JEg ansøger og ber til jeg får min førtidspension snart..
Lidt om mig : Lige fyldt 30. Er 100 % normal hvis man kan sige det. HAr personlighedsforstyrrelse som har gjort mig lidt sårbar og har ikke kunne klare presset fra arbejdsmarkedet.
Jeg er en rigtig god fyr, ærlig, hjælpsom, har udseendet nogenlunde med mig osv osv..
Men tænker da ofte på om mit liv på nogle områder er ødelagt hvis jeg får pensionen og især har jeg mange tanker om jeg nogensinde finder en kæreste igen
Jeg ville ikke selv gå så meget op i om min kæreste lavede noget eller ej..MEn ved det er et stort krav for mange
Tror I det er helt umuligt med kærligheden på en pension ?
jeg er selv en pige på 25 der har tænk meget det samme. men har en kæreste og han respekterede min situation. tror helt sikkert at der findes kvinder der tænker på andet end bare penge. men kan godt forstå du er nervøs. ellers måske finde en pige der er i samme situation? er sikker på at når den rette møder dig og hun blir forelksket så er hun også ligeglad med hvad du laver. man kan diskuterer om det er det første man lige skal slynge ud på daten( jeg er pensionist), det ville jeg nok ikke gøre. og hold dig fra piger fra nordsjælland de for snobbede:D ej driller bare. men en gæv jyde er nok mere nede på jorden;)
kærlighed= ærlighed og respekt for hinanden… … Jeg går selv efter en som også er førtidspensioneret … så kan vi rejse sammen, flyt ud på landet, prøve nye medicin sammen…
Uha, jeg har selv haft de samme spekulationer. Dog er jeg på sygedagpenge, men det er uvist, hvor jeg ender, hvorfor tanken har strejfet mig et par gange. Eller sytten.
Men nej, det er ikke umuligt. Det nægter jeg at tro på.
En af mine gode kammerater er på førtidspension (han er 33) og har været det i en del år efterhånden. Han har skam haft held med kærligheden alligevel, hvilket giver mig troen på at de to ting sagtens kan forenes.
Jeg er selv 31, og ville personligt være ganske indifferent omkring en potentiel partners status som førtidspensionist. Men det er muligvis fordi jeg selv kender til psykiske diagnoser og dermed ikke er fordømmende. Jeg tror dog heldigvis mange mennesker i dag er så oplyste, at ordet førtidspensionist ikke får alle til at løbe skrigende bort af den grund. Det ville i hvert fald være en ærgerlig tendens.
Hvorfor skal man have mindre ret til en partner, fordi man er får pension, flex eller er syg …
kærlighed er vel for os alle, som kan lide at ligge i ske :kram:
[QUOTE=Tøjvask;115223]kærlighed= ærlighed og respekt for hinanden… … Jeg går selv efter en som også er førtidspensioneret … så kan vi rejse sammen, flyt ud på landet, prøve nye medicin sammen…
[/quote]
:D:D ja det ville bare være stærkt at sidde og dele piller :D:D
[QUOTE=twoc;115237]:D:D ja det ville bare være stærkt at sidde og dele piller :D:D
[/quote]
Og så ser jeg for mig, 2 børn der sidder og deler en pose blandede bolsjer - 1 blå til dig og 1 blå til mig, 1 gul til dig og 1 gul til mig … o.s.v. :kram:
Kærligheden overvinder alt. Det drejer sig bare om at møde den rette.
Jeg kom selv på førtidspension som 35 årig, da jeg var 40 mødte jeg min mand som på det tidspunkt var 28, igennem internettet. Jeg er i dag 50 og han er 38, vi har været gift siden 2003 og er stadig lykkelige sammen.
vel?
…
