[b]https://pov.international/flertal-model-for-dansk-forvaltningsdomstol/?fbclid=IwY2xjawP3-8tleHRuA2FlbQIxMABicmlkETE1a3Q3T2czUmFsNzJORjI3c3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHiZb0S7wExkqLjOr756EN59j6A8gtvT9jvVneeTeutrvMcx8KhakRXvL_Q9Z_aem_pag4yb60QFSV7KJtgDbn6g
Et folketingsflertal udenom regeringen vil undersøge model for dansk forvaltningsdomstol
LISBETH RIISAGER HENRIKSEN
10.02.2026
RETSSIKKERHED // KRONIK – Folketinget behandler et beslutningsforslag fra Alternativet, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti om at undersøge en model for en dansk forvaltningsdomstol. Det står til at få et indenrigspolitisk flertal på 88 mandater udenom regeringen. ”Det har faktisk været en meget stor dag for retssikkerheden,” sagde ordfører for forslagsstillerne, Torsten Gejl fra Alternativet, ved førstebehandlingen.
Torsdag den 5. februar førstebehandlede Folketinget et forslag til folketingsbeslutning, som ifølge forslagsstillerne kan få store konsekvenser for retssikkerheden i Danmark (se video af førstebehandlingen).
Forslaget vil nedsætte en ekspertgrupp*e, der skal undersøge perspektiver på og fremlægge et forslag til en model for forvaltningsdomstole i Danmark.
Ekspertgruppens mandat og kommissorium skal fastlægges nærmere af Social- og Boligministeriet, men der skal inddrages uafhængige juridiske og økonomiske eksperter.
Arbejdet skal være færdigt senest medio 2027. Senere skal Folketinget tage stilling til et lovforslag om at etablere en konkret model for en dansk forvaltningsdomstol med det overordnede formål: at styrke borgernes retssikkerhed.
Beslutningsforslaget havde ved førstebehandlingen et indenrigspolitisk flertal på 88 mandater udenom regeringen. Det bestod af Alternativet, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Borgernes Parti samt uden for grupperne Mike Fonseca, Jeppe Søe og Theresa Scavenius. De nordatlantiske mandater er ikke talt med, men de stemmer som hovedregel ikke i rene indenrigspolitiske sager.
Samme dag havde indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) forhandlet en aftale om at give Ankestyrelsen mulighed for at sanktionere kommuner og regioner ved lovbrud på plads med alle Folketingets partier. Det kan læses som et politisk modtræk fra regeringen til beslutningsforslaget.
De retsløse
Torsten Gejl er tidligere social- og beskæftigelsesordfører og nu blandt andet politisk ordfører for Alternativet. Han var hovedordfører for de tre partier bag beslutningsforslaget til førstebehandlingen. Her fortalte han om sin baggrund for forslaget:
”[i]Lige fra jeg kom i Folketinget for ti år siden, (…) har jeg været dybt chokeret over manglen på retssikkerhed, som er så udbredt over vores land. Der gik ikke mange måneder i sin tid, før min indbakke var fyldt med nødråb fra danskere, der egentlig havde ret til at få ydelser og hjælp, men som ikke kunne få det, de havde ret til, fordi systemet ikke ville give dem ret.
Det var kræftsyge mennesker, der blev sendt i jobtræning. Folk, der ikke kunne få deres førtidspension, næsten uanset hvor syge de var. Mennesker med handicap, der blev frataget livsnødvendige hjælpemidler. Hjemløse, der ikke fik den bolig, de havde ret til. Ulovlige tvangsfjernelser af børn, der ødelagde familier for resten af deres liv. De seneste ti år har der været 500.000 klager til Ankestyrelsen fra borgere, der har været i klemme i systemet – og det var bare dem, der orkede at klage. Mon ikke der var en halv million mennesker mere, hvis de havde de fornødne kræfter eller ressourcer til at klage…[/i]?”
Gejl fortalte også, at Socialudvalget derfor sidste år bad Rigsrevisionen om at undersøge Ankestyrelsens tilsyn med og håndtering af ulovlige kommunale afgørelser på socialområdet. Undersøgelsen resulterede i en hård kritik af tilsynet
phhmw. START
Bemærk at det var k10 og Retssikkerhedsgruppen #enmillionstemmer der via Socialudvalget med hjælp af Katrine Daugaard LA fik en invitation af Rigsrevisionen til et møde, hvor vi fremlagde flere situationer og dokumentationer som vise Ankestyrelsen og Tilsynet ikke mere kunne kaldes for uvildige.
Rigsrevisionen udsendte følgende bla grundet vores dokumentation og Kommunestyrelseslovens § 48 a som giver Tilsynet retten til at lukke borgerklager over kommunale ulovligheder, ned uden vurdering
Bla for at tilgodese at aftalte “Måltal” aftalt med embedsmænd i Indenrigsministeriet udløste BONUS til Ankestyrelsens direktør.
Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger
Ankestyrelsens tilsyn og brug af reaktioner ved lovbrud
RIGSREVISIONENs beretning:
https://cdn.rigsrevisionen.dk/rigsrevisionen/Media/638844561254182646/SR1824.pdf
phhmw SLUT.
”At kommunen kan se bort fra lægeerklæringer og alle andre vigtige dokumenter, som en borger måtte komme med i sin sag, og kun tage de dokumenter med i sagen, som det passer kommunen, og dermed sende de udvalgte dokumenter med til Ankestyrelsen (…) – dén kritik har selvfølgelig ført til, at (…) [s]ystemet er tømt for tillid…”
Det er også forhold, som Torsten Gejl adresserede i bogantologien og debatbogen De retsløse, som Forlaget Alternativet udgav i efteråret 2025 med opbakning fra Enhedslisten,
Næstehjælperne, Jobcentrets Ofre, Dansk Handicap Forbund, LOBPA og over 500 private bidragsydere. Her var han ansvarshavende redaktør. I ét kapitel konstaterede han: ”Vi må og skal gøre op med, at det i Danmark er stort set umuligt at få staten til at dømme det offentlige. (…) Efter min og Alternativets mening er det kun muligt, hvis vi indfører en forvaltningsdomstol i Danmark…”
En forvaltningsdomstol kan sikre retten
Dagen før førstebehandlingen, den 4. februar, afholdt Alternativet, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance en konference på Christiansborg, der skulle kaste lys over, hvordan forvaltningsdomstole helt konkret kan skabe større retssikkerhed. Torsten Gejl omtalte også konferencen i sin ordførertale den 5. februar:
”[i]Dagens højdepunkt var en samtale mellem den danske professor i forvaltningsret Frederik Waage og dommer Ingo Socha fra den tyske forvaltningsdomstol i Lübeck. Den tyske dommer tog os med inden for i procedurerne i den tyske forvaltningsdomstol, og jeg havde fornemmelsen af, at jeg så ind i fremtiden.
Ingo Socha fortalte os om, hvordan en dommer sikrer, at alle relevante dokumenter bliver taget med i en borgers sag. Han fortalte, hvordan borgeren kunne føre relevante vidner i deres sager mod det offentlige. Han fortalte om sagsbehandlingstider, der var korte og præcise. Og frem for alt: Der var musestille i salen, mens han (…) fortalte om, hvordan kommuner og offentlige instanser bliver dømt af en rigtig dommer, når de laver en ulovlig afgørelse eller tillader ulovligheder i tyske sager, og hvordan det danner præcedens (…).[/i]
Jeg sad og så på de mange tilhørere, der var mødt op, fordi de havde været i klemme i systemet og udsat for ulovligheder. Jeg så dem lytte, mens en dommer beskrev et system, hvor de ville være blevet taget hånd om; et system, hvor de fik ret, hvis de havde ret (…). Og (…) jeg [vidste] simpelthen mere end nogensinde, hvorfor jeg i mere end ti år har kæmpet for, at Danmark skal have en forvaltningsdomstol. Retsløshed behøver ikke at være et grundvilkår i et velfærdssamfund.”
Karin Liltorp, socialordfører for Alternativet, Louise Brown, der vikarierede for Liberal Alliances socialordfører Katrine Daugaard, og Dansk Folkepartis socialordfører Mette Thiesen supplerede ham. Derudover støttede socialordfører for Danmarksdemokraterne Marlene Harpsøe, socialordfører for Det Konservative Folkeparti Joachim Hoffmann-Petersen, socialordfører for Radikale Venstre Lotte Rod, og Mads Olsen, vikar for retsordfører for Socialistisk Folkeparti Karina Dehnhardt Lorenzen, op om forslaget. Joachim Hoffmann-Petersen understregede, at Det Konservative Folkepartis tilslutning til beslutningsforslaget ikke er et løfte om også automatisk at støtte et konkret lovforslag om en dansk forvaltningsdomstol.
Regeringen afviste beslutningsforslaget
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) pointerede, at hun alene svarede i forhold til sit eget ressortområde, men at beslutningsforslaget rækker længere ud. Hun anerkendte, at der er store retssikkerhedsproblemer, og delte ”forslagsstillernes ønske om, at vi skal sikre en bedre retssikkerhed på socialområdet.”
Ministeren skelnede mellem oplevet retssikkerhed og juridisk retssikkerhed:
”Når vi taler med hinanden om retssikkerhed, er vi nødt til at være helt klare på, om vi her taler om retssikkerhed, når borgeren (…) får den rette hjælp og støtte (…). Men kigger man på retssikkerhed i et klagesystem – i Ankestyrelsen eller i en eventuel forvaltningsdomstol – så er det jo retssikkerhed i en anden forstand.”
Denne skelnen svarer ikke helt til juraens begreber materiel retssikkerhed og processuel retssikkerhed.
Beslutningsforslaget gik hun imod: ”Der, hvor de grundlæggende problemer er efter min opfattelse, er heller ikke Ankestyrelsens behandling af klagesager. Efter min vurdering ligger de (…) meget tidligere i processen, nemlig når kommunen selv skal træffe afgørelsen…”
Hun havde også ”grundlæggende svært ved at se, hvad en forvaltningsdomstol skulle hjælpe borgerne med. Hjælper det borgerne at lave mere bureaukrati, eller er det bedre at fokusere mere borgernært?”
Denne argumentation overbeviste ikke Torsten Gejl: ”[i]I de ti år, jeg har været i Folketinget, så tror jeg aldrig, jeg har hørt en ministertale til et beslutningsforslag, som holdt så lidt vand.
Altså, der er så mange forkerte antagelser i ministerens tale, at jeg må sige, at jeg ikke tror, ministeren har sat sig ind i, hvad en forvaltningsdomstol er. (…) For eksempel at borgeren skal hyre en advokat: En forvaltningsdomstol er gratis for borgeren. Eller at det ville kræve mere bureaukrati: Hvis du tager børnesager i dag, så skal de først op i Ungeudvalget, og hvis Ungeudvalgets afgørelser bliver påklaget, så skal de ned i Ankestyrelsen, og bagefter det kan borgeren lave en civilsag og hyre advokater og stå op mod Kammeradvokaten. Hvis der havde været en forvaltningsdomstol, ville sagen jo være gået direkte i dén.[/i]”
Også socialordførerne for Socialdemokratiet og Venstre, Camilla Fabricius og Erik Veje Rasmussen, samt formanden for Socialudvalget, Moderaternes Nanna Gotfredsen, afviste at støtte beslutningsforslaget. Nanna Gotfredsen udtalte:
”Jeg er vanvittigt optaget af udsatte borgeres retssikkerhed. Det er vi i det hele taget i Moderaterne. Vi gik til valg på en værdighedsreform i regeringsgrundlaget (…). Jeg er ikke sikker på, at den reform, der er brug for, ligger i en forvaltningsdomstol. (…) Det, som jeg synes er rigtig smadderærgerligt med det her beslutningsforslag, det er, at jeg ved ikke, om det nærmest er forvaltningsdomstols-religiøse kræfter, der ligger bag (…). Men hvorfor kun fokus på dét?”
Den fremstilling blev Torsten Gejl meget forundret over: ”Tror ordføreren også, at alle de andre lande, som har forvaltningsdomstole i EU, at det sådan er en slags religiøst initiativ? Ordføreren fortæller om, hvordan retssikkerheden bløder (…).
Og vi foreslår: Kan vi måske kigge på en model (…)? (…) Hvorfor vil ordføreren ikke med den viden være med til at kigge på den model?”
Nanna Gotfredsen svarede: ”Ordføreren savner det brede blik, der kunne rumme løsningerne på de egentlige problemstillinger.”
Hvortil Torsten Gejl protesterende sagde: ”Det er da verdens største whataboutism. Fordi vi ikke løser alle andre problemer (…), så dur det ikke med en forvaltningsdomstol?”
En meget stor dag for retssikkerheden
Ikke desto mindre kunne Torsten Gejl glæde sig efter dagens folketingsbehandling: ”Det har faktisk været en meget stor dag for retssikkerheden her i folketingssalen i dag. Det ser ud, som om Alternativet sammen med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har fundet flertal for, at der skal laves en model til en dansk forvaltningsdomstol, som det kommende Folketing skal tage stilling til.”
Hvis det kommer til at holde stik, kan Ankestyrelsen på sigt blive udfordret eller afløst af en reel retsinstans, hvor kommuner, regioner og stat kan blive dømt, hvis de laver eller tillader ulovligheder.
Datoen for andenbehandlingen af forslaget er ikke fastsat.[/b]
Hilsen Peter :hjerte: Tak især til Torsten Geil og Lisbeth Riisager:hjerte:
Læs mere om Lisbeth Riisager her:
https://pov.international/author/lisbethriisagerhenriksen/
[b]BILAG
B 43 Forslag til folketingsbeslutning om at undersøge en model for forvaltningsdomstole i Danmark.
https://www.ft.dk/samling/20251/beslutningsforslag/B43/index.htm
Tv fra Folketinget Første behandling:
https://www.ft.dk/aktuelt/webtv/video/20251/salen/49.aspx?as=1
Samme dag havde indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) forhandlet en aftale om at give Ankestyrelsen mulighed for at sanktionere kommuner og regioner ved lovbrud på plads med alle Folketingets partier. Det kan læses som et politisk modtræk fra regeringen til beslutningsforslaget.
Vi fik ret i vores mistanke, regeringen ville nu vise at de var handlekraftige og krævede konsekvenser uden om en FORVALTNINGSDOMSTOL
https://www.ism.dk/nyheder/2026/februar/ny-politisk-aftale-foelger-op-paa-rigsrevisionens-kritik-af-ankestyrelsens-tilsyn som bør læses
Ny politisk aftale følger op på Rigsrevisionens kritik af Ankestyrelsens tilsyn
06-02-2026
Pressemeddelelse
[i]Kommunalt tilsyn
Ankestyrelsens tilsyn får bedre værktøjer til at gribe effektivt ind over for kommuner og regioner, der begår lovbrud. Det følger af en ny politisk aftale, som indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde har forhandlet på plads.
Det kan have store konsekvenser for den enkelte borgers liv og retssikkerhed, hvis kommuner og regioner ikke overholder lovgivningen.
Derfor er det også vigtigt, at Ankestyrelsens tilsyn, der skal sikre, at kommuner og regioner følger gældende lovgivning, kan skride håndfast ind over for lovbrud, så der hurtigt kan blive rettet op på ulovlig sagsbehandling.
Og det er netop det, som en ny politisk aftale mellem SVM-regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet skal være med til at sikre.
Det er altafgørende i et retssamfund, at man som borger kan have tillid til, at myndighederne overholder lovgivningen. Og med aftalen sikrer vi tydeligere regler, så Ankestyrelsens tilsyn i højere grad end i dag kan føre et effektivt og mere håndfast tilsyn med kommuner og regioner. Vi skal sikre borgenes retssikkerhed, og derfor skal tilsynet kunne gå systematisk og mere kritisk til værks, siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.
Aftalen kommer på baggrund af, at Rigsrevisionen i en beretning fra juni 2025 har kritiseret Ankestyrelsens tilsyn med kommuner og regioner på socialområdet.
Med aftalen styrkes tilsynet på en række områder. Ankestyrelsens tilsyn får eksempelvis bedre sanktionsmuligheder.
Fremover vil tilsynet kunne udstede påbud til kommuner og regioner om, at de skal rette op på ulovlige forhold. Og påbud vil kunne gennemtvinges med de eksisterende muligheder i lovgivningen for tvangsbøder. I dag anvender Ankestyrelsens tilsyn udelukkende vejledende udtalelser over for kommuner og regioner, som bryder reglerne.
Der indføres også et lovkrav om, at Ankestyrelsens tilsyn systematisk skal indhente dokumentation i tilsynssager. Tilsynet baserer sig i dag primært på redegørelser fra kommuner og regioner, og som udgangspunkt indhenter tilsynet ikke dokumentation for indholdet i redegørelserne.
Samtidig bliver det et lovkrav, at der skal ske en systematisk og mere effektiv opfølgning i sager om lovbrud. Sådan er det ikke nu, hvor mange tilsynssager bliver afsluttet, uden at tilsynet har set dokumentation for, at kommunen har rettet op på en ulovlig praksis.
Og det bliver slået fast i lovgivningen, at der skal ske en prioritering af de alvorligste sager. Det er nyt i forhold til i dag, hvor tilsynet selv vælger, hvilke sager der skal undersøges.
Læs ’Aftale om et mere ensartet og håndfast tilsyn med kommuner og regioner’
Initiativerne vil gælde det samlede tilsyn med kommuner og regioner og gennemføres inden for nuværende økonomiske rammer.
De nye regler, der kræver lovændring, forventes at træde i kraft i 2027.
Aftalepartierne er enige om at gøre status på, om initiativerne har haft den ønskede effekt ved udgangen af 2028.[/i]
Aftale om et mere ensartet og håndfast tilsyn med kommuner og regioner
https://www.ism.dk/nyheder/2026/februar/ny-politisk-aftale-foelger-op-paa-rigsrevisionens-kritik-af-ankestyrelsens-tilsyn
- februar 2026 Stemmeaftale mellem
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokra- terne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, En- hedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet
Aftalepartierne er enige om, at der er behov for at ændre rammerne for Ankestyrel- sens tilsyn med kommuner og regioner.
Tilsynet er et retligt tilsyn, der fører tilsyn med, at kommuner og regioner overhol- der den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. De gældende reg- ler om Ankestyrelsens tilsyn fremgår af kommunestyrelseslovens kapitel VI og re- gionslovens §§ 30-31.
Rigsrevisionen har i sin beretning nr. 18/2024 af 2. juni 2025 kritiseret Ankestyrel- sens tilsyn med kommuner og regioner på socialområdet.
Rigsrevisionens undersø- gelse blev iværksat på baggrund af en henvendelse fra Folketingets Socialudvalg til statsrevisorerne.
Rigsrevisionen konkluderer, at Ankestyrelsens tilsyn med kommuner og regioner på socialområdet ikke er tilfredsstillende, hvilket skyldes følgende:
- Tilsynet er præget af lange sagsbehandlingstider
- Tilsynet arbejder ikke systematisk med at indhente dokumentation
- Tilsynet følger ikke systematisk op på sager
- Så længe betingelserne for at anvende sanktioner i loven er, som de er, vil tilsynet sjældent kunne anvende disse.
Aftalepartierne er enige om, at det er kommuners og regioners ansvar at overholde lovgivningen, og at et effektivt tilsyn er med til at sikre borgernes retssikkerhed. Aftalepartierne er også enige om, at kommuner og regioner bærer bevisbyrden for, at de har rettet op på ulovlige forhold. Aftalepartierne er desuden enige om, at til- synets opfølgning skal sikre dette.
De nuværende lovgivningsmæssige rammer for det kommunale og regionale tilsyn vurderes imidlertid ikke at være tilstrækkelige.
6. februar 2026
Det er derfor aftalepartiernes opfattelse, at der er behov for at sikre tydeligere regler, som i højere grad end i dag kan understøtte et prioriteret, ensartet og mere håndfast tilsyn med kommuner og regioner.
Aftalepartierne er enige om at gennemføre følgende initiativer, som skal sikre kla- rere rammer for det kommunale og regionale tilsyns virksomhed:
• Tilsynetsprioriteringafsager:Detskalsikres,attilsynetharsærligtfokuspå sager med høj grad af væsentlighed for statens tilsyn med kommuner og regioner og for de borgere mv., der er berørte.
Initiativet skal være et skridt på vej til i et vist omfang at kunne medføre en gennemsnitlig kortere sagsbehandlingstid i de væsentligste sager. Priorite- ringen vil skulle ske på bekostning af sager, der er mindre væsentlige. Tilsy- net modtager således årligt et større antal sager, som på grund af deres ka- rakter ikke giver anledning til at rejse en tilsynssag.
Initiativet indebærer, at det fremover vil fremgå af selve lovteksten, at sager, som er særligt alvorlige, eller som på anden vis har væsentlig betydning for borgernes retssikkerhed, skal prioriteres. Tilsynet skal derfor have et skær- pet fokus på sager, der har betydning for borgernes livssituation.
Det kan f.eks. være sager om støtte til udsatte børn og unge, eller sager på handicapområdet. Det kan også være sager om ulovlige kvalitetsstandarder for ældrepleje. Det kan endvidere være sager, som har stor økonomisk be- tydning for kommunen eller regionen, f.eks. sager om kommunens handle- muligheder i forbindelse med miljø- eller klimarelaterede hændelser. Der vil i alle tilfælde være tale om sager, hvor det har særlig betydning for de berørte borgere, at tilsynet hurtigt og håndfast standser et ulovligt forhold.
Aftalepartierne noterer sig, at tilsynet er uafhængigt, men at Indenrigs- og Sundhedsministeriet har en løbende dialog med tilsynet om sagsbehand- lingstid. Aftalepartierne lægger vægt på, at tilsynet vil have et skærpet fokus på sagsbehandlingstid og øvrig prioritering af tilsynssager på særligt social- området.
• Dokumentation i tilsynssager (sagsoplysning): Det skal sikres, at tilsynet indhenter dokumentation, når det er nødvendigt for, at der kan tages stilling til sagen og træffes en rigtig beslutning.
Det er aftalepartiernes opfattelse, at dokumentation er vigtig for at sikre, at et ulovligt forhold er standset. Det er kommuners og regioners ansvar at dokumentere, at de handler lovligt, og at fremlægge den dokumentation, som tilsynet har brug for.
Initiativet skal understøtte en ensartet sagsoplysning på tværs af tilsynets sagsområder. Samtidig sikres, at tilsynet systematisk overvejer, om det i for- bindelse med sagsoplysningen skal bede om dokumentation fra kommuner
Side 2 af 4
og regioner – herunder dokumentation udover kommunens eller regionens redegørelse for sagen.
Initiativet vil indebære, at tilsynet altid skal overveje, hvornår dokumenta- tion er nødvendig, og hvilken form for dokumentation, der er brug for i sagen. Dokumentation vil f.eks. være nødvendig, hvis en oplysning giver anledning til tvivl, f.eks. hvis der er uoverensstemmelse mellem kommunens eller regionens redegørelse og de øvrige faktiske oplysninger i sagen. Doku- mentation vil også ofte være nødvendig i tilfælde, hvor kommunen eller re- gionen oplyser, at den selv har rettet op på et ulovligt forhold. Jo mere al- vorlig en sag er, des større krav må der stilles til dokumentationen.
• Opfølgningitilsynssager:Detskalsikres,attilsynetfølgeropidetilfælde,hvor det er nødvendigt. Herved etableres klare rammer for tilsynets opfølgning, som i dag foregår på ulovbestemt grundlag.
Aftalepartierne er enige om, at en ambitiøs og hurtig opfølgning er afgø- rende for, at ulovlige forhold bliver standset inden for rimelig tid. Det er kommuners og regioners ansvar at sikre dette.
Initiativet skal sikre, at der bliver fulgt op på, at kommuner og regioner ret- ter ind, når de har handlet i strid med lovgivningen. Det skal sikre, at op- følgningen sker på en systematisk og ensartet måde i forskellige sager. Sam- tidig vil opfølgningen understøtte tilsynets løbende vurdering af, om der er behov for yderligere reaktioner, herunder tvangsbøder.
De sager, der f.eks. vil kunne blive genstand for opfølgning, er:
-
Sager, hvor kommunen eller regionen i forbindelse med tilsynets under- søgelse af sagen giver udtryk for at ville rette op, dvs. sager der afvises efter undersøgelse.
-
Sager, hvor der er tale om omfattende brud på lovgivningen, som kræver længerevarende genopretningsarbejde.
Kommuner og regioner vil have pligt til at overholde de frister, som tilsynet sætter i forbindelse med opfølgningen.
• Sanktioner: Det skal sikres, at tilsynet som en del af en tilsynsudtalelse kan give kommunen eller regionen et bindende påbud med en frist for, hvornår kommunen eller regionen senest skal have rettet op på det ulovlige forhold. Herved får tilsynet øgede handlemuligheder i forhold til at reagere på kom- muners og regioners lovbrud.
Initiativet skal desuden sikre, at kommuner og regioner retter ind, når de har brudt lovgivningen. Et påbud, der ikke efterleves af kommunen eller regionen, vil kunne gennemtvinges ved at anvende tvangsbøder.
Initiativet vil indebære, at tilsynet som en del af tilsynsudtalelsen konkret skal angive, hvad kommunen eller regionen skal gøre for at rette op på det ulovlige forhold, f.eks. at genoptage en række sager, og at tilsynet vil kunne
Side 3 af 4
sætte en frist for, hvornår kommunen eller regionen senest skal have rettet op på det ulovlige forhold.
En påbudssanktion rummer således øgede handlemuligheder i forhold til de muligheder, tilsynet i dag har for at reagere på lovbrud. Påbud er juridisk bindende, hvilket vejledende udtalelser ikke er. Påbud vil samtidig gøre det mere klart end i dag, hvad der skal til for at overholde lovgivningen. Afta- lepartierne finder det vigtigt, at det er klart for kommuner og regioner, hvad der skal til for at efterleve et påbud. Påbud vil som udgangspunkt skulle behandles i kommunalbestyrelsen eller regionsrådet.
Initiativerne vil gælde det samlede tilsyn med kommuner og regioner og gennem- føres indenfor nuværende økonomiske rammer. Initiativerne vil kræve ændring af kommunestyrelsesloven og regionsloven.
Aftalepartierne noterer sig, at tilsynet offentliggør sin praksis, så den er lettilgænge- lig for alle kommuner og regioner, og så kommuner og regioner løbende kan holde sig orienteret om tilsynets praksis.
Aftalepartierne er enige om, at der skal fremsættes lovforslag, der udmønter aftalens indhold med henblik på ikrafttræden i 2027. De nye regler skal gælde for alle til- synssager, der verserer på ikrafttrædelsestidspunktet.
Aftalepartierne er enige om at gøre status på, om initiativerne har haft den ønskede effekt ved udgangen af 2028.
Aftalen har karakter af en stemmeaftale, idet aftalepartierne forpligter sig til at stemme for de lovforslag, der udmønter aftalens indhold. SLUT
phhmw
KORT TID EFTER BLEV DER UDSKREVET VALG og alt lovarbejde og aftaler blev afbrudt
“De retsløse” SKAL læses
https://www.alternativet.dk/assets/politik-udspil/De%20Retsløse.pdf[/b]
*
Retssikkerhedsgruppen