Fra flexjob til pension

Sagsformidler hjørnet Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003
1

Til jer der har måttet sige farvel til jeres flexjob og er på førtidspension

Jeg er i flexjob 14 t / uge. Er rigtig glad for mit job, mine kolleger og mine opgaver. Jeg har været ansat i næsten 2 år. Nu er der så sådan, at jeg ikke kan holde til de 14 timer mere, og selv om jeg lige for tiden arbejder ca. 11 el. 12 timer (har en extremt forstående arbejdsgiver, som siger at de ikke kan undvære mig), så er min situation den, at jeg ikke kan noget andet end at gå på arbejde. Det har været en hård kamp at blive godkendt til flexjob, de ville først sende mig på pension, men jeg kæmpede, og det lykkedes. Nu er det så, at det er rigtig svært ikke længere at kunne klare det. Men et eller andet sted handler det jo også om livskvalitet. Jeg spørger mig selv om jobbet giver mig så meget, at jeg kan leve med ikke at kunne andet. Jeg frygter også at få det endnu værre på lang sigt hvis jeg presser mig selv. Jeg kan jo se hvordan det er gået på 2 år (også med resten af kroppen, da jeg sidder meget ”mærkeligt” på en stol, og derfor ikke kan sidde korrekt)

…jeg skal måske lige sige at jeg har flere forskellige ting med ryggen (modic, prolaps, degeneration m.m.)

Jeg vil derfor gerne høre hvordan i har det , hvordan det er både fysisk og psykisk ikke længere at arbejde.

Hvordan forløb jeres sag, da i ikke kunne klare jobbet længere. Skulle i gennem en række smertefulde arbejdsprøvninger, skulle der laves ny ressource profil, skulle i have lavet en ny speciallægeerklæring osv.

Hvordan klarede i det, var det ikke hårdt at skulle hele møllen igennem igen. Nu er det jo ikke lige ressourcer man har flest af i den situation.

Jeg håber i vil tage jer tid til at svare på mine mange spørgsmål.

2

Hej Sus og velkommen her på siden..

Jeg blev sygemeldt i 2005 - blev visiteret til fleksjob i 2008 og troede bestemt at jeg skulle i arbejde i de 15 timer jeg nu kunne klare..
Jeg er SSA og betalte endda for en Autorisation som Social- og sundhedsassistent, så jeg igen kunne arbejde indenfor mit fag…

Jeg fik ingen fleksjob… jeg var nok den eneste der ikke indså at jeg ikke ville komme i job igen…

2010 kom jeg i arbejdsprøvning .. timeantal pr uge var ret lavt.. og jeg endte med at min jobkonsulent og min sagsbehandler sygemeldte mig…
Jeg begyndte selv at få øjnene op for at det nok blev til førtidspension, men det var ikke noget jeg sagde højt…

Da jeg var til slutstatus med arbejdsstedet sammen med min jobkonsulent da gjorde det smadder ondt at høre at jeg ikke var til rådighed for et fleksjob .. jeg var dejlig at ha gående og kunne snakke med alle osv osv men som arbejdskraft ville jeg ikke du…

Og så startede min sagsbehandler på at ajourføre min ressource profil… den ene dag sagde jeg YES .. og dagen efter så var jeg trist over det hele…

Nu er jeg førtidspensionist fra i morgen og jeg er smadder glad … nu kan jeg tænke på mig.. gøre som jeg selv vil… jeg har erkendt at hvis jeg var endt i et fleksjob, så var jeg nok endt ud i kun at gå på arbede.. hjem og sove og måske lige spise lidt .. for at sove igen og så starte på en ny dag..

Så det jeg vil sige med at ende på pension… giv dig selv tid til at sørge over det der kunne være… det du har mistet … og glæd dig så over at du kan få din pension…
Knus Lone

3

Nu siger du, at du sidder mærkeligt på en stol og du har smerter ved det…Har du fået bevilligt hjælpemidler? det er jo sådan at kommunen har pligt til at stille hjælpemidler til rådighed hvis ikke arbejdsgiver vil/kan. Få fat i sagsbehandler og fortæl din situation om at du gerne vil dit job, men der skal kigges på hvad der kan gøres mht til dine arbejdsstillinger. En ergoterapeut eller møbelkonsulent vil kunne vejlede og råde dig. Og det tager ikke lang tid at få… Så prøv det først inden du giver helt op!

4

Måske en bærbar og lænestol med skammel ville kunne aflaste lidt? :slight_smile:

5

[QUOTE=susjensen;157953]Til jer der har måttet sige farvel til jeres flexjob og er på førtidspension

Jeg er i flexjob 14 t / uge. Er rigtig glad for mit job, mine kolleger og mine opgaver. Jeg har været ansat i næsten 2 år. Nu er der så sådan, at jeg ikke kan holde til de 14 timer mere, og selv om jeg lige for tiden arbejder ca. 11 el. 12 timer (har en extremt forstående arbejdsgiver, som siger at de ikke kan undvære mig), så er min situation den, at jeg ikke kan noget andet end at gå på arbejde. Det har været en hård kamp at blive godkendt til flexjob, de ville først sende mig på pension, men jeg kæmpede, og det lykkedes. Nu er det så, at det er rigtig svært ikke længere at kunne klare det. Men et eller andet sted handler det jo også om livskvalitet. Jeg spørger mig selv om jobbet giver mig så meget, at jeg kan leve med ikke at kunne andet. Jeg frygter også at få det endnu værre på lang sigt hvis jeg presser mig selv. Jeg kan jo se hvordan det er gået på 2 år (også med resten af kroppen, da jeg sidder meget ”mærkeligt” på en stol, og derfor ikke kan sidde korrekt)

…jeg skal måske lige sige at jeg har flere forskellige ting med ryggen (modic, prolaps, degeneration m.m.)

Jeg vil derfor gerne høre hvordan i har det , hvordan det er både fysisk og psykisk ikke længere at arbejde.

Hvordan forløb jeres sag, da i ikke kunne klare jobbet længere. Skulle i gennem en række smertefulde arbejdsprøvninger, skulle der laves ny ressource profil, skulle i have lavet en ny speciallægeerklæring osv.

Hvordan klarede i det, var det ikke hårdt at skulle hele møllen igennem igen. Nu er det jo ikke lige ressourcer man har flest af i den situation.

Jeg håber i vil tage jer tid til at svare på mine mange spørgsmål.
[/quote]

Hej susjensen,

Jeg nåede aldrig til fleksjobvisitation, selvom det var det jeg troede jeg “skulle”. Det kunne jeg så ikke og det tog en kamp for mig at erkende ikke mindst overfor mig selv og min krop.

Selvom din situation er en ganske anden så tror jeg også at det er der du er. Derudover er du også bange for at skulle skuffe en masse mennesker, der har været glade for at have dig ansat. Mon ikke også de bliver glad for at du tager dit valg om pension ? Måske kan de sagtens se, at det ville være det bedste for dig, men tør ikke sige det, da du er så vellidt.

Går du helt til hundene over ikke at kunne arbejde, så kan du jo ty til et skåne job, dog er jeg sikker på at både du og din krop vil nyde at få noget ro og tid til sig selv og andet end at arbejde.

Held og lykke med beslutningen.

6

Hej Allesammen
og tak for jeres svar.

Lunasdatter
tak for din historie, for din beskrivelse af den følelsesmæssige side, og for din beskrivelse af hvordan du har erkendt din situation. Lige det med at acceptere og erkende at sådan skal ens liv være er ret hårdt.
Tillykke med din nye liv,jeg glæder mig på dine vegne.

Hypermobil
Jeg tror ikke der findes en stol i hele landet som jeg ikke har prøvet (har fået bevilliget 15.000,-) ,og jeg har talt med utallige ergoterapeuter, fys´er, møbelkonsulenter m.m.
Jeg har el-hævesænkebord, og et specielt tastatur med touchpad, som jeg kan sidde med i skødet…så den med bærbar og lænestol er afprøvet :slight_smile:
Jeg har lige bestilt tid hos “min” virksomhedskonsulent/sagsbehandler, for at få snakket tingene igennem.
…det med møbler er faktisk virkelig et problem. Jeg har min egen stol med alle steder, hos venner, på restaurent osv. ja, folk glor og kommer også med dumme kommentarer, så i starten krævede det virkelig mod at komme ud blandt fremmede, men alternativet er at jeg spærer mig endnu mere inde, end jeg er nødt til i forvejen pga smerter 24/7.

Enteneller
Tak for de søde ord.
Ja, det med at det så måske kan blive til et skånejob har jeg tænkt over. Har godt nok ikke lige sat mig ind i det, så det må jeg hellere få kigget på.