jeg syntes lige at jeg ville fortælle hvorfor jeg har været så stille her på k10 de sidste mange uger.
min mand har det sidste års tid ændret sig meget og var begyndt at drikke meget,slå mig og være meget opfarende og jeg blev kaldt mange ting,han har haft meget svært ved at tackle at jeg er blevet syg.
torsdag den 19 februar kan han ikke finde en kartoffelskræller og begynder at råbe og skrige af mig og vores lille datter på 4 år,han slår mig i ansigtet,tager kvælertag på mig,sparker mig i min dårlige ryg og truer os med en køkkenkniv,jeg får ringet efter hjælp,ellers er jeg sikker på at han havde slået os ihjel,jeg har været på sygehuset og ved politiet og lever nu i sikkerhed hos mine forældre til vi finder et nyt sted at bo,jeg har ikke råd til husleje 2 steder på en førtidspension.min mand vil ikke skilles og jeg har derfor selv afleveret papirene og venter på advokat og rettens gang.jeg fik 20 min i mit eget hus sammen med 2 betjente til at ta lidt tøj til min datter og mig,samt personligt plejegrej og lidt legetøj,det er hvad vi har med os.min mand har ringet døgnet rundt og opsøgt os,nu har han politihold mod os og ryger ind,hvis han gør det igen.vi har dørene låst og må ikke ta tlf hvis han ringer,dette er et marreridt,men jeg tør ikke at være sammen med ham mere,og min datter er meget bange for ham.
tak til jer herinde der har hjulpet mig med at få mailene sendt til min mors mailadresse.
tak fordi i læste med,jeg skriver ikke dette for at få medlidenhed,blot fordi jeg har det godt med at i ved hvad jeg gennemgår lige nu.
Puha sikke en forfærdelig omgang. Jeg håber virkelig, både dig og din datter kommer så godt igennem det her, som det nu engang er muligt. Mine bedste ønsker til jer begge!! :kram:
først får du og din datter en masse :kram: -efter sådan en forfærdelig oplevelse er det vist :kram: du/i kan bruge.
Tak fordi du ville dele dit liv med os herinde og håber at du stadig kan gøre brug af os.
Dine oplevelser giver mig flashback af værste skuffe da jeg selv har en bedsteveninde der har oplevet præcis det samme som dig -uf.
Dejligt at høre at du har en god støtte og hjælp i dine forældre for det er en svær tid at komme igennem.
Hvilken stærk kvinde du, bare det skridt du har taget indtil nu. Der er mange der har tænkt at de ville gå, men fortsat. Din datter vil blive stolt af dig den dag hun forstår.
Håber at din ex. vil se at du ikke kan vælge andre veje.
Der er nogle sår der skal hele, men pas på dig selv og din datter og jeg kan se at du er i trygge rammer lige nu. Håber alt vel for dig i fremtidnen:kram:
Kærlig hilsen
Rose
Hej Pjuske
Stærkt af dig du havde modet til at forlade din voldelige mand. Det kan være noget af det sværeste og tiden efter kan næsten føles lige så slem, indtil man er ovenpå og har fundet sig selv igen.
Dejligt du har et godt netværk der kan hjælpe og støtte dig og din datter, det har man brug for, for at hjælpe sig selv igennem sådanne oplevelser.
Mange:kram: og håb om en lys fremtid for dig og din lille datter
Frida
Et kæmpe stort OG modigt skridt du har taget …At holde ved beslutningen om at forlade din mand…Det svært…og vender op og ned på et helt liv for dig og din datter.
Hej alle jer søde mennesker der har skrevet et indlæg til det jeg har skrevet,i skal hver og en vide at det varmer og gør mig rørt at i er så mange der sender en tanke til min lille pige og mig.
jeg har i dag haft en “tudedag” ikke alle dage kan man klare lige godt,selvom man prøver,har i fulgt med i det i fjernsynet med ham der har været i krigen i 1998 og ikke har fået hjælp bagefter ??? min mand har været 3 gange et halvt år i krigen og jeg tror det er det han har gået med oveni hovedet og nu er det slået totalt klik for ham.
det er meget barskt at leve i en kuffert,min søde datter savner sit legetøj rigtig meget og jeg kan jo ikke købe nyt hele tiden til hende,jeg syntes at det er barskt at det er mig der har været udsat for vold der ikke må være i mit eget hus,han har fået politihold da han ikke kunne lade være med at opsøge os og ringe døgnet rundt,så nærmer han os nu,ryger han ind.for sådan en som mig der aldrig har stjålet eller lyver,er dette jeg er igennem nu et sandt helvede.jeg kender ikke til hvad man skal gøre og jeg syntes ikke der er meget hjælp at hente i det offentlige,jeg har fået at vide at jeg selv skal finde et sted at bo,ellers kan jeg komme på et krisecenter,men det syntes jeg ikke min lille pige skal opleve.
til jer der har prøvet dette her,hvordan er i kommet videre ? bliver man nogensinde sig selv igen ?
Først og fremmest er et krisecenter et sted, hvor Du kan møde forståelse, så helt skidt er det måske ikke, men..jeg tænker lige, hvis din mand har været sendt ud, mener jeg Du kan kontakte forsvarets psykologer mht. til rådgivning, for hans og for jeres skyld. Selvom han er en røv med ører for sin opførsel, ved jeg Du er bekymret for ham, ligeledes din datter.
Ring til et krisecenter og få evt, en kontakt til en socialrådgiver derfra, få så kontakt med forsvaret og informer dem, måske har de andda en pulje til hjælp for soldaters familier, det burde de i al fald have.
Det gør mig ondt hvad i har oplevet, jeg voksede selv op i et hjem hvor min mor var voldelig, formodentlig som resultat af min morfars krigstraumer fra 1ste verdenskrig, men der er INGEN undskyldning, kun forklaringer når det kommer til vold mod sin familie, for det er ALDRIG acceptabelt. Vid at Du ingen !!! skyld har i volden, men Du virker rimeligt klarttænkende selv i krisen, så jeg er overbevist om Du nok skal klare det.
Se at få ringet til krisecenteret eller evt, soldaterforeningen, eller få et råd fra ham her : http://www.unprofor.dk/sider/nyheder.asp?side=1&nyhed=12 Bjarne Hesselberg
Pjuske føler helt sikkert med dig, har selv haft vold tæt inde på livet og det er noget lort .,
Jeg har en veninde der stod i samme situation som du , hun var udsat for volden og hun mistede hjemmet , ikke retfærdigt …
Har du snakket med kommunen, du har krav på at komme på akutlisten til en bolig og det må være nummer 1 , et sted at bo til dig og din datter og ro på tilværelsen guderne skal vide at det ikke er lige det her du har brug for oven i alt det andet …
Min veninde fik rigtig meget god og saglighjælp fra mødrehjælpen , de vidste hvor hun skulle henvende sig, hvad hendes rettigheder var i forhold til kommunen og manden osv og om så det var møbler og legetøj til hendes børn så hjalp de hende også med det …
Først lige en undskyldning, men jeg kunne ikke redigere det ind.
Jeg vil lige lægge HELT fast, Du skal IKKE tænke på at vende tilbage til ham OVERHOVEDET. Jeg mener I skal have hjælp alle parter for at opbygge nye liv og lægge de her ting bag jer så godt som muligt.
For mig står vold som en overskridelse, der ikke kan vendes tilbage fra til tryghed.
Som barn så jeg min mor få tæv osv. og det var grimt og sidder dybt i mig.
Noget af det gode jeg kan huske fra min barndom var den tid, min mor og jeg var på krisecenter. Der var tryghed og varme og en masse søde mennesker der hjalp min mor og mig.
Så selv om det er et krisecenter, så er det gode minder jeg har derfra. Synes lige jeg ville komme med dette input til dig.
Da jeg var kommet over min oplevelse med vold, (det tog lidt tid men jeg har det godt nu). Har jeg arbejdet som frivillig på et krisecenter, jeg kan kun sige god for det, der får du og din datter alt den støtte i har brug for.
Der er ansat rådgivere som kan hjælpe med at trække i de rette snore, med hensyn til bolig og anden hjælp man får brug for. Det er rart, for når man står i en krisesituation er det ikke altid man kan tænke klart, og så er det rart der er nogle som kan fortælle hvad man skal gøre.
Jeg har desværre måtte stoppe på grund af sygdom, men havde rigtig mange gode timer der.
