalt, er man heldig mangler de 4 sidste, jeg var så ekstrem heldig, for de åbner jo for en KÆMPE verden af muligheder, når det handler om at søge og finde dem.
Jeg fandt min mor, min far var pist borte i systemet (han er før blevet stanset af politiet, hvor de har slået ham op, og hovsa han var forsvundet, hvilket jo så ikke var, de kunne bare ikke finde ham) Jeg skrev til min mor, men hørte intet, hvilket jeg respekterede, i stedet søgte jeg alt hvad jeg kunne finde på mig selv, bla mine fødsels papirer, og dem kunne jeg ikke få uden mors cpr-nr.
Efter ca 1½ år blev jeg ringet op af en ung mand, som viste sig at være min storebror. På et tidspunkt havde mor fortalt 2 af mine søskende at jeg havde kontaktet hende, hvilket fik min bror op at ringe gg hvis jeg ville have kontakt så skulle jeg farmer også have lov til det, og til sidst gav hun sig så. Vi havde en længere snak den dag… en af de dage i mit liv jeg ALDRIG glemmer… nå men jeg havde sørme også en storesøster, og så mente han at jeg havde en bror mere.
Den der bror mere, det skulle da undersøges, og heldigvis viste min søster bedre besked, og tjekkede op på om det nu også holdt helt stik, med vores mostre (meget ømt emne for vores mor selv sagt) Jo jo der var en mere, en lyn fødsel, hun fik ham på under 15 min, alt gik stærkt omkring ham, lige så beslutningen om ikke at beholde ham (den gang var vores mor kun i starten af 20-rene) hvilket betød at han blev fjernet med det samme. Meget andet end han var registreret på Frederiksberg hospital (på en afdeling som ikke længere findes) og født i ambulancen, viste vi/de ikke.
Men han er jo også en del af mit puslespil, så findes det skulle han. Sygehuset var ikke meget behjælpelig, desværre, ej heller vores lokale kirkekontor (de må ikke) så jeg stod faktisk totalt på bar bund. Men tidligere havde jeg bla fået papirer hvor i der står navnet på det behandlingshjem jeg kom på, så dem kontaktede jeg… lidt morsom oplevelse for hende jeg talte med kunne huske “mig” (mit kalde-navn, hvilket er det efternavn min mor havde, damen syntes det var enormt spænende og var helt vild efter at jeg skulle kigge der over… ja flot så den anden ende af landet) Hun ledte efter min bror, for det vare MEGET sandsynligt at han havde været samme sted, men deres computersystem gik ikke så lang tid tilbage, så hun gik i arkiverne i kældrene, der var han heller ikke, de dokumenter var til intetgjort, desværre, til gengæld kunne hun fortælle at jeg skulle kontakte et ministerium (hvilket kan jeg ikke huske) hvilket jeg gjorde.
De kunne sagtens finde min bror, men selv om at han for længst var blevet myndig, skal hans adaptiv forældres spørges om ministeriumet måtte kontakte ham .
Reglerne er så at når forældrene har sagt ja, skal der skrives til min bror, som så skal sige ja, hvor efter jeg får brev med hans adresse og evt telefon nr, hvis han havde givet udtryk for at det skulle med… biokrati, ja tak. Sådan gik det bare ikke, og det er der sikkert sparet mange måneder ved.
Da hans forældre fik det hersens brev, greb hans mor straks knovlen og ringede til dem… ja for H… endelig, selvfølgelig, hvem er det? hvor bor hun telefon nr? kom så venner gg (ej de der svar ja/nej breve er svaret ja skal man svare inden for en bestemt tid, men Thomas var i Holland, og kom først hjem 2 måneder senere, så det ville være umuligt for ham at nå at få svaret inden for tidsfristen, så de gik med til telefonisk at give hende min adr) få min der efter blev jeg ringet op af en rigtig sød og dejlig dame… en MOR hun skulle også liiige tjekke mig af i sømmene (hvilket jeg så har fuld forståelse for da min bror er en af de første her hjemme med damp diagnosen) men i det store hele var hun helt vild, selvfølgelig skulle vi have kontakt, alle sammen. Samme eftermiddag ringede hun til Thomas, jeg hørte så ikke fra ham, før han kom hjem, men jeg hørte gentagende gange fra hans mor, en dejlig dame.
Desværre var vores mor død inden Thomas kom ind i billedet, så hende nåde han ikke at møde, men vores far har han besøgt nogle gange, det sjove ved den historie er så at Thomas havde mødt hans far nogle gange, der var bare ingen af dem der viste det, jo de har siddet og drukket bajere sammen.
[quote]
[Mit bedste råd er: Prøv tinget, ja ja det lyder tosset, men da jeg havde kontakt med dem var de ENORMT flinke og ekstrem hjælpsomme, de satte himmel og hav i bevægelse for at hjælpe mig (de første 2 viste ikke så meget og ham der viste om det område havde ferie, men ham ringede de da bare til 
)… du ringer bare til hoved nr´et og forklare din sag, så stiller de dig videre til rette ministerium, der kan de så sikkert hjælpe dig videre, om ikke andet så fortælle at de ikke må oplyse om det, og så er der vel kun diverse læser til læser i familiejournal ude og hjemme, Hjemmet og hvad de ellers hedder, alle de der blade. /QUOTE]
