[QUOTE=Wodpoulsen;118421]
Jeg kan bare slet ikke forstå, hvordan man kan tænke sådan i forhold til sine børn/familie.
At ikke kunne tænke på den sorg DE skal bære resten af livet.
[/quote]
Det gør jeg så… man kan sagtens komme der ud hvor, man virkelig kun følser sig som en byrde, for alt og alle, (også ens børn) hvor man via selvmordet kan se en MEGET lysere og bedre fremtid for sine børn… hvor det man har at tilbyde (eller får at tilbyde) er mange gange mindre end hvad et børnehjem ell tilbyder.
MEN forskellen på at jeg forstår det, og på at du ikke gør, er sikkert den at jeg har været der (har gjort alvor af det flere gange, EFTER jeg har fået børn) og derfor ved, at jeg godt ville kunne gøre en ende på det, at evt børn strækker den mulighed, men ikke udelukker den.
Her har jeg så slettet en smøre der måske ville kunne give en bedre forståelse for hvordan man KAN tænke når man kommer SÅ langt ud, mest fordi det lyder som om jeg har det sådan lige nu, og det har jeg altså (heldigvis) ikke ss (jeg har det bare i meget klar errendig) Ikke at jeg sys jeg har alverden at blive efter, men lige nu er det ikke prisen værd, og derved har jeg trods alt nok at leve efter 
så det er ikke noget jeg går og pønser på, sådan foreløbig og ikke noget jeg håber kommer nærmere, før jeg kommer til en en naturlig ende.
Men også fordi jeg ikke vil give nogle dårlige ideer til endnu flere tanker, til hvorfor livet kan være værd at ende, dem behøver folk ikke få flere af.
Dog er der alligevel lidt jeg vil proppe ind.
Når man er SÅ langt nede tænker man ikke rationelt (og derfor er fx psyk-skadestue, ikke nødvendigvis BARE, tvært om kan det være mere end alm uoverskueligt, så meget at man hellere bare vil gøre en ende på det, med det samme, end gøre forsøget med at hente hjælp) og man er i øvrigt rimelig ligeglad… mig kunne folk sige hvad som helst til, jeg kunne sagtens finde noget der kunne skyde det til jorden, også så de ikke kunne holde fast i at jeg skulle lade være (de kunne ikke give mig en eneste god grund til at blive, jeg kunne give dem en mod-grund til at fordufte, hver gang)
MEN jeg anser ikke overstående indlæg for værende et råb, i DEN kaliber, af den simple grund at der bliver skrevet: hvis ude i fremtiden, så farvel… det er ikke et menneske der er i fare NU! men et menneske der meget snart ikke kan klare mere, og derfor har brug for hjælp, helst NU (jo før jo nemmere er at at afværge en katastrofe) Og det er DET man skal reagere på.