Hej
Er der nogen af jer der ved om arbejdsgiver må nægte en fleksjobber at gå til behandling i arbejdstiden f.eks til læge eller kiropraktor? Personen har foreslået arbejdsgiver at tage timerne på et andet tidspunkt så der ikke kommer til at mangle timer i regnskabet.
Venlig hilsen Susanne
Det er kun spicellæger man har krav på at få fri til.
jeg ved ikke hvad der sigestil kioprakter.
Men det er nok best at forsøge at lægge den slags uden for arejdstiden,så godt man nu kan.
Hej, man er jo på ansat på samme vilkår som en ansat i ordinært job, og der skal man jo så vidt muligt lægge lægebesøg og lign. udenfor arbejdstiden, men selvfølgelig bliver det svært hvis aldrig man har fri på en hverdag.
Jeg tror også, at det kommer an på, hvad der bliver nævnt i ansættelseskontrakten.
Sidste gang måtte jeg tage en fridag for at gå til en speciallæge.
På min arbejdsplads kan man i nogen tilfælde få fri, hvis der er tale om f.eks. en kontrol, hvor det ikke er 1. gang, man skal til, men efterfølgende…
Som Susanne2412 siger, så er en fleksjobber på samme vilkår med de andre kollegaer.
om det er flexjob eller almindeligt arbejde så er det jo såsdan set ens fligt at gøre hvad man kan så det ikke ligge i arbejdstiden men jegh ar så aldrig haft problemerm ed at få fri til læge sygehus fys ergo osv
Hvis man skal til en kontrol på et hospital, så kan det være svært selv at vælge en tid, men drejer det sig om egen læge, fys, kiropraktor, tandlæge mv., så må det være muligt at få en tid udenfor arbejdstid, i særdeleshed, hvis man ikke arbejder fuld tid, men det fremgår jo heller ikke, hvor mange timer vedkommende arbejder?
Takker for alle de gode svar personen er ansat 20 timer. Har læst at hvis det er et skånehensyn at holde fri til den slag så skal det stå i ansættelses kontrakt.
Det er korrekt, at alle skånehensyn så vidt muligt skal være noteret i ansættelseskontrakten. Hvis disse indbefatter lægebesøg og lignende, så skal arbejdsgiver vise hensyn hertil. Han må altså ikke nægte en fleksjobber med sådanne hensyn at tage fri for at gå til læge, sygehus eller genoptræning af en eller anden art. Hvis de til gengæld ikke er nævnt, kan arbejdsgiveren anmode én om at søge behandling udenfor arbejdstiden.
Arbejdsgiveren må heller ikke bruge begrundelsen, at der kommer til at mangle timer i regnskabet, hvis vedkommende holder fri. Der står i fleksjobreglerne, at fleksjobberen har ret til at gå fra sit arbejde, hvis vedkommende ikke kan klare mere den dag. Man skal selvfølgelig meddele det til sin arbejdsgiver, men han må til gengæld ikke lade det få negative konsekvenser for dig, hverken lønmæssigt eller ansættelsesmæssigt.
Det er noget værre vrøvl at påstå, at en fleksjobber er ansat på samme vilkår som alle andre på virksomheden. Jo, man skal have samme løn som kollegerne, men så hører sammenligningen også op. For uanset hvor mange timer man har om ugen, skal man som udgangspunkt have løn for 37 timer. Kollegerne vil typisk kun få for de timer, de faktisk er på arbejdspladsen. Og så er der de omtalte skånehensyn, som kollegerne ikke har i deres kontrakter.
[QUOTE=Kim P. Nyberg;127901]Det er korrekt, at alle skånehensyn så vidt muligt skal være noteret i ansættelseskontrakten. Hvis disse indbefatter lægebesøg og lignende, så skal arbejdsgiver vise hensyn hertil. Han må altså ikke nægte en fleksjobber med sådanne hensyn at tage fri for at gå til læge, sygehus eller genoptræning af en eller anden art. Hvis de til gengæld ikke er nævnt, kan arbejdsgiveren anmode én om at søge behandling udenfor arbejdstiden.
Arbejdsgiveren må heller ikke bruge begrundelsen, at der kommer til at mangle timer i regnskabet, hvis vedkommende holder fri. Der står i fleksjobreglerne, at fleksjobberen har ret til at gå fra sit arbejde, hvis vedkommende ikke kan klare mere den dag. Man skal selvfølgelig meddele det til sin arbejdsgiver, men han må til gengæld ikke lade det få negative konsekvenser for dig, hverken lønmæssigt eller ansættelsesmæssigt.
Det er noget værre vrøvl at påstå, at en fleksjobber er ansat på samme vilkår som alle andre på virksomheden. Jo, man skal have samme løn som kollegerne, men så hører sammenligningen også op. For uanset hvor mange timer man har om ugen, skal man som udgangspunkt have løn for 37 timer. Kollegerne vil typisk kun få for de timer, de faktisk er på arbejdspladsen. Og så er der de omtalte skånehensyn, som kollegerne ikke har i deres kontrakter.
[/quote]
Der står klart og tydeligt i § 72 i Lov om aktiv socialpolitik, at det ikke kun lønnen, men OGSÅ andre arbejdsvilkår!
§ 72. Når jobcenteret har givet tilbud om fleksjob, fastsættes løn og øvrige arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, som udgangspunkt efter de kollektive overenskomster på ansættelsesområdet, herunder efter de sociale kapitler. I ikke overenskomstdækket ansættelse skal overenskomsten på sammenlignelige områder gælde. Fastsættelse af løn og øvrige arbejdsvilkår skal ske i samarbejde med de faglige organisationer.
Man har endda lige så meget ret til en efteruddannelse som sine kollegaer f.eks… Man er f.eks. ikke mindre værd end sine kollegaer på arbejdspladsen.
Så efter min mening når der oprettes et fleksjob med ansættelseskontrakt, så skal det ske i overenskomstreglerne. Det har kollegaerne jo også. Så det er ikke kun lønnen, det handler om…
Det kommer vel an på om det akut eller om det er en tid langt ude i tiden. På den skole jeg går har vi lov til at få fri til alt hvad der med læge. Selv mig der har fri om torsdagen. Kan få lov til at få fri til tandlæge. ok det er så også en specialtandlæg jeg går ved. det kommer vel and på om det hele tiden er i arbejdet du skal ha fri eller om det kun er få gange om året.
Man er ansat på nøjagtig samme vilkår som de øvrige ansatte, på nær de tiltag der er noteret i ansættelsespapirene.
Må jeg lige minde om, at man som fleksjobber ikke får løn efter ancinnitet, men alene får mindstelønnen på det pågældende område. Og at der er en række skånehensyn, som IKKE gælder for de, som er ansat på almindelige vilkår.
Hvis nogle alligevel får tillæg efter ancinnitet, er det ikke noget kommunen giver tilskud i forhold til.
Alene skånehensynene gør, at man jo ikke kan være ansat på samme vilkår som ens “normale” kolleger.
[QUOTE=Kim P. Nyberg;127980]Må jeg lige minde om, at man som fleksjobber ikke får løn efter ancinnitet, men alene får mindstelønnen på det pågældende område. Og at der er en række skånehensyn, som IKKE gælder for de, som er ansat på almindelige vilkår.
Hvis nogle alligevel får tillæg efter ancinnitet, er det ikke noget kommunen giver tilskud i forhold til.
Alene skånehensynene gør, at man jo ikke kan være ansat på samme vilkår som ens “normale” kolleger.
[/quote]
Vi er godt klar over herinde mange af os, at der kun gives tilskud til mindstelønnen, men fleksjobbere har lige så meget lov til at forhandle til en højere løn. Vedr. tillæg, så får jeg det selv i mit job. Det er slet ikke noget, jeg selv har bedt om at få, da det er en selvfølge ifølge overenskomsten. (det har de jo ret til ifølge lovgivningen) Får endda også funktionsløn, og det er heller ikke noget, jeg har bedt om, sååå…
Alm. lønmodtagere forhandler også selv løn inden jobstart, men jeg ved da, at nogen ikke får den løn, som de kræver, så det må gælde for alle, at man ikke altid kan få den løn, som man gerne ville have.
Jeg kan godt se, at skånehensyn i ansættelseskontrakten gør, at man er “anderledes” stillet end de andre kollegaer, men det er også det eneste forskel, der måtte være, kunne jeg forestille mig. Nu ved jeg ikke, om du selv er fleksjobber, men heri nævnes en del om arbejdsvilkår for fleksjobbere: http://www.clh.dk/?id=1474#c3999
[QUOTE=curls;127993] Nu ved jeg ikke, om du selv er fleksjobber
[/quote]
Det har jeg været lige siden 2001, og rådgiver også fleksjobbere på Ægteskab Uden Grænsers forum i forbindelse med familiesammenføring. Så jeg kender godt reglerne.
Jeg hørte i øvrigt, nu Curls skriver om at forhandle en højere løn, statsministerens åbningstale den anden dag, hvor han fortalte, at fleksjobordningen skal have et eftersyn. Dette bl.a. fordi nogle har udnyttet ordningen til at score en årsløn på 600.000 kroner - og få tilskud til det, samtidig med at andre på ordinære vilkår vippes ud.
Hvis statsministerens udlægning er korrekt, skal der naturligvis skrides ind i de pågældende tilfælde, for ordningen er ikke baseret på, at folk med den løn skal have tilskud.
Ingen kender endnu udfaldet af eftersynet, og det er derfor svært at spå om omfanget af eftersynet. Men jeg håber ikke det vil medføre, at lønningerne og tilskuddenes størrelser i kroner og øre bliver dikteret oppefra. Det må derimod gerne føre til, at de faglige organisationer, som er med til at fastsætte lønnen, er mere håndfaste overfor både arbejdstager og arbejdsgivere, der leger lidt for meget med ilden. F.eks. ved at sige, at hvis lønnen ryger 5% over løn-niveauet for tilsvarende arbejde i følge overenskomsten, så bliver sagen anmeldt til kommunen.
Er det ikke akademikere som flexere, Løkke taler om?
[QUOTE=Kim P. Nyberg;127980]Må jeg lige minde om, at man som fleksjobber ikke får løn efter ancinnitet, men alene får mindstelønnen på det pågældende område. Og at der er en række skånehensyn, som IKKE gælder for de, som er ansat på almindelige vilkår.
Hvis nogle alligevel får tillæg efter ancinnitet, er det ikke noget kommunen giver tilskud i forhold til.
Alene skånehensynene gør, at man jo ikke kan være ansat på samme vilkår som ens “normale” kolleger.
[/quote]
Sikke noget vrøvl.
Jeg får ancinitet hos ISS, efter to år som alle andre der er ansat hos ISS, plus alle andre tillæg + pension, hvor ISS betaler 2/3 og jeg 1/3.
Jeg har en grundløn på ca18,500, plus tillæg så min samlede lønd når op på ca. 21.000 pr md.
Der er vel heller ingen der har påstået at det er kommunen der betaler for det.
jeg har heller ikke haft problemer med at få diverse tillæg ancinitet osv men kommer nok også meget and på hvor god man er til at sælge sig selv
[QUOTE=Kim P. Nyberg;128021]Jeg hørte i øvrigt, nu Curls skriver om at forhandle en højere løn, statsministerens åbningstale den anden dag, hvor han fortalte, at fleksjobordningen skal have et eftersyn. Dette bl.a. fordi nogle har udnyttet ordningen til at score en årsløn på 600.000 kroner - og få tilskud til det, samtidig med at andre på ordinære vilkår vippes ud.
Hvis statsministerens udlægning er korrekt, skal der naturligvis skrides ind i de pågældende tilfælde, for ordningen er ikke baseret på, at folk med den løn skal have tilskud.
Ingen kender endnu udfaldet af eftersynet, og det er derfor svært at spå om omfanget af eftersynet. Men jeg håber ikke det vil medføre, at lønningerne og tilskuddenes størrelser i kroner og øre bliver dikteret oppefra. Det må derimod gerne føre til, at de faglige organisationer, som er med til at fastsætte lønnen, er mere håndfaste overfor både arbejdstager og arbejdsgivere, der leger lidt for meget med ilden. F.eks. ved at sige, at hvis lønnen ryger 5% over løn-niveauet for tilsvarende arbejde i følge overenskomsten, så bliver sagen anmeldt til kommunen.
[/quote]
Det i rødt mener jeg ikke er rigtigt. Før 1/7 (mener jeg det var) 2006 var der ikke loft over tilskuddet, så dvs at hvis en person har været i det samme fleksjob før denne dato, kan vedkommende have et højt betalt job og få tilskud til det. Efter denne dato er der kommet et loft over tilskuddet. Men det har da INTET at gøre med, at nogle har udnyttet ordningen til at score en høj løn; det er da simpelthen reglerne for fleksjob der er sådan. Grunden til, der er kommet en diskussion omkring det her, er jo ikke på grund af svindel, men på grund af at nogle er blevet forargede over, at en person kan oppebære sådan en høj løn i et fleksjob!! Så jeg tror, du har misforstået hvad det egentlig går ud på!
Men bortset fra det, så har man jo de rettigheder som overenskomsten giver - også som fleksjobber!!
[QUOTE=Kim P. Nyberg;128021]Jeg hørte i øvrigt, nu Curls skriver om at forhandle en højere løn, statsministerens åbningstale den anden dag, hvor han fortalte, at fleksjobordningen skal have et eftersyn. Dette bl.a. fordi nogle har udnyttet ordningen til at score en årsløn på 600.000 kroner - og få tilskud til det, samtidig med at andre på ordinære vilkår vippes ud.
Hvis statsministerens udlægning er korrekt, skal der naturligvis skrides ind i de pågældende tilfælde, for ordningen er ikke baseret på, at folk med den løn skal have tilskud.
Ingen kender endnu udfaldet af eftersynet, og det er derfor svært at spå om omfanget af eftersynet. Men jeg håber ikke det vil medføre, at lønningerne og tilskuddenes størrelser i kroner og øre bliver dikteret oppefra. Det må derimod gerne føre til, at de faglige organisationer, som er med til at fastsætte lønnen, er mere håndfaste overfor både arbejdstager og arbejdsgivere, der leger lidt for meget med ilden. F.eks. ved at sige, at hvis lønnen ryger 5% over løn-niveauet for tilsvarende arbejde i følge overenskomsten, så bliver sagen anmeldt til kommunen.
[/quote]
Ja men husk, der er nogle som har været på arbejdsmarkedet i mange mange år og har fået måske 700.000 kr. i årsløn. Hvordan ville det være for dem at ryge ned på en mindsteløn (når de er blevet fleksjobber), som måske kan være 260.000 kr. årligt. Der er jo nogle arbejdsgivere, som selv ønsker at bevare en mangeårig medarbejder og lade denne medarbejder beholde den løn som hidtil. Tilskuddet er dog blevet en maks tilskud.
Jeg selv får kun knap 2000-3000 kr. mere end ledighedsydelse (efter skat)… Så jeg er i hvert fald ikke en af dem, som får tillæg, som går helt op til 600.000 kr. på årsbasis f.eks.
Jeg har ikke været på arbejdsmarkedet i så mange år.
Det er min egen arbejdsplads, som er glade for at have mig, og har villet selv give mig den løn med tillæg og funktionsløn oveni (for det får ALLE på min arbejdsplads), som de syntes jeg skulle have, og i øvrigt også efter overenskomsten.
Forresten den her tråd er vist gået helt over i et andet emne. … Emnet i denne tråd handlede jo om, man som fleksjobber havde ret til at få fri, når man skulle til læge eller sådan noget..