Tak for alle de fine svar.
Så ved jeg hvordan det fungerer. Jeg håber ikke at det når helt derud, hvor jeg får brug for an advokat, jeg er dog træt af at blive kørt rundt i manegen.
Jeg sagde for over et år siden, at jeg gerne ville søge en pension og troede at en sådan søgning så var sat igang, men jeg har siden hen erfaret, at det er den ikke.
Jeg har bedt min jobkonsulent finde et sted hvor jeg kan komme i arbejdsprøvning, men hun siger, at hun ikke aner hvor hun skal sende mig hen. Hvad pokker skal jeg så gøre? Min læge har skrevet, at det er helt urealistisk at jeg selv skal kunne finde et sted, hvor jeg skal arbejdsprøves.
Jeg er hos Hartmann nu og sidste år var jeg hos Plan og Handling og der kunne de heller ikke hjælpe mig og sendte mig tilbage til kommunen.
Jeg er så træt og ulykkelig over alt det ræs og vil bare snart gerne afklares, men ingen vil rigtig hjælpe mig med det og det er åbenbart et kæmpe kæmpe stort problem, at jeg ikke vil medicineres.
Hvorfor er alle så pokkers forhippet på alt det medicinsnak. Hvad pokker gjorde man dengang man ikke havde medicin?
De lukker totalt af for de fakts der allerede ligger på bordet ang. methyphenidat…ADHD medicin. Det er vel ikke for sjov skyld at lægemiddelstyrelsen har lavet en rapport sidste ord netop omkring de uafklaretheder der er på området med ovenstående medicin og at de endnu ikke har valgt at godkende medicinen til voksne. Det er bare uhyggeligt, at man stadigvæk fylder vort lands børn med alt den medicin uden at kende til langtidseffekterne. Vor er vores rettigheder til at sige nej til at forgifte vores kroppe og samtidig blive behandlet med værdighed?
Det eneste jeg fejler er, at jeg ikke kan fokusere særlig længe af gangen og mangler overblik og struktur og det er kompetencer, man skal kunne administrere i de fleste jobs, på den ene eller den anden måde. Den det er det allerstørste tab for, det er mig:(