Er lige stået op, jeg ryster og så mange tanker og følelser suser rundt, at jeg har det om end meget svært, at være til.
Jeg ved egentlig ikke, hvad jeg vil med det her. Måske bare skrive noget af det ud, måske en en eller anden respons i min sag, som synes uendelig for mig nu.
Meget kort så søger jeg om anden bolig, evt. psykiatrisk opgangsbofællesskab, da jeg bor under for mig så belastende, praktiske og økonomiske grunde, så jeg kan få ro ved hjælp til en okay ikke privatudlejet bolig.
Efter over 1/2 år får jeg afslag med den begrundelse, at jeg har en funktionsnedsættelse, men afdelingslederen i Socialcenteret mener ikke, at den er b e t y d e l i g nedsat.
På et tidspunkt blev jeg indkladt til møde vedr. denne, men jeg fik afslaget, før jeg overhovedet nåede, at komme derhen.
Dvs. at hun har da siddet og vurderet denne min funktionsevne i en krystalkugle…
Jeg skriver en anke og borgervejlederen siger, at jeg har styr på den og hjælper mig med at nummerere de mange bilag.
Derefter får jeg at vide, at da anken er så omfattende, vil sagsbehandlingen blive længere - og ja.
Hun lader den ligge i vel nok en skuffe, for der går 4 måneder, før hun fastholder afgørelsen og sender anken videre til Det Sociale Nævn.
Efter loven skal de gøre det efter 1 måned, men der det er kun en af mange fejlbehandlinger i den her sag.
Nævnet sender sin afgørelse om fornyet behandling i slutningen af juli 09.
De påpeger, at kommunen ikke har taget de hovedhensyn, som der er i min situation.
At de ikke kan mene, at min funktionsevne ikke er betydeligt nedsat og vedlægger også § 105 om ældreboliger.
Der beskrives tydeligt, at person med en PSYKISK funtionsnedsættelse kan få sådan en bolig.
Jeg kontakter en privat socialrådgiver og sammen mailer vi til alle implicerede og beder om, at vi snarest hører om, hvordan min sag nu skal forløbe?
Jeg hører intet i 4 måneder!
Efter denne ventetid endnu en beklagelse: ‘den var blevet væk’.
Endnu et af mange, mange møder hvor borgervejlederen også er med som bisidder.
Endnu en beklagelse:’ ja, du er berettiget til et opgangsbofællessskab’.
Jeg beder om en ældrebolig, da afvisning af mig til bofællesskab, har bevirket, at jeg hellere vil bo selvstændigt i en TRYG bolig.
Derfor får jeg udleveret en liste af visitatoren til ældreboliger, hvor han har krydset 3 adresser ud, hvor der ikke er tilhørende centre.
Min støtte/kontaktperson og jeg tager ud og kikker på dem og jeg finder et sted.
Eller jeg finder STEDET. Der ville jeg være rigtig, rigtig glad og tryg ved at bo.
Ringer til visitatoren og nu siger han: ‘du er for frisk til en ældrebolig’.
Lammet ringer jeg til borgervejlederen og han kontakter med det samme denne mand.
Efter yderlige ventetid holdes så sidste møde, hvor han skal visitere mig.
Han stiller mig spørgsmål som til en på 83 år.
Om jeg selv kan gå på toilettet o.s.v.?
Jeg må afbryde og sige til ham, at de spørgsmål jo ikke omhandler min situation og funktionsnedsættelse og henviser til det Sociale Nævns afgørelse.
Langt om længe sender han sin indstilling til visitationsudvalget til mig - og den virker meget negativ.
Derfor holder jeg endnu et møde med borgervejlederen og han opfordrer mig til at lade indstillingen gå videre.
Det skal ikke hedde sig, at jeg ikke er gået med til ALT.
Ja - igår fik jeg så afslaget.
Jeg begyndte at brænde inden og mine kinder glødede. Tror jeg har nærmet mig de 40 grader…
Ringede til borgevejlederen og han var utroligt sød.
Jeg sagde, at jeg ikke kunne overskue at klage igen, for nu synes jeg, at sagen er for omfattende og jeg orker ikke mere.
Han sagde, at han jo kender min sag til bunds og at han vil hjælpe mig denne gang.
Måske skal vi gå til Ombudsmanden.
Ja. Det går måske hurtigere?
Endnu en anke, som ligger i flere måneder og/eller bliver væk - det k a n jeg ikke mere.
Så fik jeg noget af det her over 2 1/2 års forløb ud.
Jeg er bare så ked af det og også vred og jeg kan ikke rette eller få disse dybt frustrerede følelser ud eller nogen steder hen.
Eller jo - nu er de skrevet her og måske det hjælper lidt, at se det hele sort på hvidt.
Mella