Invalidebil/trivselsbil

Jeg vil også følge udviklingen omkring ansøgningen til bil nøje.

Jeg har været sygemeldt i 1½ år med slidgigt fra nakken og helt ud i tæerne og der er stort set ikke et eneste led der ikke er ramt.

Jeg har mere end svært ved at gå særligt langt og bare en tur til nærmeste busstoppested (ca. 400 mtr) er ofte en pinagtig affære.

Jeg har været til generel helbredstjek og skal nu til samtale med en jobkonsulent, med henblik på at finde et skånejob til mig og jeg er tæt på at overgå fra sygedagpenge til revalidering.

I min helbredsattest er der nævnt at jeg har svært ved at gå ret langt og at det anbefales at der findes et skånejob i mit nærområde, da jeg ikke tåler for lang transporttid hver dag.

Med en invalide/trivselsbil vil jeg få mulighed for at få et job indenfor en større radius og det vil også give mig mulighed for at besøge mine bør, der alle bor så langt væk at jeg skal omkring 3-4 timer med offentlige transportmidler for at nå frem - og det kan jeg ikke klare uden at jeg ligger brak 14 dage efter.

Så emnet er yderst interessant for mig, da jeg kraftigt overveje at søge.

Velkommen til Harms :slight_smile:

Du skal være hjertelig velkommen til, at følge med i denne tråd.
Hvis du hører eller erfarer noget med relevans for dette emne, så skriv endelig, jeg har starten denne tråd i håb om, at kunne hjælpe andre/eller vi kunne hjælpe hinanden :wink:

Hvad jeg, har fundet ud af indtil videre, er at netop gangdistancen er en væsentlig faktor i dette emne.

Hov forresten også velkommen til k10, håber vi får mulighed for, at lære dig bedre at “kende”

Stoktoft

ps. i morgen bliver kommunen ringet op, jeg ville da gerne vide om de i det hele taget HAR modtaget ansøgningen, har nemlig intet hørt.:confused:

En lille opdatering.

Har haft kontakt med ergoterapeuten, som står for invalidebilansøgninger.
Hun HAR modtaget min ansøgning, den lagde i hendes bunke, hvor hun skulle til at skrive kviteringer til. (det var den bunke der stod dårlig samvitighed på:) sagde hun)

Vi snakkede frem og tilbage om mine funktionsnedsættelser, og alt det der helbredsmæssige. Hun nævnte flere ting hun kunne tænke sig der måske skulle være i bilen. Enden på samtalen blev, at hun nu sender en henvisning til politiet, og så vil jeg blive indkaldt til en helbredsorienteretkøretest (puha langt ord ;)). Dette ville hun gøre i denne uge, da hun går på ferie i næste uge.

Så må vi se hvornår jeg hører fra politiet, bliver lidt nervøs, det bliver jeg altid så snart jeg ser en politibil, selvom jeg har husket sele og kører helt lovligt:D.
Nå men ergodamen, sagde at det jo ikke var en køreprøve i den forstand, det der ville blive kigget på, var hvordan min krop fungerede i bilen ved kørslen, jeg ville ikke blive spurgt om abs-bremsers funktion og færdselstavler osv.:eek:

Kan i holde jer muntre indtil der kommer en ny opdatering. :D;)

Stoktoft

Hej allesammen, har i en god weekend ? :slight_smile:

Det har da godt nok sat gang i min bilansøgning, at jeg ringede ergodamen op den anden dag :smiley:

Jeg har modtaget 2 breve fra kommunen.(afsendt d. 19/6 2008)

  1. er en kopi af brevet til politiet, der står:

Vedr. xxxxx xxxxx

Ovennævnte har søgt Struer kommune om økonomisk støtte til invalidebil
efter den sociale lovs § 114

Struer kommune anmoder om :

At vedkommende indkaldes til en helbredsmæssig køretest til en vurdering af,
om politiet stiller krav om særlig indretning af bilen.
Resultatet af denne vurdering bedes sendt til Borgerservice.

Med venlig hilsen

xxxxx xxxxxx ergoterapeut

  1. brev

xxxxxx xxxxxxx (mit navn hihihi)

I anledning af deres sag vedr.
bilansøgning
ønsker forvaltningen en Generel helbredsattest.

Kommunene har derfor anmodet deres alment praktiserende læge
xxxxx xxxxx
om undersøgelsen.

De bedes derfor snarest aftale tid hos lægen.
For at sikre, at der afsættes tilstrækkelig tid til undersøgelsen, bedes De venligst gøre lægen/lægesekretæren opmærksom på, at der er tale om en Generel heldbredsattest.

Med venlig hilsen

xxxxx xxxxxx

Jow Jow, det kan da åbentbart betale sig, at gribe knoglen :D:D
Hvis jeg nu ikke havde gjort det ville sagen være blevet trukket i langdrag af ferie og hvornår var hun lige nået til min sag efter ferien, nu ved at vi snakkede sammen den anden dag, har hun besluttet, at hun vil have en køretest og heldbredsattest, hvis jeg havde ventet, kunne der jo nemt være gået 2 måneder (måske mere) inden det var besluttet og sat igang.

Sååååh, så langt så godt.;):slight_smile:

Kan I holde jer muntre til næste afsnit i denne føleton.

Stoktoft (der lige har smidt 5 kg på 4 uger:p)

Jeg har nu tid til Generel heldbredsattest. Det kunne ikke blive før d. 15 juli, da min læge jo også skal have ferie;)

Kommunen ringede så igår, de informerede mig om, at de skulle have attesten inden de sendte henvisningen til politiet, da de skulle have den sammen med henvisningen.
Jeg fortalte, at jeg havde fået en tid d. 15 juli, det var da godt nok sent var kommentaren, øh sent, ca. 3 uger, jamen min læge har ferie. Nå men vi kan ikke viderebehandle din sag før vi får den attest, nej okay, men det er der jo så ikke at gøre noget ved.

Blev sgu egentlig lidt sur, DE kan trække en sag i langdrag, meeeen når de skal have noget fra os, ja så skulle det helst ha’ været afleveret igår.
Jeg ville da gerne ha’ det her til at gå stærkt, men min vidunderlige læge skal da også have ferie ligesom alle andre arbejdende mennesker.

Kæmper lige i tiden med massive smerter og man skulle tro jeg havde en giga kæp i øret, hvis i så min gagede gangart i denne uge:eek: Har opgivet at køre minimanden i børnehave i denne uge, tør sgu ikke. Det gør ikke smerterne bedre, at han er hjemme, plejer jo at hvile når ungerne er ude af huset:mad:

Undskyld der kom lige lidt beklagelse med i dette indlæg, det var ikke meningen:o

stoktoft

Hej alle sammen.
Jeg er ny herinde og i systemet. Jeg vil på et senere tidspunkt søge invalidebil og har derfor læst jeres indlæg med interesse.
TAK for alle de konstruktive spørgsmål og ikke mindst svar.
Jeg suger diverse råd og fif i mig.

Jeg er ikke udredt endnu, men er sen hjerneskadet efter meninghitis sidste sommer.

Jeg har søgt servicelovens §100 om merudgifter til funktionsnedsættelse, det var min mulighed for at komme til at bevare min bil.. Det er af økonomiske årsager jeg søger, men fordi jeg er ramt hårdt på min balancenerve/ligevægtsorganet.
Jeg ved ikke om jeg er syg nok til at kunne få en invaliodebil, men kan ikke opretholde alm. levestandard da jeg ikke kan gå længere end 800/100 m før jeg falder

Jeg er meget spændt på hvad din søgen ender med Stocktoft.
Herfra pøj pøj og jeg krydser fingre :slight_smile:

Krussedulle

Hej Stoktoft.
Til din orientering mht. indretning af din kommende bil og kontakt til politiet.
Efter at helbredsattesten blev lavet, så gik den til kommunen. Da jeg får depotmorfin, ja så skulle mine papirer omkring embedslægen og først da han gav mit grøønt lys (efter mere end 8 måneder)for at køre bil, ja så var det videre til politiet.
Igen ventetid - :confused:
Her skulle jeg op til en “orienterende” køretur med en motorsagkyndig.
Da jeg ikke har en handicapbil, måtte jeg leje een hos en kørelærer (som har sådan een) og ud og have et par timer med kørerlæreren, for at lære bilen lidt at kende. Jeg fik nogen gode fif om hvordan jeg skulle gebærde mig i trafikken - bl.a ikke køre hverken for stærk eller for langsom!!!
I første omgang skal man selv betale kørelæreren for billeje, kørsel mm. Men det SKAL kommunen refundere.
Så kom dagen endelig, hvor jeg skulle mødes med den motorsagkyndige og vise ham at jeg stadig godt kan komme frem i trafikken uden gene for andre mennesker. Det gik godt, og så skrev den motorsagkyndige tilsidst lidt om hvad der skal være i min kommende bil, for at jeg kan køre den forsvarligt.
Så var der igen ventetid (2-3 måneder)på at brevet skulle komme fra den motorsagkyndige/politiet om hvad, hvordan og hvorledes.
Jeg blev meget forskrækket da brevet kom. For i brevet stod at jeg kun havde kørekort i et år og så igen skulle aflevere ny lægeerklæring, billede til nyt kørekort igen på kommunen.:confused:
Igen skal lægeerklæringen omkring embedslægen inden man får udleveret nyt kørekort. Embedslægen/politiet bestemmer nu hvorlang tid der igen kan gå, førend man skal igennem “møllen” igen.
;)Selvfølgelig skal man kontrolleres i ho.. og rø.. - og det er helt ok.
Men myndighederne bør fortælle det i een eller anden folder/skrivelse.
Jeg måtte ud og spørge andre i samme situation som mig - da jeg tænkte at nu fik jeg da aldrig mere lov til at køre bil.
Jg har nu fået mit kørekort fornyet een gang her i foråret og igen fik jeg lov at køre et år inden genfornyelse - meen jeg har bare ikke nogen bil endnu :eek:
Nu er mine papirer (medio juni) - ja faktisk på 3 års dagen efter at jeg sendte min første ansøgning - lige kommet tilbage fra “det sociale nævn” med et nej. Og nu skal jeg igang igen - det har kommunen lovet mig på et møde i foråret.
Så jeg har stadig kørekort men ikke nogen bil.
Det er så frustrerende at altid skulle bede andre om at køre mig til både dit og dat. Især da jeg jo gerne vil være selvhjulpen.
Tit er jeg ved at opgive - men jeg KÆMPER videre.
Derfor følger jeg dig og din føljeton troligt.
Fortsat god sommer og kamp.
:kram:
Birdie56

Hej Birdie56 :slight_smile:

Det med kørekortet, der bliver fornyet for et år af gangen, har jeg også hørt fra min veninde. det fik hun i x antal år (kan ikke huske hvor mange), men nu vurdere politiet hende stationær, så hun skal ikke til omvurdering hvert år mere.
Var det pga medicinen, at det skulle omkring embedslægen?
Medicinen jeg æder er ikke med advarselstrekanter, som sagt lider jeg af fib, og det kan de ikke rigtig medicinere mod :mad: og eftervirkningerne efter discusprolapsen, tja dem skal jeg jo bare leve med. Føleforstyrelserne er pt forværret, og har x antal gange (lidt flovt det jeg nu skriver) i den sidste tid tisset i bukserne uden jeg kunne mærke det, første gang troede jeg det var en flue det kildede på mit ben, da jeg skulle vifte “fluen” væk var jeg “pissevåd” :o , så nu skal jeg undersøges for en ny discus.

Jeg har fået af vide, at jeg skulle køre i min egen bil, til den der køretest. Så kan den motorsagkyndige se hvordan min krop fungerer i en normal bil, og derudfra vudere hvad der skal være i handicapbilen.
Den motorsagkyndige tager sig af det tekniske ved bilen, og ergoterapeuten det med højden af bilen af hensyn til ind og udstigning. Hvis ergo’en mener vi selv kan finde ud af det, skal jeg sammen hende ud til en lokal bilforhandler og prøve bil, ellers er det hos handimobil.

:eek: De må sgu da snart finde en afgørelse hos dig Birdie56, hos mig har de lovet en sagsbehandlingstid på 1 år, og det mente de nok de kunne overholde.
Ja jow, ved jo godt at det de siger ikke altid passer, men de få jeg har hørt om, har tiden passet nogenlunde. Så kan jeg jo kun håbe ;), håbet kan ingen tage fra mig:rolleyes:

Takker for information, og rigtig god sommer og held og lykke til dig

mvh Stoktoft

Kære Stoktoft og andre.
I skal ikke være så bange for at kørekortet skal fornyes ned til 1 år ad gangen. Bagrunden er at når man indtager morfica som virker direkte på centralnervesystemet bliver der holdt øje med ens forbrug. Det er jo betryggende nok. Men hårdt indtil at det hele kører på skinner. Store mængder vil blive accepteret hvis det tages oralt og forbruget er konstant. Derimod hvis det taget som injektion ringer alle advarselslamper hos Embedslæge/Sundhedsstyrelsen. Efter afsluttet brug af Morfica kan der forventes op til 10 års “holde øje” med ens tilstand. Også meget betryggende.

Men husk på og følg med i kampen om Retssikkerhedsloven §3 stk.2 under “Svarfrister Kommuner” hvor vi kæmper for at alle kommuner vedtager sagsbehandlingsfrister inder for alle sociale områder. Herunder ansøgning til invalidebil. Dvs at jeres personlige kommune SKAL have vedtaget en behandlingsfrist og offentliggjort denne. Se eksempelvis www.middelfart.dk. Når kommunalpolitikerne har vedtaget/godkendt en frist skal den overholdes. Kun i undtagelsesvise tilfælde kan den overskrides hvor du så skriftligt skal have besked om HVORFOR og HVORNÅR du kan forvente en afgørelse på invalidebil.

Derfor er det så vigtigt at “nybegyndere” forstår vigtigheden af RSL §3 stk.2. Så derfor spørg din kommune om hvor de har offentliggjort disse krævede frister. Mange opdager først for sent denne lille lov, derfor ser vi sagsbehandlingstider på invalidebil op til 2 - 3 år for svært handicappede. Udelukkende fordi at mange kommuner “fortier/skjuler” disse frister. Disse frister indholder al kommunikation med alle berøringsparter, herunder Politi og Embedslægen.

Skulle der blandt læserne, socialrådgivere - embedsmænd - politikere, af dette som ikke er enig i denne fortolkning så skriver i bare til Velfærdministeriet, Center for Politik og Jura om det korrekte i dette.
Mange hilsner Peter

Min sag skulle omkring embedslægen fordi jeg får morfin. Det morfin jeg får, har jeg fået fast siden 2004. Og efter lægernes udtalelser, ja så skal der ikke rettes i det daglige kvantum - det er forsøgt i starten - men det gik ikke så godt. :frowning:
Det kvantum jeg får - ligger helt i bund i forhold til andet. Det er det lægen har fortalt mig.
Lægen, der har medicineret mig, vidste fra dag 1 , at jeg meget gerne, hvis muligt, ville køre bil forsvarligt - senere i mit liv…

Jeg synes da også at det er helt OK med at myndighederne holder øje med os der får det stærke medicin - absolut da.
Men der var ikke nogen der havde fortalt mig det inden jeg fik brevet med at mit kørekort KUN var gældende 1 år. Ja - så gik min verden i sort - :mad:
Havde jeg bare fået en forklaring på hvordan og hvorledes.
Ja så havde jeg da også været mere rolig. Men nu ved jeg det - og derfor fortæller jeg det også til andre i samme situation.
Jeg skal køre i en handicapbil, idet min venstre side ikke fungere og jeg kan ikke ret godt bruge venstre hånd/arm. Derfor skal jeg ha en bil med automatgear. Jeg kan jo ikke skifte gear med højre hånd og ingen hånd på rattet - :wink: tja den går ikke af hensyn til andre trafikanter.:wink:
Efter at jeg havde fået bevilget mit kørekort og der var noteret de ting som skal være i min bil (7 forskellige ialt). ja så skulle ud sammen med min sagsbehandler og se på bil hos en forhandler.
Ih du milde - hvilken seance - :confused: Sagsbehandleren havde hjemmefra bestemt at det som den motorsagkyndige havde noteret i mit kørekort (bilindretning) - ja det var rent vås.
Hun havde på forhånd bestemt hvilken bil jeg skulle ha. Ja jeg ku da få automatgearet - men så var det også slut fra hendes side.:mad:
To måneder efter, at jeg havde afprøvet bil, så fik jeg en meddelelse fra hende om at jeg ikke ku blive tilkendt nogen bil. Besøget hos forhandleren havde kun gået ud på at prøve mig og hun mente at det var rent skaberi fra min side. Jeg fik at vide at jeg altid ku få bevilget automatgear men ikke mere.
Da jeg går med rollator, så snart jeg er uden for hjemmets vægge. Har store problemer med bare at gå over til naboen. Bussen kan jeg ikke komme med, for de vil ikke hjælpe mig med at få min rollator med. Og der er temmelig langt til busstoppestedet herude på landet.
Her hjemme går jeg med krykstok. Jeg har hejs i sengen for at komme ind og ud af den. Alt hvad der skal laves i hjemmet, - ja det ordner min mand, når han kommer fra job.
Men det surt - når man nu gerne vil være selvhjulpen og ikke altid være afhængig af andre - at det så skal trække ud :mad: - så mange år…

Jeg har fra min bisidder fået at vide, at der er sket så mange procedurefejl - her efter juli håber vi der sker noget igen.:wink:

Jeg har dog ikke mistet modet og hænger da på endnu - på trods af at nogen dage kan være meget meget sorte.

Det var vist lige en masse mere end svar til jer to - :slight_smile:

Så held og lykke fremover og fortsat god sommer.
:kram:
Birdie56

Kære Birdie56
Først lige et :kram: til at lindre lidt på anstrengelsen med at fortælle os det her.
Din sagsbehandler har vist spist søm, fordi jeg mener hvad den motorsagkyndige noterer er ment som en betingelse for at Du kan føre bilen og dermed et krav fra rigspolitiet.
Jeg kender desværre ikke så meget til dette, men normalt har en sagsbehandler da ikke bemyndigelse til at tilsidesætte den slags krav, jeg ville prøve at kontakte www.duhk.dk omkring dette, det er en uvildig konsulentordning som er gratis at bruge, og de kan sandsynligvis give klart svar og måske henvise til nøjagtigere forskrifter. Det kan så give dig en basis for en klage.
Jeg håber virkleig det kan lade sig gøre Du får alle hjælpemidler Du kan have gavn af, fordi det er noget møg at bo på landet og ikke have eget transportmiddel. Tidligere i mit liv har jeg selv været med til at opbygge invalidebiler og jeg ved fra de kunder , hvor stor en lettelse og glæde det er at få den udleveret. Det kunne jeg godt unde Dig med dine problemer, så måtte hellere et par ministre på budcykel eller tandem, der er nok af dem der kunne trænge til kommunal tvangsbehandling af vægt for at mindske sygdomsrisiko;) Så kunne de smage egen medicin…

Et sidste :kram: herfra, og så håber jeg Du får en god weekend :slight_smile:

mvh Nøvsen

Jeg kan også anbefale at læse her: http://ryk.dk/forum/17

De har også en gammel debat-side, hvor arkivet kan læses.

De har STOR erfaring i bil-problemer.:wink:

:kram:

Ja Zuza, du kan tro jeg har besøgt ryk’s side mange gange :wink: og jeg følger troligt med overalt hvor jeg kan finde oplysninger.

:kram: til jer alle
Stoktoft

Hej alle sammen

Ja jeg må nok sige at jeg er ret så rystet over at læse indlægende her om trivselsbil.
Jeg er selv førtidspensionist (lidt underligt at skrive, det er lidt nyt endnu, fra 1-3 08) og jeg bor i en lille landsby. jeg har piskesmæld, diskosprolaps i nakke og lænd og ADD. Jeg har 2 hjemmeboende børn og en udeboende.
Jeg havde faktisk tænkt mig at søge min kommune om en trivselsbil, men efter at have læse indlægende her, tror jeg faktisk at jeg opgiver på forhånd. At skulle bruge flere år på at fortælle kommunen at jeg har behov for en bil, at jeg pga medicin skal have kørekortet fornyet hvert år, osv. nej det orker jeg bare ikke…
Et spørgsmål som bliver ved med at dukke op i mit hovedet er det med kørekortet og medicin. Kan godt forstå man skal være obs på det, men nu har jeg i snart flere år fået morfin og medicin mod ADD, uden at noget har stillet mit kørekort til spørgsmål ? hvorfor så pludseligt fordi man søger trivselsbil ?
Nå men det var lige lidt fra mig. Vil da helt sikkert følge med på siden og se hvordan det går i andre og måske tage endnu snak med min læge om det med en trivselsbil til mig.
Hav en god dag.

Jeg fandt lige en helt anden hjælpemulighed, som måske er gavnlig, når man søger handicapbil.

Prøv at læse her, hvad en bilforhandler kan gøre:

http://www.ford.dk/ie/transit_hc/

Her kan man også læse mere om handicapbiler… salg, køb, udlejning osv.

http://www.handicapbiler.dk/?ID=velkommen

:kram:

Sagsbehandlingsstider, fejl m.v.

Tjek lige den her.:smiley:

http://cms.ast.dk/afgoerelser/antagne_principsager/default.asp?mode=vis&id=1927&type=1

Ja, det går sgi godt…:rolleyes:

Først lige til nøvsen, du har så evig ret. Hvis politiet kommer med påtegnelser i dit kørekort, betyder det, at du ikke må føre en bil uden disse er opfyldt. Lad os nu sige, at jeg får af vide, at der skal være automatgear, bremseforstærker og ekstra spejle, så må jeg ikke køre i en bil der ikke har disse ting, og det kan en ski… sagsbehandler ikke bare sløjfe, det er da trods alt lovens højre arm der har påkrævet dette.:mad:

Nå videre i teksten.:slight_smile:

Jeg har som sagt været ved lægen for, at få lavet denne hersens generelle helbredsattest, da det ikke var så længe siden jeg havde været til kontrol, var der jo ikke så megen fysisk undersøgelse, bare lidt ståen på et ben og så det andet puha dinglede rundt:p. Så blodtrykket helt helt fin, og lige en tur på vægten, yes :smiley: stadig for nedadgående.

Men ellers snakkede vi om hvad jeg kan, (eller rettere hvad jeg ikke kan) hvor lang tid, hvor mange pauser jeg skal have og hvor længe de varer.
Længde på gåture, tja det er jo på gode dage max 50-75 m. med rolator før jeg skal ha’ pause på ca. 10 min. så kan jeg lidt igen, jeg kan vel på en god dag gå den distance 3 gange med pauserne, så skal jeg relaxe i en times tid, på sofaneseren:p.

Lægen sagde hun mere eller mindre ville skrive som speciallægen havde skrevet i erklæringen. Og så ville hun beskrive min funktionsevne som værende ringe og med en meget dårlig prognose for fremtiden, det ville kun gå en vej, og det var tilbage, d.v.s forværring, hmmm det vidste jeg godt det har alle mine læger sagt før, men det er skufandenståidet (undskyld sproget) lige hårdt hver gang jeg får det af vide, jeg er kun næsten 35, og jeg vil bare ikke i kørestol, men det er nok det jeg kan regne med engang med tiden:mad:.
Men jeg passer på mig selv og holder mig igang med øvelser og varmtvandsbassintræning.

Hun sagde hun ville skrive, at jeg skulle have en invalidebil, med automatgear, bremseforstærker, spejle og et specialsæde, plus en høj bil til at lette ind-og-udstigning.
Ved godt hun ikke bestemmer, men så har hun da beskrevet hendes vurdering.

1.000.000.000.000osv :kram: til jer alle sammen

Stoktoft

AAAARRRRGGGGHHHHH, de har sgu da heller ikke styr på en skid :mad:

Blev onsdag ringet op af kommunedamen, hvor bliver den helbredsattest af, øhbø, den skulle I da ha’ fået, jeg fik den lavet den 15/7, hun kunne ikke finde den, men hun kunne da lige spørge de andre om de havde modtaget den og lagt et eller andet sted, ellers ville hun ringe til lægen og spørge hvor den blev af.
Torsdag ringer hun så igen, attesten er fundet den ligger ved ergoterapeuten, men det er slet ikke den der skal med til politiet, næ nej det er en lægeattest, som man skal udfylde når man søger om kørekort, den samme som man udfylder første gang man skal have kørekort.

Nå, blev lidt mopset, det havde jeg da ikke fået besked om, og nu har hun ringet 2 gange og skældt ud over at de ikke har modtaget den, og de kunne jo ikke behandle min sag før den kom. Forklaring, nej hun vidste heller ikke da hun ringede første gang, at det var en sådan der skulle med til politiet, hun beklagede, ja det må jeg sgu nok sige, sad med brevet hvor de beder om generel helbredsattest, læste det op for hende, ja ja jeg beklager, det er en fejl:mad: at den anden attest ikke er nævnt.

Så nu trækker det igen ud, havde heldigvis tid hos lægen på mandag, så ringede lige og fik lagt mere tid på.
Håber ikke politiet har lige så langsom sagsgang, som kommunen.
Får den lavet mandag, tager den med, kører til kommunen, jeg skal nemlig åbenbart underskrive et eller andet papir dernede også, inden den kan sendes til politiet.

frustrerede hilsner fra
Stoktoft

:mad: Det er jo også det jeg lige har skrevet i et indlæg… for f… da…!

Ked af på dine vegne at det skal trække sådan ud …

:kram::kram::kram:
Og rigtig god weekend
Bettina

jamen, stoktoft, det er da bare utroligt :confused:

Hm, jeg kan kun sige for mit eget vedkommende at sidste år 2007 i dec mdn var jeg lige en tur rundt om sygehuset til en undersøgelse.
Det blev besluttet og der blev ansøgt om dette hjælpemiddel på samme tid.

Nu skriver vi år 2008 aug mdn, rykkede både sygehus OG kommune for HVORNÅR jeg kunne regne med at få hjælpemidlet :confused:

Øhh, kommunen havde aldrig modtaget nogen ansøgning -påstod de :confused:
Sygehuset havde afsendt ansøgning -påstod de :confused:

GAD VIDE OM POSTEN HAR “SPIST” BREVET :p:D:mad:

Påstand mod påstand -men stadig ikke noget hjælpemiddel :rolleyes:

tra lu la lej tra lu la lej :cool:

kan kun sige: fortsat held og lykke :wink: