Kan speciallægeerklæringen blive for gammel?

…forstået på den måde, at min læge Feks skriver at jeg ikke kan arbejdprøves grundet invaliderende OCD oa angstlidelser. Og at psykiateren stort set skriver det samme. Bare mere uddybende.

Teammedarbejderen i jobcentret har henvist mig til ‘Der er også brug for dig’ som er et samtale forløb over 8 uger som foregår herhjemme (da jeg er for syg til at forlade hjemmet). Der kommer en sagsbehandler og en psykolog for at afklare om skånsom arbejdsprøvning vil være muligt nu eller på sigt.

Jeg kan bare ikke forstå konceptet - min læge og psykiater HAR jo skrevet at jeg ikke KAN arbejdsprøves og har redegjort for, at der ikke findes flere muligheder (medicin, psykolog og andre tiltag) der kan forbedre min arbejdsevne. Og begge skriver afslutningsvis, at det er med betydenlig risiko for opblomtsring af psykotiske symptomer og generel forværring af mine lidelser, hvis de alligevel får presset mig. Samt at mine lidelser er kroniske - jeg har haft dem i 35 år.

Kan jeg under samtalen henvise til disse udtalelser?? Det er som om de forventer at jeg ignorerer mine lægers advarsler og faglige kompetencer, og bare springer ud i en arbejdsprøvning, hvilket jeg simepelthen hverken kan eller tør. De har jo ikke skrevet det for sjov.

Og hvad værre er, det er som om de med vilje ikke vil forstå sagens alvor, og jeg er så inderligt træt af at forklare mig selv, redegøre for mine lidelser, undskylde dem, og så alligevel ikke blive taget seriøst. Og hvis jeg, min læge og min psykiater ikke bliver taget seriøse - hvem har jeg så til at tale min sag??

Nogen gange fortryder jeg bitterligt at jeg har søgt førtidspension. Det hele var meget lettere da jeg bare modtog kontanthjælp og nogle gange om året bare blev matchet i kategori 5. Den gang var der ingen der gad tale om hverken aktivering og/eller atrbejdsprøvning. Men da jeg sage FY-FY ordet ‘førtidspension’ så røg alle op af stolene og faldt nærmest over hinanden for at gøre livet så surt og besværligt for mig som muligt. Og det som de før godt kunne se var HELT umuligt, er nu pludselig MEGET muligt…

Jeg er bare så træt af det hele og er plaget af tankemylder snart nat og dag. Jeg er også ved at skide i bukserne af skærk over de to fra Incita kommer, og er bange for de vil holde store foredrag om arbejdsprøvningen, og kan se mig selv sidde og pive som en mus. Det er så svært at analyserer sig selv og forklare om lidelser man heller ikke selv forstår…

Nå, men nu fik jeg da lidt luft..

Umiddelbart vil jeg synes, at det kunne være en god ide, om du havde en, der kunne være hos dig når de skal komme, en slags bisidder, og meget gerne en som vil kunne tale din sag, hvis du får det så skidt, at du ikke selv kan gøre det.
Og hvis de ikke vil lytte til denne person, så har du mulighed for, at “forfremme” denne person til at være din partsrepræsentant. Dette skal muligvis gøres på skrift.
Hvis de så alligevel skulle finde på, at ville have dig i arb.prøvning, så vil jeg foreslå, at du den første morgen ringer og fortæller, at du har det så dårligt, at du ikke er i stand til at møde op, og derefter kontakter lægen, som så må kunne sygemelde dig.
Med de lægepapirer du har, vil jeg ikke mene, at de kan gøre dig en sk**.

Jeg har desværre ikke det store netværk - min Mor er over 80 år og er ikke rigtig gearet til det, samtidig med at hun efterhånden husker som en si. Og jeg har ikke rigtigt andre, men kan muligvis få en bevilget gennem foreningen SIND. Der er så bare den hage ved det, at så sidder jeg med 3 personer jeg ikke kender, og da de kommer Tirsdag næste uge, er der dårligt tid til at sætte en fremmed ind i sagen, så jeg kommer nok til at kører solo. Men du har da afgjort en pointe jeg må forsøge at arbejde videre med, måske kommer jeg pludselig i tanken om én…

Og angående arbejdsprøvningen, så er der heller ikke andre muligheder for mig end at ringe hver dag og sige at jeg ikke kan komme. Synes bare det er så dumt ‘at sige JA’ til arbejdsprøvningen, blot for at blive hjemme. Der eneste der kommer ud af det er, en trækken tiden ud i det uendelige. Faktisk til ingen verdens nytte idet det allerede står i samtlige papire fra læger og psykiater, at JEG KAN IKKE ARBEJDSPRØVES.
Jeg bliver desværre ikke rask af de siger jeg SKAL.

Og hvis man tæller sammen, så har jeg allerede 35 arbejdsprøvninger bag mig - ALLE floppet totalt!! Så vi må være ude i det der hedder, at arbejdsprøvning er formålsløst!!

Det kan jo være, at de laver en ordentlig vurdering, som kun bakker op om eksisterene lægepapir.
Selvfølgelig skal du henvise til dem. Der er jo ikke grund til at opfinde den dybe tallerken flere gange.
Du skal for alt i verden sige ja, til dette forløb, og gennemføre efter bedste evne. Andet kan du jo ikke.
Da det foregår hos dig, har du ikke mulighed for bisidder, altså en du kender?
Kan du evt. nå kontakt med SIND, og opnå tillid der, inden tirsdag?
vh popiae

De kan åbenbart ikke få dokumentation nok i kommunerne. Jeg har været hos Incita på strandlodsvej, og flere af os var møgfrustrerede, mens vi var der og kunne ikke helt forstå det hele. Men alle blev overraskede - og tilfredse, da vi så vores rapporter. De kom virkelig rundt om det hele og det var meget detaljeret.
Nu er det jo så ikke helt det samme, for de kommer hjem til dig, men jeg håber og tror, de er meget søde og forstående og vil gøre alt for at skrive så grundig og rigtig en rapport som muligt. Sørg endelig for, at giv dem kopier af alle de lægepapirer du har liggende, det er ikke altid, de får det fra kommunen..
Måske er det lige det her sidste dokumentation der skal til, for at kommunen giver dig pension?

Men ih hvor jeg forstår og kender din frustration!

Som andre er inde på, så KAN det jo også være at det hele ender positivt.:slight_smile:
Men skulle de nu begynde, at snakke om arb.prøvning, så må du jo sige noget i stil med, at “hvis i virkelig mener, at det er nødvendigt, så vil jeg da gøre hvad jeg kan, men jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg tvivler på, at jeg kan klare det”.
Og så må du jo minde dem om den der med, at “arbejdprøvning er formålsløst”.:wink:

Jeg tænkte på, om ikke du kan få din læge eller psykiater til at være med til det møde? De kan om nogen tale din sag, for de kender dig jo, og ved endnu en arbejdsprøvning er urealistisk.

1000 tak for opbakningen og forståelsen, og selvfølgelig har i ret - det KAN jo ende positivt, men for satan da hvor er det svært at finde den der positive gejst frem. Efter snart 21 år på kontanthjælp, har jeg ligesom lært at man ALDRIG må være positiv, for man kan blive så grueligt skuffet. Så hellere være negativ fra start og så blive glædeligt overrasket!

Hverken min læge eller psykiater kan på Tirsdag, da de begge sidder i kunsultation, men de siger begge at jeg har ret til at handle efter deres udtalelser. Og at de begge fagligt regner med at deres patienter - for deres eget bedste - handler efter deres udtalelser.

Det er også irriterende at min psykiatriske speciallægeerklæring STADIG IKKE er kommet tilbage fra lægekonsulenten, nu har den ligget der siden medio August. Jeg er jo spændt på ‘oversættelsen’ og hvordan min sagsbehandler modtager den. Men den sidder som limet fast på hans/hendes skrivebord selvom jeg gentagende har klaget over ventetiden til min sagsbehandler. Men lige fedt hjælper det!

Jeg havde via telefonisk henvendelse fortalt på Incita at jeg aldrig har haft en ressourceprofil, og håbede at psykologen og sagsbehandleren kunne få gang i én. Min sagsbehandler bliver ved med at trække tiden ud, og sidst da jeg sagde at jeg ville henvende mig til Borgmesteren, sagde hun at hun mente jeg er for syg til at lave en ressourceprofil (?) … (men for frisk til en arbejdsprøvning)???
Så min sagsbehandler på Incita ville ringe til min sagsbehandler i kompetanceafdelingen og spørge om de måtte lave ressourceprofilen hjemme hos mig. Det venter jeg så de har fået svar om inden på Tirdsag.

Min drøm er bare, at disse samtaler kan føre til en afslutning af arbejdsprøvningssagen, og at ressourceprofilen kan komme i hus. Det er jo to vigtige elementer i ansøgningen om førtidspension. Og når først ressourceprofilen er lavet, så kan de også meget bedre tegne sig et billede af mig som menneske, men det er måske i deres øjne smartere, at de ved så lidt som muligt om de klienter de driver rundt i manegen. Så længe der ikke er en ressourceprofil, så længe kan de jo gøre hvad der passer dem!!!

Jeg må have invisteret i en printer, så jeg kan få printet lægeerklæringerne ud - jeg har fået dem tilsendt via mail.

Ja, det kan godt være svært at se det positive i alt sådan noget, det kender jeg så udmærket.
Da jeg var på Incita, var min sagsbehandler dernede virkelig taknemmelig for, at jeg kom med lægeerklæringerne, for det gjorde bare deres arbejde så meget lettere. Så måske de ser det på samme måde med dig.
Jeg snakkede med begge deres psykologer dernede, og begge var virkelig flinke, nu ved jeg selvfølgelig ikke, om de kommer fra Strandlodsvej, dem der skal komme hos dig.
Jeg håber det bedste og håber du vil skrive lidt om forløbet herinde.

:kram:

Jo de kommer fra Standlodsvej, psykologen hedder Kathrine…siger det dig noget??

Sagsbehandleren virker også meget flink - hun ringede for at sætte mig lidt ind i situationen.
De vidste heller ikke noget om mig, ‘andet end at jeg led af angst’, og sagsbehandleren havde været yderst sparsom med oplysinger, så jeg fornemmede at hun blev NOGET forbavset da jeg sagde jeg led af OCD, panik angst, socialfobi, psykoser med hallucinationer, voldsomme depressioner osv og at jeg har været på kontanthjælp i 20 år som psykisk syg (21 år til Januar).

Jeg har før haft psykologer, de har altid set mig som en lækkkerbidsken og nærmest klappet i hænderne af faglig interesse:D

Ja, Katrine kender jeg godt, hun virkede meget sympatisk! Jeg havde godt nok kun en kort samtale med hende, men nogle af de andre havde længere samtaler med hende, og de var meget tilfredse.
Så jeg har ihvertfald ikke hørt noget dårligt om hende og håber, du får samme opfattelse.

:kram::kram:

Tak, det varmede at høre:)

Jeg ser lige at sagsbehandleren hedder Charlotte, siger dét dig noget:)?
Hun lød i hvertfald også flink - meget nede på jorden.

Jeg har købt en printer i dag, så i aften vil jeg printe speciallægeerklæringen ud, samt lægens statusprofil. Så har har de lidt at arbejde udfra, og kan måske også bedre forstå min situation.
Måske også godt der er en psykololog som kan varetage de mere ‘faglige vurderinger’ og en sagbehandler der kan varetage de mere ‘lovmæssige’…

:kram:

(Synes siden kører lidt langsomt!), hmm…

Jeg sidder her ved påsketid og tænker på Jesus på korset, lammekøllen, de skidne æg og speciallægeerklæringen fra min psykiater…

Kan min speciallægeerklæring blive for gammel?

De fik den af min psykiater først i Juni måned 2008, hvor den blev sendt ind til lægekonsulenten.
Siden har jeg ikke hørt mere, og sagen er flyttet til Task Force på Hejrevej, og sagsbehandleren vil ikke fortælle mig om der ligger svar fra lægekonsulenten…:mad:

Kan jeg nu risikerer at de snart vil sige, at der skal indhentes en ny speciallægeerklæring, fordi den anden er over 6 mdr gammel??

I så fald er det jo ikke MIN skyld, men deres egen langsommelige sagsbehandlings skyld:o

Jeg har en bøn til dig, kære Helenekr.:kram:

Er du sød at fortsætte i din egen tråd, når du stiller flere spørgsmål i din egen tråd. Det er meget nemmere at svare dig, når man lige kan gå tilbage og se, hvad der tidligere er sket i din sag.:wink:

Men jeg kan da sige, at min umiddelbare reaktion på den laaaange sagsbehandling er, at du burde søge en pension på §17, for der burde efter så lang sagsbehandling have været god tid til at undersøge samtlige muligheder for at gøre dig selvforsørgende - også revalidering og fleksjob (som der jo står i lovgivningen).

Men jeg kan da godt få den mistanke, at man søger at trække tiden, fordi der måske kommer ny lovgivning - igen, igen, igen.

Men såvidt jeg husker, så ligger der vist mange års erklæringer i din sag, ikke? Og hvis de alle siger det samme, så burde den seneste ikke blive for gammel. Så “Lugter” det mere at smøl - bevidst at trække din sag ud ved hjælp af bureaukrati, ikke?

Man bliver jo ikke rask, hvis man har haft den samme sygdom i tyve år, fordi der går 6 måneder ekstra. Det kan du jo bruge i en evt. klage.

:kram:

[QUOTE=helenekr;56607]
Kan min speciallægeerklæring blive for gammel?
[/quote]

En sagsbehandler oplyste engang mig om, at lægepapirer der er over 2 år gamle, de er forældede.
Jeg har indtryk af, at nogle oplever andre “forældelsesfrister”, men jeg er rimeligt sikker på, at den skal være mindste 1 år gammel før nogen dømmer den “forældet”.

Som jeg har forstået det så ja de kan godt blive for gamle, og kommunen kan godt forlange at få en ny. Men intet er så skidt at det ikke er godt for noget, for endnu en enslydende i rækken kan vel for pokker kun styrke din sag.

Nu ved jeg tilfældigvis at de her ikke er ude efter at strække sagen yderligt (snare tvært om, de har FOR travlt, med der til hørende sjuskefejl) og derfor undrer det mig faktisk en del at de sender mig til speciallæge før de opdatere min oldtidssag af ressourceprofil… min tanke er at hvis de bruger ventetiden på speciallægen (som slet ikke er så specialiseret når det kommer til stykket) på at opdatere profilen, vil det gå meget hurtigere at opdatere den igen efter papirene fra speciallægen er kommet, for så er det jo kun lige det der skal føres ind, og ikke det hele der skal gennemgås. Men dem om det…

For lidt tid siden var de ved at true med at tage en § 18 på det forandliggende grundlag, hvis jeg ikke sendte samtykkeerklæring til speciallæge besøget sådan de havde det senest 2 dage efter (som vel at bemærke var en mandag, som om det var muligt posten kører lige som ikke om søndagen… og hvad nu hvis jeg ikke havde været hjemme den weekend?) jeg skreg af grin, sagen vil sten sikkert blive hjemsendt, min ressourceprofil, er mere end forældet… så den trussel syntes jeg faktisk var vildt morsom, den siger en del om hvor lidt de har styr over deres ting.

Men for mig gør det faktisk ikke noget at de haaaaaler sagen, jo længere tid de gør det, jo længere tid er min families økonomiske situration sikret… men det er sjovt nok også det der er kommunens problem, de har mistet refusionen på mig, og det er ikke helt lovligt.

[QUOTE=helenekr;56607]Jeg sidder her ved påsketid og tænker på Jesus på korset, lammekøllen, de skidne æg og speciallægeerklæringen fra min psykiater…

Kan min speciallægeerklæring blive for gammel?

De fik den af min psykiater først i Juni måned 2008, hvor den blev sendt ind til lægekonsulenten.
Siden har jeg ikke hørt mere, og sagen er flyttet til Task Force på Hejrevej, og sagsbehandleren vil ikke fortælle mig om der ligger svar fra lægekonsulenten…:mad:

Kan jeg nu risikerer at de snart vil sige, at der skal indhentes en ny speciallægeerklæring, fordi den anden er over 6 mdr gammel??

I så fald er det jo ikke MIN skyld, men deres egen langsommelige sagsbehandlings skyld:o
[/quote]

Ja rent teknisk kan de sige den er for gammel når den er over 6 mdr. desvære… men de har sjovt nok en tendens til at bruge alt, ligegyldigt hvor gammelt det er, når det skal bruges i deres eget favør, så det afhænger vel af hvad de vil.

Din sagsbehandler SKAL i øvrigt svare dig på et så simpelt spørgsmål, ellers bryder hun altså notatpligten. Gør hende opmærksom på, at hun har notatpligt, og tru hende med en andmeldelse hvis hun ikke overholder den.

Zuza, jeg vil spørge Web om han kan flytte tråden over i min egen, tænkte bare det godt kunne være et spørgsmål der kunne berøre flere da vi alle venter…og venter, og papirerene bliver gamle imens…

Jeg HAR faktisk overvejet en§ 17 - men jeg må lige vente på ressourceprofilen, den ville hun jo sende mig til godkendelse/kommentarer, men jeg har INTET hørt. Og hun ringer ikke tilbage selvom jeg lægger bedskeder, og en enkelt gang har jeg mødt op derude, men bliver afvist af vagten som fortæller at jeg SKAL ringe inden jeg kommer, og at han heller ikke tager imod beskeder. Så det er fandeme svært at få foden ind!!

Dog fik jeg fat i en anden sagsbehandler igår via telefonen, min egen sagsbehandler er gået på påskeferie, og hun kunne ikke rigtigt hjælpe mig med mine spørgsmål og kunne bare henvise til at jeg prøvede igen på Tirsdag..

Jeg mener ikke det kan være korrekt, når min sagsbehandler siger, idet mødet slutter og vi går mod døren, at jeg SKAL møde op hvis de sender mig et brev vedrørende mere udredning/psykologbehandling, og at jeg SKAL møde op hvis jeg får en indkaldelse hos et arbejdsprøvnings sted.
Jeg KAN JO IKKE møde op til en arbejdsprøvning, hvilket jeg også fik fortalt hende - det står jo i mine papirer, så hvor svært kan det egentlig være?!!

Så mine spørgsmål går jo på, HVEM der er beslutningstageren for sådan en vanvittig ide - og hvornår der bliver truffet endelig beslutning omkring arbejdsprøvningen - så jeg kan sende hele molevitten til Borgmesteren i én lang klage hvis de ignorerer mine papirer.

…hun kan da ikke bare sige jeg skal møde op, når jeg nu engang ikke kan:mad:

Ja, og hvis speciallægeerklæringen bliver forældet, så må min psykiater jo bare printe den ud igen og skrive ny dato på.