Jeg synes, som nævnt tidligere i tråd, det store problem er, at der ikke følges op på kommunes forpligtelse om Helhedsvurdering, og handleplan udfra dette.
Manglende hjælp i form af medicinudgifter, træning, kørsel, psykologhjælp, div hjælpemidler mv.
Alt dette som skal sikre den syge/tilskadekomne en hurtig afklaring, med de bedste forudsætninger.
Betinna Post trak selv dette op som et kæmpe problem, da der var hørring i Tinget her i foråret.
Hver afd. hytter eget buget, hvorfor ingen tager det ansvar, som faktisk står i loven.
feks i Sygedagpengeloven(mener det er §15 eller §16).
Har diskuteret dette med Andersine, som ikke mener, at der er nogen forpligtelse?
ERgo ville en nærmere belysning af emnet være interessant, idet dette netop ofte forhindre tilbagevenden til arbejdet, pga af borgeren får forværring af tilstand, og/eller en psykiask diagnose som stress, angst eller dep. oveni.
Den syge/tilskadekomne skal dels forholde sig til sygdom/tilskadekomst, dernæst mistet arbejde, i mange tilfælde arbejdsindentitet, herefter starter den ækonomiske ruin, fordi de fleste havner på kontanthjlkp, uden arbejdsevne.
DVS uden at kunne ændre situationen.
Evt. Problematikken at blive indplaceret til ordinært arbejde(LAB §2 stk3)med varigt arbejdsevnetab.EFTER fratagelse af sygdagpenge med omvendt begrundelse.
VH Popiae