[QUOTE=annagw;124365]Hvad mener du med §7? Bare kort…?
[/quote]
§7 i sygedagpengeloven handler om, at man skal være uarbejdsdygtig for at få sygedagpenge, altså ude af stand til at arbejde. Man kan nemlig godt være syg, men stadig være i stand til at arbejde, så det er ikke sygdom/diagnose som sådan at man ser på.
§ 7 stk 5 handler som om det der hedder en bred vurdering, forstået sådan, at efter 3 måneders sygemelding, så skal sagsbehandleren ikke kun se på det specifikke job/arbejdsområde personen kommer fra, men de job/arbejdsområder som personen er i stand til at varetage.
Den klassiske er den om den professionelle fodboldspiller, som ikke kunne få sygedagpenge efter 3 måneder, fordi han var sygemeldt med et dårligt ben, som dog ikke forhindrede ham i at lave andet end at spille fodbold.
[QUOTE=TimeGuest;124368]Og her kan vi vel være enig om, at det økonomiske omdrejningspunktet i forvaltningsarbejdet generelt handler om at maximere refusionen og minimere udgiften ?
[/quote]
Ja, vores økonomiske omdrejningspunkt er helt sikkert refusion og begrænsen af tiden på sygedagpenge. Vi kan jo ikke helt gøre så meget i antallet af sygemeldte
Og jeg er ikke mere dum end at jeg udemærket er klar over, at mange, mange kommuner har været nødt til at sende folk ud i alle mulige tåbelige aktiveringer, for at få de nødvendige penge hjem!
[QUOTE=TimeGuest;124368]Er der her tale om borgerens egen læge (GP) eller speciallæge, eller ses der en tendens til, at forvaltningsmyndigheden dyrker “Doctor Shopping”, indtil de ønskede ord står på papiret ?
[/quote]
Tja, det kommer jo an på situationen, og den lidelse borgeren har. Oftest vil det være egen læge, for de sidder gerne som tovholdere, og får jo journaler fra de forskellige speciallæger.
Men det kan også være speciallægen, f.eks. ved gigtpatienter, hvor de som oftest har lange forløb hos den samme speciallæge.
I sjældne ilfælde, så bruger vi jo så de dyrt indkøbte speciallægeerklæringer, men det tror jeg nu aldrig jeg har oplevet med § 7 sager, for hvis vi bruger en masse penge på speciallæger, så er det som regel fordi vi forventer at folk fejler noget!
[QUOTE=TimeGuest;124368]Alternativt læner myndigheden sig til tider mere op af den kommunalt betalte “lægekonsulents” “mening”, frem for eksterne læger og speciallæger lægefaglige konklusioner ?
[/quote]
Det kan også ske.
Hvis der er mange papirer i en sag, fra mange forskellige læger (man behøver jo heller ikke kun fejle een ting), og de papirer måske endda siger hinanden imod (jeg var ude i et grelt tilfælde engang, hvor egen læge sagde pension og speciallægen sagde raskmelding!!!), så er jeg som sagsbehandler nødt til at læne mig op af en fagvurdering.
[QUOTE=TimeGuest;124368]Jeg mindes nemlig sager herinde på K10, hvor flere på hinanden lægefaglige konklusioner peger i samme retning, men hvor forvaltningsmyndigheden, eller dennes “lægekonsulent” alligevel mener sig kompetent til at tilsidesætte disse konklusioner.
Denne diskrepans i den lægefaglige konklusion hos henholdsvis en speciallæge og en såkaldt kommunal ansat “lægekonsulent” er naturligvis ganske interessant at undersøge nærmere og som alm. borger må det nødvendigvis påkalde en vis forundring, at sådanne situationer overhovedet kan forekomme.
Man kunne vel (fejlagtig?) give borgeren det indtryk, at der lå økonomiske motiver bag sådanne besynderligheder ?
[/quote]
Jeg er desværre ret overbevist om, at der i nogen kommuner ligger økonomiske motiver bag, desværre!
Men jeg vil også vove at påstå, at det er langt fra alle!!
Jeg kan i hvert fald sige med hånden på hjertet, at jeg aldrig har været med til at lukke nogen sager grundet økonomi, og det samme gælder mine kollegaer… Men også vi hører jo fra andre kollegaer i andre kommuner, hvordan det foregår, og det er ikke alle kommuner at jeg ville have det godt med at blive sygemeldt (selvom jeg allerede på forhånd ville have ondt af min stakkels sagsbehandler
)
[QUOTE=TimeGuest;124368]Nu er det vel ikke helt uvæsentlig, hvilken læge der spørges ?
En speciallæges undersøgelse, diagnose og konklusion vægter vel væsentligere end en kommunalt ansat alm. cand. med.'er uden specialeuddannelse og med virke uden for lægeløftets rammer (dvs. uden ret til at udføre lægefaglig gerning over for borgeren ved fx at undersøge, stille diagnoser, komme med behandlingsforslag og konkludere lægefagligt ud fra en sådan undersøgelse) ?
[/quote]
Lægekonsulenten overruler ikke de “rigtige” læger, ikke hvis man bruger dem lovligt i hvert fald.
Hvis der er flere forskellige “almindelige” læger inde over en borger, så vil det som regel være specialisten der har det afgørende ord.
Men men, der er jo også forskel på praktiserende læger, og vi sagsbehandlere (og borgere) lære jo også efterhånden, hvem af de praktisernde læger som rent faktisk er meget fagligt dygtige, og hvem der måske bare er borgerens “advokat” uanset hvad fakta siger. Så nogle lægers ord har måske også mere magt end andres.
Men generelt er det nu sjældent at jeg har en sag, hvor der ikke er hentet lægepapirer fra mindst to forskellige steder, og det er nu heldigvis også sjældent, a lægerne er uenige, så det meste af tiden er den del af mit job nu meget nemt!
[QUOTE=TimeGuest;124368]PS: Nu skal du jo ikke føle dig forpligtet til at svare på dit fags vegne. Men der ligger mange interesante besynderligheder i nogle af de sager, som vi ser ventileret her på K10 og som stimulerer en naturlig nysgerrighed … dvs. når lejlighed gives til at få et svar direkte fra “hestens mund”, så skulle man da være et skarn, om man ikke forsøgte at få et svar … 
[/quote]
Det kan vist ikke helt lade sig gøre at svare på mit fags vegne, ud over at sige, når noget er ifm. reglerne eller ej.
Resten er jo meget person/kommune afhængigt.