Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke er blevet arbejdsprøvet? de sidste snart 6 måneder er gået med at klage over at intet skete, at få aktindsigt, kræve min ret til opfølgning minimum hver 3. måned.. osv. der har været 6 forskellige sagsbehandlere inde over sagen i de 6 måneder, og ingen har gjort noget andet end lave rod i min sag..
Men det lidt sendt med en arbejdsprøvning nu, når studiet har studiestart efter sommerferien.. (ellers ville det selfølgelig være et godt bevis både for kommunen og jeg)
Det er en arbejdsskadesag, og ja det kan lyde dumt, tror jeg har skrevet det før, at jeg ønsker revalidering, når jeg ved at jeg ikke kan klare 37 timer mere, men jeg vil kunne blive selvforsørgende og få en arbejdsidentitet selv om jeg kun ville kunne klare muligvis kun 15 timer.
Ved dette siger jeg også farvel til erstatning som jeg ved et flexjob ville få, men jeg har p.t. kun fysiske helbredsmæssige barriere og har desværre fået en smagsprøve på hvordan de næste mange år kan blive for mig ved at skulle udredes i forhold til flexjob.. og jeg har ikke lyst til at knække på det psykisk også.. det vil ingen erstatning eller alverdens penge kunne rette op på.. synes det har været hårdt at bevare den jeg er i forvejen i dette smerte helv… , manglende forståelse fra mange af mine medmennesker, mistroriskhed fra kommunen og (nogle) læger, det er som mange må have erfaret, meget hårdt og jeg står ret alene med det..
Jeg er under 30 år, har altid været utrolig aktiv, klaret mig selv på alle områder og så er jeg også en person der er rigtig god til at skjule at jeg har det dårligt, hvilket også ville blive en kamp i forhold til arbejdsprøvning.. og det synes for mig i min verden som alt fortidligt at skulle i et flexjob og i værste fald førtidspension, tør slet ikke tænke tanken..
Og tro mig jeg tager hatten af (hvis jeg havde sådan en) for jer alle som klare jer så flot og har fundet ud af at leve med situationens realisme… jeg har accepteret min situation og kæmper ikke imod for det gør det ikke bedre
!! men jeg vil bare så gerne havde mulighed for at fordybe mig i et interessant fag, og derved også blive selvforsørgende, som jeg skriver på et andet niveau, og ja økonomisk set på min egen regning, men det har jeg aldrig hørt om at nogen er blevet straffet for, kan godt forstå det kan virke dumt for mange, men jeg har tænkt meget over det, og har erfaret at penge ikke gør mig lykkelig.. det gør livet nemmere på mange områder, men ikke lykkelig..
