Efter min bedste overbevisning er 17.000 kr i førtidspension for en enlig bestemt ikke mange penge. Alle kan regne ud, hvad, der er tilbage, når alt er betalt - sådan cirka.
Jeg bor i et af verdens aller rigeste lande, så jeg er ikke imponeret, men jeg er heller ikke direkte utilfreds.
Ligger det i luften, at man skal være ydmyg, fordi man får penge uden at arbejde. Hell no! Det manglede bare.
For mig giver det kun mening at sammenligne økonomiske forhold inden for det lands grænser, man lever i. At sige, at vi har det supergodt i Danmark som førtidspensionister, fordi i andre lande er det værre. Det er et indholdsløst agument. Der bruges til at lukke munden på dem, der mener noget andet. Og mellem linjerne bliver der i virkeligheden sagt: Vi har en klemme på dig, fordi du får penge uden at lave noget. Du skal være taknemmelig og ellers klappe kaje.
Alt imens kryber og kravler førtidspensionister omkring med smerter, i kørestole, på krykker eller bare i en smertefuld hverdag. Og os med psykiske problemer og diagnoser, kæmper for at fremstå normale eller bare sammenhængende og holde sammen på os selv og dem omkring os.
Jeg har nået kvalmegrænsen, når jeg hele tiden hører førtidspensionister tale om, hvor godt vi har det i Danmark.
De førtidspensionister, der siger det har nemlig ofte deres på det tørre ved at have en ægtefælle, der tjener godt. Og så må man jo tro, at pensionen går under begrebet lommepenge.
Jeg har en veninde, som er førtidspensionist. Forleden skrev hun på Facebook, at hun følte sig til grin, fordi skattelettelserne, de fik blev ædt op af forhøjet grundskyld. HVAD?! Hun får da bestemt ingen skattelettelser. Hun har lagt sin solidaritet ved sin mandt indkomst og ikke et ord om hendes egen.
Jeg er glad for min pension, glad for at det kan lade sig gøre - lad det være sagt.
så jeg syntes da at 17000 lyder som et fornuftigt grundlag.
