Forslag til politikerreform hermed fremsat

På baggrund af landets nuværende økonomiske situation og blæsende reformvinde bør der hurtigst muligt gennemføres en reform for danske politikere, dette værende både Folketingsmedlemmer, kommunalpolitikere som medlemmer af europaparlamentet fra DK.

Denne reform er dels begrundet i flg. ideologiske synspunkt.: at det er et fattig samfund, der ikke sørger for at landets politikere er de bedste og dels at en særlig indsats må til for de unge politikere under 40 år, som de senere år er blevet en voksende del af Folketinget.

Det overordnede mål med reformen er: at vi skal væk fra misforstået omsorg, hvor vi blot parkerer politikerne på taburetterne og i stedet skal vi fokusere på den enkeltes ressourcer og muligheder, så vi støtter den enkelte politikere i at slippe angsten for tab af siddepladsen og mulighed for at deltage aktivt i det virkelige liv i Danmark.

Reformen skal også give politikere med begrænset tænkeevne mulighed for at udvikle denne og blive en aktiv del af det danske samfund. Det giver ingen mening, at vi i dag har politikere, som ikke yder deres til det danske samfund, for en gruppe mennesker, som er forvejen er godt betalt. Derfor skal deres løn og frynsegoder afspejle den enkeltes arbejdsevne, så vi får frigjort taburetter til de politikere, der kan tænke i et for samfundet gavnlige ideologiske ideer, som kan udmøntes i fornuftigt politiske tiltag til gavn for almenheden.

For de politikere over 40 vil gælde, at de efter en 5 årig periode skal have vurderet dels tendens til at sidde fastglistret til deres taburet og dels en test, som hvis man forud føler sig usikker på denne, kan vælge at indgå i et udviklingsforløb på det danske arbejdsmarked anvist af Jobcentret. Begge krav skal kunne imødeses for forsat virke som politikere. Hvis såvel vurdering el. test mislykkedes er det politikerens ret umiddelbart, at henvende sig til nærmeste jobcenter for anvisning af job og evt. rettighed til sociale ydelse. Bemærk samlede formue ikke må overstige 10.000 kr., hvis det drejer sig om kontanthjælp.

For de politikere under 40 vil gælde en periode på et år. Hvorefter det straks må vurderes om de kan blive mulige taburetglistere el. de på trods af deres ungdom ikke har formået, at udføre deres politiske arbejde til gavn for samfundet. Sidstnævnte test vil blive afholdt ved elektronisk afstemning fra udvalgte borgere i DK. Disse udvalg vil skifte i demografi, således at det på forhånd ikke er muligt at tækkes disse vælgere via samarbejde med spindoktorerne. Denne vurdering og test vil blive gentaget hver år indtil det fyldte 40, hvorefter de vil gå over til ovenstående ordning.

Yderligere bør der indføres mindre reformer på orlov, sygdom og pensionsforhold for politikere, således at de samme forhold gælder for disse som samfundets øvrige borgere. Hvad angår orlov er der her mange penge at spare, hvorfor denne ordning vil udfases mulighed for orlov over en 1 årig periode, undtaget er barsel. Da alle er lige for loven i Danmark vil politikere fremover ved sygdom ud over 8 uger på dato modtage indkaldelse på nærmeste jobcenter til afklaring af deres reelle fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet, de vil derpå gennemgå systemets procedure på lige fod med øvrige borgere i Danmark. Dette gælder også økonomiske forhold, dvs. man som politiker har ret til sygedagpenge, men ikke ydelser for orlov el. manglende virke i Folketinget, kommune-regi el. EU-regi. Alle penefits vil umiddelbart blive inddraget, det gælder sig DSB-kort, ministerbil ect. Alle pensionsformer, uanset art, vil fra 1. jan. 2011 være sidestillet med de øvrige ordninger i Danmark. Dvs. at politikere også kan oppebærer førtidspension og folkepension fremover, men alle tidligere ordninger bortfalder da disse udgør en alt for betragtelig del af den samlede økonomi for pensionsområdet. Samtidig udfases tidl. ordning over en 5 årig perioden, pga. den længe annoncerede ældrebyrde.

Godt skrevet :slight_smile:

Jeg stemmer for!

Rigtigt godt skrevet… men mangler “tre strike and you are out” gg

:D:D:D
he he… bare sådan skal de ha det :D:D:D

ja godt gået.. super skrevet

Hahahahaha! :smiley:

Ja super og send du bare den ind til samtlige aviser :smiley: :smiley:

Tager hatten af for det gode forslag…enigt vedtaget… hehe :wink:

Gunvor… det stemmer jeg sgi da for… :smiley:

Den stemmer jeg også for;)

Der har tidligere været luftet reformtanker:

http://www.k10.dk/showthread.php?t=13826

Og jeg havde sådan set forventet, at VC-regeringen havde været fremme i skoene for at få reformen fremsat til debat på Tinge.

Men det kan jo nå at ske i indeværende folketingssamling :slight_smile:

BTW: Der er mange gode ting i gunvors forslag, der burde kunne indarbejdes i et samlet fornyet forslag til reform rettet imod de danske politikere :slight_smile:

Super godt skrevet, det burde e-mailes til alle landets politikere som en december hilsen.
Jeg stemmer for.

Nu mangler vi blot et partinavn, mærkesager og nogle at opstille:rolleyes:

[QUOTE=gunvor;137348]På baggrund af landets nuværende økonomiske situation og blæsende reformvinde bør der hurtigst muligt gennemføres en reform for danske politikere, dette værende både Folketingsmedlemmer, kommunalpolitikere som medlemmer af europaparlamentet fra DK.

Denne reform er dels begrundet i flg. ideologiske synspunkt.: at det er et fattig samfund, der ikke sørger for at landets politikere er de bedste og dels at en særlig indsats må til for de unge politikere under 40 år, som de senere år er blevet en voksende del af Folketinget.

Det overordnede mål med reformen er:

at vi skal væk fra misforstået omsorg, hvor vi blot parkerer politikerne på taburetterne og i stedet skal vi fokusere på den enkeltes ressourcer og muligheder, så vi støtter den enkelte politikere i at slippe angsten for tab af siddepladsen og mulighed for at deltage aktivt i det virkelige liv i Danmark.

Reformen skal også give politikere med begrænset tænkeevne mulighed for at udvikle denne og blive en aktiv del af det danske samfund. Det giver ingen mening, at vi i dag har politikere, som ikke yder deres til det danske samfund, for en gruppe mennesker, som er forvejen er godt betalt.
Derfor skal deres løn og frynsegoder afspejle den enkeltes arbejdsevne, så vi får frigjort taburetter til de politikere, der kan tænke i et for samfundet gavnlige ideologiske ideer, som kan udmøntes i fornuftigt politiske tiltag til gavn for almenheden.

For de politikere over 40 vil gælde,

  1. at de efter en 5 årig periode skal have vurderet dels tendens til at sidde fastklistret til deres taburet og dels en test, som hvis man forud føler sig usikker på denne, kan vælge
  2. at indgå i et udviklingsforløb på det danske arbejdsmarked anvist af Jobcentret. Begge krav skal kunne imødeses for forsat virke som politikere. Hvis såvel vurdering el. test mislykkedes er det politikerens ret umiddelbart, at henvende sig til nærmeste jobcenter for anvisning af job og evt. rettighed til sociale ydelse.
    Bemærk samlede formue ikke må overstige 10.000 kr., hvis det drejer sig om kontanthjælp.

    For de politikere under 40 vil gælde en periode på et år
    . Hvorefter det straks må vurderes om de kan blive mulige taburetklistere el. de på trods af deres ungdom ikke har formået, at udføre deres politiske arbejde til gavn for samfundet.
    Sidstnævnte test vil blive afholdt ved elektronisk afstemning fra udvalgte borgere i DK.
    Disse udvalg vil skifte i demografi, således at det på forhånd ikke er muligt at tækkes disse vælgere via samarbejde med spindoktorerne.
    Denne vurdering og test vil blive gentaget hver år indtil det fyldte 40, hvorefter de vil gå over til ovenstående ordning.

Yderligere bør der indføres mindre reformer på orlov, sygdom og pensionsforhold for politikere, således
at de samme forhold gælder for disse som samfundets øvrige borgere.
Hvad angår orlov er der her mange penge at spare, hvorfor denne ordning vil udfases mulighed for orlov over en 1 årig periode, undtaget er barsel. Da alle er lige for loven i Danmark vil politikere fremover ved sygdom ud over 8 uger på dato modtage indkaldelse på nærmeste jobcenter til afklaring af deres reelle fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet, de vil derpå gennemgå systemets procedure på lige fod med øvrige borgere i Danmark.

Dette gælder også økonomiske forhold, dvs. man som politiker har ret til sygedagpenge, men ikke ydelser for orlov el. manglende virke i Folketinget, kommune-regi el. EU-regi.
Alle fordele vil umiddelbart blive inddraget, det gælder sig DSB-kort, ministerbil ect. Alle pensionsformer, uanset art, vil fra 1. jan. 2011 være sidestilles med de øvrige ordninger i Danmark.
Dvs. at politikere også kan oppebærer førtidspension og folkepension fremover, men alle tidligere ordninger bortfalder da disse udgør en alt for betragtelig del af den samlede økonomi for pensionsområdet. Samtidig udfases tidl. ordning over en 5 årig perioden, pga. den længe annoncerede ældrebyrde.
[/quote]

udlicitering af socialsager hvilken tråd???

lige for loven- kommuner skal overholde landets love
væk med modstridende love og ret til at skønne
indførsel af sanktioner ved evertrædelser

indførsel af retshjælp i socialsager i en overgangsperiode

Vedtaget:D

Den bedste reform i mange mange år!

befolkningen stemmer for :D:p;)

nu mangler vi bare et partinavn, derefter skal partiet bare anmeldes og sidst få en ungdomsgruppe for de giver et fedt tilskud.

oplysninger fra folketinget:
Folketingsmedlemmerne får løn for deres arbejde, og de får desuden dækket en række af de udgifter, de har til deres politiske arbejde ude i landet og på Christiansborg.
Folketingsmedlemmernes løn og pension

Alle folketingsmedlemmer får udbetalt et vederlag for deres arbejde.

Vederlaget består af et grundvederlag og et omkostningstillæg.

Ifølge valgloven er medlemmerne forpligtede til at modtage grundvederlaget og omkostningstillægget. De kan altså ikke fravælge lønnen for deres arbejde. Det er også valgloven, der bestemmer størrelsen på vederlagene.
Bolig og hotel

Folketingsmedlemmerne kommer fra hele landet og har ofte lange arbejdsdage. Derfor får medlemmer fra f.eks. Jylland tilskud til en bolig nær arbejdspladsen på Christiansborg, ligesom der er mulighed for hotelovernatning, når møder trækker ud.

Folketingsmedlemmerne kan modtage godtgørelse for boligudgifter, hvis de har en fast supplerende bolig i Københavnsområdet, og afstanden og rejsetiden mellem bopælen og Folketinget berettiger til det. Godtgørelsen udgør maksimalt 96.377 kr. årligt, hvoraf op til 68.840 kr. kan godtgøres mod dokumentation af udgifter til for eksempel husleje, varme, vand, el og gas. Medlemmer med bopæl uden for det sjællandske område, som får stillet en supplerende bolig i København til rådighed af Folketinget, modtager alene et tilskud til dækning af udgifter til dobbelt husførelse, der udgør 27.537 kr. årligt. Godtgørelsen er skattefri.
Rejser og transport

Folketingsmedlemmerne får dækket udgifter til offentlig transport i forbindelse med deres politiske arbejde her i landet. De får derfor frikort til DSB, Movia og Metroen. Desuden betaler Folketinget udgifter til transport med bus, færge og på visse strækninger udgifter til taxa eller godtgørelse for kørsel i egen bil. Desuden dækkes udgifter for kørsel over Storebælt og Øresund. Endelig betaler Folketinget for medlemmernes indenrigsflyrejser.

Folketinget dækker også medlemmernes udgifter, når de er på tjenesterejser for Folketinget i udlandet med Folketingets udvalg eller delegationer.
økonomi:Tilskudssatser i 2010
Hver folketingsgruppe modtager et tilskud kaldet gruppestøtte. Denne støtte går især til gruppernes lønudgifter til medlemssekretærer, økonomer, pressemedarbejdere m.fl.
Kr. pr. måned

Basisbeløb til folketingsgrupper på 4 eller flere mandater 281.180
Basisbeløb pr. mandat til folketingsgrupper på 3 eller færre mandater 70.295
Mandatbeløb pr. alm. folketingsmedlem 44.073

Tilskuddet til folketingsgrupperne består af et basisbeløb pr. folketingsgruppe. Derudover består tilskuddet af et mandatbeløb pr. medlem af folketingsgruppen. Basisbeløbet er det samme for alle folketingsgrupper med fire eller flere medlemmer.

Folketingsgrupper med mindre end fire medlemmer modtager kun 1/4 basisbeløb pr. medlem.

Mandatbeløbet er det samme for alle almindelige medlemmer. For de medlemmer, som samtidig er minister eller formand for Folketinget udbetales kun 1/3 mandatbeløb.

Folketingsmedlemmer uden for folketingsgrupperne (løsgængere) kan også få et tilskud. De skal søge om det hos Folketingets Præsidium. Tilskuddet kan ikke overstige mandatbeløbet.

Partierne har pligt til at aflægge regnskab for deres indtægter og udgifter. Der fremgår af partiregnskabsloven. Pligten til at aflægge regnskab gælder alle partier, som enten

Regskaberne skal senest 12 måneder efter kalenderårets afslutning sendes til Folketinget, som offentliggør dem.

hvem bestemmer
De fleste politiske partier arbejder på grundlag af et partiprogram. Man kan skelne mellem to typer: Principprogrammer og arbejdsprogrammer. Principprogrammet indeholder partiets overordnede og principielle holdninger. Arbejdsprogrammet er mere konkret og tjener som et arbejdsredskab i det daglige. Her beskrives partiets politiske planer for den nærmeste fremtid på en række samfundsområder.
Fastlæggelse af partiets holdninger

Principprogrammet vedtages af partiets øverste myndighed. Det sker som regel efter en omfattende debat på alle niveauer i partiet, det vil sige i lokalafdelinger, hovedbestyrelsen, partiledelsen og i folketingsgruppen. Nogle partier nedsætter et programudvalg, der laver et forslag til et nyt principprogram. Andre lader folketingsgruppen om det. Arbejdsprogrammerne bliver derimod ofte vedtaget af enten partiets hovedbestyrelse eller folketingsgruppe.

Det er forskelligt fra parti til parti, hvem der bestemmer partiets politik i Folketinget. I nogle partier er det folketingsgruppens medlemmer. I andre er det landsorganisationen og/eller hovedbestyrelsen. I Socialistisk Folkeparti bestemmer hovedbestyrelsen f.eks. over folketingsgruppen, mens det i Det Konservative Folkeparti er folketingsgruppen, der fastlægger politikken i Folketinget.
Afvigelser fra partiets linje

I grundlovens § 56 står der: “Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere.” Ikke desto mindre forventes det, at folketingsmedlemmerne følger den linje, som partiet er blevet enig om. Partierne har forskellig praksis for, hvor store afvigelser fra partilinjen der bliver accepteret. Generelt kan man sige, at de fleste partier mener, at der skal være plads til individuelle tilkendegivelser, men at det samtidig sjældent tillades, at et medlem offentligt taler for opfattelser, der er helt anderledes end partiets.

I visse ‘følsomme spørgsmål’ stiller partierne dog deres medlemmer frit, dvs. at de ikke behøver at stemme ens, men kan følge deres overbevisning. Medlemmerne bliver dog ikke stillet frit, hvis det betyder, at regeringen så kommer i mindretal og derfor må gå af.

Medlemmerne i de danske partier er enkeltpersoner, ikke erhvervsorganisationer, fagforeninger eller lignende. Til gengæld prøver hvert enkelt parti at hverve så mange medlemmer som muligt. Man taler derfor også om de danske partier som massepartier.

Partierne stiller som hovedregel ikke specielle betingelser til de mennesker, der ønsker at melde sig ind. Dog skal medlemmet overholde partiets vedtægter, være enig i og loyal over for partiets program samt kun være medlem af ét parti ad gangen.
Vælgerforeninger og lokalafdelinger

Alle medlemmer indgår i en lokalafdeling eller vælgerforening. Vælgerforeningerne er med til at udbrede partiets synspunkter i befolkningen, bl.a. ved at hverve nye medlemmer. Samtidig bakker foreningerne op bag partiets repræsentanter i såvel kommuner som Folketing. De store partier har lokalafdelinger i alle kommuner, de mindre i de enkelte regioner eller måske kun i visse dele af landet. Lokalafdelingerne udgør tilsammen partiets landsorganisation. Hvis partiet har repræsentanter i Folketinget, udgør disse en selvstændig gruppe, folketingsgruppen, som løbende holder møder om arbejdet i Folketinget.
Landsmødet - den øverste myndighed

Den øverste myndighed i partierne er landsmødet, hvor repræsentanter fra alle niveauer i partiet samles for at diskutere de overordnede politiske linier. Der er forskel på, hvor ofte disse møder holdes, typisk en gang hver andet år. Landsmødet vælger en hovedbestyrelse og eventuelt et forretningsudvalg, som tager sig af beslutningerne mellem landsmøderne.

I Socialdemokratiet kaldes den øverste myndighed for ‘kongressen’. I Det Konservative Folkeparti ‘landsråd’. Enhedslisten fortrækker navnet ‘årsmøde’.
løn
Folketingsmedlemmerne får løn for deres arbejde, og de får desuden dækket en række af de udgifter, de har til deres politiske arbejde ude i landet og på Christiansborg.
Folketingsmedlemmernes løn og pension

Alle folketingsmedlemmer får udbetalt et vederlag for deres arbejde.

Vederlaget består af et grundvederlag og et omkostningstillæg.

Ifølge valgloven er medlemmerne forpligtede til at modtage grundvederlaget og omkostningstillægget. De kan altså ikke fravælge lønnen for deres arbejde. Det er også valgloven, der bestemmer størrelsen på vederlagene.
Bolig og hotel

Folketingsmedlemmerne kommer fra hele landet og har ofte lange arbejdsdage. Derfor får medlemmer fra f.eks. Jylland tilskud til en bolig nær arbejdspladsen på Christiansborg, ligesom der er mulighed for hotelovernatning, når møder trækker ud.

Folketingsmedlemmerne kan modtage godtgørelse for boligudgifter, hvis de har en fast supplerende bolig i Københavnsområdet, og afstanden og rejsetiden mellem bopælen og Folketinget berettiger til det. Godtgørelsen udgør maksimalt 96.377 kr. årligt, hvoraf op til 68.840 kr. kan godtgøres mod dokumentation af udgifter til for eksempel husleje, varme, vand, el og gas. Medlemmer med bopæl uden for det sjællandske område, som får stillet en supplerende bolig i København til rådighed af Folketinget, modtager alene et tilskud til dækning af udgifter til dobbelt husførelse, der udgør 27.537 kr. årligt. Godtgørelsen er skattefri.
Rejser og transport

Folketingsmedlemmerne får dækket udgifter til offentlig transport i forbindelse med deres politiske arbejde her i landet. De får derfor frikort til DSB, Movia og Metroen. Desuden betaler Folketinget udgifter til transport med bus, færge og på visse strækninger udgifter til taxa eller godtgørelse for kørsel i egen bil. Desuden dækkes udgifter for kørsel over Storebælt og Øresund. Endelig betaler Folketinget for medlemmernes indenrigsflyrejser.

Folketinget dækker også medlemmernes udgifter, når de er på tjenesterejser for Folketinget i udlandet med Folketingets udvalg eller delegationer.

standart vælger erklæring til anmeldelse af nyt parti

http://www.sum.dk/sitecore/content/Campaign/Home/Partier-kandidater/~/media/Filer-valg-dk/Partier-kandidater/Nyt-parti/Vejled-blanket/standardvaelgererklaering.ashx

Finn Nørbygaard søger folketingskandidater til nyt politisk parti

Jobindex søger for kunde

Partiet skal hedde Økonomipartiet og vil give helt almindelige danskere mulighed for at få politisk indflydelse. Er du vores næste politiker?

Har du en politiker i maven og gejst til en hel valgkamp?
Kan du holde fast på et standpunkt, indtil meningsmålingerne ændrer sig? Feje ting ind under gulvtæppet, så de bliver liggende? Og kan du tænke positivt og gøre tingene bedre end de nuværende politikere? Så er du måske vores næste folketingskandidat!

For at stille op er det et krav, at du:

* ikke har haft en skattesag eller en ægtefælle, der er bedrager
* ikke har holdt for lange ferier eller har børn, der går i privatskole
* ikke har udført eller fået udført alt for meget sort arbejde

Jobindex
Jobindex, 31. marts